We a good story
Quick delivery in the UK

Books by Diverse forfattere

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • by Diverse forfattere
    £3.49

    Den 8. november 1892 fandt den sidste henrettelse sted i Danmark, hvis vi ser bort fra retsopgøret efter sidste verdenskrig. Henrettelsen fandt sted i Horsens Tugthus og blev fra fængslets vinduer overværet af et par hundrede medfanger.Personen, der blev henrettet hed Jens Nielsen, og han ville 13 dage senere være fyldt 30 år. Jens Nielsen nåede trods sin unge alder at opleve mange ting i Danmark og i udlandet, og fælles for hans oplevelser var, at de altid var forbundet med kriminalitet. Da denne kriminalitet samtidig blev grovere og grovere, skulle det gå galt til sidst, så den 8. november 1892 faldt øksen over Jens Nielsens nakke.

  • by Diverse forfattere
    £3.49

    Det lyder næsten utroligt, men ikke desto mindre afsonede denne artikels hovedperson to gange i sit liv en straf på 16 års fængsel, eller tugthus, som det dengang hed. Den første af de to domme fik han som 22-årig i 1903, men allerede før var han en god kending af politiet, idet han forinden havde afsonet tre år i forbedringshus for en række tyverier.

  • by Diverse forfattere
    £3.49

    Efterfølgende beskrivelse af en sag vedrørende en intimmassageklinik, dens indehavere, dens intimmassøser og andre implicerede personer, viser, at der omsættes meget store pengebeløb i denne "forretningsbranche", og at indtægterne herfra stort set helt unddrages skattemyndighedernes kendskab og derfor ikke bliver beskattet.

  • by Diverse forfattere
    £3.49

    Artiklens hovedperson var en dygtig jurist, der allerede i en alder af kun 30 år blev højesteretssagfører, og som meget hurtigt fik stor indflydelse på mange områder. Han stiftede flere store foretagender, spekulerede på Børsen og i Sydafrikanske guldminer, blev formand for "Den Sjællandske Bondestands Sparekasse", han blev justitsminister, han blev af kongen udnævnt til Geheimekonferensråd – men hele grundlaget for hans position var at ligne med et økonomisk korthus, som en skønne dag faldt sammen.Afsløringen var en kæmpesensation, en skandale, som spredtes som en løbeild ikke alene herhjemme, men også langt ud over landets grænser.

  • by Diverse forfattere
    £3.49

    Med en anholdelse fredag den 14. januar 1994, foretaget af det engelske politi i Dover, af en dansk statsborger, der var på flugt under det falske navn William Taylor og med et falsk dansk pas, og som var på vej til Frankrig i en stjålen Landrover, blev der sat endeligt punktum for en usædvanlig grov røverbande, der indledte deres karriere den 16. august 1990 med et groft røveri mod et postkontor, og den sluttede endeligt den 21. juni 1991 under et røveri i Skive, hvor der blev skudt med skarpt.Banden, der bestod af seks danskere og elleve herboende udlændinge, nåede i denne periode at udføre ti røverier af særlig farlig karakter samt ni forsøg med et samlet udbytte på 1.899.583 kr. Endvidere begik de 126 indbrudstyverier og forøvede 47 brugstyverier.

  • by Diverse forfattere
    £3.49

    Natten mellem lørdag den 8. november og søndag den 9. november 1986 forøvedes indbrudstyveri i Liselund Slot på Møn. Et tyveri, der heldigvis hurtigt blev opklaret, hvorved uerstattelige klenodier blev tilvejebragt – og dog med en del skader.

  • by Diverse forfattere
    £3.49

    Nu og da blusser debatten om vores fængsler op – og ofte med al ret. Vor tids humanistiske indstilling forlanger jo, at fængsler skal være rehabiliteringssteder og ikke straffeanstalter. Men hvordan var det før i tiden? Ja, da havde man helt andre normer. I tiden fra 1500-tallet og fremover udgjorde fængslerne "rædslens boliger" i ordets rette betydning. Forholdende var ganske enkelt ulidelige for de stakkels mennesker, der blev idømt tab af frihed. Det fremgår af denne artikel, der beskriver fængselsvæsenet i Danmark fra midten af år 1500 og 300 år frem i tiden.

  • by Diverse forfattere
    £3.49

    En tysk kvinde fra et borgerligt velbjerget miljø lærte sin danske veninde at kende under et ophold i Danmark, og der udvikledes mellem dem et sådan intimt forhold, at førstnævntes ægtemand, en hamborgsk detailhandler, der stod i vejen for de to kvinders endelige lykke, måtte ryddes af vejen. Dette var optakten til et grufuldt morddrama, hvor en dansk lejemorder opsøgte detailhandleren i Hamburg og med løfte om et par få tusinde kroner for sin ugerning ombragte den pågældende på bestialsk vis med en økse.

  • by Diverse forfattere
    £3.49

    I det efterfølgende berettes om, hvordan internationale tyvebander fra Sydamerika arbejder. Tyverbanderne, der er vel organiserede, har specialiseret sig i at operere i restauranter, hotellers receptioner, i stormagasiner, ved og i tog og bus, og Danmark bliver især opsøgt af lommetyvene i de perioder, hvor der opholder sig mange turister i landet.

  • by Diverse forfattere
    £3.49

    Hovedpersonen i denne artikel stod bag en omfattende, grov kriminalitet både i ind- og udland. Han havde også haft held til gentagende gange at flygte fra de fængsler, hvor han var indsat til afsoning af sine efterhånden langvarige fængselsstraffe – efter sin sidste dom stod han overfor at skulle afsone en samlet straf på ialt 16 års fængsel.Dette forhold har måske været medvirkende til, at han i en trængt situation under en ny "springtur" fra fængslet traf beslutningen, at han ville dø.

  • by Diverse forfattere
    £3.49

    Beretning om hvordan opklaring af mordet på en 15-årig skolepige i Randers, der af en tilsyneladende sindssyg person var blevet tildelt 33 dødbringende knivstik, førte til opklaring af et af de mest bestialske mord i Danmark, nemlig mordet på en kun 8-årig pige i København, der godt og vel 4 år før blev fundet liggende døende med halsen skåret over. Var det et tilfælde, at begge de myrdede piger bar samme fornavn?

  • by Diverse forfattere
    £3.49

    Når man sætter sig ind i kriminalsager, der i sin tid – i forrige århundrede – vakte stor opsigt, rejser der sig det spørgsmål, om den kriminalitet, som sagerne fortæller om, var værre end, hvad man oplever nutildags.Hvis man nøjes med at forsøge på at tælle tabte menneskeliv og på at gøre brændte, røvede eller stjålne værdier op i penge, kommer man sikkert frem til, at der i dag sættes meget mere over styr ved forbrydelser end dengang. Men trods alt, hvad man må opleve i dag, må kriminaliteten dengang alligevel opfattes som en meget hårdere svøbe for befolkningen end nu.Så man bør nok være lidt varsom, når man i forbindelse med kritik af vor tid begynder at tale om, hvor godt det stod til i gamle dage.

  • by Diverse forfattere
    £3.49

    Grønlandsfly’s helikopter OY-HAI var klar til flight 173 fra Godthåb til Frederikshåb den 25. oktober 1973 kl. 8.30. Besætningen på 3 mand og 12 passagerer havde taget plads i maskinen, men en kraftig snestorm hindrede afgangen. Først kl. 12.15 løftede helikopteren sig i klart vejr på vej til Frederikshåb, hvor den skulle lande kl. 13.30. Helikopteren nåede aldrig frem til bestemmelsesstedet. Flyhistoriens største og vanskeligste eftersøgning og bjærgning begyndte.

  • by Diverse forfattere
    £3.49

    Den 26. januar 1976 blev en tyrkisk statsborger i forbindelse med narkotikahandel skudt ned på en øde vej mellem Jersie Strand og Jersie By ved indkørslen til en gård ved navn Nielstrupgård. Han døde inden ankomsten til sygehuset af indre blødninger. Herefter begyndte et meget omfattende og vanskeligt efterforskningsarbejde, som ikke alene førte kriminalpolitiet ind i kredsen af græske og tyrkiske gæstearbejdere, som på forskellig vis havde med narkotikahandel at gøre, men også førte danske kriminalpolitifolk til Tyskland, Belgien og Tyrkiet i efterforskningsarbejdet.

  • by Diverse forfattere
    £3.49

    Fredag den 11. februar 1977 omkring kl. 01.15 blev en maskinmester skudt ned af sin kaptajn i styrhuset på en dansk coaster, der lå på reden ud for Lagos, Nigeria. Maskinmesteren var i live ved ankomsten til hospitalet i Lagos, men døde kort efter operationen. Var det drab eller nødværge?

  • by Diverse forfattere
    £3.49

    I de senere år er der forøvet mange røverier mod banker landet over – mere eller mindre efter de "traditionelle mønstre" – men i denne beretning skildres det første bankrøveri med gidseltagning i Danmark, som skete i Århus den 22. august 1977. Røveriet blev forholdsvis hurtigt opklaret, hvilket ikke mindst skyldtes det pågældende gidsels gode iagttagelsesevne og dermed følgende glimrende signalement af bankrøveren.

  • by Diverse forfattere
    £3.49

    Erik havde en god uddannelse, var dygtig, havde haft gode stillinger med administrativt ansvar både ved den amerikanske militærbase på Grønland, hos et amerikansk firma i Tyskland, ved den danske FN-styrke i Gaza og endeligt på Grønland i et dansk firma, havde tjent og sparet mange penge op. Men så slog han sig imidlertid på restaurationsvirksomhed og så gik udviklingen efterhånden i en meget uheldig retning for Erik, og det førte til en desperat situation med gidseltagning, som endte med drab.

  • by Diverse forfattere
    £3.49

    Det siges ofte, at vanen er menneskets halve liv, og det gælder også det kriminelle menneske, der ofte et helt liv igennem anvender samme fremgangsmåde under kriminelle handlinger, såsom indbrud, bedrageri, plattenslageri og lignende.At det også kan gælde for mordere, viser efterfølgende beretning, der handler om en yngre mand, der både i 1972 og 1984 dræbte en kvinde med samme fremgangsmåde og mønster: Kvælning med ofrets strømpebukser, som han strammede om kvindens hals og slog 2 knuder på.

  • by Diverse forfattere
    £3.49

    Søndag den 1. september 1985 fandt nogle jægere, der var på andejagt ved Roddenberg Sø, ca. 5 km. Nordvest for Vestervig i Sydthy, et afsavet ben og arm uden hånd i noget siv, hvilket gav anledning til en større efterforskning med opklaring til følge.

  • by Diverse forfattere
    £3.49

    Varedeklaration: En grisevægt er en blå tremmekasse af metal. Den er forsynet med hjul og vejer 46 kilo. Længden er 120 centimeter og bredden er 60 centimeter. Den er 100 centimeter høj. Den fungerer således, at grisen bliver lukket ind i tremmekassen, hvor vejningen foregår let og ubesværet. Grisevægten anvendes overalt i landbruget.Her fortælles hvordan nogle grisevægte – som jo ikke normalt har indbrudstyves allerstørste interesse – kom til at spille en meget vigtig rolle i opklaringen af en omfattende tyverisag.

  • by Diverse forfattere
    £3.49

    Tidligt om morgenen søndag den 2. september 1979 fandtes i en baggård på Vesterbro i København et lemlæstet lig af en ung mand. Hvem var han og hvor kom han fra? Forelå der er en forbrydelse, måske en seksualforbrydelse, måske en likvidering eller kunne det være et ulykkestilfælde? Allerede nogle timer efter blev liget af den unge mand identificeret, og den videre efterforskning viste, at der forelå en ualmindelig bestialsk forbrydelse, og først efter en lang og intens efterforskning lykkedes det at få gerningsmændene anholdt.

  • by Diverse forfattere
    £3.49

    Den 19. september 1975 kl. ca. 05.10 blev der påsat en brand i et af pakhusene i Københavns Frihavn. Det blev begyndelsen til vel nok den første sag i Skandinavien, hvor hyrede amerikanske gangstere skulle brænde et vareparti af for at få udbetalt forsikringen. Forsikringsspørgsmålet lå i Sverige, da det skadelidte firma var svensk og derfor havde tegnet forsikring i et svensk forsikringsselskab.

  • by Diverse forfattere
    £3.49

    Bankrøverier var noget, man talte om i gamle dage, og som fandt sted helt ovre i USA, men som al anden kriminalitet bredte denne kriminalitetssektor sig også til den øvrige vestlige verden. Også i vort sociale velfærdsland er denne kriminalitet ved at blive en hverdagsbegivenhed. Mange af disse røverier er udført mere eller mindre dilletantiske, men i det følgende skal berettes om et bankrøveri, der var vel planlagt og udført meget professionelt.

  • by Diverse forfattere
    £3.49

    Undertiden synes en romanforfatter navnlig indenfor kriminalromanstoffet at være lidt for fantasifuld, men virkeligheden kan ofte være mindst lige så fuld af fantasi og opfindsomhed. Virkeligheden møder man på en grotesk måde i Karl-Skomagersagen, hvor mennesker i 12 lange år har siddet på en terrasse i et lille fredeligt sommerhus i Midtjylland og nydt morgenkaffen ovenpå et lig. Når man tænker på dette og mange andre ligeså makabre hændelser i Karl-Skomagersagen falder fantasi og virkelighed ligesom sammen.

  • by Diverse forfattere
    £3.49

    Under hensyn til, at udbyttet af udåden kun blev sølle 420 kroner til deling mellem de to gerningsmænd, kunne man vel på forhånd anse disse for endog særdeles afstumpede, men hertil må det dog retfærdighedsvis – hvis dette ord da kan benyttes i denne forbindelse, siges, at ugerningsmændene ikke uden grund havde regnet med et udbytte af helt anderledes omfang.

  • by Diverse forfattere
    £3.49

    Den 14. april 1978 hen under aften sluttede den 34-årige kirkegårdsgartner Karl Jensen i den gamle grænseby Christiansfeld sit arbejde på kirkegårdskontoret og begav sig til sit hjem.I den følgende nat anmeldte han til politiet, at han havde fundet sin unge hustru, Dorthe, hængt og død i deres fælles hjem. Angivelig havde hun begået selvmord ved hængning. Tildragelsen satte en lang række af begivenheder og undersøgelser i gang, som resulterede i, at han ikke alene blev sigtet for drab på sin hustru, men også for drab på en tidligere hustru og kendt skyldig i begge tilfælde. I det følgende vil der blive gjort et forsøg på at fortælle om begivenhederne på grundlag af, hvad der blev oplyst i det nævningeting, som behandlede sagen, og som fandt ham skyldig i de forfærdelige forbrydelser.

  • by Diverse forfattere
    £3.49

    At enhver rimelig tvivl skal komme den eller de tiltalte til gode er en af hjørnestenene i strafferetsplejen i vor del af verden.Netop denne fundamentale ting søgte to vesttyskere at udnytte, idet de hver for sig og i hvert sit land tilstod den samme forbrydelse. Konsekvensen måtte så være, at der opstod rimelig tvivl, så begge blev frikendt for 3 grove bankrøverier og et forsøg på manddrab, alt forøvet i København 1982.

  • by Diverse forfattere
    £3.49

    Fredag den 6. juni 1980 kl. 17.45 forlod invalidepensionist Jette Pedersen, 46 år, Frederiksborg Amts Sygehus, psykiatrisk afdeling, Hillerød, for at gå hen med et brev i postkassen. Lørdag den 7. juni 1980 ca. kl. 17.00 blev hun fundet død ca. 100 km borte i Valmose Grøft, Ganges Bro, Næstved. Hvad var der sket? Var det drab, selvmord eller et ulykkestilfælde?

  • by Diverse forfattere
    £3.49

    Den 17. september 1976 omkring kl. 20.30 blev der på posthuset i Haderslev stjålet en værdipostsæk, som indeholdt ca. 530.000 kroner kontant og rejsechecks med et pålydende i forskellig udenlandsk valuta svarende til en værdi af ca. 604.000 danske kroner. Tyveriet blev opklaret. Det blev begået af 2 yngre mænd, hvoraf den ene var ansat ved Haderslev posthus, medens den anden var indehaver af en mindre barber- og frisørforretning i byen. På grund af de store værdier, og vel også fordi, der var tale om tyveri fra postvæsenet, blev sagen slået meget voldsomt op i den danske presse, hvor de 2 gerningsmænd hurtigt fik tildelt øgenavnene "Morgenposten" og "Natbarberen". Hentydningen til deres legale erhverv var åbenbar. I det følgende skal gøres et forsøg på at skildre, hvorledes tyveriet kunne ske, og hvorfor det blev udført.

  • by Diverse forfattere
    £3.49

    En anmeldelse om hustruvold en nat i november måned i 1984 i en villa i Risskov ved Århus blev optakten til en sag, der bl.a. handlede om bedrageri i betydeligt omfang og skulle vise sig at blive et spændende opgør med læger og psykologer i forsøget på at nedgøre disses respektive erklæringer vedrørende en patient der er identisk med den sigtede i sagen.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.