Books by Elisabeth Åsbrink

"Forladtheden" er en slægtsroman som bygger på Elisabeth Åsbrinks egen familiehistorie. Den følger tre kvinder fra tre generationer, Rita, Sally og Katherine, i tre forskellige byer, London, Stockholm og Thessaloniki. Historien udspiller sig over det meste af det 20. århundrede, med spor tilbage til de jødiske forfædres skæbne. Jeg-fortælleren vil én gang for alle sætte navn på den mørke skygge, der har fulgt hende gennem livet, og som hun fejlagtigt regner for en normaltilstand. Ved at dykke ned i Rita, Sally og Katherines skæbner erkender hun, hvordan had og hemmeligheder har påvirket hendes familie over tid, og hvordan en følelse af forladthed destilleres gennem generationer."Forladtheden" er en fængslende beretning om kærlighed og emigration, og om menneskeliv i hadets skygge. Den er også en udforskning af, hvordan de vilkår, vi lever under, former dem vi er, og hvorfor vi har behov for både at huske og at glemme – og for at fortælle historier for at kunne leve. Om forfatteren: Elisabeth Åsbrink (f. 1965), er forfatter og journalist, bl.a. på SVT, og bosat i både Stockholm og København med sin danske mand. I 2016 udgav hun "1947 – Her begynder nu" om hvordan verden begyndte at tage form efter anden verdenskrig. Denne bog blev hendes store internationale gennembrud og blev oversat til en lang række sprog. Med "Forladtheden" debuterer Elisabeth Åsbrink som romanforfatter.

500 breve fra Wien, omhyggeligt sorteret efter dato, omviklet med snor og gemt af vejen. Adressaten er Otto Ullmann, en 13-årig jødisk dreng, som i vinteren 1939 ankom til Skåne fra det nazistiske Østrig – uden sine forældre.Josef og Elise Ullmanns 500 længselsfulde breve til deres søn og eneste barn er et vidnesbyrd om et jødisk forældrepars sorg og fornedrelse i Wien og Theresienstadt. Indtil korrespondancen en efterårsdag i 1944 hører op. Det er en tragedie pr. post, skrevet netop så lavmælt og håbløst fuldt af fortrøstning, som man må skrive til en dreng, der er alene i et fremmed land. Elisabeth Åsbrinks bog om familien Ullmann er samtidig et personligt og bevægende opgør med en nation og et folk, som ikke handlede, som man bør over for mennesker i yderste nød. For midt under Holocaust, i det jødiske folks mest desperate stund, blomstrede antisemitismen hele vejen op gennem det svenske samfund og ind i sagsbehandlerkontorerne, hvor jøders ansøgninger om asyl blev forsynet med et »m« for mosaisk – og af den grund oftest afvist.