Books by Édouard Louis

** Selected as a Book of the Year in 2017 in the Guardian and Irish Times ** `Before I had a chance to rebel against the world of my childhood, that world rebelled against me. This book is an effort to understand all that.'Edouard Louis grew up in Hallencourt, a village in northern France where many live below the poverty line.

Who Killed My Father is the story of a tough guy - the story of the little boy I never was. Told with the fire of a writer determined on social justice, and with the compassion of a loving son, the book urgently and brilliantly engages with issues surrounding masculinity, class, homophobia, shame and social poverty.

The radical and urgent new novel from the author of The End of EddyI met Reda on Christmas Eve 2012.History of Violence retraces the story of that night, and looks at immigration, dispossession, racism, desire and the effects of trauma in an attempt to understand, and to outline, a history of violence, its origins, its reasons and its causes.

"Historien om mit liv er en lang række af brudte venskaber. På hver etape af mit liv, af dette kapløb med mig selv, har jeg været nødt til at forlade mennesker, jeg har elsket, for at kunne komme endnu længere. Det var ikke en bevidst beslutning fra min side, og heller ikke fra deres: Jeg kæmpede for at forvandle mig selv, og de havde ikke den samme besættelse ..."Den franske forfatter Édouard Louis’ autofiktive roman "Forvandlingens metode" er en fortælling om at bevæge sig fra samfundets absolutte bund til de øverste tinder. Om at flygte fra sin baggrund gennem succes, blive en del af Paris’ økonomiske og sociale elite, om de affærer med ældre rigmænd og adelige det involverer, og den først berusende, siden kvalmende omgang med eliten. Det er en roman om at forvandle alt ved sig selv for at nå sit mål, om sejrene undervejs, men også om de hjerteskærende brud, forvandlingen kræver.

En kvindes forvandling er Edouard Louis' fortællling om sin mor. Om hendes triste tilværelse gennem hans barndom og hendes frigørelse sent i livet. Lige dele tragisk forfaldshistorie og smuk genforeningshistorie. Både et råt portræt af et miljø gennemsyret af armod og et livsbekræftende vidnesbyrd om forvandlingens evige mulighed.Édouard Louis skriver som ingen anden om udkants - og underklassemiljøer. Med hans indsigt og oprigtighed fremstår de litterært underbelyste miljøer nærværende og autentiske. Tilmed hæver han blikket og sætter armoden ind i større samfundsmæssige perspektiver.

Hvem slog min far ihjel er en selvstændig opfølger til Færdig med Eddy Bellegueule. Da Louis møder sin far igen efter fem år, er faren en nedbrudt og knækket mand. Med udgangspunkt i en række barndomsnedslag reflekterer Louis over farens liv, fra fødsel til social død. Det er en historie om en søn og en far, der ikke kan finde ud af at tale sammen, men også en historie om en mand fra underklassen, som vi ellers kun sjældent møder i litteraturen. Og det er frem for alt en kollektiv historie – en refleksion over måden politikere og deres beslutninger påvirker vores kroppe. Hvem slog min far ihjel er en gribende og hårdtslående bog, på en gang en uforbeholden kærlighedserklæring og et rasende anklageskrift mod de navngivne politikere, der med deres økonomiske politik har gjort tilværelsen utålelig for Frankrigs allerfattigste. Pressen skriver: »Édouard Louis har et syleskarpt blik. Han kan springe fra en barndomserindring til en samfundsanalyse i et enkelt afsnit… Hvem slog min far ihjel er et vidne om, hvordan politiske beslutninger påvirker nogle specifikke kroppe frem for andre.« – Information »Det særlige ved Louis som forfatter er, at det altid overskrider den rent selvbiografiske historie: Han skriver altid også en større historie… Den personlige og den politiske historie hører sammen, den uofficielle og den officielle, den lille og den store, selvbiografi og sociologi… Det er virkelig godt.« ***** – Politiken »Den lille roman er en nænsom afdækning af sønnen som barn, de ømme øjeblikke, som ikke passer ind i fortællingen om ren antagonisme mellem far og søn… Louis udfolder nuancerne med ubesværet litterær selvsikkerhed.« – Weekendavisen »Gennem fortællingen om den fra hinanden faldende farkrop fortæller Louis om et politisk system, der tilgodeser en herskende overklasse og insisterer på at vise os ’den kategori af mennesker som politik forbeholder en tidlig død.’« – LitteraturNu.dk »En skarp og præcis roman, som med sine nedslag i en ung mands opvækst tegner et billede af, hvor meget vi er præget af vores opvækst og forholdet til vores forældre, og som også stiller skarpt på de konsekvenser politiske beslutninger kan have for det enkelte menneske.« – Lektørudtalelse

FÆRDIG MED EDDY BELLEGUEULE er en selvbiografisk roman skrevet af den kun 21-årige Édouard Louis – som engang hed Eddy Bellegueule. En stærk personlig beretning om homoseksualitet og en hjerteskærende mønsterbryderfortælling om at vokse op på samfundets bund, men i lige så høj grad historien om et barn, der brændende ønsker sig at passe ind i sin egen familie og sit eget miljø.Allerede som helt lille opdager Eddy Bellegueule, at han ikke er som de andre drenge. Han er tyndere, blidere og mere feminin. Han er homoseksuel og kunne ikke passe dårligere ind i sin egen familie og i den lille nordfranske flække, hvordet gælder om at være et rigtig mandfolk, og ”bøsse” er det værste skældsord, der findes. Eddys far er som de fleste fædre i byen: Han drikker pastis, kommer op at slås med de andre fædre og slider langsomt og sikkert sig selv ned på den lokale fabrik.Eddys eneste chance er at prøve at passe ind eller at komme væk. Og det er imellem disse to muligheder, at der udfolder sig en fantastisk ærlig, barsk og rørende historie om at gøre sig færdig med Eddy Bellegueule.* Pressen skriver:»Det sensationelle hos Édouard Louis er den klarhed, hvormed han beskriver sin egen opvækst, sin familie, sit miljø og sig selv. Hans analytiske blik, der ser igennem al fattigdommen og de sociale vilkår og forstår at karakterisere sin egen socialklasse med kombinationen af kendskabet til den indefra og blikket på den som en udefra. ... Édouard Louis' personlige debut er således smerteligt ærlig og desuden nøgternt velskrevet og velfortalt.«– Christine Fur Fischer, Fyens Stiftsidende  »Sjældent er alle disse fattigdomsfrankrigs daglige ydmygelser af en stor, glemt klasse blevet beskrevet så kropsnært og sprogligt bevidst.«– Tine Byrckel, Information  »23-årige Édouard Louis har en bagage med sig, så man tror, det er løgn. Det er der kommet en skandaløst god roman ud af. … "Færdig med Eddy Bellegueule" er en mørkt tonet, tyndhudet roman om at være homoseksuel i et indskrænket, gammeldags, maskulint miljø. Den er frygtelig, fascinerende og fabelagtig.«***** – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten »Édouard Louis' selvbiografiske roman ”Færdig med Eddy Bellegueule” er mættet af skam og vold; de korte kapitler er levende og ubehagelige, men det er et godt, vedkommende ubehag. … Det er en tapper fortælling, især fordi forfatteren ikke uden videre caster sit alter-Eddy i rollen som heroisk outsider, men skildrer de ydmygende forsøg på at passe ind. Det er nok det, som rører denne læser mest, hverken volden eller analyserne, men de bitre kræfter, man som mærkeligt barn i en lille by spilder på at overvinde sig selv og blive som de andre, mens man ikke ved, at andre verdener findes.«– Linea Maja Ernst, Weekendavisen »Det er ikke underligt, at denne roman har haft kæmpe succes i sit hjemland. … For enhver, der føler sig smerteligt aparte i sit opvækstmiljø, er historien om Eddy opbyggelig og håbefuld. Og så har den det der moment af den grimme ælling - smuk, begavet homosvane i indskrænkethedens andegård - og poetisk retfærdighed. … Agnete Dorph Stjernfelts oversættelse rammer den djærve, ligefremme og mundrette tone godt.«**** – Lillan Munk Rösing, Politiken»Det er en grim, hjerteskærende og samtidig morsom beretning, hvor hovedpersonen skal stå meget igennem, før alting ender bedre end før. … Louis skriver i et rent, næsten barnligt reflekterende sprog, der gennemstrømmes af en svagt ironisk, tankevækkende undertone, som får teksten til at sitre af intensitet. Louis leger med ordene, opfinder nye rammende udtryk (som 'middelklassekrop') og differentierer på begavet vis de forskellige sociale klasser gennem sproget.«***** – Merete Reinholdt, Berlingske