Books by Ejnar Mikkelsen

Farlig tomandsfærd handler om et af den grønlandske histories mest eventyrlige afsnit. Bogen fortæller om en lille håndfuld mænds uforfærdede kamp for i årene 1909–12 at løfte resten af det slør, der endnu hvilede over Mylius-Erichsens, Høeg-Hagens og Jørgen Brønlunds sidste tragiske rejse under »Danmarks-ekspeditionen« 1906–08. Bogen udkom første gang i 1955.

"Svundne tider i Østgrønland. Fra stenalder til atomtid" er en fortælling om Ejnar Mikkelsens oplevelser i år 1933, da han som embedsmand ombord på skibet Gertrud Rask sejler afsted mod Østgrønland. Mikkelsen beretter om de mange forskellige mennesker han møder på sine rejser i det arktiske område, herunder om mødet med ureskimoerne i Grønland, hvis færd han får lov at følge for en tid."Svundne tider i Østgrønland. Fra stenalder til atomtid" er femte og sidste bind i Ejnar Mikkelsens erindringsværk om sit fascinerende liv og sine mange polarekspeditioner.

"Nord-Syd-Øst-Vest" er en række korte, fabulerende beretninger fra den danske polarforsker og eventyrer Ejnar Mikkelsens mange rejser verden rundt. Bogen både begynder og slutter med en juleaften. Den første juleaften er Mikkelsen strandet i sneen med sine fem slædehunde på Alaskas dybe tundra. Den sidste juleaften er han ombord på en skude i det indiske ocean mens en tropisk storm raser. Herimellem er beretninger fra eftermiddage med tyrefægtning i Venezuelas sommervarme gader, lange sørejser over Atlanterhavet, bjørnejagt i Canada og guldgraveri i Fairbanks. Den danske polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) dedikerede størstedelen af sit liv til Østgrønland og skrev en række fascinerende bøger om sine ekspeditioner. Han var en højt begavet, stædig og vovemodig eventyrer, der gennem hele sit liv følte stor indignation over fattige og oprindelige folks fordrivelse og dårlige vilkår, som han observerede og dokumenterede på sine rejser. Mikkelsen var bare tyve år, da han drog afsted på sin første grønlandsekspedition, og siden fulgte adskillige ekspeditioner. Under eftersøgningen af de forsvundne kollegaer Ludvig Mylius-Erichsen, Niels Peter Høgh Hagen og Jørgen Brønlund i Nordgrønland blev ekspeditionsholdet ramt af sygdom, forlis og dårlige jagtforhold. Ejnar Mikkelsen overlevede to år i isolation, indtil han på vanviddets og sultedødens rand blev fundet af et norsk hvalfangerskib. Det skræmte ham dog ikke fra at rejse igen, og han kæmpede indtil sin død for at forbedre forholdene i Grønland.

"Ukendt mand til ukendt land" er den personlige fortælling om Ejnar Mikkelsens farlige og umenneskeligt krævende ekspedition i polarhavet i 1906-1908. Sammen med den jævnaldrende engelske geolog Ernest Leffingwell søger han efter uudforskede landterritorier i Beauforthavet ud for Nordalaskas kyst, men den krævende mission mislykkes. Bogen er anden del af det fem bind lange erindringsværk om Ejnar Mikkelsens liv og polarekspeditioner. \"Fra hundevagt til hundeslæde\" er et erindringsværk af den danske polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) om hans ekspeditioner i de nordligste egne af verden.Den danske polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) dedikerede størstedelen af sit liv til Østgrønland og skrev en række fascinerende bøger om sine ekspeditioner. Han var en højt begavet, stædig og vovemodig eventyrer, der gennem hele sit liv følte stor indignation over fattige og oprindelige folks fordrivelse og dårlige vilkår, som han observerede og dokumenterede på sine rejser. Mikkelsen var bare tyve år, da han drog afsted på sin første grønlandsekspedition, og siden fulgte adskillige ekspeditioner. Under eftersøgningen af de forsvundne kollegaer Ludvig Mylius-Erichsen, Niels Peter Høgh Hagen og Jørgen Brønlund i Nordgrønland blev ekspeditionsholdet ramt af sygdom, forlis og dårlige jagtforhold. Ejnar Mikkelsen overlevede to år i isolation, indtil han på vanviddets og sultedødens rand blev fundet af et norsk hvalfangerskib. Det skræmte ham dog ikke fra at rejse igen, og han kæmpede indtil sin død for at forbedre forholdene i Grønland.

Fangeren Sachawachiak bor i Alaska nord for polarcirklen i et lille inuitsamfund. Inuitterne har boet der længere end de kan huske og de kalder deres hjem for Nuwuk. De bor i hytter af drivtømmer og uden for hver hytte, er der bygget et stillads med alle de ejendele en inuit har brug for: kød, spæk, varme klæder, seletøj, kajakker, slæder, harpuner, spyd og lanser. Alt sammen surret sammen med stærke sælskindsremme, der sikrer ejendelene mod vinterens voldsomme snestorme. Men de hvide mennesker, der begynder at brede sig i området, kalder Nuwuk for Point Barrow og de opfører sig som om, stedet er deres. Mødet mellem den vestlige civilisation og Sachawachiak viser sig at blive en blodig og farefuld affære. Den kendte grønlandsfarer Ejnar Mikkelsen (1880-1971) har med "Norden for lov og ret" skrevet en hårrejsende roman om livet for de oprindelige folk i det nordligste Alaska. Den danske polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) dedikerede størstedelen af sit liv til Østgrønland og skrev en række fascinerende bøger om sine ekspeditioner. Han var en højt begavet, stædig og vovemodig eventyrer, der gennem hele sit liv følte stor indignation over fattige og oprindelige folks fordrivelse og dårlige vilkår. Han var bare tyve år, da han drog afsted på sin første grønlandsekspedition, og siden fulgte adskillige ekspeditioner. Under en fejlslagen eftersøgningsekspedition overlevede Ejnar Mikkelsen to år i isolation, indtil han på vanviddets og sultedødens rand blev fundet af et norsk hvalfangerskib. Det skræmte ham dog ikke fra at tage afsted igen, og han kæmpede indtil sin død for at forbedre forholdene i Grønland.

"Ukendt mand til ukendt land" er den personlige fortælling om Ejnar Mikkelsens farlige og umenneskeligt krævende ekspedition i polarhavet i 1906-1908. Sammen med den jævnaldrende engelske geolog Ernest Leffingwell søger han efter uudforskede landterritorier i Beauforthavet ud for Nordalaskas kyst, men den krævende mission mislykkes. Bogen er anden del af det fem bind lange erindringsværk om Ejnar Mikkelsens liv og polarekspeditioner. \"Fra hundevagt til hundeslæde\" er et erindringsværk af den danske polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) om hans ekspeditioner i de nordligste egne af verden.Den danske polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) dedikerede størstedelen af sit liv til Østgrønland og skrev en række fascinerende bøger om sine ekspeditioner. Han var en højt begavet, stædig og vovemodig eventyrer, der gennem hele sit liv følte stor indignation over fattige og oprindelige folks fordrivelse og dårlige vilkår, som han observerede og dokumenterede på sine rejser. Mikkelsen var bare tyve år, da han drog afsted på sin første grønlandsekspedition, og siden fulgte adskillige ekspeditioner. Under eftersøgningen af de forsvundne kollegaer Ludvig Mylius-Erichsen, Niels Peter Høgh Hagen og Jørgen Brønlund i Nordgrønland blev ekspeditionsholdet ramt af sygdom, forlis og dårlige jagtforhold. Ejnar Mikkelsen overlevede to år i isolation, indtil han på vanviddets og sultedødens rand blev fundet af et norsk hvalfangerskib. Det skræmte ham dog ikke fra at rejse igen, og han kæmpede indtil sin død for at forbedre forholdene i Grønland.

"Fra hundevagt til hundeslæde" er Ejnar Mikkelsens egne erindringer om sine eventyrlige bedrifter som styrmand og polarforsker. Bogen beretter om tiden fra han som helt ung stikker til søs, over hans deltagelse i blandt andet Amdrup-ekspeditionen til Østgrøndland og til planlægningen af hans senere arktiske rejser mod det nordlige Alaska. Bogen er første del af det fem bind lange erindringsværk om Ejnar Mikkelsens liv og polarekspeditioner.

"Svundne tider i Østgrønland. Fra stenalder til atomtid" er en fortælling om Ejnar Mikkelsens oplevelser i år 1933, da han som embedsmand ombord på skibet Gertrud Rask sejler afsted mod Østgrønland. Mikkelsen beretter om de mange forskellige mennesker han møder på sine rejser i det arktiske område, herunder om mødet med ureskimoerne i Grønland, hvis færd han får lov at følge for en tid."Svundne tider i Østgrønland. Fra stenalder til atomtid" er femte og sidste bind i Ejnar Mikkelsens erindringsværk om sit fascinerende liv og sine mange polarekspeditioner.\"Fra hundevagt til hundeslæde\" er et erindringsværk af den danske polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) om hans ekspeditioner i de nordligste egne af verden.Den danske polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) dedikerede størstedelen af sit liv til Østgrønland og skrev en række fascinerende bøger om sine ekspeditioner. Han var en højt begavet, stædig og vovemodig eventyrer, der gennem hele sit liv følte stor indignation over fattige og oprindelige folks fordrivelse og dårlige vilkår, som han observerede og dokumenterede på sine rejser. Mikkelsen var bare tyve år, da han drog afsted på sin første grønlandsekspedition, og siden fulgte adskillige ekspeditioner. Under eftersøgningen af de forsvundne kollegaer Ludvig Mylius-Erichsen, Niels Peter Høgh Hagen og Jørgen Brønlund i Nordgrønland blev ekspeditionsholdet ramt af sygdom, forlis og dårlige jagtforhold. Ejnar Mikkelsen overlevede to år i isolation, indtil han på vanviddets og sultedødens rand blev fundet af et norsk hvalfangerskib. Det skræmte ham dog ikke fra at rejse igen, og han kæmpede indtil sin død for at forbedre forholdene i Grønland.

I årene 1876-1885 rejste den danske søofficer Gustav Holm til Østgrønland for at udføre en række geologiske undersøgelser. Her stødte han på en lille stamme af oprindelige folk i det område, der i dag kendes som Tasiilaq. Efter et års ophold med stammen, hvor han nærstuderede deres kultur og materielle forhold, var han overbevist om, at en dansk kolonisering af området var det eneste, der kunne redde befolkningen fra dens egen undergang. De følgende år blev deres livsforhold fuldstændig omlagt, kristendommen blev indført og set igennem danske øjne fremstod kolonien som en succes."De østgrønlandske eskimoers historie" er et bidrag til fortællingen om danskernes møde med Østgrønland og det østgrønlandske inuitfolk. Bogens forfatter, polarforsker Ejnar Mikkelsen, beskriver hvordan samfundet omkring byen Tasiilaq har udviklet sig siden Gustav Holms ankomst til bogens udgivelse i 1934. Værket er udgivet som et historisk dokument med samtidens sprogbrug.Den danske polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) dedikerede størstedelen af sit liv til Østgrønland og skrev en række bøger om sine ekspeditioner. Han var en højt begavet, stædig og vovemodig eventyrer, der gennem hele sit liv følte stor indignation over fattige og oprindelige folks fordrivelse og dårlige vilkår. Han var bare tyve år, da han drog afsted på sin første grønlandsekspedition, og siden fulgte adskillige ekspeditioner. Under en fejlslagen eftersøgningsekspedition overlevede Ejnar Mikkelsen to år i isolation, indtil han på vanviddets og sultedødens rand blev fundet af et norsk hvalfangerskib. Det skræmte ham dog ikke fra at tage afsted igen, og han kæmpede indtil sin død for at forbedre forholdene i Grønland.

Ny udgave af Ejnar Mikkelsens klassiske grønlandsbog med ekstra illustrationer, kort og breve. ”I bogen Tre år på Grønlands østkyst har Ejnar Mikkelsen beskrevet nogle af de oplevelser, han og Iver P. Iversen kom ud for, da de ufrivilligt måtte tilbringe tre år i den nordøstgrønlandske ødemark. Med sirlig håndskrift og nedskrevet på store folioark har Ejnar Mikkelsen også i en række breve til sin far og mor givet nogle mere personlige beskrivelser af opholdet i Grønland. Disse breve var lagt i et depot på Bass Rock syd for Shannonøen i tilfælde af at et skib skulle komme forbi og dermed kunne bringe et livstegn hjem til Danmark fra de to savnede. De mest personlige oplysninger og fortællinger om de tre år på kysten har jeg dog fået fra Ejnar Mikkelsen selv. Han var nemlig min farfar. Som barn og ung var det altid spændende at sidde på armlænet af hans store lænestol og høre ham fortælle om sine mange ekspeditioner til det arktiske. Mest fascinerende var det dog at høre ham fortælle om Alabamaekspeditionen. Når jeg sad ved siden af ham og hørte hans levende beretninger om livet og uvisheden i ødemarken var det som selv at være med ham deroppe. Jeg kunne fornemme den sult og kulde, som han og Iversen havde oplevet – og i hans klare øjne under de buskede øjenbryn blinkede og funklede isen. Trods al den sult og kulde, som de to mænd havde mødt i den grønlandske ødemark, var min farfar selv som 90-årig en rørig og levende person, som med stor interesse fulgte den hastige udvikling i Grønland” - Fra Naja Mikkelsens forord