Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Humanistisk videnskabsteori er en undervisnings- og oplysningsbog. Den henvender sig primært til dem, der skal påbegynde eller er i gang med et humanistisk studium, herunder ikke mindst studerende på fagelementet "Fagets videnskabsteori". Men den vil også være nyttig for dem, der gerne vil have et ajourført overblik over de humanistiske videnskabsgrene.Tretten forskere skriver i femten kapitler om humanioras historie og tendenser i nyere tid, om relationen mellem naturvidenskaberne og de humane videnskaber og om de enkelte videnskabsteoretiske grene: positivisme, kritisk rationalisme/paradigmer, fænomenologi, hermeneutik, historisme, strukturalisme psykoanalyse, kognitivisme, socialkonstruktivisme, dekonstruktion, empiri og kvalitativ metode.Bogen indeholder et navneregister og en udførlig ordliste med begrebsforklaringer. Hvert kapitel er forsynet med en kommenteret litteraturliste.Denne bog er revideret og udvidet i forhold til de to første udgaver fra henholdsvis 1995 og 2003.
Hvad er humaniora er en videnskabsteoretisk indføring i humaniora som kombinerer et videnskabshistorisk, et videnskabsfilosofisk og et videnskabssociologisk perspektiv på de humanistiske videnskaber. Bogen giver tillige en diagnose af humanioras situation i Danmark i dag og søger at skabe bedre forståelse for humanioras samfundsmæssige rolle. Hvad er humaniora er velegnet til anvendelse i forbindelse med gymnasiernes AT-forløb og til at indgå i pensum på kurser i fagenes videnskabsteori på de humanistiske universitetsuddannelser.
Konstruktivismen er en skoledannelse inden for samfunds- og humanvidenskaberne, der omfatter dels en kritisk, dels en positiv bestræbelse. Den kritiske bestræbelse, som kunne betegnes dekonstruktion, består i en påvisning af, at et eller andet fænomen, der normalt betragtes som givet, naturligt eller ligefrem uomgængeligt og nødvendigt, ved nærmere eftersyn viser sig at have en rent historisk status, det er blot én mulighed blandt mange andre. Den positive bestræbelse, som er den, der i snævrere forstand bærer betegnelsen konstruktivisme, går ud på at vise, at det historiske fænomen er et produkt af visse bestemte menneskelige eller sociale faktorer og bærer disses præg. Konstruktivismen har dybe rødder i den europæiske filosofi, og det er næppe muligt at forstå konstruktivismen og dens ærinde til fulde uden at kende denne sammenhæng. I denne bog ridses indledningsvis den filosofihistoriske baggrund op, og der gives en oversigt over de forskellige konstruktivistiske positioner. Dernæst følger en gennemgang af centrale argumenter og hovedskikkelser i den moderne konstruktivistiske debat. Det drejer sig bl.a. om den såkaldte Edinburgh-skole og dens efterfølgere, som især har beskæftiget sig med naturvidenskaberne, mens konstruktivismen inden for human- og samfundsvidenskaberne repræsenteres af skikkelser som Michel Foucault, Niklas Luhmann, samt Ernesto Laclau og Chantal Mouffe.
Finn Collin guides students through the maze of questions raised by the problem of social reality.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.