Books by Frank Egholm Andersen

Nedslag i den danske krimi gennem de sidste 50 år, bl.a. Anders Bodelsen, Poul ørum, Else Fischer, Helle Stangerup, Georg Ursin, Torben Nielsen, Sara Blædel, Dorph & Pasternak, Dan Turèll, Flemming Jarlskov, Jussi Adler-Olsen, Leif Davidsen, Jan Stage, Morten Hesseldahl, Gretelise Holm, Elsebeth Egholm, Sissel-Jo Gazan, Anna Grue og tv-serierne Ka´ De li´østers, En by i provinsen, Smuglerne, Een gang strømer, Strisser på Samsø, Rejseholdet, ørnen og Forbrydelsen 1 og 2. "Personlige, velskrevne, kritiske, men selvfølgelig kortfattede præsentationer af de forskellige undergenrer og forfatterskaber, men meget nyttige, når man skal have et overblik over den vildtvoksende kriminallitteratur". Morten Bagger, Bogmagasinet "Øjeblikkets boom for kriminallitteraturen betyder også, at der er kommet et marked for gedigne bøger om genren.. Tæt på at være en dækkende gennemgang eller i al fald et godt overblik... Flotte illustrationer, der er med til at gøre bogen appetitlig og tillokkende." Anton Koch-Nielsen, litteraturmagasinet STANDART »Et godt bud på en kvalitetsvurdering af den danske krimi... rigt illustreret, i stort format og er på sin egen måde én lang anbefaling af læsestof til den brede læserskare, der elsker at bade i blod, mord, korruption og nødtørftigt medfølende kriminelle.«- Kim Toft Hansen, kulturkapellet.dk »En glimrende gennemgang af både historie og genrer inden for krimien i Danmark.« Bogmarkedet »Herlig læsning og god gennemgang af den danske krimi.«-Lone Hansen, krimisiden.blogspot.com »Et indbydende og letlæst værk om den danske krimihistorie fra de seneste 50 år med såvel historie som aktualitet i analyser og fremstilling.« Torben Wendelboe, lektørudtalelse, Dansk BiblioteksCenter »Et must for alle krimi-fans... interessant og uhyre informativt værk... flot farverigt udstyr og letlæselige kommentarer til udviklingen i den danske kriminalroman«Finn Hansen, tidsskriftet Krimi-Cirklen »Der vil kunne udvælges bestemte passager og forfatterportrætter i forbindelse med undervisning, som passende kan ledsage udvalgte tekster som præsentation af krimigenren. Bogen går i dybden uden at være for stor en mundfuld.«Jakob Høgh Sørensen, Skolebiblioteket

Bog 5 i serien om store danske forfatteres ungdom i relation til deres forfatterskab.»En lille, men grundig og engageret biografi, som vil være velegnet på folkeskolens ældste klassetrin og på ungdomsuddannelserne... i forbindelse med individuel opgaveskrivning, til fælleslæsning eller til lærerens forberedelse«- lektørudtalelse, DBC, Hans-Christian Uth»Bogen er interessant læsning for lærere og læsestærke elever, der ønsker at få hold på forfatterens liv og forfatterskab... Tonen er en tand lettere i denne bog, og forfatteren gør flere gode forsøg på at få den unge læser i tale... Bogen kan anbefales til fagligt stærke 9. og 10. klasse elever«- Folkeskolen, Hanne Probst»Det lille Bogforlaget HER&NU på Frederiksberg fortsætter Frank Egholm Andersens roste serie om kendte forfatteres ungdom.«- Morgenavisen Jyllands-Posten»Nutidens skoleelever får her fyldig besked om forholdene i Danmark på Blichers tid... Blicher var alligevel med på noderne. Ifølge Egholm Andersen blev han erotisk vakt som niårig, da en 16-årig pige tog ham op på skødet og kyssede ham.«-Ekstra Bladet»Fornemt og inspirerende arbejde, bogen giver et overblik, og det er en - for nutidens ældste elever i folkeskolen - overkommelig måde at få et indblik i et af de helt store forfatterskaber gennem tiderne. I disse kanon tider må udgivelsen være et must til skolebiblioteket.«- Skolebiblioteket, Bent Rasmussen, »Lykkes at gøre Blicher til en vedkommende skikkelse... en anbefalelsesværdig introduktion til såvel tiden som den bedste del af Blichers forfatterskab.«- Politiken, Mette Winge

Den 10. og sidste bog i serien om store danske forfattere som unge. "Niveauet og sproget er lettilgængeligt, og alle med interesse for Pontoppidan kan læse den... Udfylder et hul, idet der gives et godt overblik og indblik i Pontoppidans unge år og indflydelsen på hans senere værker. En virkelig brugbar bog om en af Danmarks store forfattere." Katja Larsen, lektørudt., Dansk BiblioteksCenter "Kan absolut bruges som appetitvækker til forfatterskabet i folkeskolens øverste klasser og i gymnasiet". Jens Henneberg, Nordjyske, 4 stjerner

Om bl.a. Karin Alvtegen, Sara Blædel, Elsebeth Egholm, Kerstin Ekman, Synne Garff, Anna Grue, Gretelise Holm, Kirsten Holst, Anne Holt, Camilla Läckberg, Åsa Larsson, Unni Lindell, Liza Marklund, Vibeke Marx, Åsa Nilsonne, Kim Småge, Helene Tursten... og Dan Brown, Arne Dahl, Jan Guillou, Peter Høeg og Stieg Larsson.»Nem at læse og vil sagtens kunne læses af de ældste elever i skolen, selv om det primært er en bog for voksne.«- Bent Rasmussen, Skolebiblioteket»Hans bog er velskreven, begavet og uden at være ovenud akademisk både lærd og tankevækkende. En god guide, et godt afsæt for os mænd til - med skridtbeskytter og skudsikker vest - at turde tale om femikrimi i en forsamling af kvinder.«- Bo Tao Michaëlis, Politiken»Gedigen og tilgængelig indføring i den populære genre af nyere dato, der både gennemgår genren og dens tradition og ser på de særlige nutidige samfundsmæssige vinkler, der kan lægges på den.«- Kent Skov, lektørudtalelse, Dansk BiblioteksCenter»Bogen er virkelig morsom at læse, og dens slutninger er overbevisende.«- Timarit Máls og menningar, islandsk kulturtidsskrift»En ny genre som kan være svær at få hold på. Frank Egholm Andersens bog giver overblik og er morsomt skrevet.«- Anne-Mette Kirkeby, Nordisk Filologi ved Københavns Universitetsbibliotek»Egholm Andersens bog er skarp og letlæst.«- Mats Johnson, Göteborgs-Posten

»Som voksenlæser rives jeg meget let med af biografiens indhold... ved projektarbejde eller arbejde med biografisk stof om Johannes V. Jensen er materialet velegnet ... kan anbefales som supplerende læsning om forfatteren for eleverne i folkeskolens ældste klasser.«- Sofia Esmann Busch, Folkeskolen.»Opgør med Johannes V. Jensens iscenesættelse af sig selv... lille, udmærket bog om forfatterens ungdom... vist en ægte lille sensation... et brev, der har været klausuleret indtil foråret 2008, hvori den 22-årige i foragtdryppende vendinger undsiger faderen i et brev til sin mor.«- Arne Hardis, Weekendavisen»Der findes ikke andre relevante udgivelser om Johs. V. Jensen som ung, der henvender sig til målgruppen. Som de andre i serien en vægtig bog til litteraturundervisningen. I et letforståeligt sprog gives et nuanceret indblik i et væsentligt dansk forfatterskab.«- Erik Boas Pedersen, lektørudtalelse, Dansk BiblioteksCenter

8. bind i serien Store danske forfattere som unge.»En glimrende, oplysende og samtidig debatterende gennemgang af et af de helt store, danske forfatterskaber, som forhåbentlig ikke kasseres, fordi dets forfatter på et sent tidspunkt i sit liv valgte ´forkert´... Nexø skal ikke smides i den kommunistiske papirkurv, basta!«- Mette Winge, Politiken.»Bogen giver et væsentligt indblik i et stort dansk forfatterskab og forståelse for mennesket bag digtningen. Er skrevet i et lettilgængeligt sprog for unge. Kombinationen af biografi og samtidshistorie er en styrke. Kan anvendes fra 8. klasse. God til opgaveskrivning.«- Bodil Pedersen, lektørudtalelse, Dansk Bibliotekscenter»I sin fortræffelige serie om Store danske forfattere som unge er Frank Egholm Andersen nået til bind 8... det er hans fortjeneste, at han - i kraft af en grundig research - ikke tager alt, hvad Nexø ´husker´ for den fulde sandhed. Han har blik for digterens selviscenesættelse og fortielser og holder dem op mod andre, ofte divergerende kilder.«- Knud Erik Pedersen, forfatter, Skolebiblioteket»Bogen er en god introduktion til forfatterskabet... Frank Egholm Andersen er en god formidler... hans vinkling er god.«- Nexø-eksperten Henrik Yde i Bornholms Tidende

»Publikummet er vist fortrinsvis skoleungdom, men bogen er velegnet for enhver, som søger mennesket bag Scherfigs offentlige maske«- Arne Hardis, Weekend-Avisen»Det er en tæt bog at læse, Frank Egholm Andersen vil fortælle så meget som muligt, men det er også en dejlig levende beskrivelse af en stor forfatter... giver indsigt og baggrund til at forstå forfatteren, men også tiden han levede i.«- Bent Rasmussen, Skolebiblioteket»Fin lille bog om Scherfig som ung (og følsom)... Hans fik sin Elisabeth hjemme i Danmark, malede så friske staffelier med frie vilde elefanter i junglen og skrev synkront fremragende romaner om idealister og andre idioter. Vejen derhen til dette dobbeltsidede kunstnerliv er i denne charmerende bog brolagt med indsigt og information plus interessante fotos fra familiealbum og andre intime arkiver.«- Bo Tao Michaëlis, Politiken»Unge læsere kan måske finde meget af sig selv i historien om Hans Scherfig som ung... med kilder fra Det Kgl. Bibliotek og et friskt, nutidigt sprog, formår bogens forfatter at bruge hidtil ikke belyste kilder... den lille, men gode bog, er underbygget med tips.«- Klaus Haase, Arbejderen»Denne bog, der er mættet med oplysninger, tegner et fint og nuanceret portræt af den unge Scherfig... spændende og interessant læsning, der suppleres med mange stemningsfulde sort-hvide fotos.«- Bodil Pedersen, lektørudtalelse, Dansk BiblioteksCenter»Uundværlig baggrundslæsning for dansklæreren, før han sætter klassen i gang med at læse om lektor Blomme og Theodor Amsted.«- Tonny Hansen, FOLKESKOLEN

Er den nordiske krimi død? Er den blevet til noget andet? Frank Egholm Andersen svarer på spørgsmålene ved at analysere bøger af bl.a. Jesper Stein, Jens Høvsgaard, Matti Rönkä, Elsebeth Egholm, Kristian Ditlev Jensen, Stig Dalager, Anne-Marie Vedsø Olsen, Liza Marklund, Michael Katz Krefeld, Erik Valeur, Franck Thilliez, Camilla Läckberg, Jerker Eriksson & Håkan Sundquist, Lotte Petri, Jørgen Brekke, Åsa Larsson, Jussi Adler-Olsen, Jo Nesbø, Karen Vad Bruun & Benni Bødker, Ninni Schulman, Jens Lapidus, Carin Gerhardsen, Johan Theorin, Jean-Christophe Grangé, Arne Dahl, Cilla & Rolf Börjlind, Carsten Nagel, Tove Alsterdal, Yrsa Sigurðardóttir, Olle Lönnaeus, Lotte & Søren Hammer, Thomas Ringstedt, Unni Lindell, Arnaldur Indriðason, Lars Kepler, Monica Kristensen og Håkan Nesser. "Som de to foregående værker et must for alle krimifreaks og andet godtfolk. Det er især også for helt nye læsere et værk, hvor man kan få gode oplysninger om, hvad der p.t. oppe i vælten og med masser af titler, som kan anbefales. Den metier med at komme med nye betragtninger må han hellere end gerne fortsætte med." Finn Hansen, Krimi-Cirklen.dk“Andersens bog er grundig god at blive klog på. Han ved en masse om krimier og kommer godt ud i hjørnerne af alskens udgivelser i den dur og mol. Hans tese er, at især den nordiske krimi er livsstilsromaner og mainstreamlitteratur i diverse forklædninger... “Forklædt som krimi” er både frugtbart diskutabel og velbjærget informativ”, Bo Tao Michaëlis, Politiken."Henvender sig generelt til de mange, der selv læser mange krimier. Her vil den almindelige læser kunne få sig et indblik i, hvorfor vi er så interesseret i litteratur om mord, blod og lemlæstelse. Men Andersen har et så godt overblik over genren, at bogen også - trods sine stedvist lidt for lette løsninger - er en fornøjelse at læse for krimieksperter, der blot ønsker at komme tættere på en storgenre. Krimien er en genre, der er lidt som vådt sæbe: Så snart vi synes at have fået godt fat om den, glider den os af hænde. Forklædt som krimi kan hjælpe med at holde fast lidt længere", Kim Toft Hansen, kulturkapellet.dk"Henvender sig til læsere med faglig interesse i krimien som genre, men kan også læses af entusiastiske krimilæsere, der søger ny inspiration... stoffet formidles fint i korte afsnit og i et direkte og fortællende sprog... aktuel bog om kønnets betydning i den forklædte nordiske krimi", Dorte Tissot Hansen, lektørudtalelse, Dansk BiblioteksCenter"En interessant bog... forsøger at tage temperaturen på de sidste 10 års kriminalromaner, og hvor han på glimrende vis skelner mellem deciderede krimier, thrillere og spændingsbøger", Jannik Lunn, bogpusheren.dk"En rejse, som er guld værd for de mere nye krimilæsere, der er blevet bidt af genren. Her får de en bred orientering af en mand, der ved en masse og kan sit stof til fingerspidserne... god som oplagsbog og som et kompas til at navigere i en genre, der både i Norge, Sverige og Danmark eksploderer i disse år". Holger Ruppert, Lokalavisen Frederiksberg

6. bog i serien om store danske forfatteres ungdom i relation til deres forfatterskab.»Appetit- og tankevækkende (skole)bog om Bangs barndom og ungdom«. - John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet.»Sjette titel i den fremragende serie om væsentlige, og kanoniserede, danske forfatterskaber. Der er tale om en lille, men grundig og meget engageret biografi, som vil være velegnet på folkeskolens ældste klassetrin og på ungdomsuddannelserne. Bogen er anvendelig såvel til opgaveskrivning som til fælleslæsning og lærerens forberedelse«.- Hans-Christian Uth, lektørudtalelse, Dansk BiblioteksCenter»Fin pædagogisk introduktion til den unge altmuligmand Herman Bang... Frank Egholm Andersen er en fin litteraturformidler... nu kendt fra bogserien ´Store danske forfattere som unge´... fra arkivstudier på Det Kgl. Bibliotek supplerer han sit portræt med modelfotos og klip fra fra den hypokondre unge levemands teatralske tiggerbreve. Hans liv indsættes i den politiske, mediemæssige, økonomiske og seksuelle situation anno 1880 med ekskurser om samfundets holdning til homoseksuelle og om den dekadente og - ville vi sige - ´metroseksuelle´ tidsstil, der spiller med i Bangs provokationer. Alt sammen god pædagogik.«- Hans Hertel, Politiken»Glædeligt at forfatteren har valgt at beskrive hele Herman Bangs journalistiske virke, som ofte er overset i folkeskolesammenhæng. Frank Egholm Andersen holder balancen mellem det biografiske og det litterære. Derfor er materialet særdeles velegnet til undervisningsbrug for de ældste klasser.«- Sofia Esmann Busch, Folkeskolen»Anbefales som baggrundslitteratur for forfatterskabet - i folkeskolens ældste klasser og i ungdomsuddannelserne, men kan bestemt også anbefales til voksne læsere med interesse for Herman Bang.«- Gunhild Justesen, Læsepædagogen

Tredje bog i serie, hvor store danske forfattere præsenteres for unge - bl.a. ved at fokusere på forfatternes ungdom og sætte den i relation til unges virkelighed i dag.Med unikke fotos fra Klaus Rifbjergs barndom og ungdom, da han generøst har stillet sit private fotoalbum til rådighed.""Blandt de mange bøger om Rifbjerg og hans forfatterskab indtager denne lille muntre bog en nydelsesrig særstilling, for man føler sig i godt selskab, og man oplever ikke, at der gås for tæt på det private.""Jens Henneberg, Nordjyske Stiftstidende""Egholm lader sig ikke løbe over ende af al den erindringstekst, der foreligger... Billedsiden er indtagende... Egholms tekst er behagelig nøgtern, fuld af kontante oplysninger om stort og småt.""Thomas Bredsdorff, POLITIKEN""Den kunne næppe komme på et mere velvalgt tidspunkt end nu, hvor Rifbjerg netop er blevet kanoniseret som den eneste nulevende forfatter. Det er en fin introduktion til forfatterskabet.""Jannik Lunn, Bogmarkedet""Frank Egholm Andersen har gjort det igen! ...tæt på den eneste nulevende forfatter, som er kommet med i den obligatoriske kanon. Det er strålende portrætkunst med masser af inspirerende indgangsvinker til Rifbjergs store forfatterskab.""Bent Rasmussen, skolebiblioteket,www.emu.dk""Nærværende bog er, som de to foregående i serien, vel udført litteraturformidling... Frank Egholm Andersen har fundet den rette blanding af litteraturindhold, biografi og samtidshistorie og iblandet den en ungdommelig vinkel... "Henrik H. Pedersen, lektørudtalelse, DBC

Tove Ditlevsen var barn i 1920´erne og ung i 1930´erne. Hun voksede op på Vesterbro og kendte fattigdommen. Hun brugte sit liv i sin digtning. Hendes tone er barsk, hudløs, men samtidig poetisk i beretninger om det forbudte, det rå, det umulige og det uopnåelige.Anden bog i en serie, hvor Frank Egholm Andersen præsenterer store danske forfattere - bl.a. ved at fokusere på forfatternes ungdom og sætte den i relation til unges virkelighed i dag. Den første i serien er ""H. C. Andersen som ung"".""Får belyst både hendes mørke og rå sider og det fine og sensitive i forfatterskabet... Han skriver godt, åbent og direkte til målgruppen, 7.-10. klasserne, men også voksne kan sagtens læse med... en fornem bog!"" Bent Rasmussen, Skolebiblioteket.""For de mange unge, der kun kender Ove Ditlevsen fra filmen Blinkende Lygter, er der hjælp at hente i Frank Egholm Andersens glimrende ""Tove Ditlevsen som ung""... Bogen kan bestemt også anbefales til voksne læsere, der vil have et kort og let forståeligt billede af en af dansk litteraturs store personligheder.""Jannik Lunn, Bogmarkedet""Målgruppen er større børn og især unge og læst i forhold til denne målgruppe er bogen sammenlagt lykkedes fint. Valget af Tove Ditlevsen er godt, hun appellerer bedre til unge læsere i dag end mange andre ""klassiske"" forfattere... alt i alt et udmærket værktøj til de yngre opgaveskrivere.""Henrik H. Pedersen, lektørudtalelse, DBC""I bogens første del lægges hovedvægten på skildringen af samtiden, 1930´erne. Senere træder beskrivelsen af hovedpersonen i forgrunden; vi får indtryk af forfatteren og forfatterskabet... Frank Egholm Andersen har sat sig grundigt ind i stoffet, han ved god besked.""Thorkild Borup Jensen, Folkeskolen""Frank Egholm Andersen gør det livligt og sobert... har sans for Tove Ditlevsens temperament, hendes kreative overdrivelser og alle de mytologiseringer, hun selv stillede sig til rådighed for.""Hans Hertel, POLITIKEN

4. bog i serien om store danske forfatteres ungdom i relation til deres forfatterskab.""Der er skrevet meget og også en del fortænkt vås om Karen Blixen i tidens løb. Frank Egholm Andersens bog med titlen ""Karen Blixen som ung"" hører til blandt de ikke-våsede, faktisk er den aldeles udmærket... velgørende stramt fortalt, og man oplever efter læsningen, at nu har man fået sat hende på plads både som menneske og som forfatter... som indføring i dette for dansk litteratur anderledes og foruroligende forfatterskab er bogen bestemt anbefalelsesværdig.""Mette Winge, POLITIKEN""Egholm Andersen gennemgår kort, men inspirerende de syv bøger, som forfatterskabet består af, men gør også opmærksom på, at de ikke kan passes ind i faste rammer... Bogen, der er forsynet med en serie fotografier fra Blixens tidlige år, er en glimrende appetitvækker til forfatterskabet for unge som for voksne.""Jens Henneberg, Nordjyske Stiftstidende""Hvor usandsynligt det end lyder, lader det sig gøre at finde nye vinkler og længe oversete synspunkter på Karen Blixens liv og værk. Som det nu er tilfældet i Frank Egholm Andersens lille, men indsigtsfulde bog om Karen Blixens ungdom...""Eva Pohl, Berlingske Tidende""Karen Blixen som ung - det kan ikke passe. Vores største kvindelige forfatter har aldrig været ung. Kun en gammel og svagelig baronesse, der i sin sofa med benene oppe under sig smilede underfundigt ud til verden. Sådan begynder Frank Egholm Andersen sin illustrerede og pædagogisk tilrettelagte bog om ""Karen Blixen som ung"".John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet""Emnet er interessant, opdelingen i små kapitler læservenlig... Frank Egholm har arbejdet grundigt med at skaffe stoffet til veje, og han hare bæredygtige synspunkter på Karen Blixens opvækst og ungdomsår... det gør han kvalificeret...""Thorkild Borup Jensen, FOLKESKOLEN

Litterære essays vævet sammen med barndomserindringer, moderens selvmord og farmorens fornægtelse af den syfilitiske farfar."Forfatteren er på en indre rejse tilbage til den mor, der så uventet og tragisk tog livet af sig... et meget rørende og vellykket portræt af en på nogle punkter stadig gådefuld kvinde, der ikke gjorde væsen af sig selv, men som var højt elsket". Else Cederborg, litteratursiden.dk "Værket er stramt struktureret og meget litterært bevidst, en intens læseoplevelse... Det er et meget selvstændigt, skyldbevidst men kunstnerisk insisterende udspil i erindringsgenren, som Frank Egholm Andersen her leverer." Torben Wendelboe, lektørudt., Dansk BiblioteksCenter1. kapitel:Farmor og støvetDet begynder med farmor. Alt begynder med farmor. Før vi måtte lege på farmors gårdsplads om sommeren, skulle den vandes. Farmor fyldte uden ord, og med stor værdighed, en zinkvandkande og satte en spreder på, ligeledes af zink. Så gik hun gårdspladsen rundt en tre-fire gange og vandede, så støvet blev bundet, og vi ikke svinede os til. Vi stod benovede over det faste og ikke helt forståelige ritual i døren ind til gangen og ventede og prøvede at efterligne farmors højtidelighed. Min storesøster var bedst til at holde posituren. Selvfølgelig hjulpet af, at det var hende, der havde det privilegium at holde i dørhåndtaget, indtil farmor mente, det var tid til at indtage territoriet. Min lillesøster og jeg kunne så stå bag hende, trip trap, og følge slagets gang. For vandet skulle synke ned. Man kunne ikke bare fare ud straks efter vandingen. Der måtte gå nogle lange minutter, før støvet havde lagt sig. Og når signalet blev givet, fór vi forvildede, som en flok høns der lukkes på græs, gårdspladsen rundt uden at vide, hvad vi var der for, eller hvad der skulle ske. Langsomt besindede vi os og fik fat i spand, skovl og rive og kom igang med projektets egentlige formål: at bygge sandslotte, balancere sandkager op eller at udgrave voldgrave omkring tidligere sandkager, der så blev til sandslotte. Min lillesøsters store forundrede øjne og min storesøsters naturlige autoritet. Gårdspladsen og dens støv, der aldrig rejste sig.Vi forstod ikke, hvad vandingen havde med vores manglende tilsvining at gøre, når nu det fremkomne pladder svinede mere end støvet. Men vi forstod, at pladderet var rigtig godt at bygge slotte og kager med. Man kunne skrabe anseelige mængder sammen med spanden ved at trække den let gennem sandets overflade. Og pladderet var perfekt til at stive bygningsværker og kager af med. Det gjaldt om at undgå, at det underliggende tørre sand fandt sig vej gennem pladdervæggene og strømmede uordentligt ud over det hele. Farmor var imens ude og se til sine frugtbuske bagved brændeskuret eller sad i en havestol med solhat og overvågede foretagenderne. Og farmor kunne overvåge med ryggen til eller med lukkede øjne. Enhvert nok så lille skænderi over en spand eller spade blev taget i opløbet, uden at farmor behøvede at åbne øjnene. Langt senere ville jeg bruge solbærbuskene til at forsøge en slags tæthed med farmor. En kejtet rækken ud efter farmor. Ikke hendes sjæl. Den var aldrig inden for rækkevidde, men så noget andet, som kunne træde i stedet. ”Hvornår er den bedste tid at beskære sine frugtbuske, farmor?”, spurgte jeg. Og farmor var knap, intet føleri eller intimitet. ”Jeg gør det, når jeg kommer til det!”. Jeg ville gerne have haft et fagligt råd. Jeg ville gerne gøre mig til gode med farmors erfaringer – jeg ville… men farmor ville ikke.Farmor tog vare på os, og vi var totalt trygge i hendes varetægt. Man kunne sige, at vi havde respekt for hende. Men respekt er for tyndt. Respekt vinder man eller opnår ved gode gerninger eller ærefuld opførsel. Farmor var en urokkelig klippe i vores liv og behøvede ikke at gøre sig fortjent til noget som helst. Vi kunne heller ikke gøre noget rigtigt galt hos farmor. Vi blev sat på plads, skubbet frem eller tilbage, fik at vide hvordan tingene skulle være uden at opleve andet ved det, end sådan skulle det være. Farmor gav ikke kys og kæl i utide, og man sad ikke på skødet hos farmor uden for en kort stund, mens man blev nødtørftigt trøstet efter knubs eller en skramme. Man blev heller ikke farmors fortrolige. Hun havde sin verden, og vi havde vores. Hun havde født og opdraget fem sønner, levet gennem to verdenskrige, var fem år ældre end vores konge, og det syntes, som om intet i verden kunne antaste hendes ro og styrke. Farmor havde fødselsdag den 8. marts, og specielt mine søstre har siden set en betydningsfuld symbolik i, at farmor på bedste vis delte dagen med kvindernes internationale kampdag. Den nye kvindebevægelse kunne hente symbolsk kraft fra farmors styrke, og på en af farmors dårlige dage kunne hun så til gengæld låne sig til noget af kraften i returkommission. Farfars syndefaldMin farfar var der ikke. Eller farmor lod ham ikke være til. Han havde syndet i sine yngre dage og var fortabt. Syndefaldet var sket ved, at han havde forlystet sig med en af den lille bys utugtige damer og havde fået sig smittet med kønssygdommen syfilis i tilgift. Om utugten skulle have fundet sted i den lille provinsby eller i den store nærliggende, monstrøse havneby fortaber sig. Vi oplevede under alle omstændigheder aldrig nogle utugtige damer i byen og ville heller ikke vide, hvor vi skulle kigge efter dem. Farfar var i sygdommens tredje fase, og hans sind var formørket. Om farfar kun var hos den utugtige dame en enkelt gang, eller om han forlystede sig med damer i massevis og dertil drak ugelønnen op, er og forbliver uvist. Men sikkert er det, at farmor ikke tilgav. Oplysninger om farfars syndefald fik vi ikke fra farmor hverken dengang eller senere. For farmor var farfar luft og blev aldrig omtalt som andet end ’min mand’. I farmors overleverede dagbog – et kladdehæfte med korte stikordsagtige notater – står lakonisk ud for den 17-11-1966 et tegnet kors og ”min mand døde”. Historien om farfar blev langsomt gennem opvæksten overbragt os af vores far – bid for bid – med hans skam over sin syndige far som et filter for ordenes uhyrlighed. Farfar spiste og sov hos farmor, men var ellers ikke til stede. På nær to vigtige ting: dørskiltet og pensionen. På dørskiltet stod Pens. jernbanefunktionær S. A. Andersen, og farmor var bedre stillet end andre ældre mennesker i byen, fordi hun havde tjenestemandspensionen efter farfar. Ellers gik han rundt i byen som en særling, og vi lærte hurtigt ikke at lade os mærke med familieskabet. Langsomt tog vi skammen på os. Byen havde et blindehjem for mænd. Dengang var man ikke så nøjeregnende med diagnoserne, så de blinde mænd var ikke alle lige blinde, men kunne også bare være svage i ånden, lidt til en side eller gement sindssyge. Oppe ved Sæbehuset stod en af blindehjemmets alumner dagen lang til højre for indgangsdøren – ret op og ned uden at foretage sig andet end at trække voldsomt på den ene skulder med få minutters mellemrum. Han var fast inventar i byen, og ingen forfægtede hans ret til at stå vagt ved Sæbehuset. En anden blev kaldt Napoleon og holdt trafikken i ave nede ved jernbanestationen. Han fægtede gestikulerende med armene, talte imaginært med tilsyneladende store bil-konvojer og spankulerede stolt frem og tilbage fra kørebane til fortov i en uafladelighed. Han var altid i gummistøvler og jakkesæt, hvor gummistøvlerne havde det øverste af skafterne smøget ned – måske for at ligne nogle militærstøvler han engang havde set på et billede. Byens børn var for så vidt stolte over at have én som Napoleon til at gøre så megen gavn for byens orden og velfærd, og ingen formastede sig til at tilsige ham et ondt ord. Forfatteren Hans Scherfig, der boede lidt uden for byen, undrede sig over, at han først blev ekspederet hos bageren, når alle andre havde fået. Først når han var helt alene i butikken, blev han spurgt om, hvad det skulle være. Så fandt han ud af, at det var fordi han gik rundt i blåt arbejdstøj fra Brugsen. Det samme tøj som alumnerne ude fra Blindehjemmet normalt gik i. Bagerjomfruerne opfattede den mest solgte forfatter i hele århundredet som en af tosserne, der kunne vente, til ordentlige folk havde fået. Scherfig fandt aldrig ud af, at det var alumner fra blindehjemmet, man forvekslede ham med. Han troede, at det var et hjem for gamle. Ret skal være ret. Der var også et hjem for samfundets udstødte mænd ude på Kongevejen, angiveligt kaldet Engtofte, skråt overfor drengehjemmet med det ustyrlige navn Håbet. Både Napoleon, Sæbehusmanden og flere andre af de blåklædte alumner kan have fået meddelt deres udgang fra den røde murermestervilla på Kongevejen og ikke fra Blindehjemmet. Vi spurgte dem ikke, og de ville nok heller ikke have svaret. Og min farfar faldt til i udkanten af byens særlinge og tosser. Han blev vel sagtens også forvekslet med alumnerne. Men han skulle ikke hente morgenbrød hos bageren, det skulle farmor nok selv klare. Så bagerjomfruerne har aldrig ladet ham stå og vente, til alle andre havde fået. Han havde ikke pondus som Napoleon eller Sæbehus-vagten – eller Scherfig for den sags skyld. Han gik mere undseelig omkring, som regel i en stor overfrakke, uden at gøre noget væsen af sig. Mine søstre og jeg talte aldrig til farfar. Vi gik over på det andet fortov, når vi så ham for enden af hovedgaden. Vi overtog uden overhovedet at tænke over det farmors usagte postulat: Farfar var ikke til stede. Farmor havde en bror, der boede oppe ved Annisse nordøst for Hillerød i en lille landsby, der hedder Nejede. Vi må have taget en bus fra Hillerød Rutebilstation, og for os var det en udflugt, der tryllebandt. Farmor regnede det ikke. Vi kaldte farmors bror for onkel Karl efter hendes instrukser, og onkel Karl havde en kone og en karl på det lille husmandssted. Det var et slid og slæb, og vi forstod ikke, hvad der foregik. Karlen på gården balancerede det meste af tiden rundt med en overdimensioneret trillebør, der var dobbelt så lang som han selv. Og så var der noget i vejen med ham. Han var ikke almindelig, og det var spændende og samtidig skræmmende. Karlen på gården var udlånt af Ebberødgård – en institution for åndssvage nede ved Birkerød. Ebberødgård kendte vi som et sted, der kom nærmest på det helvede, der var billeder af i den børnebibel, som mor læste op af, inden vi skulle i seng. Du må jo være fra Ebberød, var kraftige skældsord, som var rigtigt gode at råbe efter de genstridige unger oppe fra Hammersvej og Lykkemosevej. Karlen hed Jørn og ville os – forsøgte at smile til os og gøre sjove ting for os. Lod som om han var ved at falde med den store trillebør – ville vise os hvor langt han kunne køre ud i møddingens plørehul med børen og alligevel ved hjælp af overmenneskelige kræfter trække den fri. Men vi var for benovede. Eller farmor efterlod os i benovelsen. Hun formidlede ikke Jørn til os. Han var for aparte for hende og dermed for os. Måske var det for hende et fedt, om man var åndssvag eller sindssyg. Måske mindede Jørn fra Ebberød hende for meget om farfars syfilitiske tredjefases sindssyge. Vi syntes også, at Jørn lugtede lidt ligesom farfar, når vi af vanvare kom ham for nær. Farmor havde ikke blødsødenhed i kroppen. Man måtte vare sig. Man skulle ikke give ved dørene. Man ligger, som man har redt. Og Jørn stod ellers og ville så meget meget med sit fjollede grin midt i møddingen med sin alt for store trillebør. Og lignede måske lidt efter farfar, når han havde set os oppe i hovedgaden gå over på det andet fortov for ikke at møde ham – og alligevel forsøgte han at sende et fordrejet smil over mod os – et smil, der aldrig ramte os.