Books by Frederik Strand

Når nye efterforskningsmetoder tages i brug, eller nye spor dukker op, kan henlagte kriminalsager genåbnes og i mange tilfælde opklares. Frederik Strand beskriver efterforskningsarbejdet i en række store danske kriminalsager - bl.a. Damhus-mordet, Bombemanden fra Gladsaxe, Amagermanden og de seks kvindemord i Københavnsområdet omkring 1990 - og undersøger, hvorfor og hvordan sagerne blev åbnet på ny. Var det tilfældigheder, en effektiv politiindsats eller nye forbrydelser begået af gerningsmanden? Med sagerne ser vi det moderne politi vokse frem i takt med nye efterforskningsmetoder som fingeraftrykdsregistrering og dna-analyser. De genåbnede sager giver os også et alternativt indblik i historien, her møder vi samfundets randeksistenser og får et indblik i tidligere tiders livsvilkår og menneskesyn.

Fra mordet i Finderup Lade over Varulve-bevægelsen til de uopklarede kvindemord i 1990’erne og katastrofebranden på Scandinavia Star. Uopklarede kriminalsager har altid fascineret og skabt myter og konspirationsteorier. I denne bog fortæller historiker Frederik Strand om nogle af danmarkshistoriens mest gådefulde uopklarede forbrydelser. En væsentlig del af sagerne er drabssager, men der er også forskellige former for berigelseskriminalitet, sædelighedsforbrydelser samt enkelte terrorsager og gådefulde krigsbegivenheder.Bogen beskriver også, hvordan historieskrivningen har udviklet sig. I tidligere tider fandtes der groft sagt kun kongernes og adelens historie, og derfor handler de tidligste kriminalhistorier ofte om dem. Med pressens fremvækst i det 19. århundrede begynder man at interessere sig for almindelige mennesker, og så kommer deres kriminalhistorier også i centrum. Samtidig opstår der en særlig interesse for den "ekstraordinære kriminelle" som f.eks. seriemordere, der i helt særlig grad optager pressen og befolkningen. Frederik Strand fortæller også om cold cases og beskriver, hvordan en uopklaret sag skifter karakter, når den bliver opklaret, og det gådefulde forsvinder.

Rigspolitichefens Rejseafdeling – populært kaldet Rejseholdet – var en berømt og respekteret enhed, som rykkede ud som assistance til politikredsene uden for København i sager af særlig karakter. Rejseholdet blev dannet i 1927 og nedlagt i 2002. Her fortælles for første gang hele den dramatiske historie om, hvordan en række uopklarede brandsager fra det 20. århundredes begyndelse førte til oprettelsen af et særligt korps i politiet, som fra 1927 i en selvstændig afdeling rykkede ud i sædelighedssager, mord, store bedrageri- og tyverisager samt røveri- og siden narkotikasager. Bogen bygger på Politimuseets udførlige materiale om Rejseholdets arbejde samt på interviews med nøglepersoner, bl.a. tidligere ansatte i afdelingen, herunder chefer, tidligere rigspolitichef, tidligere statsadvokat og forsvarsadvokater.

I 1980 kunne Uropatruljen afdække et skifte i kriminalitetsstrukturen på Christiania. Det var en tendens, der tilsyneladende gjorde sig gældende i store dele af den vestlige verden, hvor lokale forhandlere af narko siden 1970ernes slutning var blevet fortrængt af mere organiserede grupper, der i kraft af de mange penge, der var involveret, ønskede at kontrollere markedet. En ny spiller var dermed trådt ind på Uropatruljens scene – de amerikansk inspirerede rockergrupper.Værter: Julie Giese & Frederik StrandReporter: Steffen WaltonTilrettelæggelse, produktion og musik: Frederik Strand og MoxStoryDenne podcast-serie er baseret på Frederik Strands bog "Uropatruljen – Politiets hårde halse". Her beretter tidligere urobetjente om livet på gaderne, om mødet og omgangen med slumstormere, christianitter, rockere, pushere og narkomaner og prostituerede, bz’ere og autonome.Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi".

Kunstsvindel på højeste niveau rammer Danmark.Hvad gør et maleri til et kostbart kunstværk? Det spørgsmål er ikke typisk et spørgsmål, som politiet skal besvare. Det er ikke desto mindre et af de mange spørgsmål, som melder sig, da dansk politi bliver en del af en af verdenshistoriens største sager om kunstsvindel ovenpå fundet af 1700 malerier og tryk af nogle af historiens største kunstmalere. Fundet viser sig at være en del af en større international konspiration, hvor der er blevet svindlet og handlet falsk kunst for adskillige millioner kroner gennem en verdensomspændende kunsthandler. Med udgangspunkt i en forfalsket Miro fortæller vært Frederik Strand om det danske islæt i en af verdenshistoriens største kunstskandaler.Dansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

Likvidering på åben gade rammer Herlev.En tilsyneladende helt almindelig dag forvandles drastisk, da to mænd dræbes af skud af flere maskerede mænd med store automatrifler. Det bliver starten på en jagt af gerningsmændene gennem Danmark, hvor især elektronisk overvågning bliver afgørende for at lokalisere mændene, imens et par Adidas-sko, er med til at fælde dem. Med udgangspunkt i skoene fortæller vært Frederik Strand historien om dobbeltmordet i Sennepshaven, der trækker tråde til Sverige, hvor bandekrigen raserer på fuldt blus i 2020.Dansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

De troede de havde begået det perfekte mord, men selv i mørket er der øjne der ser alt.Tolnesagen er navnet på en af de mere brutale sager fra dansk kriminalhistorie. En mand bliver dræbt i den lille by Tolne, hvorefter offeret forsøges ryddet af vejen på ret så spektakulær vis. I dette afsnit af Forbrydelsens Genstande fortæller vært Frederik Strand den dystre historie bag Tolnesagen med udgangspunkt i de cementblokke, som offerets jordiske rester blev fundet i.Dansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

En tur til bageren endte fatalt for 6-årige Joachim.En af de absolut værste sager i dansk kriminalhistorie. Så kort kan det opsummeres, når vi taler om Joachimsagen, der rystede lokalsamfundet i Randers i 1986. En lille dreng forsvinder på en tur til bageren og bliver efterfølgende fundet, stukket ihjel med adskillige knivstik. Med udgangspunkt i drengen Joachims pung og huskeseddel, som han havde fået med af sine forældre, udfolder vært Frederik Strand den efterfølgende efterforskning af mordet på Joachim.Dansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

"Skyd efter benene"D. 18. maj 1993 blev en sort og skelsættende dag i dansk politihistorie. På baggrund af en stor folkeafstemning, der udvidede det danske EU-samarbejde, udviklede en stor demonstration på Nørrebro sig til uroligheder. Brosten fløj gennem gaden og biler stod i brand, mens kampklædt politi forgæves forsøgte at sprede demonstrationen. Politiet magtede ikke at få kontrol over demonstrationen og affyrede flere skudsalver mod demonstranterne. Flere måtte behandles for skudsår. Hvem bærer skylden for volden der udspillede sig på den skæbnesvangre dag? Lyt med når vært Frederik Strand fortæller historien om 18. maj urolighederne med udgangspunkt i nogle af de patronhylstre fra politiets tjenestevåben, der blev fundet dagen efter urolighederne.Dansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

En tom barnevogn. Et kidnappet barn. Et uopklaret mysterie.Historien om Basse er Danmarks eneste uløste forsvindingssag med et barn involveret. Det er en ulykkelig historie om en kidnapning, og om en dårligt håndteret presse fra politiets side. Med udgangspunkt i Basses barnevogn, som i dag står fuldstændig som på den skæbnesvangre dag for snart 70 år siden, da Basse blev taget fra sit trygge varme helle, fortæller vært Frederik Strand historien om Basses forsvinding og politiets forgæves forsøg på at finde ham.Forbrydelsens genstandeDansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

En ubetalt gæld, ulykkelig desperation og et usandsynligt gerningsvåbenI 1993 bliver en højtsstående forretningsmand fundet død foran sin bopæl i Hellerup. Mordet er spektakulært, fordi manden bliver fundet gennemboret af en pil affyret fra en armbrøst. Nogle gange står politiet overfor sager, der vidner om en grad af desperation, der går ud over sædvanlige, og Armbrøstsagen, som denne sag hurtigt blev døbt i medierne, er en af dem. Med udgangspunkt i armbrøsten der affyrede den dræbende bolt, fortæller vært Frederik Strand historien om dansk kriminalhistories eneste drab med en armbrøst.Dansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

Et svagt fingeraftryk i en klat blod på en dørkarm var nok til at fange gerningsmanden.I 1991 blev en kvinde myrdet i sit eget hjem i Avedøre stationsby. Til trods for en grundig efterforskning fangede man aldrig morderen og den uløste tragedie blev kendt i medierne som Rikke-sagen. Det eneste bevis politiet stod tilbage med var et udtværet fingeraftryk i en blodplet på en dørkarm i offerets hjem. Fire år senere og udstyret med ny teknologi kan politiet endelig komme på sporet af gerningsmanden. Med udgangspunkt i det blodige fingeraftryk fortæller vært Frederik Strand historien om Rikke-sagen og hvordan det endelig lykkedes politiet at fange gerningsmanden.Dansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

En forsølvet kobberblade med falmede portætter af fire pænt opstillede mænd er alt hvad der er tilbage.Handskemagerbanden var en notorisk og ekstremt voldelig bande der huserede på Lolland i midten af 1800-tallet. Brandstiftelser, afpresning, vold og mord var de skyldige i og midten af bandens store spind sad Handskemageren Hans Jacob Mortensen, der spand folk ind i sit net af løgne og kriminalitet. Banden blev til sidst fanget og ført til domhuset i København, hvor der blev taget såkaldte daguerreotypier, en gammeldags form for fotografier, af banden. Disse fotografier er de første forbryderfotos i Danmark, og er med til at fortælle historien om Handskemagerbanden i dette afsnit alf Forbrydelsens genstande.Dansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

En mand med en ambition. En ambition der fældede ham og hans bande.Shuab Kahn er en mand med store ambitioner, da han kommer op gennem rækkerne i bandegrupperingerne på Blågårdsplads. Ud af resterne af rivaliserende bander stifter han LTF, Loyal to familia, der skal blive en af de mest berygtede bander i København. Kahns store ambitioner er i sidste ende også hvad de fælder ham og ender med et foreningsforbud mod LTF. I dette afsnit af Forbrydelsens genstande fortæller vært frederik Strand historien om LTF med udgangspunkt i de LTF veste, der blev konfiskeret i forbindelse med forbuddet.Dansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

Der rätselhafte Fall um die Enthauptung des Wahrzeichens von Kopenhagen: Jeder kennt zumindest ein Bild der kleinen Meerjungfrau, wie sie so bescheiden in den Kopenhagener Gewässern unweit des Schlosses sitzt. Doch als Heinz Günther früh gegen 3.30 Uhr am 25. April 1964 seinen Blick gen Statue richtete, wollte er seinen Augen kaum trauen, als er die kopflose Meerjungfrau erblickte... Wer steckte hinter der Enthauptung? Frederik Strand, geboren 1975, ist ein dänischer Historiker, hat einen PhD in Polizeigeschichte und ist seit 2010 Leiter des Polizeimuseums in Kopenhagen. Er hat bereits viel über echte Kriminalfälle Dänemarks publiziert und hat mittlerweile auch einen Podcast zum Thema.

Der Fall um die Engelmacherin Dagmar Overby, der 1921 ganz Dänemark erschütterte: Die damals von der Presse als „Menschentier" bezeichnete Serienmörderin, die zwischen 9 und 16 Kinder ermordet hat, stammte aus ärmlichen Verhältnissen und war bereits als Kind auffällig gewesen und selbst Opfer von Missbrauch. Nach mehreren Anstellungen und missglückten Verhältnissen zu Männern brachte sie nicht nur ihre eigenen Kinder auf bestialische Weise um, sondern auch ihre Pflegekinder... Für Gänsehaut ist bei diesem spannenden True Crime-Fall gesorgt!Frederik Strand, geboren 1975, ist ein dänischer Historiker, hat einen PhD in Polizeigeschichte und ist seit 2010 Leiter des Polizeimuseums in Kopenhagen. Er hat bereits viel über echte Kriminalfälle Dänemarks publiziert und hat mittlerweile auch einen Podcast zum Thema.

Eine True Crime-Geschichte um die Brüder Franz und Erich Sass aus Berlin-Moabit: Die beiden galten als zwei der berühmt-berüchtigsten Verbrecher Deutschlands, die seit frühester Jugend jahrelang ihr Unwesen getrieben hatten, bis sie ihr „Glück" auch in Dänemark versuchten. Dies misslang jedoch, und es blühte ihnen nach ihrer Entlassung aus dem dänischen Gefängnis 1938 ein bitteres Ende in ihrem Heimatland, das bereits von den Nazis regiert wurde...Frederik Strand, geboren 1975, ist ein dänischer Historiker, hat einen PhD in Polizeigeschichte und ist seit 2010 Leiter des Polizeimuseums in Kopenhagen. Er hat bereits viel über echte Kriminalfälle Dänemarks publiziert und hat mittlerweile auch einen Podcast zum Thema.

Die mysteriöse Entführung eines kleinen Jungen: Am 07. Februar 1966 wurde der kleine Basse aus seinem Kinderwagen vor einem Laden in Odense entführt und war spurlos verschwunden. Eine der größten Suchaktionen begann, jedoch führten die Zeugenaussagen meist in die Irre, und so hielt einer der merkwürdigsten Entführungsfälle Dänemarks die Öffentlichkeit lange Zeit in Atem...Frederik Strand, geboren 1975, ist ein dänischer Historiker, hat einen PhD in Polizeigeschichte und ist seit 2010 Leiter des Polizeimuseums in Kopenhagen. Er hat bereits viel über echte Kriminalfälle Dänemarks publiziert und hat mittlerweile auch einen Podcast zum Thema.

Sieben historische True Crime-Kriminalfälle aus Dänemark, die garantiert für Gänsehaut sorgen: Neben der Serienmörderin Dagmar Overby, die vermutlich 16 Kinder auf dem Gewissen hat und der Enthauptung der kleinen Meerjungfrau, des Wahrzeichen Kopenhagens, finden Sie hier auch Kriminalfälle mit deutschem Bezug, wie den Fall der deutschen Brüder Sass, die in der Weimarer Republik große Bekanntheit erlangten und auch in Dänemark ihr Unwesen trieben... Die Verfasser hinter den True Crime-Kriminalfällen, die in diesem zweiten Teil zusammengestellt wurden, sind Frank Bøgh, ehemaliger Kriminalassistent, Frederik Strand, Leiter des Polizeimuseums in Kopenhagen, Niels Ole Frederiksen, der als Kind eines Gefängnismitarbeiters im Gefängnis von Horsens aufwuchs, und Stine Søgaard, wissenschaftliche Mitarbeiterin am Polizeimuseum.

I februar 1969 går 217 politifolk, 23 falck-mænd og et større antal arbejdere med nedrivningsmaskiner i aktion på Christianshavn. Aktionen er brutal. Nedrivningsmaskinerne kører direkte ind i bygningerne, mens der stadig er personer i de øverste lejligheder. Andre beboere bliver hårdhændet hevet ud og kørt bort i salatfade.I mere end fire år havde såkaldte slumstormere boet ulovligt i Sofiegården, og nu havde kommunen fået nok. Husene skulle ryddes. Og her spillede en relativt ny afdeling i Københavns Politi en væsentlig rolle. En gruppe af civilklædte politifolk, der op til rydningen havde patruljeret blandt den nye gruppe af hippier, der ikke alene boede ulovligt, men også indtog store mængder hash.Det var ikke første gang, at Uropatruljen – som gruppen hed – lagde sig ud med de unge, der var født i kølvandet på anden verdenskrig. Men med rydningen af Sofiegården blev politiet, og særligt Uropatruljen, lagt for had. For var det ikke politiet, der havde smadret de unges livsdrøm? Og var det ikke Uropatruljen, der gang på gang havde chikaneret de unge under 60’ernes vietnamdemonstrationer? Den rebelske ungdomsgenerations had til Uropatruljen var født.Værter: Julie Giese & Frederik StrandTilrettelæggelse, produktion og musik: Frederik Strand og MoxStoryDer er i podcasten anvendt citater fra:Uropatruljen, Slumstormerne (1971) (Slumstormerne)Det store stygge storkespringvand, Cæsar, (1965) (Trad./Thøger Olesen)Balladen om Provoknud, Gasolin (1972) (Jönsson - Beckerlee - M. Mogensen)Denne podcast-serie er baseret på Frederik Strands bog "Uropatruljen – Politiets hårde halse". Her beretter tidligere urobetjente om livet på gaderne, om mødet og omgangen med slumstormere, christianitter, rockere, pushere og narkomaner og prostituerede, bz’ere og autonome.Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi".

Vesterbro var sidst i 70erne under radikal forandring. Det gamle arbejderkvarter var præget af prostitution og porno – og var kendt for et særligt hårdkogt kriminelt miljø. Og nu rykkede narkoen så også ind i kvarteret. Der var brug for Uropatruljen. Dette afsnit tager sin begyndelse i et andet brokvarter i København, nemlig Nørrebro, der op gennem 70’erne var kendt for handel med hårde stoffer og narkokriminalitet.Værter: Julie Giese & Frederik StrandTilrettelæggelse, produktion og musik: Frederik Strand og MoxStoryDer er i podcasten anvendt citater fra:Istedgade, Sylvester & Svalerne (1979) (Leif Sylvester/Søren Wolff)Livet i Istedgade, Dan Turell og Halfdan E (2019) (Dan Turell/Halfdan E)Denne podcast-serie er baseret på Frederik Strands bog "Uropatruljen – Politiets hårde halse". Her beretter tidligere urobetjente om livet på gaderne, om mødet og omgangen med slumstormere, christianitter, rockere, pushere og narkomaner og prostituerede, bz’ere og autonome.Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi".

Uropatruljens folk var bekymrede. Man havde omkring nytåret 1970-71 observeret, at et større antal unge fra blandt andet det nu nedrevne Sofiegården var begyndt at søge over mod Bådsmandsstrædes Kaserne og Ammunitionsarsenal. Allerede i løbet af 60’erne var militæret begyndt at rømme det store område, og mange bygninger lå derfor tomme hen. I april 1971 var militæret endeligt ude af bygningerne. De unge mennesker sivede langsomt ind i området, og Uropatruljens folk var urolige for, at man snart stod overfor et nyt Sofiegården.Værter: Julie Giese & Frederik StrandReporter: Steffen WaltonTilrettelæggelse, produktion og musik: Frederik Strand og MoxStoryDenne podcast-serie er baseret på Frederik Strands bog "Uropatruljen – Politiets hårde halse". Her beretter tidligere urobetjente om livet på gaderne, om mødet og omgangen med slumstormere, christianitter, rockere, pushere og narkomaner og prostituerede, bz’ere og autonome.Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi".

Den 18. maj 1993 stødte politi og demonstranter sammen i de værste uroligheder i Danmark siden anden verdenskrig. Politiet affyrede 113 skud, der sårede mindst 11 demonstranter. 96 betjente blev kvæstet.Især to grupper stod stejlt over for hinanden den nat på Nørrebro. På den ene side de autonome – og på den anden deres ærkefjende Uropatruljen. Mere end 20 års opsparet fjendskab forvandlede Fælledvej til en krigszone.Dette afsnit tager sin begyndelse først i 70’erne. For det er her vi skal finde de første spirer til det had, der op gennem 70’erne og 80’erne opstår mellem husbesættere og Uropatruljen.Værter: Julie Giese & Frederik StrandReporter: Steffen WaltonTilrettelæggelse, produktion og musik: Frederik Strand og MoxStoryDer er i podcasten anvendt citater fra:Balladen om Byggeren, Jomfru Ane Band 1980 (Sanne Brüel/Rebecca Brüel/Claus Flygare)Sangen om Byggeren (1980) (Ida Hoffmeyer, Jens Frimodt)Husker du Benjamin, Magtens Korridorer (1998) (Magtens korridorer)Denne podcast-serie er baseret på Frederik Strands bog "Uropatruljen – Politiets hårde halse". Her beretter tidligere urobetjente om livet på gaderne, om mødet og omgangen med slumstormere, christianitter, rockere, pushere og narkomaner og prostituerede, bz’ere og autonome.Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi".

Uropatruljen var gennem mere end 30 år dansk politis mest berømte og berygtede afdeling. Den blev sat ind mod Københavns hippier, bz?ere, rockere og narkohandlen på Christiania og Vesterbro i nogle af den moderne danmarkshistories mest dramatiske årtier.For første gang fortælles hele historien om Uropatruljen fra oprettelsen i 1969 til nedlæggelsen i 2001. Bogen er blandt meget andet baseret på interviews med en lang række urobetjente, som har stillet deres personlige arkiver til rådighed og fortæller åbent og ærligt om deres arbejde. Aktører fra Christiania samt kredsen af bz?ere og rockere fortæller også deres side af historien.UROPATRULJEN er en fortælling om voldelige konfrontationer og politiarbejde, der gik til kanten. Men det er også historien om menneskelighed og socialt engagement i en brutal verden blandt narkomaner og udstødte.

I politireformen i 1863 blev Københavns Politi opdelt i tre afdelinger: Ordenspolitiet, Opdagelsespolitiet og Sundhedspolitiet. Ph.d. i politihistorie og leder af Politimuseets, Frederik Strand, fortæller om Københavns opdagelsespoliti fra dets oprettelse i 1863 til dets nedlæggelse i forbindelse med den nye politireform i 2007. Han fortæller blandt andet om efterforskning, efterretningstjenester og konkrete kriminalsager.Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi". Sammen med Ove Kryger har han udgivet bogen "Rejseholdets historie".

Samfundet har ændret sig enormt meget, siden digitaliseringen for alvor tog fart. Myndighederne, virksomhederne og privatpersoner har fået nye muligheder, men det har forbryderne også. Frederik Strand fortæller cyberkriminalitet og politiets bedste våben imod den: overvågning.Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi". Sammen med Ove Kryger har han udgivet bogen "Rejseholdets historie".

Slaveriet på De Dansk Vestindiske Øer er et af de mørkeste kapitler i danmarkshistorien. Ikke alene var slaveriet i sig selv en grusom forbrydelse mod menneskeheden, men den måde, slaverne blev behandlet af retssystemet på øerne, var også under al kritik. Ph.d. i politihistorie og leder af Politimuseets, Frederik Strand, fortæller om slaverne på De Dansk Vestindiske Øer med fokus på det retssystem, de var underlagt.Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi". Sammen med Ove Kryger har han udgivet bogen "Rejseholdets historie".

"Der går næppe en uge, uden at problemet omkring trusler dukker op i den offentlige debat. Der er trusler rettet mod politikere, trusler mellem børn om unge, trusler på de sociale medier, trusler mellem naboer og trusler fra bandegrupperinger. Listen er lang og kunne sikkert forlænges med mange andre trusselsformer. Det omfattende og intense fokus på trusler vidner om, at trusler er blevet et alvorligt problem i det moderne samfund."På en særudstilling i 2018 satte Politimuseet fokus på et stigende problem i det danske samfund. Trusler bliver mere og mere almindelige, men det betyder ikke, at de bliver mindre ubehagelige eller skræmmende for den, der modtager dem, hvad end det er på gaden, med posten eller på nettet. Gennem en lang række breve fra Rigspolitiets Trusselsarkiv fortæller Frederik Strand her om truslernes historie, form og effekt.Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi". Sammen med Ove Kryger har han udgivet bogen "Rejseholdets historie".

Danmarkshistorien er fyldt med mord og forbrydelser, der er så grusomme, at man spørger sig selv, om der virkelig findes rendyrket ondskab. Med udgangspunkt i Ondskab som begreb fortæller Frederik Strand om nogle af de mest bestialske forbrydelser, heriblandt historien om plejemoderen, der dræbte 16 små børn, som var betroet til hendes varetægt.Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi". Sammen med Ove Kryger har han udgivet bogen "Rejseholdets historie".

18. maj 1993 brændte sig ind i Københavns historie, da vrede demonstranter stødte sammen med politiet efter EU-afstemningen. Politiet åbnede ild mod demonstranterne den nat, som ingen af de deltagende nogensinde vil glemme. Frederik Strand fortæller om den voldsomme nat på Nørrebro, hvor der kun ved et lykketræf ikke gik liv tabt.Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi". Sammen med Ove Kryger har han udgivet bogen "Rejseholdets historie".