Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Udlændinge forbløffes over, at man på køreture gennem det danske sommerland støder på ubemandede boder med friske jordbær, sprøde asparges og en lille cigarkasse med byttepenge. Endnu mere forbløffende er det, at bodens ejer om aftenen kan hente en fyldt pengekasse. Stort set alle andre steder i verden ville både jordbær, asparges og penge være væk.Men danskerne er verdensmestre i tillid: Vi stoler på vores statslige skrankepaver og vores pertentlige politi, og vi stiller ubekymret vores børn i ubevogtede barnevogne uden for butikker. Umiddelbart kan det virke tåbeligt og blåøjet med al den danske tillid. Set fra et samfundsmæssigt synspunkt er det dog smart, at vi er så tillidsfulde, for social sammenhængskraft i et samfund er med til at give en god økonomi og en stærk produktionskraft. Så vi er ikke kun tillidsfulde, fordi vi har et velfærdssystem - vi har også et velfærdssystem, fordi vi er tillidsfulde.
THERE IS A FIVE LETTER WORD THAT I WOULD LIKE TO REPEAT, AND REPEAT, AND REPEAT: T R U S T– Elinor Ostrom, The Nobel Prize Lecture, December 8, 2009Elinor Ostrom (1933-2012) modtog i 2009 nobelprisen i økonomi for sine analyser af, hvordan lokalt samarbejde kan løse kollektive handlingsproblemer i forbindelse med forvaltning af fælles ressourcer – og mindst lige så effektivt som statslig regulering eller privatisering. Samtidig øger samarbejde legitimiteten af beslutningerne blandt borgere og brugere af en ressource. Det centrale er, at de konkrete, lokalt udformede institutioner skaber betingelserne for tillid og selvregulering.Ostroms forskning er tværvidenskabelig og metodepluralistisk. I direkte forlængelse af Herbert Simon implicerer hendes studier, at menneskers rationelle handlinger er bundet til omstændighederne og også baseret på moral og værdier.De to centrale spørgsmål har været: Hvad er muligt, og hvad virker? Denne bog søger at henlede opmærksomheden på potentialet i hendes tænkning både for samfundsvidenskaben generelt og med henblik på konkret at løse samfundsmæssige problemer.Karin H. Pedersen er lektor og Gert T. Svendsen er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.
Engelsk udgave af Tillid i serien TænkepauserUdlændinge forbløffes over, at man på køreture gennem det danske sommerland støder på ubemandede boder med friske jordbær, sprøde asparges og en lille cigarkasse med byttepenge. Endnu mere forbløffende er det, at bodens ejer om aftenen kan hente en fyldt pengekasse. Stort set alle andre steder i verden ville både jordbær, asparges og penge være væk.Men danskerne er verdensmestre i tillid: Vi stoler på vores statslige skrankepaver og vores pertentlige politi, og vi stiller ubekymret vores børn i ubevogtede barnevogne uden for butikker. Umiddelbart kan det virke tåbeligt og blåøjet med al den danske tillid. Set fra et samfundsmæssigt synspunkt er det dog smart, at vi er så tillidsfulde, for social sammenhængskraft i et samfund er med til at give en god økonomi og en stærk produktionskraft. Så vi er ikke kun tillidsfulde, fordi vi har et velfærdssystem - vi har også et velfærdssystem, fordi vi er tillidsfulde.
Tillid på kinesisk er en del af udviklingen af serien Nordic Welfare. I serien stiller danske forskere fra universiteter og andre forskningsmiljøer skarpt på nordens historie, kultur og værdier. Hver titel i serien fokuserer på et enkelt grundtræk i velfærdssamfundet og giver et indblik i nordens unikke samfundsopbygning.
Siden Mancur Olson (1932-1998) er 'rationel choice' blevet en grundsten i statskundskab og sociologi.Olsons teori om det kollektive handlingsproblem og hvordan interessegrupper opstår, brød således med den traditionelle gruppeteori om fælles interesse. Denne idé har for eksempel betydning for forståelsen af internationalt samarbejde, hvor formålet nu bliver at etablere institutioner, som skal sikre tilvejebringelsen af kollektive goder og forhindre 'free riding' blandt de involverede parter. Endvidere har hans påpegning af interessegruppers betydning for økonomisk vækst haft stor teoretisk og politisk indfyldelse. Et eksempel kunne være den aktuelle diskussion i EU om, hvorvidt lobbyisme skal reguleres eller ej. Endelig har Olsons forfatterskab kredset om, hvordan magtudøvelse i diktatur og demokrati påvirker et lands velstand.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.