We a good story
Quick delivery in the UK

Books by Else Marie Bech

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • Save 35%
    - I praksis
    by Jørgen Rønsholdt, Annette Groot, Finn Godrim & et al.
    £34.49

    Hvad har vi mennesker brug for, hvis vi skal udvikles og trives? Hvorfor er vores fællesskaber så vigtige? Hvad er det, der betyder noget i livet? Hvilken retning fører hjertet os i?Denne bog giver professionelle, der arbejder med mennesker, en indføring i relationspsykologien og en hjælp til at anvende de fire relationspsykologiske principper – kaldet RARRT – i praksis. RARRT står for:Relationel, Anerkendende, Ressourcefokuseret og Reflekteret Teori.Denne fremstilling af relationspsykologien er banebrydende, fordi den retter sig mod den personlige og praktiske tilegnelse af de relationspsykologiske principper. Dermed kan den gøre en virkelig forskel i den enkelte professionelles arbejde.Med til bogen hører hjemmesiden www.dafolo.dk/relationspsykologi, hvor man kan hente øvelser og praksiseksempler, der kan berige forståelsen af bogen.Bogen er primært rettet mod lærere, pædagoger og psykologer, men den er ligeledes velegnet til forældre, der ønsker at forstå relationens betydning for deres børns udvikling og søger relationsbårne tilgange både til at berige velfungerende relationer og til at genopbygge relationer, der har haft svære kår. Professionelle, der arbejder med voksne udviklingshæmmende, i ældresektoren eller inden for personale- og ledelsesfeltet vil også kunne anvende bogen, der retter sig mod kvalificeringen af alt relationelt arbejde.

  • Save 33%
    - Er der plads til følelser i professionelle relationer?
    by Per Schultz Jørgensen, Steen Hildebrandt, Claus Holm, et al.
    £25.99

    Er der plads til følelser i professionelle relationer?Det er et spørgsmål, der skiller vandene.Forskningen viser med tiltagende styrke, at menneskets udvikling, læring og trivsel har de bedste kår i kærlige relationer. Ligeledes ønsker vi for vores børn, syge, unge og ældre, at de modtages kærligt af såkaldt ”varme hænder”, når de passes, plejes og undervises af professionelle omsorgs- og relationsarbejdere. På den anden side kan man sætte spørgsmålstegn ved, om vi kan forlange af et menneske, at det skal fremvise specifikke følelser som del af det daglige arbejde.Alle, der arbejder med mennesker, vil indimellem opleve, hvordan deres følelser debatteres og problematiseres i en arbejdsmæssig kontekst. Mange oplever at føle usikkerhed omkring hvad – og hvor meget – de føler og bør føle. Kærligheden er et spørgsmål, der finder sit svar i den daglige praksis. Vi lever i det, vi lever med det – og tager man ikke stilling med sin bevidste vilje, tager man i hvert fald stilling med sin adfærd. Målgruppen for denne bog er derfor alle, der arbejder med mennesker og i denne forbindelse interesserer sig for følelsernes tilstedeværelse og betydning i de professionelle forhold. De oplagte læsere er pædagoger, lærere og ansatte i ældresektoren, mens bogen dog er lige så aktuel for socialrådgivere, psykologer, ledere og andre relationsarbejdere.Følelserne er virkelig kommet på dagsordenen, når vi taler om relations- og omsorgsprofessioner, og derfor er der behov for, at vi diskuterer og tager stilling til temaet. I denne antologi tilbydes en række forskellige perspektiver på den professionelle kærlighed. Alle bidragene repræsenterer holdninger til, hvordan man kan forstå den professionelle kærlighed, og hvilke faktorer der henholdsvis hæmmer og fordrer kærligheden i praksis.

  • Save 34%
    - I praksis
    by Jørgen Rønsholdt, Annette Groot, Finn Godrim & et al.
    £30.99

    Denne bog er en efterfølger til bogen Relationspsykologi – i praksis. Som den første bog er denne bog bygget op omkring de fem relationspsykologiskeprincipper, der også kaldes RARRT-principperne. Ved at følge disse fem principper vil du etablere relationer, der medfører udvikling, læring og trivsel:Relationer skaber individetAnerkendelse åbner for udviklingRessourcefokus frigiver potentialeRefleksion udfordrer selvfølgelighederTeori kvalificerer praksisBogen indeholder en række fortællinger, der på levende vis illustrerer, hvordan relationspsykologien kan se ud, når den praktiseres i dagligdagens praksisrum. Gennem disse fortællinger beskrives og uddybes RARRT-principperne, så læseren inspireres til at anvende dem i egne professionelle og private relationer. Mange vigtige kernebegreber bliver gennemgået, og de bliver fremstillet på en nærværende og personlig måde, hvilket gør dem nemmere at forstå og omsætte til praksis. Fortællingerne vil inspirere og provokere læseren til at reflektere over sin egen daglige praksis. Alle bogens principper og begreber forklares udførligt, så de kan forstås uden forudgående kendskab.Bogen henvender sig til relationsprofessionelle inden for eksempelvis børnehave, vuggestue, folkeskole, gymnasie, familievejledning, ældrecenter og sundhedspleje. Professionelle, der arbejder inden for personale- og ledelsesfeltet vil også kunne anvende bogen, der retter sig mod kvalificeringen af alt relationelt arbejde.Til bogen hører hjemmesiden www.dafolo.dk/relationspsykologi.

  • Save 35%
    by Kim Martin Nielsen, Jonas Norgaard Mortensen, Nanna Paarup, et al.
    £12.99

    Dette nummer af tidsskriftet 'Ledelse i Morgen' indeholder følgende artikler:Kedsomhed kvæler den gode læringAf Nadia Holmgren, Mette Marie Ledertoug,Nanna Paarup og Louise TidmandHver fjerde elev i folkeskolen keder sig i en sådan grad, at det går ud over både trivsel og læring. Denne artikel beskriver, hvorfor den usunde kedsomhed er så destruktiv, og kommer med anvisningertil, hvordan man kan mindske kedsomheden. Dette gøres gennem en helhedsorienteret tilgang, der inddrager elever, forældre, lærere, pædagoger og ledelse, og hvor læring og trivsel vægtes lige højt.Når ledelsen udstikker klare fælles værdier og visioner, blomstrer arbejdspladsenAf Else Marie Bech, Finn Godrim og JonasNorgaard MortensenDenne artikel beskriver den udvikling, vi i samfundet har taget fra et fælles værdisæt til et individuelt. Artiklen argumenterer for, at dette individuelle ansvar kan medføre psykisk mistrivsel og vanskeligheder i forhold til at skabe mening og retning i livet. Derfor er det afgørende, at uddannelseslederen tør og formår at udstikke rammer, visioner og meningsfulde fælles værdier.Forældresamarbejdet i dagtilbuddet styrker barnets læringsmiljøAf Ida Elbæk og Sanne LindDenne artikel undersøger, hvordan man etablerer og leder godt forældresamarbejde, hvor forældre og dagtilbud sammen støtter op om barnets udvikling. Artiklen pointerer, at når relationen mellem forældre og det pædagogiske personale er god, understøttes barnets trivsel og læring på bedst mulig vis, da den gode relation fordrer videndeling, samarbejde og nysgerrighed på hinandens valg og beslutninger.Samtalens betydning for udvikling af pædagogisk praksisAf Kim Martin NielsenI januar-nummeret af Ledelse i Morgen skrev Kim Martin Nielsen om lederens rolle i forhold til at kvalificere kollegial coaching og analytiske dialoger i kollegafællesskabet med henblik på at fremme de professionelles læring og udvikling. Denne artikel tager skridtet videre og beskriver, hvordan arbejdet med at opbygge en refleksiv og samarbejdende læringskultur helt konkret kan se ud i praksis. Artiklen gennemgår tre redskaber til brug i teamets samtalepraksis.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.