Books by Gitte Ahrenkiel

Ifølge DMI (Danmarks Meteorologiske Institut ) er en Ny Klimanormal introduceret:.Før 2020 sammenlignede vi opgørelser for vejret med den tidligere klimanormal, der dækkede over perioden 1961-1990, men siden da har det danske klima forandret sig . Det er blevet både varmere og vådere. Den nye klimanormal for perioden 1991-2020 er således i gennemsnit over et helt år blevet 1,0 grad varmere og 47 mm vådere end klimanormalen for perioden 1961-1990. Varmere og vådere vejr betyder perfekte forhold for borebiller såvel som for skimmelsvamp. Bogen beskriver, ved fotos og kildehenvisninger, metoder til bekæmpelse af borebiller og skimmel, baseret på anbefalinger fra fagfolk i nyere tid og fra ældre praksisser. Klimaforandringerne skaber nye risici for vores bygninger. Du kan selv gøre meget for at behandle og forebygge et angreb. Med enkle værktøjer, tagkonstruktionsafstivning og forskellige beskyttelsesbehandlinger. Bogen afsluttes med et Appendix om udendørsfaciliteterne i relation til projektet "Rekonstruktion og drift af Gedser Forsøgsmølle". Staldbygningen indgår i dette projekt som henholdsvis museum, galleri og forlag. Som det vil fremgå, fungerer bogen også som dokumentation til brug for både museum og familie.21. februar 2022 oplyste TV2 Vejret, at februar 2022 har været den mest milde og regnvåde nogensinde.

Gaby er godt et år. Meget hvalpet og meget selskabelig. Hun vil så gerne hilse på og lege med turister og lokale, der ankommer for at se den historiske Gedser Forsøgsmølle og det tilknyttede galleri samt Gedser Ginkgo Soundgarden.Bogen giver eksempler på, hvordan vi (via genbrug) har forsøgt at hindre vores hund i at grave sig ud af haven.

Med udsigt til at vi i efteråret 2019 kunne indlede projektet rekonstruktion Gedser Forsøgsmølle og opstart af Frank Pecquets Offshore Symphony, besluttede vi i august 2019, med tilladelse af vores nabo, at opføre et shelter. I forvejen havde der fra turister været forespørgsler. Men udgifterne ved køb af et færdigt produceret shelter var for afskrækkende. Det var først, da lokale venner tilbød et større parti kasserede brædder fra deres renoverede lade, at ideen om selv at opføre et shelter tog form. Udgangspunktet var genbrug. Internettet blev gennemtrawlet for vejledninger i selvbyg af shelter. Men da vejrliget ved møllen byder på helt specielle udfordringer, var det nødvendigt for os at satse på en anden opsætning end det gængse. Typiske sheltere i Danmark har et åbent frontparti. Det er fint nok, når sheltere er placerede i rolige omgivelser. Men hos os ved møllen falder regnen ikke lodret men vandret. Det vil sige, at overnattende gæster hos os med garanti bliver gennemblødt af piskende regn fra et åbent frontparti. Derfor tidlig beslutning om at udstyre vores shelter med døre. Typiske sheltere i Danmark har også græsbelagte tage. Anlæg af et sådant græstag er dyrt og omstændeligt. Plus skal græs vandes. Vi valgte hvidkløver. En billigere og for bierne en bedre løsning. Og vi har rigeligt med hvidkløver. De vokser vildt og voldsomt på arealerne omkring møllen. Her er betingelserne gode. Og vi har allerede erfaret, at hvidkløver tåler længerevarende tørke, kraftig blæst og vand i massive mængder. Typiske sheltere i Danmark benyttes primært til enkelt overnatning. Vores skal også bruges som kontor for bl.a. Frank Pecquet og hans team. Derfor kan man i dele af vores shelter stå oprejst og der er gulvplads til indsættelse af brikse, og bord. Som bogen illustrerer i fotos, bød tørke, blæst og regn på udfordringer. Og godt for det. For det betød tidlig tilpasning af byggeriet og isolering efter ekstreme vejrforhold. Selvbyg af shelter gør det muligt , og det var vigtigt for os, at holde omkostningerne på lavt niveau. Genbrug gør det klart billigere. Genbrug rydder op i gemmerne af ting og sager. Genbrug appellerer til nye løsninger. Og er man så privilegeret at have gode venner, der aktivt bidrager med kasserede materialer, bliver genbrug også et spændende fællesprojekt. Må bogen inspirere til flere fælles genbrugsprojekter. og ja tage med hvidkløver. Eller som vi overvejer, tage af tang.

Denne bog handler om mit første leveår. Den er sammensat af alle de breve, som jeg har skrevet til, og fået fra min opdrætter.

'Wer zuerst kommt, mahlt zuerst' - ein sowohl deutsches als auch dänisches Sprichwort. Die Gedser Versuchsmühle ist ein gutes Beispiel dafür, dass es sich bezahlt macht, vorne mit dabei zu sein. Dass Dänemark viele Jahre führend auf dem Gebiet von Windkraftanlagen war, hat zu tun mit dem Pioniergeist, der in Zusammenhang mit der Gedser Mühle entwickelt wurde. In den Jahren um 1950 hat keiner den enormen Energiebedarf voraussehen können, der als Konsequenz des Wirtschaftswachstums in den 1960ern entstand. Belehrt durch die enorme Knappheit von Waren aller Art einschließlich von Energie während des 2. Weltkrieges, entwickelte der Elektroingenieur Johannes Juul vorausschauend den Gedanken, eine Ressource zu nutzen, die es im Überfluss gibt: Wind. Und die Versuchsmühle von Gedser war – ungeachtet der jetzigen Größenordnungen – zu damaliger Zeit die größte Windkraftanlage der Welt, als sie auf Grundlage von Johannes Juul's Erfahrungen mit anderen Versuchen im Jahre 1957 errichtet wurde. Die Konstruktion ist später als zukunftsweisend erkannt worden, und die technischen Prinzipien der Gedser Mühle sind in modernen Windmühlen weitergeführt worden. Sie wird deshalb nicht zu Unrecht als die "Mutter aller Windkraftanlagen" bezeichnet. Die anspruchslose und effektive Art der Konstruktion ermöglichte eine stabile und betriebssichere Windmühle, was wiederum dazu führte, dass die Gedser Versuchsmühle in das landesweite Kulturprojekt "Kanon for Håndværk og Design" (übersetzt etwa: Im Kanon für gutes Handwerk und Design) aufgenommen wurde. Und dies, obwohl der Vorsitzende des britischen Windenergie-Programms während eines Studienbesuches in Gedser zu Johannes Juul meinte: "Sie hätten die Mühle aber auch etwas hübscher machen können!" Mein Ziel mit dem Kulturprojekt "Kanon" war von vornherein das Beste vom Besten zu erfassen. Die Gedser Mühle gehört zweifellos dazu. Es ist nicht das Aussehen, das in diesem Fall entscheidend ist. Die Gedser Mühle ist für dänische Schüler ein Beweis dafür, wieweit man mit Ideenreichtum und Willenskraft kommen kann. Macht weiter so! Die Welt wartet auf starke Signale! Brian Mikkelsen Mitglied des Folketings (dän. Parlament) Minister mit verschiedenen Portefeuilles von 2001 bis 2011

Brian Mikkelsen, tidligere kulturminister: "Den der kommer først til mølle, får først malet." Ordsproget kender vi alle – og netop Gedser Forsøgsmølle er et af bedste eksempler på, at det betaler sig at være i front. Gerne helt forrest. Når Danmark i mange år har været førende inden for vindmølleteknologi, skyldes det ikke mindst det pionerarbejde, der tidligt blev udført i forbindelse med udviklingen af Gedsermøllen. Tilbage i 1950erne havde ingen forestillet sig det enorme energibehov, som ville opstå som konsekvens af 1960ernes vækst. Men inspireret af krigens knaphed på alt fra mad til energi var den selvlærte elektroingeniør Johannes Juul forudseende – hvorfor ikke forsøge at udnytte den ressource, vi har allermest af: vind. Og Gedser Forsøgsmølle var da også – uagtet sin med nutidens øjne liden størrelse – verdens største af sin art, da den på baggrund af Johannes Juuls erfaringer fra tidligere forsøgsmøller blev opsat på det sydlige Falster tilbage i 1957. Konstruktionen blev senere rost for sin fremsynethed og enkelthed, og principperne fra Gedsermøllen er blevet videreført i de moderne vindmøller – og betragtes derfor som "stammoder" for disse."

Gedser Kirke, ikke blot Danmarks, men også Skandinaviens sydligste kirke blev indviet Palmesøndag 1915 og bliver således snart 100 år. Denne milepæl skal naturligvis markeres på behørig vis og derfor har menighedsrådet besluttet at udgive dette festskrift. Kirken står næsten som dengang, den blev indviet, men det ydre er dog blevet totalt renoveret i 2014. Taget er udskiftet og murværket har gennemgået en meget nødvendig restaurering og opretning, da det var meget medtaget som følge af den udsatte beliggenhed tæt ved Østersøen. Vi er meget tilfredse med resultatet og vil gerne takke Lolland-Falsters Stift, Entreprenørfirmaet Troels Jørgensen, og Etn Arkitekter for et godt og konstruktivt samarbejde under hele forløbet. Desuden er det gamle Frobenius-orgel udskiftet med et nyt, der er bygget af orgelbyggerfirmaet P.G. Andersen og Bruhn. Orglet giver også fremover muligheder for koncerter, da det er langt mere avanceret end det gamle, der var helt nedslidt. Med dette skrift vil vi i tekst og billeder give et indtryk af de 100 år, der er gået og ikke mindst sætte fokus på renoveringen og det nye orgel.

Askovgården er en social organisation, startet 1943 af Mira og Niels Henrik Arnfred, midt under 2. verdenskrig på Nørrebro i København. Askovgårdens koncept er udsprunget af engelske ideologier samlet i den såkaldte "settlements ide" fra 1884 i London. "Settlements ideen" blev grundlaget for en verdensomspændende bevægelse inden for det sociale arbejde. I Danmark udspringer Askovgården af erfaringer fra kristeligt studenter Settlement på Vesterbro og højskolebevægelsens ideer stammende fra Grundtvig og Askov højskole. Organisationen udvikler sig til en stor spiller inden for de sociale, undervisnings- og sundhedsmæssige områder. Det bliver en NGO organisation, som nationalt og internationalt er toneangivende på flere områder. Askovgårdens historie bliver skrevet af Per I. Hensen, som i cirka 45 år var administrerende direktør for organisationen. Historien strækker sig fra Askovgårdens start i 1943 til Per I. Hensens pensionering i 2012. Bogen rummer således en beskrivelse af en væsentlig dansk NGO organisation, samt en beskrivelse af den lange periodes historiske hændelser nationalt og internationalt. En række nøglepersoner fra den lange periode interviewes og giver deres beskrivelse af tiden og hændelserne, som spænder over Nørrebro i København, dansk NGO og internationalt arbejde.

Denne nye udgave muliggjorde genoptryk i farver takket være støtte fra Møenbogaardfonden, januar 2014. I juni 2014 mødte fem døtre af forvalterparret Dørum (1945-55) op på Friisenfeldt for at gense deres barndomshjem og samtidig bidrage til et supplerende kapitel i det, der er blevet 3. revideret udgave af bogen om Friisenfeldt – en arbejdsplads.Udarbejdelsen af 3. revideret udgave har desuden betydet, at bogens format er sat op i større størrelse samt er aktuelle fotos indsat af hhv. FLS-Aeromotor møllen og Østersøskolen ved Gedser Landevej. Fotos viser nedrivning af bygningerne, 13. august 2014. Projektet tog sin begyndelse i sommeren 2013, hvor der i dagene 9-11. august for første gang blev afholdt "Fyrstival" i Gedser. Eventen omfattede blandt meget andet gøgl, gadeteater og guidede rundvisninger. Danmarks sydligste gård Friisenfeldt, beliggende på Gedser Odde, var forsøgsvist programsat med guidede rundvisninger i tidsrummet 13-17.Vi, dvs. festivalens arrangør Yvonne Halskov og jeg, Gitte Ahrenkiel, der bor til leje i stuehuset på Friisenfeldt, havde ingen anelse om, hvordan festivalens gæster ville reagere på denne mulighed. Det skulle imidlertid vise sig, at folk allerede indfandt sig tidlig formiddag og at "Lukketiden" kl. 17 samtlige tre dage blev overskredet.Flere tidligere ansatte mødte op til rundvisningerne for at gense deres gamle arbejdsplads. Meget fra dengang står stort set uforandret, fx den gamle kostald, karle- og pigekamre. Til stor fornøjelse for os, der guidede og for gæster, som af nysgerrighed deltog i rundvisningerne, fik de tidligere ansatte vakt de støvede bygninger til live med fortællinger om en tid, hvor der var køer og heste i staldene.Blandt de tidligere ansatte, der aflagde Friisenfeldt besøg i 2013, var Verner Christensen og hans familie. I perioden 1956-57 havde han fungeret som underforvalter på Friisenfeldt for senere at få fæste som forvalter på Ludvigsgave. Helt spontant tilbød Verner Christensen at sende fotos fra dengang. Og det var disse fotos fra Verner Christensen som inspirerede andre tidligere ansatte til at gå på jagt i fotoalbums, skuffer og skabe - for at finde materiale frem til vores fælles bogprojekt: Friisenfeldt - en Arbejdsplads.De indleverede beretninger har betydet en samtidig afspejling af Sydfalsters historie og undervejs i forløbet har Gedser Lokalhistoriske Arkiv spillet en central rolle.

Violen har en duft, der i hvert fald for mig er forfriskende behagelig og sødmefuld. Så når der nu er særdeles mange violer i Baltisk Have (måske fremprovokeret af den lange vinter og det sene forår), skal forsøget på at fastholde duften naturligvis gøres. Kort sagt, det drejer sig om fremstilling af parfume. Hjemmelavet, vodka-baseret. Øvrige emner:PåskeliljeJuleroseBlå anemoneGul anemone - EranthisVorterodHulkravet KodriverKejserkroneForsythiaEffektiv fjerner af skovflåtStøbning af gulvGrønbroget tudseBekæmpelse af Japansk PileurtGinkgo Biloba

Bikini, burka og blue jeans. Maskeforbud, elefanthuer og sombreros.Alle er stikord til en beretning, der baserer sig på lige dele fakta og fiktion."Gendarmen huggede til, før nogen rigtigt nåede at fatte det.Kniven skar igennem Chuscos lange kappe og Chusco gav et spjæt fra sig. Et øjeblik troede alle, han havde fået kniven i sig. Chusco troede det også selv, indtil han til sin forbløffelse – og lettelse! – opdagede, at det var kappen, som gendarmen havde travlt med at file i.Det forreste stykke af kappen var allerede skåret af, så kanten, der før havde været få centimeter over jorden, nu i stedet flugtede med Chuscos hofteben.Gendarmen filede hidsigt videre. Chusco var en stor mand og kappen var det også. Der lå mange meter tætvævet uld forude og gendarmen svedte, så det sprøjtede.Chusco stod musestille. Kniven var hele tiden faretruende nær og han havde bestemt ikke lyst til at se sin mandfolke-stolthed perforeret.Lacayo havde imidlertid fået nok. Han vendte sig mod den af gendarmerne, der så mest tilforladelig ud – og bad om at få en forklaring. Det fik han.’I strid med loven. Min kappe ?’ gryntede Chusco og så ned ad sig. Gendarmen var nået hele vejen rundt og det, der var tilbage af kappen – ville med garanti have givet Chuscos østrigske skrædder et slagtilfælde."

Beretningerne og billederne fra tidligere ansatte, Gedser Lokalhistoriske Arkiv m.fl. har – som tilfældet var med Friisenfeldtbogen – ført os vidt omkring på Sydfalster og åbnet døre for temaer om den røde malkeko, Marshall-hjælpen, Jagtloven, polsk arbejdskraft, ansættelsesforhold, et stort udvalg af traktormærker m.m.Ydermere benytter bogen anledningen "Skole for alle i 200 år – jubilæum 1814-2014" – til en skildring af de sydfalsterske skoler og i forbindelse hermed fremtidsudsigterne for Gedserodde Skole. En hvidbog projekterer anlæg af fire 150 meter høje vindmøller på Danmarks sydspids, hvor Gedserodde Skole ligger. Gedserodde Skole blev opført i 1869 på initiativ af Edvard Tesdorpf.Anden revideret udgave, der bl.a. har fået indføjet et billede af Jappes Mølle, er udgivet med støtte fra SN's Kultur- og Erhvervsfond.Første udgave blev udgivet med støtte fra Nordea-fonden.Pressen skriver:Vindmøller og skoler(...) Bogen har en række spændende temaer - et stykke historie med udgangspunkt i de to gårde under Gjedsergaard og Edvard Tesdorpf. Blandt andet om Tesdorpfs store arbejde inden for forædlingsarbejdet med dansk malkekvæg. (...)FOLKETIDENDE, april 2014

Loch Ness har sin Nessie, Gedser har sin Gessie. Gessie i Gedser brødføder vor tids flyvende dinosaurer.Der er dog nogen tvivl om, hvordan Gessie i virkeligheden ser ud. Så da en gæst på visit i galleriet allerede havde efterlyst et foderbræt, var det oplagt at eksperimentere med forskellige bud på hendes udseende. Foreløbig er vi nået op på tre Gessier. På forsidefoto er Alexander og Linda i gang med Gessie 1/13. Øvrige temaer:Fyrstival - Übergang/OvergangValnødde Snaps / HasselnødKonstruktion af simpel havelågeVedligehold af møbler og hegnBindingsværkTørkens konsekvenser, Kartebolle m.m.Projekt MorgenfrueJordbier/hvepse/svaler problemløsereGrønbroget tudseJapansk PileurtGinkgo Biloba (Maribo Ginkgo)BALTISK HAVE ANNO 1918

I foråret blev jeg opfordret til at starte et fysisk galleri som supplement til hjemmesiden www.gahrgalleri.dkUd over portrætmalerier omfatter galleriet: Fugleskræmsel, lugebænke, blomsterkasser og andet, der knytter sig til havebrug.Baltisk Have udgør rammen for galleriet.Alt foregår udendørs. Og inspirationen er affødt af havens aktiviteter.Galleriet understøtter samtidig to events - Fyrstival og Übergang/Overgang.Bogens temaer:Kartofler på varmt underlagSkorzonerrodJasminBrændenælde (snapseudtræk)Rødtjørn/Sølv-LønDaglilje, Turbanlilje m.fl.Renovering af ældre dørLa Ida, fugleskræmsel og plakatsøjleBlomsterkasser til værn mod vinterkuldeBud på lugeskammelJapansk PileurtGinkgo Biloba (tempelsnaps)

I denne udgave er der gjort et par afstikkere til andre haver. Jagten på det eksotiske har været drivkraften og så viser det sig ved hjemkomsten til egen have, at noget så dansk som rabarber (jf. rødgrød med fløde) også har en asiatisk forhistorie. Tilmed er rabarber i familie med det mangehovedet uhyre Japansk Pileurt.Bogens temaer:HørpalmeTaksKirsebærRabarber/hestehovBrevdue på kort visitGuldbasseHarekillingFlaskeæble (Nonnetitte)GråpæreSolbærGalleri i bekæmpelse af Japansk PileurtGinkgo Biloba (snaps)