Books by Dorthe Staunæs

Bog om skolelivet i den multikulturelle skole sætter fokus på køn og etnicitet. Forfatteren Dorthe Staunæs har fulgt to 7.klasser på hver sin skole i Storkøbenhavn og behandler blandt andet spørgsmål som: Hvilke elever opfattes som problematiske i skolen? Hvordan spiller køn og etnicitet sammen? Hvordan tackler skoleledelserne den multietniske elevgruppe? I overgangen fra barn til ung spiller seksualitet og identitet en stor rolle og bogen belyser hvordan drenge- og pigekategorien skal suppleres med etnisk dimension - der er noget man kan og noget man ikke kan, når man er henholdsvis etnisk dansk eller ikke etnisk dansk og det kan betyde at man skal begrænse valget af kærester i forhold til etnicitet. Bogen er et spændende blik ind i en skoleverden med multietnisk elevbesætning og kan læses af lærere, pædagoger og beslutningstagere og andre med interesse for hvordan køn, etnicitet og skoleliv er vævet sammen i skolen i dag.

Der er stor usikkerhed om, hvad der skal læres i skolen, og hvilke normer der skal gælde for socialt samvær. Der tales om disciplinkrise, og det frygtes, at børnene ikke lærer nok i skolen. Klasseledelse er derfor kommet på dagsordenen – i praksis, pædagogik og politik. På alle niveauer er der fokus på, hvordan der kan skabes ro og orden som baggrund for et læringsorienteret miljø i klasseværelset, samt hvilke midler læreren må have til rådighed og kunne mestre for at håndtere denne opgave.Klasseledelsens dilemmaer bidrager med viden om klassens praksis og forudsætningerne for udviklingen af læringsmiljøet, således at begrebet klasseledelse bedre kan forstås og praktiseres med reference til nordiske pædagogiske traditioner og værdier.Formålet med bogen er således at udvide diskussionen om klasseledelse, så den dækker bredere end lærerens adfærds- og læringsledelse.I bogen belyses klasseledelsens betingethed af:skolens organisering og ressourcer; politiske krav; sociale teknologier (elevplan, test); betydningen af skolens arkitektur og møblering; styringen af følelser og sanser;dynamik i lærerteam; dynamik mellem lærere og elever; betydningen af elevinteresser og ungdomskulturer; elevernes sociale baggrund;evidens og didaktik som ledelsesinstrument; nye krav til inklusion og differentiering;den særlige danske version af skoleklassen som familieagtigt fænomen; udblik til USA og Finland;og der redegøres for klasseledelsens historie fra tugt over disciplin og skældud til nutidens klasseledelse med fokus på såvel evidensinformeret ”viden om, hvad der virker” som på elevens selvledelse.Klasseledelsens dilemmaer er en grundbog i klasseledelse, der sætter klassen og dens ledelse under lup som det strategiske spillerum, lærere og elever må handle indenfor i en kompleks skolekontekst. Bogen henvender sig til alle med interesse for undervisning, læring og ledelse, særligt folkeskolelærere, ledere og studerende på alle niveauer.Besøg bogens hjemmeside på www.dafolo.dk/undervisning

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Pædagogisk skoleledelse version 2.0Af Helle Bjerg og Dorthe StaunæsSkoleledelsesforskning har tidligere fokuseret på tre forskellige typer af ledelse: instruerende ledelse, transformativ ledelse og distribueret ledelse. Denne artikel undersøger, hvordan skoleledelsesforskning med fokus på skoleledelsens effekt for elevernes læringsudbytte kan bidrage med at inspirere og informere skoleledelser om, hvilke mål de vil sætte, og hvordan de vil arbejde med at lede og organisere.Elevernes læring i centrum for alle beslutningsprocesserInterview med Viviane RobinsonElevcentreret skoleledelse prioriterer elevernes læring over alle andre faktorer i alle beslutninger. I interviewet anbefales danske skoleledere at samtale med lærerne om årsager samt løsninger til de aspekter ved elevpræstationer, som ikke er tilfredsstillende.Evidensbaseret viden i skolen – kalder på vidensledelse og implementeringsfaglighedAf Jens LundOmverdenstolkning skaber virkelighed. Artiklen argumenterer for, at det eksterne pres, skolerne oplever, kan føre til en drift mod rutinisering i skolens organisation og en afkobling af skolens formål, hvorfor der er brug for implementeringsfaglighed og vidensledelse på skolerne.Alt begynder og ender med spørgsmålet ”På hvilken måde kan det her gavnebørns læring?”Interview med Eik MøllerSkoleledelserne er vigtige for gennemførslen af folkeskolereformen, men såvel politikere som forvaltninger må også forstå og arbejde i dybden og rækkevidden af reformens krav og potentiale. I dette interview tales også ombehovet for kapacitetsopbygning på skoleledelses- og forvaltningsniveau, samt hvordan evidensforskningen bør præge den danske praksis.

'Ydmyghed i ledelse er vigtigt, fordi mange medarbejdere reelt er klogere end deres leder. En leder skal derfor ikke være interessant i sig selv, men interesseret i sine medarbejdere, deres perspektiver, ytringer, indsigter og bidrag til organisationens drift og udvikling. Ydmyghed om egen praksis skaber de bedste forudsætninger for, at hele organisationens samlede kapacitet kommer i spil på bedste vis i relation til de opgaver, organisationen har. Ydmyghed skaber plads til andre, og det er en meget væsentlig del af ledelse at kunne det.'- Lene Tanggaard, rektor ved Designskolen i Kolding og professor ved Aalborg UniversitetAt være ydmyg som leder kan lyde, som om man skal underlægge sig nogen eller noget og gøre sig underdanig. Men, som denne antologi viser, hænger ledelse og ydmyghed sammen, og ydmyghed er langt fra det samme som ydmygelse. Ydmyghed bør nemlig gå hånd i hånd med det at være en stærk og succesfuld leder, der kan udvise beslutsomhed og håndtere de mangfoldige ledelsesopgaver.Den ydmyge leder er opmærksom på sin lederrolle og på, hvad der motiverer medarbejderne, og hvad de har brug for, og nedtoner sin egen person og rolle. Det er en ny form for ledelsesintegritet, der står i kontrast til den traditionelle leder, der går forrest og dirigerer og dikterer. Med en ydmyg tilgang til ledelse forlades den traditionelle hierarkiske ledelseskultur, hvor ledere styrer og overvåger medarbejderne, og der gives i stedet plads til medarbejdernes ressourcer og til det at træffe beslutninger ud fra en analytisk og inddragende tilgang. Ydmyghed i ledelse kan altså medvirke til at skabe et bedre arbejdsmiljø, hvor medarbejderne gider være, og hvor de oplever, at de trives og udfordres fagligt.Denne antologi tilbyder forskellige perspektiver på fænomenet ydmyghed i ledelse og inspiration til mulige handletiltag. Bogen henvender sig til ledere i den offentlige og den private sektor, ledere på enten diplomuddannelsen i ledelse, den offentlige lederuddannelse eller på masteruddannelse. Desuden vil bogen kunne anvendes på mellemlange eller lange videregående uddannelser, der beskæftiger sig med ledelse.Bogens bidragydere er Dion Rüsselbæk Hansen, Ole Fogh Kirkeby, Karsten Mellon (red.), Henry Mintzberg, Lotte Elleberg Møller, Eva Pallesen, Sverre Raffnsøe, Edgar Schein, Peter Schein, Dorthe Staunæs, Cæcilie Orloff Søemod, Lea Meier Thode og Karl Tomm.Karsten Mellon (red.) er ph.d. og lektor ved Professionshøjskolen Absalon og derudover cand.mag. i pædagogik, master i organisationspsykologi (MPO) og diplom i ledelse. Han står bag udgivelserne Den kritiske leder (2017) og Den modige leder (2018), der kan ses som forløbere til denne bog.

Forfatterne kommer tæt på begrebet potentialitetsledelse - en særlig ledelsespraksis, som i stigende grad bliver afgørende for uddannelsesinstitutioner.Potentialitetsledelse handler om at skabe og lede fremtidige, endnu ukendte muligheder i organisationen, dens medarbejdere og samarbejdspartnere.I bogen undersøges, hvordan denne nye ledelsesform udspiller sig i konkrete uddannelseskontekster. Dette for at vise de muligheder, der åbnes, samt for at sætte ord på de nye ledelsesdilemmaer, som potentialitetsledelse skaber for uddannelsesinstitutioner.Bogen er skrevet af forskere fra CBS, Det Nationale Center for Arbejdsmiljø og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet:"Vi tager udgangspunkt i den virkelighed, der møder ledere af uddannelsesinstitutioner hver morgen. Hverdagen med alle dens blandinger af vigtige beslutninger, små forstyrrelser, telefonen, der ringer, akut opståede problemer samt de øjeblikke, hvor det hele pludselig giver mening. Vi har ikke ønsket at lave endnu en række anbefalinger, krav eller polerede beskrivelser af best practice, som kan efterlades på mentale hylder evt. kategoriseret under -dårlig samvittighed- eller -endnu et krav at leve op til-. Ambitionen med vores bog er i stedet at tilbyde ledere i uddannelsesinstitutioner analyser, som rammer det fortrolige og sætter ord på det, som former hverdagens ledelse."

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Ledelse af folkeskolens samspil med lokalsamfundet – udfordringer og mulighederAf Eva SørensenSkolereformens tiltag om den åbne skole skaber nye muligheder for at inddrage lokale ressourcer. Dette kan samtidig ses som en udtryk for et skift i tænkningen om, hvordan man styrer og løser offentlige serviceopgaver. Artiklen her ser nærmere på den nye styringstænkning og på de særlige ledelsesudfordringer,der følger med.Ledelse af den åbne skole – fra sodavandsbesøg til samproduktionAf Mathilde Hjerrild CarlsenSkolens engagement i lokalsamfundet skal øges, så der skabes betingelser for samproduktion. Dette indebærer et større og mere forpligtende samarbejde om elevernes læring. Artiklen viser, at ledelse af disse samarbejder ikke kun skal betragtes som spørgsmål om motivation, processtyring og fælles målopsætning, men at det handler om at lede værdier og professionelle identiteter, hvor disse værdier og identiteter er til forhandling.Frivillig undervisningAf Lars Bo WestergaardHjørring Kommune blev landskendt, før folkeskolereformen blev gennemført, for deres tanker og visioner om en ny fritidsmodel for kommunen. I denne artikel fortæller en pædagogisk leder og en skoleleder i Hjørring Kommune om de første erfaringer med en fritidsmodel, der i høj grad involverer det lokalekultur- og foreningsliv.Sejren over ulvetimenAf Mikael JensenI Nr. Felding i Holstebro har de gode oplevelser med deres forenings-SFO, som var den første af sin slags i Danmark. Artiklen giver et indblik i de fordele, som de involverede parter oplever i samarbejdet, og hvad det bagvedliggende ønske med forenings-SFO’en er.Den læringsledede skole – ledelse ”all-inclusive”?Af Malou Juelskjær og Dorthe StaunæsDenne artikel udfolder den nuværende skolereform som en læringsreform og ser nærmere på, hvad det betyder for ledelsesformer. Begrebet ”psy-ledelse” præsenteres, når der skal ledes på at holde eleverne lærende og i bevægelse – deres kapaciteter potentialiseres. Med reformens ord: De skal blive så dygtige,som de kan.

Denne bog bringer den nyeste forskningsviden indenfor skoleledelse i spil i relation til de aktuelle udfordringer og forandringsambitioner på skolens vegne, som skoleledelser står overfor at skulle håndtere.Bogen præsenterer to konkrete tænketeknologier, hvor-igennem denne forskningsviden kan oversættes med henblik på at lede udvikling af en forskningsinformeret professionel ledelsespraksis: Læringslakmusprøven og ledelseskompasset.Læringslakmusprøven tager afsæt i den new zealandske skoleledelsesforsker Viviane Robinsons model for 'elevcentreret ledelse'. I sin model sigter Robinson på 'at bringe uddannelse tilbage ind i uddannelsesledelse', hvilket vil sige at sikre, at ledelse og ledelsesinitiativer foretages med elevernes læringsudbytte for øje. Her kan læringslakmusprøven hjælpe med at sætte og fastholde skoleledelsers fokus på, hvordan udviklingstiltag og daglige praksisser i skolen skal tilrettelægges og ledes, så de fører til udvikling af undervisning og øget læringsudbytte.Ledelseskompasset er en videreudvikling af den canadiske skoleledelsesforsker Michael Fullans model for forandringsledelse med særligt fokus på skoleudvikling. Ledelseskompasset bygger videre på Fullans devise om, at 'forandring af uddannelse er teknisk simpel, men socialt kompleks'. Ledelseskompasset kan således bruges til mere specifikt at adressere de relationelle, organisatoriske og affektive processer, som følger med, når man som ledelse vil lede og udvikle skolen som organisation mod et øget fokus på elevernes læringsudbytte.Igennem bogen illustreres pointerne gennem konkrete eksempler på brugen af disse tænketeknologier, ligesom der præsenteres konkrete spørgsmål til arbejdet med læringslakmusprøven og ledelseskompasset.Bogen henvender sig primært til skoleledelser, men andre med interesse for ledelse på skoleområdet kan med fordel læse med.