Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Både nationalt og internationalt står vi ved et vendepunkt. Den neoliberale epoke synes at rinde ud, og to overordnede fortællinger kappes om at sætte den politiske dagsorden. Kommer vi til at mangle arbejdskraft eller robotterne overtager robotterne flere og flere arbejdsfunktioner?Erik Christensens har været engageret i borgerlønsbevægelsen siden 2000, hvor han udgav sin store afhandling Borgerløn – fortællinger om en politisk ide. Den nye og aktuelle bog er mere pragmatisk. Her diskuterer Erik Christensen betingelserne for et gennembrud for forestillingen om en basisindkomst eller borgerløn. Hvis ideen om borgerløn skal sætte dagsordenen politisk, hævder Christensen, må den forbindes med et større projekt og en bredere fortælling, der indebærer en videreudvikling – i stedet for en afvikling – af velfærdsstaten. I et videre perspektiv ser Erik Christensen skabelsen af et bæredygtigt samfund som forbundet med gennemførelsen af borgerløn.Erik Christensens bog udkommer i serien Indsigt og utopi, hvor der sættes fokus på økonomiske, sociale og politiske ideer og korrektiver til den herskende udvikling.
"Havnearbejderstrejken i Esbjerg i 1893" er et lokalhistorisk bidrag til fortællingen om Esbjerg. En fortælling, der har havet og havnen som sine hovedpersoner, men også den lange tradition for arbejderfællesskab, solidaritet og fagforeningskultur. Bogen er en samfundsvidenskabelig undersøgelse af en vigtig lokalhistorisk begivenhed, som satte sit præg på Esbjergs arbejderkultur i mange år efterfølgende. Til trods for dette er strejken aldrig før blevet behandlet i en videnskabelig sammenhæng. "Havnearbejderstrejken i Esbjerg i 1893" er blevet til som led i en større undersøgelse af Specialarbejderforbundets fire afdelinger, hvoraf den ene er Esbjerg lokalafdeling.
Den danske venstrefløj er mange ting, men én ting er sikkert: Det sociale er den strukturerende ramme for al politisk udvikling og tænkning. I bogen giver Erik Christensen sit bud på den danske venstrefløjs historie og udvikling i 1970’erne. En periode, der bar præg af et dynamisk politisk landskab af jordskredssejre, venstrefløjs aktivisme og en højredrejning i befolkningen. Christensen vover desuden pelsen ved at give et bud på venstrefløjens fremtidige udviklingsmuligheder og placering i det danske politiske landskab.
I "Konflikter mellem faglærte og ufaglærte arbejdere" undersøger Erik Christensen forholdet mellem to grupper af arbejdstagere: faglærte og ufaglærte. Umiddelbart skulle man tro, at disse arbejdergrupperinger havde et ønske om fælles solidaritet, men arbejdsmarkedets beskaffenhed og den kapitalistiske virkelighed har gjort disse grupper til konkurrenter. Undersøgelsen er baseret på et stort datasæt. Blandt andet interviews med repræsentanter fra både de to fagforbund SiD og Dansk Metalforbund, samt en række andre relevante aktører og politiske interessenter. Bogen er blevet til på baggrund af forfatterens kandidatspeciale ved Aalborg Universitet, Institut for uddannelse og socialisering. Undersøgelsen er efterfølgende blevet udgivet som en forskningsrapport. "Konflikter mellem faglærte og ufaglærte arbejdere" henvender sig til alle, der har en interesse for de historiske dimensioner af nutidens arbejdsmarked, dets udvikling og organisering.
Samfundet er under udvikling, og med faldet af Berlinmuren og sammenbruddet af Sovjet har det internationale samfund gennemgået store forandringer på ganske kort tid. Erik Christensen, der tidligere har beskæftiget sig med ny-marxistisk teori og analyse, kaster sig i denne bog over disse nye vinde. Særligt udviklingen af det bæredygtige samfund og en alternativ indstilling til det herskende vækstbegreb gøres til genstand for analyse. "Nye værdier i poltik og samfund. Paradigmeskift og kulturbrydninger" er trods sine mere end 25 år stadig relevant, da en stor del af bogens temaer er højaktuelle og bliver diskuteret nationalt såvel som internationalt.
Den 15. februar 1984 havde SF 25 års jubilæum. I den forbindelse har lektor Erik Christensen på vegne af Aalborgs lokale partiforening tegnet en lokalhistorie over partiets dannelse og udvikling i den nordjyske by. Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for lokalhistorie såvel som partipolitik, samt de stridigheder og kompromisser som altid har været og altid vil være en del af et hvert partis dna.
Arbejderklassen, dens organisering og specifikke kultur varierer meget fra region til region i Danmark. I "Fagforeninger og lokalsamfund" har Erik Christensen kortlagt fire fagforeninger i tre vestjyske kommuner, og bidrager med en forståelse af og en optegnelse over den måde de fire lokalforeninger har udviklet sig tidens løb, samt hvad der adskiller- og samler dem. Indholdet til bogen er blevet til som et led i et to-årigt forskningsprojekt i perioden 1973-75, hvor Erik Christensen var tilknyttet en forskergruppe ved Sydjysk Universitet.
Lektor Erik Christensen giver i bogen fra 1973 sit bud på en systematisk skildring af den udvikling, som Lenins revolutionsteori gennemgik i perioden 1894 til 1917. Christensen påviser blandt andet, hvordan Lenin genovervejede og nytænkte sin teori hele tre gange samt hans mange styrker som politisk teoretiker.
Here is presented a theory of music listening based on the understanding of hearing as a means of survival in a natural environment. Hearing permits the auditory perception of sounding objects, movements and spatial relations in the surrounding world, and the ability of music liestening is a development of this natural potential.
Poul Bjerre (1924-97) var en ener i dansk samfundsdebat. Han var arkitekt og fungerede som socialfilosof uden for den akademiske verdens mure og opdelinger. Poul Bjerre blev landskendt i 1974, da han stod bag en plan om at omdanne landsbyen Krejbjerg i Salling til et andelssamfund. Projektet blev siden skrinlagt, men Poul Bjerre fortsatte med at virke som inspirator og igangsætter i forhold til en række nyere social-økologiske eksperimenter og var en af hovedkræfterne bage de såkaldte Skive-seminarer. Bogen består af et resumé af Bjerres humanistisk-økologiske filosofi: "Rebelske samfundsvidenskaber" samt en række analyser af Bjerres filosofi og dens sammenhæng med forskellige videnskabelige paradigmer. Desuden findes artikler om hans lokalsamfundsmæssige virke og erindringsskitser fra forfatterkollegaer.
"Borgerløn - Fortællinger om en politisk idé" er resultatet af flere års forskning. Her gør Christensen status over samfundsvidenskabernes udvikling i relation til en overordnet idé: Borgerløn som element i en bæredygtig udvikling. Borgerløn opfattes af Christensen som en generel ret for alle borgere til en ydelse fra staten, hvor man kan leve på et beskedent niveau, men fri og uden forpligtelse til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.Borgerløn - Fortællinger om en politisk idé giver en samtidshistorisk analyse af den kritisk-utopiske tænknings udvikling siden 1970'erne. Bogen ser udviklingen med et unikt og komplekst blik for tendenser i den kritiske samfundsvidenskab.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.