Books by Diverse forfattere

I 2010 udsendte Politiets Efterretningstjeneste en pressemeddelelse om anholdelsen af fire mænd i Danmark og en mand i Sverige, der alle var mistænkt for at ville gennemføre et terrorangreb mod JP Politikens Hus. Sagen blev overdraget til Vestegnens Politi og efter flere års intens efterforskning faldt der dom i 2014.

Når en lille landsby oplever 9 mistænkelige brande på bare 2 måneder, skabte det derfor både frygt og mistænksomhed blandt indbyggerne. Hvem er pyromanen, og hvor slår han til næste gang?

Dansk Kriminalreportage indeholder en lang række spændende autentiske sager, som er skrevet af de politifolk, der var med i opklaringsarbejdet. Sagerne er alle afsluttede, og domsfældelse har fundet sted.Det er hæsblæsende læsning, og ofte overgår virkeligheden fantasien. Læseren kommer med ind bag nogle af de mest dramatiske sager i dansk politihistorie, og får stiftet bekendtskab med det puslespil, det er at finde frem til gerningsmændene.

Den 7. januar 2005 rettede den 20-årige Lise henvendelse til Glostrup politi og anmeldte, at hendes far Jesper var forsvundet. Hun frygtede, at der var sket ham ‘‘noget‘‘, da han ikke havde reageret på hendes henvendelse i julen. Hun havde været på besøg hos ham for at aflevere en julegave den 24. december. Faderen var dog ikke hjemme, hvorfor hun hængte en pose med julegaven på indgangsdøren. Hun regnede med, at han måske blot var på indkøb og ville returnere inden for nogle timer. Hun havde dog intet hørt fra ham siden. Han ville normalt ikke undlade at give hende besked, hvis han skulle på ferie eller andet. Det blev starten på en drabsefterforskning, som i sig selv måske ikke var så meget anderledes end andre drabssager, men alligevel en sag med ret så mange fantastiske forklaringer om bomber, som ikke var sprunget, rockere, som viste sig at være helt ‘‘uskyldige‘‘, drabsforsøg, hvor offeret havde slettet sporene, manglende motiver og en hel del mere. Jeg har her blot forsøgt at skitsere sagen i hovedtræk med fokus på de væsentlige punkter. Det skal bemærkes, at alle navne på personer i sagen er opdigtede af hensyn til såvel pårørende, som de i sagen involverede i øvrigt.

Enhver, der som turist har været på besøg eller holdt ferie på én af de små. Idylliske øer i farvandet syd for Fyn, er uden tvivl blevet slået af den stilhed og ro, der hersker på øerne. Man rejser derfra med et indtryk af, at de fastboende er pragmatiske, og at tempoet er velovervejet. Antagelig ud fra en betragtning om, at man alligevel ikke kan komme til fastlandet, før færgen sejler. Det er også den normaltilstand, der gælder for øen Strynø, der med sit areal på cirka 4,5 kvadratkilometer og cirka 200 beboere ligger i øhavet mellem Langeland og Ærø. Mange af beboerne har selv båd, men samtidig er der forbindelse til ‘‘fastlandet‘‘, nemlig til Rudkøbing på Langeland via en færge, der sejler til og fra øen hver anden time i dagtimerne. For Strynøboerne er havnen, hvor færgen lægger til, det naturlige mødested. Ikke mindst i sommeren 2007, hvor der foregik renovering af havnen, men også udbygningen af Smakkecenteret var et emne, der optog øens indbyggere.

Denne sag er interessant ud fra, at der internationale samarbejde landene imellem kan føre til, at en trusselsag i Aalborg giver anledning til opklaring af en drabssag forøvet i Norge to år tidligere. Politiets gode våben om DNA-profiler var igen effektivt.

Der er, som andre har nævnt i disse reportager, mange forskellige motiver til drab. I den nærværende sag, var de oplysninger, der fra begyndelsen af efterforskningen tonede frem, at den dræbte, der tidligere havde været ‘‘kreaturhandler‘‘ og også ejede flere ejendomme, havde mange kontante penge på bopælen, og at dette forhold var kendt i området, hvor han boede. Dræbte blev af nogen kaldt ‘‘Leo Mange Penge‘‘, og disse oplysninger/rygter pegede fra begyndelsen i retning mod et rovmordsmotiv. Efterforskningen viste, at hovedmotivet til drabet på Leo Kristensen umiddelbart var noget helt andet.

St. Andst er en mindre by, lidt øst for Vejen, hvor der bor omkring 720 mennesker. På en nedlagt CF-kasserne foregik lyssky ting, som flere i lokalområdet ikke vidste noget om, men hvor mange alligevel havde undret sig over, at der var en livlig trafik til stedet igennem længere tid. Hvad var det for et sted i St. Andst, hvor to mennesker omkom ved en tragisk hændelse, og hvor let indtjente penge kom til at koste dem den højeste pris? Hele området var sat i alarmberedskab i flere dage efter ulykken, og beboerne i nærheden af eksplosionsstedet måtte evakueres af frygt for yderligere eksplosioner. Det ledte straks tankerne hen mod fyrværkerikatastrofen i Seest den 3. november 2004, og med det i tankerne blev der indsat en større styrke af politifolk og hjemmeværnsfolk til afspærring og evakuering. Der er benyttet fiktive navne.

Jeg vil gerne fortælle om et groft røveri, som blev begået en lørdag eftermiddag mod en urmager/smykkeforretning beliggende på Strøget i Vejle. En sag, som ved første øjekast ikke umiddelbart lod sig løse, idet gerningsmændene var over alle bjerge, da politiet ankom til stedet. På trods af, at der var adskillige vidner på stedet, var der kun nogle ganske få, som kunne komme med brugbare oplysninger. Der var ingen videoovervågning på stedet, og personalet var efter røveriet fortsat med at betjene kunder, som om intet var sket. På grund af grundigt politiarbejde og en god gerningsstedsundersøgelse, hvor de rigtige spor blev sikret, blev sagen alligevel opklaret til sidst. Jeg arbejder selv til daglig i Efterforskningsafdelingen i Vejle, hvor jeg hovedsagelig har med sagsbehandlingen vedrørende røverier at gøre, men som alle andre i lokalpolitet skal jeg også ind i mellem møde på vagthold og køre patrulje i weekenderne. Dette røveri skete tilfældigvis en dag, hvor jeg selv var på vagt og kørte patrulje i Vejle by. Navnene i artiklen er fiktive.

Politimesteren i Grønland anmodede dansk politi om assistance til Thule Air Base i perioden fra den 1. august 2001 og cirka fem uger frem. Årsagen var, at organisationen Greenpeace dels ved et møde med politimesteren i Grønland, dels via en pressemeddelelse til den grønlandske avis "Sermitisiaq" havde meddelt, at de agtede at sejle til Thule Basen i deres skib "Arctic Sunrise" for at demonstrere imod amerikanernes oprustning af raketskjoldet på stedet. Greenpeace ville afholde en række hemmelige ikkevoldelige aktioner ved basen, og de ville på vejen op lægge til kaj i en række større byer på Grønlands vestkyst og agitere for sagen.

En smuk solskinsmorgen den 24. april 2005 betalte Åge (navnet er fiktivt) med sit liv for det had, der havde været rettet mod ham de sidste ti måneder. Åge blev 47 år. Han boede alene, passede sit arbejde på et værksted, og fritiden brugte han med sine venner på ‘‘Snuppy Bodega‘‘. Åge var ikke helt som alle andre. Han blev betegnet som retarderet. I juni 2004 blev Åge anmeldt for blufærdighedskrænkelse over for to piger. De fortalte, at han stod på sin altan og rørte ved sin tissemand i en frem og tilbage bevægelse uden på underbukserne, mens han kiggede på dem. Efterfølgende blev der den 9., 11. og 12. juli 2004 kastet brosten og en molotovcocktail gennem Åges soveværelsesvindue, der vender ud mod Gurrevej. Herefter var der ro, men Åge var blevet bange. Han flyttede for en periode hjem til sin mor for derefter at flytte hjem igen. Hun turde dog ikke længere sove i sit soveværelse, men flyttede ind i stuen, hvor han sov på sofaen. Åge blev aldrig sigtet for blufærdighedskrænkelse, da det viste sig, at han måske blot havde stået og kløet sig i skridtet.

I 1995 var alle vore aviser hver dag fyldt med skrækkelige beretninger fra Europas to slagmarker: Østfronten og Vestfronten. Den første verdenskrig var i sit andet år. Aviserne var dengang typisk på otte sider, og de fire var hver dag helliget frontberetninger, generalsportrætter og politiske analyser. Danmark holdt sig neutralt, så der var en god balance i sympatierne til begge sider. Dramatisk stof var der nok af i de jyske dagblade: Aarhuus Stiftstinde, Aarhus Amtstidende og Randers Dagblad. Alligevel fandt en kendt gårdejers forsvinden en dag god plads i avisspalterne. Det var fra start af en noget gådefuld sag. En helt ekstra mytisk historie i et særligt uhyggeligt landskab. I tre uger optog den læserne i både land og by.

At blive betegnet som gangster kan lyde som en lidt ‘‘poppet‘‘ betegnelse for en kriminel, men gangstere var, hvad politiet løb ind i under efterforskningen af denne sag. Torsdag den 2. april 2002 blev en mand skudt og dræbt på en mørk og afsides vej – Brentevej – ved Dyreparken i københavnerforstaden Ishøj. Anmelderen ringede til alarmcentralen lidt efter klokken 23.00 og fortalte, at der netop var sket et drab. Han havde siddet i sin bil på en rasteplads tæt på gerningsstedet, hvor han først bemærkede en cyklist komme til stedet, hvor han cyklede søgende rundt, hvorefter han bemærkede en mindre personbil, der også kom kørende forbi rastepladsen og hen ad den smalle sidevej.

Tre siges at være et uheldigt tal i forholdet mellem mennesker og navnlig kærlighedsforhold. Denne artikel handler om et sådant tilfælde mellem ejeren af en lille landbrugsejendom, dennes 16 år yngre hustru samt en medhjælper. Det varede næsten et år, inden forbrydelsen kom til myndighedernes kendskab, hvilket sikkert aldrig var sket, hvis medhjælperen havde undladt at affatte et falsk brev samt senere at behandle enken yderst slet.

Dansk Kriminalreportage indeholder en lang række spændende autentiske sager, som er skrevet af de politifolk, der var med i opklaringsarbejdet. Sagerne er alle afsluttede, og domsfældelse har fundet sted.Det er hæsblæsende læsning, og ofte overgår virkeligheden fantasien. Læseren kommer med ind bag nogle af de mest dramatiske sager i dansk politihistorie, og får stiftet bekendtskab med det puslespil, det er at finde frem til gerningsmændene.

Dansk Kriminalreportage indeholder en lang række spændende autentiske sager, som er skrevet af de politifolk, der var med i opklaringsarbejdet. Sagerne er alle afsluttede, og domsfældelse har fundet sted.Det er hæsblæsende læsning, og ofte overgår virkeligheden fantasien. Læseren kommer med ind bag nogle af de mest dramatiske sager i dansk politihistorie, og får stiftet bekendtskab med det puslespil, det er at finde frem til gerningsmændene.

I disse år, omkring det nye årtusindskifte, er der snart hver dag en truende madforgiftningssag på avisernes forsider. Salmonella er vel det store skræmmeord, botulisme eller musetyfus kunne være det næste. Det er farligt alt sammen, så man må passe meget på. Uha, hvem har ikke haft mavekvaler i et par dage.Men at skulle dø i sådanne smerter, det er vel den helt store forfærdelighed. Det kan alle forstå efter en maveknebstur. Derfor er forgiftningssager et godt salgsscoop for aviserne. Det er frygtens og genkendelsens triumf.

I København, nærmere bestemt Nordvestkvarteret og på Østerbro, blev der i sensommeren 1993 forøvet en række grove røverier mod supermarkeder.Efterforskningen koncentreredes især om den såkaldte "HT-bande", der tidligere er blevet omtalt i Dansk Kriminalreportage, årgang 1987. Forfatterne af denne artikel afsluttede med ordene:"Ringen blev således sluttet, idet alle fire medlemmer af HT-banden nu er samlet i "Brasen". Her har de adskillige år til at planlægge deres fremtidige karriere. Mon en ny specialgruppe om nogle år skal prøve kræfter med dem igen".Ja, igen blev en specialgruppe nedsat, og deres prøven kræfter med HT-banden berettes der om i denne fortsættelse af ovenanførte artikel fra 1987.

En helt almindelig sommerdag – mandag den 7. juli 1999 klokken 16.40 luftede den dengang 46-årige Christel fra Aabenraa sin boxerhund i området vest for kolonihaveforeningen Skovgård uden for Høje Kolstrup 2,5 km fra Aabenraas centrum. Hunden var på et tidspunkt ude af Christels synsfelt, da hun hørte den gø. Hun kunne ikke kalde den til sig, hvorfor hun gik efter lyden og konstaterede, at hunden befandt sig på en mark vest for en lille skovsti ud for Skovgårdsvej. Hun opdagede, at hunden stod og snusede til et eller andet, som stak op af et hul i jorden. Da hun kom helt hen til dette hul, opdagede hun, at der stak et par menneskefødder op af jorden. Hun løb derefter hjem og alarmerede politiet i Aabenraa, som fra dette øjeblik betragtede sagen som en drabssag.

Torsdag den 16. marts 2000 blev der lavet et røveri mod Lån & Spar Bank, Reventlowsgade 12, tæt ved Københavns Hovedbanegård. Det forfærdelige skete, røveriet udviklede sig til gidseltagning og for en kvindelig bankfunktionær til et helvede.

Mandag den 7. april klokken 2008 klokken 00.00 indløb der via 112 alarmcentralen i Slagelse en telefonisk anmeldelse om et færdselsuheld på Ørnekulevej ved Horslunde på Nordvestlolland. Meldingen til alarmcentralen lød på, at en knallertkører var fundet livløs ved sin væltede knallert. Den nye politireform var trådt i kraft året før, så både Slagelse og Lolland var under navnet Sydsjælland og Lolland-Falster Politi nu en og samme kreds. Fra alarmcentralen i Slagelse blev Falck på Lolland bedt om at sende en ambulance til stedet, samtidig blev politiets vagtcentral i Næstved underrettet, og der blev sendt en patrulje fra Nakskov politi til stedet.

Denne sag handler om, hvor svært det kan være at efterforske en pyroman, der er aktiv over mange år i mange forskellige politikredse. Sagen tager sit udgangspunkt i 2008, hvor kriminalteknisk Centers teknikere med speciale i brandundersøgelser bliver inddraget i efterforskningen af en et år gammel brandsag. I de følgende tre år, indtil anholdelsen af pyromanen, foregik der et kæmpe efterforskningsarbejde i den politikreds, hvor pyromanen til slut blev anholdt.Udfordringen for efterforskerne var nu at indsamle sagsmateriale fra de tidligere brande og løfte bevisbyrden i sagen med den sigtede pyroman.Alle navne er fiktive.

At være udsat for røveri kan være en psykisk meget stor belastning. Langt de fleste, der bliver truet med pistol og afkrævet sine værdier, efterkommer røverens krav. I denne sag, hvor urmager Michael Woolhead blev forsøgt røvet af tre serbiske røvere, valgte han at gøre modstand. Da røverne kom ind i hans forretning, havde han i forvejen bevæbnet sig med en skarpladt pistol. Han trak pistolen, skød og sårede dem alle tre. Røverne flygtede, men to af dem blev kort tid efter anholdt. Det helt store spørgsmål var herefter. Forøvede urmageren lovligt nødværge, eller havde han forøvet drabsforsøg?

En noget usædvanlig sag – set fra politiets side – tog sin opstart i marts måned 2004, idet vi efter nogen tids efterforskning fik tilvejebragt nogle særdeles værdifulde lommeure tilhørende Den Gamle By i Århus. Urene havde en anslået værdi af ikke under to millioner kroner og havde foruden den egentlige værdi også megen stor affektionsværdi for Den Gamle By, for urene var samlet gennem mange år. Specielt det ene lommeur – fremstillet i guld og med et unikt urværk – repræsenterede alene en værdi af 1,4 millioner kroner og fandtes kun i ganske få udgaver i verden. Det var Den Gamle Bys opfattelse, at urene var forsvundet til udlandet og formentlig aldrig ville se dagens lys igen, men en noget usædvanlig henvendelse i marts måned 2004 til museumsinspektøren i Den Gamle By skulle vise sig at åbne sagen igen.

Ved opklaring af en stribe voldtægter, som var en blanding af kontakt- og overfaldsvoldtægter, og hvor serievoldtægtsmanden Peder havde fundet sine ofre på dating portaler på internettet, blev der sat fokus på en ny form for fremgangsmåde til kontakt med kvinder skabt af de unges meget aktive brug af datingportalerne på internettet som kontaktform. Voldtægtsmanden sendte kvinderne fotos af en anden end ham selv og skrev, at han var en ung, flot, succesrig og velhavende forretningsmand. Han tilbød dem at blive hans elskerinde og ville give dem store beløb for sex. Han fortalte, at han rejste meget og ikke havde tid til en fast kæreste. Men når kvinderne efter lang tids positiv kontakt via mail, SMS og telefon besøgte ham, var han ikke på nogen måder den, han udgav sig for, og hensigten med, at kvinderne skulle besøge ham, var en helt anden … Samtlige navne på de forurettede kvinder er opdigtede.

Fredag den 25. februar 2005 klokken 02.29 ble brandvæsen og politi sendt til ildløs i en lejlighed på Øresundvej på Amager. Den 88-årige kvindelige beboer blev truffet ude på reposen sammen med underboen, der havde reddet hende ud af lejligheden. Kvinden var afkræftet, rystet og ude af stand til at blive afhørt. Dog udtalte hun, at der forud for branden havde været en hjemmesygeplejeske, der sikkert havde røget i lejligheden og derved forårsaget brandens opståen. Den kvindelige hjemmesygeplejeske blev afhørt telefonisk en time efter branden, og hun oplyste til politiet, at hverken hun eller chaufføren var rygere, og at de således ikke havde røget i lejligheden. Hun oplyste videre, at lejlighedens beboer havde været vågen og befandt sig i lejlighedens stue under det natlige tilsyn. Beboeren havde været ked af det og givet udtryk for livslede.Det umiddelbare indtryk var, at der her var tale om en dement kvinde, der havde glemt et tændt stearinlys i sin stue, og at det var dette stearinlys, der havde forårsaget branden. Det skulle dog i de følgende dage og måneder vise sig, at der var tale om en langt mere kompliceret sag.Alle navne er fiktive.

Sambarytmer og festklædte mennesker med mange forskellige nationaliteter fyldte gaderne i Aalborg pinselørdag den 26. maj 2007. Gerda på 85 år var i løbet af formiddagen nede på Kastevej for at se en del af karnevalsoptoget glide forbi ind mod Aalborg centrum. I løbet af eftermiddagen, mens sambarytmerne stadig bragede ud fra Kildeparken, gik Gerda en tur i nærområdet med veninden Erna fra samme ejendom. Da de kom tilbage, besluttede sig for at nyde eftermiddagssolen og satte sig på en bænk i den dejlige have, som hørte til ejendommen. Sidst på eftermiddagen fulgtes de op i ejendommen og gik hver til sin lejlighed. Erna var træt efter den friske luft og gik ind i soveværelset for at hvile sig. Omkring klokken 17.00 hørte hun, at det puslede inde fra stuen. Hun kaldte, og en ung mand med lys hud på 15-25 år åbnede døren ind til soveværelset og stak hovedet ind. Han sagde intet og lukkede døren og forsvandt. Den følgende dag søndag den 27. maj 2007 klokken 14.59 fandt Jørgen sin mor Gerda dræbt i hendes lejlighed.

Havde drabet fundet sted i vore dage, havde det med den op gennem årene stadig stigende og i sin brutalitet stedse voksende vold næppe givet anledning til mere end en kortfattet omtale i dagspressen.Men mordet, hvorom der i det efterfølgende berettes, fandt sted så langt tilbage i tiden som 1948, og selvom krigsårene vold og terror havde hærdet befolkningen hvad angik voldelige hændelser, så var tiden dengang dog langtfra så hårdkogt, kold og kynisk med hensyn til kriminalitet som nu i dagens Danmark. Sagt med andre ord: Et mord, tilmed et rovmord, gav dengang dagbladenes kriminalreportere betydelig større spalteplads til at brede sig på end i dag; også selv ugerningen, som her, hverken hvad motiv, miljø eller udførelse angik, var omgivet af større dramatik af den ene eller den anden art.

Søndag den 9. november 2008 klokken 02.15 indgik der et alarmopkald til 112 om mulig voldtægt. Anmelderen var Peter, boende på Vangedevej i Søborg. En politipatrulje blev sendt til stedet og traf Peter og kæresten Anja, der mente, at de havde været vidner til voldtægt af en kvinde forøvet i et læskur i ejendommens baggård. Samtlige navne er opdigtede.

Den 30. juni 1998 foretog politiet en samlet aktion mod fire massageklinikker og en privat bopæl. Aktionen førte til anholdelse af to danske mænd og ti lettiske kvinder, hvilket satte en foreløbig stopper for en mangeårig udnyttelse af kvinder i prostitutions øjemed. De sidste to år med udnyttelse af udenlandske kvinders dårlige kår i deres hjemland.Det blev ligeledes til den hidtil største sag vedrørende rufferi i Danmark.