Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Hvordan kan samskabelse skabe mening og værdi i organisationer, og hvilket lederskab er nødvendigt i den samskabende organisation? Debatten om den offentlige sektor, og ikke mindst ledelsen af den, udfolder sig livligt i disse år – ikke bare i ledelseskredse, men også i diskussionen om fornyelse af velfærdsstatens og de offentlige ydelser til dens borgere. De samfundsmæssige udfordringer i dag er åbenlyse – der skal skabes mere velfærd for mindre. Det kræver grænsekrydsende og samskabte løsninger, hvor mange forskellige parter er med. Og det kræver et radikalt brud med den måde, vi tænker organisation og ledelse på. Ledere skal ikke længere bare kunne kigge op og ned, de skal også se til siden og ud af egen organisation. Samskabelsesdagsordenen rokker ved den traditionelle forestilling om ledelse og rejser spørgsmålet om, hvordan samarbejde mellem aktører på tværs af sektorer og organisationer kan styres og ledes, så det giver værdi. Et bredt korps af forfattere, byder i denne antologi ind med perspektiver fra blandt andet politologien, psykologien, antropologien og designtænkningen. Samlet giver bogen en nuanceret og dybere forståelse af, hvilken opgave der ligger i at arbejde samskabende, og hvilken form for ledelse der er nødvendig for at understøtte samskabelse i grænsefeltet mellem organisation og samfundet. Antologien rummer bidrag af: - Morten Kusk Fogsgaard, partner, UKON - Manon de Jongh, partner, UKON - Kenneth Albæk, seniorkonsulent, UKON - Christa Breum Amhøj, centerleder for Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse, Copenhagen Business School - Anne Kathrine Bebe, organisationskonsulent UKON - Tina Øllgaard Bentzen, adjunkt på institut for Samfund og Erhverv, Roskilde Universitet - Thomas Binder, professor, Kunstakademiets Designskole - Eva Brandt, professor Kunstakademiets Designskole - Claus Elmholdt, lektor, Aalborg Universitet, og partner, LEAD - Kirsten Mørch Hansen, personalechef, Varde Kommune - Joachim Meier, erhvervspsykolog, Clavis Erhvervspsykologi - Pernille Fiil Nybo, erhvervspsykolog, UKON - Eva Sørensen, professor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet - Jacob Torfing, professor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet - Anne Tortzen, grundlægger og leder af Center for Borgerdialog - Jens Ulrich, lektor og ledelseskonsulent, VIA University College - Martin Qwist, specialkonsulent, Københavns Kommune - Pernille Thorup, institutchef på Institut for Ledelse og Forvaltning, Professionshøjskolen Metropol.
Hvordan skabes der mere innovation i den offentlige sektor? Faglige ambitioner, komplekse problemer og knappe ressourcer har skabt en stigende interesse for besvarelsen af spørgsmålet.Denne bog præsenterer en række svar i form af resultaterne fra CLI PS-projektet, som siden 2010 har studeret betingelserne for at fremme offentlig innovation gennem tværgående samarbejde. Resultaterne dækker indledningsvist over argumentet for samarbejdsdrevet innovation, og giver derefter en oversigt over teoretiske og metodiske tilgange i studiet af samarbejdsdrevet innovation. I forlængelse heraf præsenteres en lang række empiriske casestudier fra forskellige policyområder i form af sundhed, uddannelse, planlægning og offentlig sikkerhed.
Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Ledelse af folkeskolens samspil med lokalsamfundet – udfordringer og mulighederAf Eva SørensenSkolereformens tiltag om den åbne skole skaber nye muligheder for at inddrage lokale ressourcer. Dette kan samtidig ses som en udtryk for et skift i tænkningen om, hvordan man styrer og løser offentlige serviceopgaver. Artiklen her ser nærmere på den nye styringstænkning og på de særlige ledelsesudfordringer,der følger med.Ledelse af den åbne skole – fra sodavandsbesøg til samproduktionAf Mathilde Hjerrild CarlsenSkolens engagement i lokalsamfundet skal øges, så der skabes betingelser for samproduktion. Dette indebærer et større og mere forpligtende samarbejde om elevernes læring. Artiklen viser, at ledelse af disse samarbejder ikke kun skal betragtes som spørgsmål om motivation, processtyring og fælles målopsætning, men at det handler om at lede værdier og professionelle identiteter, hvor disse værdier og identiteter er til forhandling.Frivillig undervisningAf Lars Bo WestergaardHjørring Kommune blev landskendt, før folkeskolereformen blev gennemført, for deres tanker og visioner om en ny fritidsmodel for kommunen. I denne artikel fortæller en pædagogisk leder og en skoleleder i Hjørring Kommune om de første erfaringer med en fritidsmodel, der i høj grad involverer det lokalekultur- og foreningsliv.Sejren over ulvetimenAf Mikael JensenI Nr. Felding i Holstebro har de gode oplevelser med deres forenings-SFO, som var den første af sin slags i Danmark. Artiklen giver et indblik i de fordele, som de involverede parter oplever i samarbejdet, og hvad det bagvedliggende ønske med forenings-SFO’en er.Den læringsledede skole – ledelse ”all-inclusive”?Af Malou Juelskjær og Dorthe StaunæsDenne artikel udfolder den nuværende skolereform som en læringsreform og ser nærmere på, hvad det betyder for ledelsesformer. Begrebet ”psy-ledelse” præsenteres, når der skal ledes på at holde eleverne lærende og i bevægelse – deres kapaciteter potentialiseres. Med reformens ord: De skal blive så dygtige,som de kan.
Offentlig styring er under forandring. Såvel den politiske som den administrative styring tager i stigende grad form af det, der i denne bog betegnes som pluricentrisk koordination. Denne styring udspiller sig som en kompleks og flydende koordinationsproces, hvor udfaldet kun i begrænset omfang bestemmes af de gældende formelle rammer. I stedet afhænger resultatet af den politiske og administrative styring af de involverede aktørers evne til at placere sig centralt og udnytte de muligheder, der er for at påvirke andre stærke og relevante aktører undervejs i processen.Kommunalreformen har betydet, at denne styringsform, som i stigende grad præger hele den offentlige sektor i Danmark i dag, er særligt fremherskende i regionerne. Derfor udgør regionerne en meget væsentlig kilde til viden om, hvordan det er muligt at tilvejebringe offentlig styring under pluricentriske vilkår.Bogen præsenterer resultaterne af et fireårigt case-studium af offentlig styring i Region Sjælland, som den har udformet sig i de første år efter kommunalreformen. Casestudiet viser, at de mange offentlige og private aktører, der har været involveret i styringen af regionerne, har haft vanskeligt ved at omstille sig til at skulle agere indenfor rammerne af en pluricentrisk styringsarena, men at de med tiden er blevet bedre og bedre til det.
Analyser af styringsnetværk har almindeligvis begrænset sig til enkelte netværk og disse netværks horisontale styringsbidrag på et givent niveau i det politiske system. For første gang foreligger der nu en bog, der kortlægger og analyserer styringsnetværks rolle i den offentlige styring inden for et helt politikområde - nemlig beskæftigelsespolitikken. Bogen retter ikke alene blikket mod styringsnetværkenes bidrag til en horisontal, men også til en vertikal koordination og styring af beskæftigelsespolitikken.Mens den horisontale koordination og styring finder sted gennem forskellige former for netværksbaseret styring, udøves den vertikale koordination og styring gennem forskellige former for metastyring. Bogen er unik, idet den giver et samlet billede af den rolle, som metastyret netværksstyring spiller på beskæftigelsesområdet, der omfatter alle niveauer fra det sub-lokale, over det kommunale, det regionale, det nationale og til det overnationale EU-niveau. Endvidere belyser bogen den rolle, som metastyring og netværksstyring spiller i samspillet mellem disse niveauer.Det samlede billede, der derved tegnes af den rolle, som metastyret netværksstyring spiller inden for et politikområde, er værdifuldt set ud fra både et teoretisk og et praktisk perspektiv. Således kan analyserne bidrage til at kvalificere samfundsforskeres bestræbelser på at udvikle teorier, om den måde offentlig styring udøves på, og til at informere offentlige myndigheder i deres bestræbelser på at finde nye måder at styre på.Bogen henvender sig til forskere og praktikere med interesse i teoretisk og empirisk viden om, hvordan metastyret netværksstyring praktiseres og til de, som er interesserede i, hvorledes styringsnetværk indgår i styringen af beskæftigelsespolitikken i Danmark.
Den offentlige sektor er mere dynamisk og innovativ end sit rygte. Alligevel er der god grund til at fokusere på, hvordan offentlig innovation kan fremmes. Denne bog viser, hvordan offentlig innovation kan fremmes gennem samarbejde mellem forskellige offentlige og private parter. Samarbejde mobiliserer forskellige former for viden, muliggør gensidig læring og skaber fælles ejerskab til innovative løsninger.Bogen introducerer og undersøger konceptet 'samarbejdsdrevet innovation' - både teoretisk gennem en tværfaglig diskussion af samarbejdets innovationspotentiale og empirisk gennem en række casestudier. I bogen diskuteres desuden de udfordringer som forskellige sociale og politiske aktører møder, når de indgår i samarbejdsdrevne innovationsprocesser. Bogens ambition er at fremme samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor som en velforankret daglig praksis og et nyt og centralt forskningsområde.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.