Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Arbejdsmarkedsregulering indeholder for første gang samlede fremstillinger af det danske arbejdsmarkeds måde at blive reguleret på – både historisk og aktuelt – og hvordan og hvorfor regulering og magt hænger sammen. Mere konkret indeholder bogen: En præsentation og ajourført introduktion til ”Den danske model”, den særlige måde at regulere arbejdsmarkedet på ved hjælp af arbejdsmarkedets parter og staten. En beskrivelse og analyse af de væsentligste aktører og deres strategier, samspil og mulige sendrægtighed eller forandringsiver. Især fagbevægelsens situation og partssystemets problemer tildeles opmærksomhed. Kritiske analyser af, hvordan ændringer på arbejdsmarkedet fanges op fagligt og politisk. Det gælder på den ene side aftale- og samarbejdssystem og på den anden f.eks. arbejdsmiljøindsatsen. Forklaringer på, hvordan aktørhandlinger og institutioner hænger sammen, og hvorfor det undertiden kan være svært for arbejdsmarkedets parter og staten at finde løsninger på opståede problemer. Perspektiverendediskussioner af, hvad ydre pres og indre krav sætter af fornyelsesproblemer for arbejdsmarkedsreguleringen, men også af, hvor betydningsfuld partsregulering vil være i fremtiden.Det er ikke en ukritisk lovsang til ”Den danske model”, men analyser af grundtræk, pres, problemer og problemløsninger i arbejdsmarkedsreguleringen. DNA ´et i dansk aktørsamspil og regulering er søgt indkredset og vurderet.
Da Danmark blev befriet den 5. maj 1945 var der ca. 230.000 flygtninge i landet. Disse var anbragt i flygtningelejre rundt omkring i Danmark. Den største lejr var lejren i Oksbøl. Den var, da den var størst, på ca. 35.000 indbyggere. Lejren var omgivet af pigtråd og lejrens beboere havde ikke mulighed for at bevæge sig udenfor lejren, ligesom den danske befolkning ikke måtte omgåes flygtningene. På trods af disse strenge restriktioner, blev der som det eneste sted i Danmark, etableret spejderarbejde. For disse børn og unge blev det, ud over en adspredelse i den triste hverdag, også deres første møde med en demokratisk ungdomsorganisation.Bogen fortæller om hvorledes unge spejderførere fra Det Danske Spejderkorps og KFUK spejderne udførte dette vanskelige arbejde.
I den offentlige debat er kommunal aktivering et omstridt emne, hvor mange har bidraget med eksempler på gode og dårlige aktiveringsforløb. Frem for at uddele karakterer til enkeltkommuner og enkeltprojekter, sætter denne bog sig for at give en samlet karakteristisk og kortlægning af den kommunale aktiveringspolitik. Hvad er det reelt for en “aktiv-linie”, der er sat igennem? Hvordan placerer den sig i spændingsfeltet mellem integration og disciplinering, og hvor aktiv er “aktivlinien” egentlig? Disse spørgsmål afdækkes og ses i sammenhæng med den faktiske udformning af den kommunale styring og organisering. Det sker eksternt i forhold til hvem kommunerne samarbejder med i praksis og hvilke mulige netværksdannelser, der kan iagttages. Hvordan er eksempelvis samarbejdsrelationerne til lokale koordinationsudvalg, arbejdsmarkedetsparter, arbejdsformidlingen, uddannelsesinstitutioner og andre kommuner? Men det ses også internt i relation til måder at tilrettelægge indsatsen på, herunder hvordan nye moderne forvaltningsprincipper indvirker på aktiveringsindsatsen. Med bogen er der givet en ny og anderledes både dækkende og dybdeborende analyse af kommunernes indsats i arbejdsmarkedspolitikken.
Den offentlige sektor skal være bedre, billigere og mindre bureaukratisk. Det er i hvert fald målsætningerne bag at udlicitere. I Danmark er turen nået til beskæftigelsesområdet, som med reformen »Flere i arbejde« fra 2002 er blevet delvist udliciteret til andre - fortrinsvis private - aktører. Hermed følger Danmark i slipstrømmen på en række andre lande, som enten har eller er i fuld gang med at udlicitere beskæftigelsesområdet. Pionererne - og de mest radikale eksempler - er Holland og Australien.I denne bog behandles spørgsmålet om, hvad Danmark kan lære af disse lande samt hvilke generelle mekanismer udliciteringen har sat i gang på tværs af landene.Kan der skabes et marked for beskæftigelsesindsatser, som er bedre og billigere end det hidtidige offentlige system? Fungerer dette marked som et rigtigt marked? Hvad betyder det for styringen og organiseringen af beskæftigelsesindsatsen, at denne reguleres gennem udbudsrunder, præstationsaflønninger, og andre aktører? Hvilke serviceydelser leverer andre aktører, og hvordan behandles de ledige? Skifter beskæftigelsespolitikkens indhold karakter, når den varetages af andre aktører? Dette er blot nogle af spørgsmålene, som behandles i bogen.Thomas Bredgaard (adjunkt, ph.d.) og Flemming Larsen (lektor), er fra Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet (CARMA).
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.