Books by Frederik Stjernfelt

"Tankens magt" er et unikt værk over tænkningens historie fra antikken til i dag. Værket forener natur- og åndsvidenskaberne og viser de fællestræk, der tømrer de forskellige vidensgrene sammen i historiens forløb."Tankens Magt" sporer den røde tråd i idehistorien og kortlægger de forbindelseslinjer, der knytter videnskab til kunst og politik til religion. Den dækker opfindernes, filmkunstnernes, folkeforførernes og dommedagsprofeternes tanker og mistanker, luftkasteller og vidundere.Værket er inddelt i 7 søjler, der dækker teknologi, naturvidenskab, politik, jura, æstetik, kunst, menneske, sprog, samfund, filosofi, religion og teologi.60 specialister har ydet bidrag til værket, således at hvert eneste kapitel er skrevet af en specialist på netop det område, der dækkes."En mageløs rejse i tankens mangfoldighed ... En standard er sat med det tre bind store danske værk om Vestens idehistorie – fra Antikken og til nutiden".– Steffen Heiberg, Politiken"En triumf … noget af det mest ambitiøse, der er set længe – måske nogensinde – på det danske bogmarked".– Asger Brandt, Kristeligt DagbladBIND 1:ANTIKKEN · Før 350Teknologi - En uproduktiv teknologi · Naturvidenskab - Er verden til – eller tal? Politik og ret - Mellem bystat og imperium · Æstetik og kunst - Ide og mimesisMenneske, sprog og samfund - Kend dig selv · Filosofi - Fra vand til ånd · Religion og teologi - En religiøs smeltedigelMIDDELALDEREN · 350 -1350Teknologi - Plove, ure, og østlig inspiration · Naturvidenskab - Aristoteles, astrologi og via moderna Politik og ret - Pave, konge og folk · Æstetik og kunst - Symbolik og forkyndelse · Menneske og, sprog og samfund - Sprogteori og logik · Filosofi - Skolastikken · Religion og teologi - Monoteismer i kamp om EuropaRENÆSSANCEN · 1350-1600Teknologi - Krudt, kompas og bogtryk · Naturvidenskab - Mikro- og makrokosmos iagttaget · Politik og ret - Realpolitik og suverænitet · Æstetik og kunst - Selvbevidsthed og uendelighed · Menneske og, sprog og samfund - Retorikkens redskaber Filosofi - Hermetik og humanisme · Religion og teologi - ReformationenBIND 2:MODERNITETENS FØDSEL ·1600-1700Geometrisk rationalitet · Den naturvidenskabelige revolution · Absolutisme og frihed Billedernes magt · Universel problemløsning · Metafysik som systematisk projekt Jesuitter, modreformation, pietister og puritanereOPLYSNINGSTIDEN ·1700-1789Den industrielle revolution · Kemi, elektricitet og naturhistorie · Frihed og fornuft Fra universalæstetik til det subjektive, hæslige og sublime · Natur og menneskeKritikkens tidalder Fromhed og fornuftREVOLUTION OG ROMANTIK ·1789-1857Jern, damp og teknologiske systemer · Naturvidenskaben institutionaliseresRevolutionens tidsalder · Universalitet og autonomi · Kulturens relativitet og det almene menneske · Idealismen og dens kritikere · Religion og teologi – Religion på moderne vilkårINDUSTRIALISME OG IMPERIALISME · 1857-1914Den anden industrielle revolution · Det mekaniske verdensbillede · De moderne politiske ideologier grundlægges · Fra materialisme til immaterialisme · Historie og psyke · Genealogiog gyldighed – mellem naturalisering og sagen selv · Sekularisering og liberalteologiBIND 3:VERDENSKRIGENE · 1914 -1973Vækst og innovation · Revolution, konsolidering og grundlagsproblemer · Fascisme, kommunisme og velfærd · Højmodernisme og massemediekunst · Struktur og funktion · Kontinental og analytisk filosofi · Hjemløshedens teologiINFORMATION OG GLOBALISERING · 1973 OG FREMIntelligent teknologi og bæredygtighed · Kompleksitet og bevidsthed · Globalisering og identitet · Efter modernismen? · Kompleksitet og tværvidenskab · Postmetafysik og den mentale vending · Religionerne genkomst?

"GROV KONFÆKT - Tre vilde år med trykkefrihed 1770-73"I selvsamme år, som Søren Gyldendal grundlagde sit forlag, afskaffede den egentlige magthaver i Danmark på det tidspunkt, den fra Tyskland indvandrede læge J.F. Struensee, censuren og indførte trykkefriheden.Det kom ikke til at gå stille af: Der begyndte at udkomme et væld af pamfletter, hvori alverdens aktuelle emner blev taget op, politik, lavsforhold, sædelighed, kongen, dronningen forholdene ved hoffet, alt kunne skrives, alt kunne gøres til gengæld for en pamflet. Det gav på meget, meget kort tid anledning til en helt ny og ukendt offentlighed.Her blev der ikke lagt fingre imellem: Der blev skrevet med store bogstaver, der blev hånet og injurieret, skældsord, krænkelser og fornærmelser stod på siderne og fløj gennem luften på en måde, som ikke giver internettet noget efter: Titlens ”grov Konfækt” er taget ud af denne sammenhæng: ”Grove Folk skal have grov Konfækt”, og det er der dækning for: Det fik de.Det er disse pamfletter, der er emnet for dette kæmpeværk, som dækker en spændende periode i danmarkshistorien.

2017 er Luther år, ikke bare i Tyskland, men også herhjemme vil man fejre 500-året for Reformationen. Der vil blive udgivet et væld af litteratur om Martin Luthers lære, der vil blive skrevet kronikker og debatindlæg om betydningen af de 95 teser, som Luther bankede op på porten til slotskirken i den tyske by Wittenberg. Teologer og intellektuelle vil boltre sig i fortolkninger af Luthers betydning for nutidens protestantiske samfund. Men hvad sagde han egentlig, den store reformator? Er der en positiv arv at forvalte? Forfatter og professor Frederik Stjernfelt er gået til kilden selv og sparker veloplagt løs på de opbyggelige myter i Syv myter om Luther. Stjernfelt genlæser bl.a. Luthers berømte Tischreden og ender med at afvise de syv mest positive myter om Luthers værk og virkning: 1. Luther indførte religions-, ytrings- og tankefrihed 2. Luther indførte skellet mellem stat og kirke 3. Luther bidrog til demokratiets fremvækst 4. Hekseprocesserne var katolske, ikke lutheranske 5. Luthers antisemitisme var harmløs 6. Luthers mørke sider var bare sådan som tiden var 7. Luthers mørke sider havde ingen effekter Stjernfelts egen konklusion lyder i stedet: "Har Luther da slet ikke gjort noget godt? Har han overhovedet ikke bidraget til det moderne, oplyste samfunds goder? Hmm. Hvis bidraget skal være noget, Luther faktisk intenderede skulle ske, så tror jeg næsten svaret må være nej. Jeg har mere end vanskeligt ved at få øje på bidrag fra ideer og handlinger i Luthers teologi og politik, som man kan gå tilbage og glædes over." Syv myter om Luther er en lærd og provokerende debatbog velanbragt i Luther-året 2017. TIL TIDEN handler om både de nære og de helt store forskydninger i samtiden. Korte, koncentrerede bøger, der løfter læserens blik fra den aktuelle debat og sætter emnerne ind i større sammenhænge. TIL TIDEN er skrevet af folk, der ved noget og tør mene noget.

Lige siden Muhammedkrisen i 2006 har ytringsfriheden været det store debatemne både i Danmark – og der er ingen grund til at tro, det vil ændre sig foreløbig. MEN – ytringsfrihedens historie i Danmark er et stykke enestående eksempelhistorie, hvor man for første gang samlet kan læse om den til alle tider hårde kamp for den frie debat. Fra den Luthersk ortodoksis undertrykkelse af papister, kryptocalvinister og pietister. Og til trykkefrihedskampene der fører frem til grundloven i 1849. Men også den nyere historie er beskrevet. Forsøgene på at gøre arbejder- og bondebevægelsen tavse, og de mange diskussioner om blasfemi- og racismeparagraffen, er samlet i dette storværk. Vi hører om den nationale sikkerhed kontra ytringsfrihed, og bliver grundigt indført i Muhammed-krisen, og de efterveer som vi i dag stadig er påvirkede af. Alt dette er beskrevet i et storværk, skrevet af to af største kapaciteter på området, som i bogens afsluttende del, kortlægger de aktuelle fronter i den standende konflikt om ytringsfriheden. Et uomgængeligt værk for den politiske interesserede læser, som uden tvivl vil vække debat i offentligheden.

I Danmark har vi et vidtforgrenet net af frihedsrettigheder, der historisk har været samlet under begrebet ”åndsfrihed”. Vi har frihed til at tro, mene og sige, hvad vi vil, så længe vi respekterer andres ret til det samme. Alligevel stiller vi i dag spørgsmål, der berører åndsfrihedens kerne: Skal ytringer være frie? Må man bruge demokratiets goder til at forsøge at undergrave demokratiet? Hvad er forskellen mellem at tale og at handle frit? Og hvordan er forholdet mellem stat og borger?I Åndsfrihed diskuterer forskere fra teologi, filosofi, pædagogik, idéhistorie og samfundsvidenskab begrebets historie, idé og aktualitet og giver et indblik i åndsfrihedens vilkår i det moderne samfund.

"Dit opslag er blevet fjernet" Flere og flere møder sådanne beskeder på Google, Facebook, Twitter og andre steder. Techgiganterne er i færd med at omforme hele offentligheden. Engang troede vi, at de fremmede oplysning, myndiggørelse og ytringsfrihed. En oplysningens guldalder. Nu oplever vi, at de fjerner ytringer, fanger folk i ekkokamre, bekæmper rettigheder, forvrider offentligheden og kapitaliserer ytringsfriheden. Denne bog beskriver ytringsfrihedens nye vilkår på internettet, kritiserer techgiganternes voksende magt – og foreslår alternativer.

En på én gang seriøs og munter, lettilgængelig bog om de følger, religionens tiltagende rolle i vores samfund spiller, fx for ytringsfriheden og i den politiske kamp.

I "Hadets anatomi" følger vi Jens-Martin Eriksen og Frederik Stjernfelt rejse igennem dele af det krigshærgede Bosnien og Serbien, imens de igen og igen forsøger at besvare spørgsmålet: Hvordan kunne det ske? Og er der overhovedet noget at lære af denne tragedie?Bogen er tilføjet nyt forord af Sonja Biserko, leder af Helsinki-komiteen i Serbien"De skal siges med det samme og uden omsvøb: Det er en fremragende bog ... man fornemmer gennem hele bogen de to forfatteres anfægtelse og deres stædige vilje til at forsøge at forstå og ind i, hvad der skete..." -Bent Jensen, Jyllands PostenJens-Martin Eriksen (f.1955) dansk skønlitterær forfatter. Han debuterede i 1985 med den erotiske roman ”Nani” og har siden udgivet en lang række romaner, dramaer, manuskripter, noveller og rejseberetninger.Jens-Martin Eriksen er desuden modtager af Statens Kunstfonds livsvarige hæderslegat, Adam Oehlenschlsäger prisen for litteratur samt Janne og Henri Nathansens Mindelegat.Frederik Stjernfelt (f. 1957) professor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, forfatter, skribent og litteraturanmelder. Frederik Stjernfelt har igennem årerne sat sit aftryk i den offentlige debat.Sammen har Jens-Martin Eriksen og Frederik Stjernfelt udgivet flere rejseberetninger fra blandt andet Bosnien og Serbien.

Med Krigens scenografi følger vi forfatterne på deres rejser igennem Bosnien og Serbien i 2003.De er til stede ved den dramatiske anholdelse af en krigsforbryder i Beograd, og de møder en minister under Milosevic og en leder fra Sjesjels nationalistiske parti, der nu er Serbiens største.De diskuterer med forfatterne til det politiske programskrift bag krigene - det serbiske Akademis Memorandum - og de fremlægger den nyeste viden om den omfattende serbiske planlægning af den 'etniske udrensning' i Bosnien.De går bag om den bosniske præsident Izetbegovic' demokratiske facade. Var denne islamiske fundamentalist i virkeligheden - måske uden selv at fatte det - en marionet for sine serbiske modstandere i Beograd?Hvad er krigens effekter på samfundene den dag i dag? Bosnien er sønderdelt og styret af tre nationalistiske klaner. I Serbien er de kræfter, der stod bag krigene, vendt tilbage til den politiske scene. Hvad indebærer Nation building, og hvilken form for støtte har sådanne ruinerede lande brug for?Hvem skal gribe ind, hvornår, og hvorfor skal det internationale samfund blande sig når mennesker forfølges pga. deres etniske tilhørsforhold?I et afsluttende essay - I krigens ruiner - vurderer forfatterne hvordan europæerne er blevet forført af dette drama - og hvad det vil betyde for det 21. århundredes politik.