Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
I et velfærdssamfund som det danske er børneopdragelse ikke blot forældrenes opgave, men et anliggende for både samfund og stat. Den store opmærksomhed på børns trivsel og opførsel fra både medier og politikere fortæller om en udtalt bevågenhed og statslig prioritering. Denne samfundsinvolvering gør det vigtigt at se nærmere på børneinstitutionerne.For hvad er det for mennesker og medborgere, man søger at opdrage børnene til at blive? Hvad er det for værdier for opførsel og omgang, der arbejdes med? - og stemmer de overens med den opdragelsespraksis, der foregår i familier? Hvilke interesser er institutionaliseringen af børneopdragelsen udtryk for, og hvilke konsekvenser har den for børnene og for samfundet?Med afsæt i sociologen Norbert Elias civiliseringsbegreb forsøger denne bog at besvare disse spørgsmål. På baggrund af etnografiske feltarbejder ibørnehaver, folkeskoler og familier, samt interviews med 4-16 årige børn, deres forældre, pædagoger og lærere præsenterer bogen en række analyser af institutionsliv og opdragelse. Formålet er at få indsigt i de idealer og distinktioner, der ligger i den institutionelle organisering af børns liv i det danske velfærdssamfund.
På flere måder er nutidens samfund blevet indrettet sådan, at de yngre børn i hverdagen i vid udstrækning lever i parallelle verdener til de voksnes. Opdelingen af den fysiske verden følges af manglende indsigt, sansning og erfaring med den verden og de steder, man ikke kender eller kun kender i begrænset omfang. Dette gælder uanset, om man betragter det fra børnenes vinkel eller fra de voksnes. I hverdagen har børn og voksne kun begrænset indsigt i hinandens liv. Til gengæld forsøger vi gennem alverdens medier (tv, radio, video, internet, mobiltelefon, osv.) at binde det adskilte sammen på nye måder. Samtidig kan medierne også siges at føre børn og voksne ind i adskilte verdener og separate kredsløb.I antologien bidrager en række fagpersoner, der til dagligt beskæftiger sig med børn, barndom og barndommens mangfoldige steder. De har fået frie hænder til hver især at belyse en række forskellige spørgsmål, der relaterer sig til den problemstilling, der er skitseret med begreberne; steder til børn - børns steder. Dette har resulteret i en række indbyrdes forskellige artikler, som hver har deres blik på hvad der foregår, mange af de steder børn opholder sig og færdes. Bag artiklernes forskellige vinkler og betragtninger, ligger dog et relativt ensartet syn på børn. Det børnesyn de forskellige bidrag på forskellig måde repræsenterer, kan kort formuleres sådan: Børn er sociale og kulturelle aktører, der i aktivt samspil med omgivelserne indvirker på de steder og mennesker, der omgiver dem. Børn er symbolsk kreative og de omformer og indvirker på det, de voksne har produceret til børnene. Kort sagt; de gør noget ved "det hele". Det er dog langt fra altid, at indretningen og organiseringen af steder til børn reflekterer og anerkender dette. Den trykte bog hos forlaget.
Indføring i grænseområdet mellem antropologisk teori og metode. Analyse af feltarbejdets elementer, forskeres forforståelser og roller, og forskellige etiske dimensioner ved antropologers arbejde. Skrevet til alle som arbejder med forskningsbaseret viden om børn.
Mange børn og unge uden for Danmarks store uddannelsesbyer bliver i løbet af deres opvækst gradvist overbevist om nødvendigheden af at forlade deres hjemegn. De rejser og forstærker dermed den fraflytningstendens, som mange lokalsamfund i provinsen er ramt af. Opvækst i provinsen sætter fokus på den skævhed mellem land og by, som præger det danske samfund, men den udforskes her fra en ny vinkel. Med udgangspunkt i børn og unges perspektiver går bogen tæt på de processer, der lærer børn at tvivle på de lokale muligheder. Baseret på et antropologisk feltarbejde på Tønderegnen viser forfatterne, hvordan daginstitutioner, skoler og ungdomsuddannelser spiller en central rolle i denne proces.
En daginstitution er ramme om relationer mellem mange mennesker. Hver dag mødes børn, forældre, medhjælpere, pædagoger, ledere og evt. køkken- og rengøringspersonale for at sørge for, at børnene bliver passet og stimuleret i overensstemmelse med deres alder. Da forskellige mennesker kan have vidt forskellige opfattelser af, hvad der skal prioriteres, og hvad der er bedst for børn, forløber hverdagen sjældent helt uden gnidninger og konflikter. Minoritetsbørn i daginstitution handler om, hvordan hverdagen former sig i daginstitutioner med børn med forskellige sociale og kulturelle baggrunde. Med udgangspunkt i observationer og interview fra deres etnografiske feltarbejde i to integrerede daginstitutioner rejser bogens forfatter en række principielle spørgsmål omkring institutionslivet:- Hvlken betydning har den sociale og kulturelle sammensathed for institutionernes virke, for børnenes indbyrdes relationer, for pædagogikken og for forældresamarbejdet?- Har kulturelle og sociale forskelle betydning for børns indgåelse af venskaber i førskolealderen?- Betyder forskelle i baggrund noget for den pædagogiske håndtering?- Influerer det på samarbejdet mellem forældre og ansatte, at deres erfaringer er vidt forskellige?- Hvilke konsekvenser har den politiske fokusering på integration for den pædagogiske prioritering? Hvert af bogens kapitler koncentrerer sig om en overordnet tematik med udgangspunkt i de konkrete observationer, fx venskab, ansvar, kategorisering, udgrænsning og forvaltningsbureaukrati og rummer en mængde tankevækkende, hverdagsnære eksempler. Bogen henvender sig studerende og lærere både på mellemlange uddannelser og på universitetsniveau og derudover til alle, der beskæftiger sig med daginstitutionslivet på praktiker- og ledelsesniveau.HELLE BUNDGAARD er ph.d. og lektor på Institut for antropologi ved Københavns Universitet.EVA GULLØV er ph.d. og lektor på Institut for pædagogisk antropologi ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), Aarhus Universitet. Begge forfattere har arbejdet med barndoms- og integrationsforskning i en årrække.
En hel, en halv og to af pap. Hvornår er man søskende? Og hvad forbinder børn selv med at være søskende? Forfatterne af bogen har for første gang undersøgt, hvad børnene selv forbinder med at være søskende - både i traditionelle kernefamilier, skilsmissefamilier og andre familietyper.Bogen bygger på en undersøgelse, hvor knap 100 børn og unge fra hele landet er blevet interviewet og observeret i løbet af 2011 og 2012. Der er inddraget familier og søskendegrupper med ret forskellige udformninger og betingelser for på den måde at have de bedste forudsætninger for at undersøge fænomenet søskende i al sin kompleksitet.Til bogen hører en film Bevægelige søskendeskaber – børns og unges fortællinger (28 minutter). Filmen kan ses via akademisk.dk.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.