Books by Flemming Ibsen

Arbejdsmarkedsregulering indeholder for første gang samlede fremstillinger af det danske arbejdsmarkeds måde at blive reguleret på – både historisk og aktuelt – og hvordan og hvorfor regulering og magt hænger sammen. Mere konkret indeholder bogen: En præsentation og ajourført introduktion til ”Den danske model”, den særlige måde at regulere arbejdsmarkedet på ved hjælp af arbejdsmarkedets parter og staten. En beskrivelse og analyse af de væsentligste aktører og deres strategier, samspil og mulige sendrægtighed eller forandringsiver. Især fagbevægelsens situation og partssystemets problemer tildeles opmærksomhed. Kritiske analyser af, hvordan ændringer på arbejdsmarkedet fanges op fagligt og politisk. Det gælder på den ene side aftale- og samarbejdssystem og på den anden f.eks. arbejdsmiljøindsatsen. Forklaringer på, hvordan aktørhandlinger og institutioner hænger sammen, og hvorfor det undertiden kan være svært for arbejdsmarkedets parter og staten at finde løsninger på opståede problemer. Perspektiverendediskussioner af, hvad ydre pres og indre krav sætter af fornyelsesproblemer for arbejdsmarkedsreguleringen, men også af, hvor betydningsfuld partsregulering vil være i fremtiden.Det er ikke en ukritisk lovsang til ”Den danske model”, men analyser af grundtræk, pres, problemer og problemløsninger i arbejdsmarkedsreguleringen. DNA ´et i dansk aktørsamspil og regulering er søgt indkredset og vurderet.

Fremstillingen behandler de grundlæggende temaer inden for arbejdsmarkedsøkonomi. Udover indføringen i arbejdsmarkedets funktionsmåde behandles følgende temaer og problemstillinger:Arbejdstid, ferie og fraværUddannelse og arbejdsstyrkeLøndannelse, lønstruktur og ligelønLøn, incitamenter og lønsystemerMobilitet på arbejdsmarkedetArbejdsløshed, løndannelse og inflationArbejdsmarkedets institutioner, organisationer og overenskomstforhandlinger – den danske modelFagforeninger, forhandlinger og strejkerEU, den danske model og det europæiske arbejdsmarkedBogen giver bl.a. svar på følgende spørgsmål: Hvordan fastlægges løn- og beskæftigelse på den enkelte virksomhed, hvad bestemmer lønforskelle mellem lønmodtagere med forskellig uddannelse og køn, hvor længe vil vi arbejde, hvilke faktorer er afgørende for den faglige og geografiske mobilitet, hvad er konsekvenserne af øget indvandring, hvor længe vil vi arbejde, hvorfor har vi arbejdsløshed, og hvilken betydning har EU for den »Danske Model«?Bogen kan anvendes til et grundkursus i arbejdsmarkedsøkonomi på samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske uddannelser på universiteter og professionshøjskoler, eller som udgangspunkt for selvstændige studier af arbejdsmarkedsrelaterede problemstillinger.Om forfatterneFlemming Ibsen og Jørgen Stamhus er begge uddannede økonomer og har i en årrække undervist i arbejdsmarkedsforhold og samfundsøkonomi på Aalborg universitet. Læs mere om Flemming Ibsen og Jørgen Stamhus.

I årtier har det været en væsentlig del af en dansk lønmodtagerkultur at være medlem af en fagforening, og derfor har et af det danske arbejdsmarkedssystems væsentligste kendetegn været en ud fra en international målestok høj organisationsprocent.Tilslutningen til fagbevægelsen har på sin side været forudsætningen for, at arbejdsgiverne har accepteret at regulere løn- og arbejdsvilkår gennem forhandling og indgåelse af kollektive overenskomster.De overenskomstbærende fagforeninger repræsenterer derfor grundstammen i det, vi kalder den danske arbejdsmarkedsmodel . Hvis disse organisationer udsættes for et medlemstab, vil det derfor forrykke den grundlæggende forudsætning for den danske arbejdsmarkedsmodels funktionsmåde.Men det er netop, hvad vi kan registrere over de seneste 10 til 15 år, og det relevante forskningsspørgsmål er derfor: hvorfor vælger mange lønmodtagere at være uorganiserede, og hvorfor har et stort antal lønmodtagere fravalgt de overenskomstbærende organisationer til fordel for ideologisk alternative organisationer?Der er med andre ord sket et opbrud i danske lønmodtageres organisationsmønster, og det er derfor væsentligt at finde årsagerne til, hvorfor danske lønmodtagere orienterer sig anderledes og har skiftet præferencer, når det gælder valg henholdsvis fravalg af fagforeningsmedlemskab.Denne bog bygger på unikke data fra en omfattende survey, hvis formål netop har været at kortlægge danske lønmodtageres motiver til skift eller fravalg af fagforening.Bogens formål er at kaste lys over udviklingen i den faglige organisering i Danmark. Forfatterne analyserer udviklingstrækkene i den danske arbejdsmarkedsmodel de sidste tiår for at vurdere sammenhængskraften i modellen bevæger vi os mod en fastholdelse af de kollektive elementer, og styrkes fællesskaberne, eller er tendensen snarere, at markedskræfterne tager over, og lønmodtagerne handler hver for sig?