Books by Frederik Strand

"I foråret 1944 var krigslykken for alvor ved at vende for Det Tredje Rige. I vest havde de allierede den 6. juni foretaget landgang på den franske kyst, og i øst gik de sovjetiske styrker hurtigt frem. Dette medvirkede til at ophidse sindene i Danmark, og modstandsbevægelsen optrappede derfor sine aktioner voldsomt. Den 22. juni 1944 rettede Borgerlige Partisaner (BOPA) et decideret angreb mod Dansk Industri Syndikat i Sydhavnen – syndikatet talte flere af de største virksomheder i Danmark, bl.a. A.P. Møller. Syndikatet gik også under navnet Riffelsyndikatet. Under aktionen sprængte modstandsbevægelsen ikke bare væsentlige dele af syndikatet i luften, men stjal også en del våben, ligesom de samme dag udførte en sprængning af den tyske virksomhed Nordwerk i Ryesgade."Politimuseets leder, Frederik Strand, fortæller om de dramatiske begivenheder under folkestrejken i København i 1944. Aktionerne beviste tydeligt, at det danske folk aldrig havde mistet hverken sin friheds- eller fædrelandskærlighed.Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi".

Frederik Strand fortæller om en problematisk tid i den danske retshistorie. Under besættelsen opløste tyskerne i 1944 det danske politi, og nu gik landet en potentielt kaotisk og sprængfarlig tid i møde, hvor selvtægten rådede i stedet for politiet.Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi". Sammen med Ove Kryger har han udgivet bogen "Rejseholdets historie".

Det var en råkold dag i marts 1921. Hundredvis af mennesker stod foran Øster Landsret. De ventede på at få et blik af den kvinde, der i en årrække havde myrdet et stort antal børn – efter eget udsagn måske helt op til seksten. Retssagen mod kvinden havde været en af de største og mest omtalte i årtier. Man fattede ganske simpelt ikke, at en kvinde, hvis væsentligste egenskab ifølge samtidens opfattelse var moderfølelsen, kunne slå et så stort antal børn ihjel. Hun var derfor også i pressen blevet udråbt til et halvt dyrisk væsen – og havde fået betegnelsen "Menneskeduret". Så kam hun ud, alle strakte hals for at se hende. Enkelte råbte efter hende. Indbyrdes talte folk om, at hun så ganske almindelig ud, der var langtfra noget dyrisk over hende, tværtimod vidnede hendes slidte træk om, at hun engang havde været en meget køn kvinde. Men hvem var hun så egentlig, dette menneskedyr, og hvordan kunne hun have gjort det, hun havde gjort? Disse spørgsmål blev igen og igen rejst blandt mængdens mennesker, da de langsomt forlod pladsen foran landsretten, efter at massemordersken hurtigt var blevet fort til en ventende drosche og kørt bort til Straffeanstalten på Christianshavn. Dommen havde lydt på dødsstraf.

Denne bog handler om kriminalpolitiet; fra det opstod som Opdagelsespolitiet i sommeren 1863 over etableringen af kriminalpolitiet til dets nedlæggelse i forbindelse med Politireformen i 2007. Bogen indeholder en lang række forklaringer på, hvorfor det er gået som det er gået, men eksemplerne påpeger også, hvilken retning samfundet generelt er gået i. Fx har både rockeropgør og narkokriminalitet gjort det nødvendigt med mere internationalt samarbejde og øget behovet for en samlet indsats på tværs af landegrænser, og dermed har det tidligere nationale kriminalpoliti udspillet sin rolle.Bogens 1. del beskæftiger sig med, hvorfor omorganiseringen skete og hvilke konskvenser det fik for kriminalpolitifunktionen. Den 2. del består af en analyse af de efterforskningsmæssige forandringer, der ledte frem til 2007-politireformen.Bogen indeholder en række unikke og for manges vedkommende ikke tidligere viste fotografier fra Politihistorisk Museum og Kriminal Teknisk Center. Forfatteren Frederik Strand er ph.d. i politihistorie og museumsleder ved Politimuseet.