Books by Gitte Haslebo

Det hverdagssprog, vi møder hinanden med på arbejdspladsen, har ofte utilsigtede negative virkninger på vore indbyrdes relationer. Bogen viser nye metoder til, hvordan vi i organisationer kan være med til at skabe en social verden, som vi både kan lide at arbejde i, og som giver os muligheder for at indgå i respektfulde relationer til hinanden.Bogen igennem omsættes de systemiske, anerkendende, narrative og socialkonstruktionistiske begreber til konkret praksis bl.a. ved hjælp af illustrative cases, der belyses både fra lederens, medarbejderens og konsulentens perspektiv.

Nu kommer bogen til alle dem, der brænder for at gøre skolen endnu bedre og er på udkig efter ny inspiration. Relationsudvikling i skolen belyser, hvordan skolens professionelle kan håndtere de udfordringer, de møder i hverdagen: ballade i timerne, mobning, konflikter mellem elever og mellem lærere og elever, det vanskelige samarbejde mellem skole og forældre samt besværlige forandringer - og gøre dem til gode, lærerige oplevelser og samarbejdsrelationer.Bogen viser ud fra letgenkendelige cases og praksiseksempler, hvordan skolens professionelle kan bruge relationstænkning og en bred vifte af redskaber til at skabe inklusion og bedre vilkår for alles læring og trivsel. Der er tale om den første forskningsbaserede håndbog, hvor systemiske, anerkendende og narrative tilgange bringes i anvendelse i skoleverdenen.

Hvordan kan jeg finde ud af, om jeg skal gøre A eller B, når jeg synes, at det er som at vælge mellem pest eller kolera? Eller hvordan kan jeg føre denne ubehagelige beslutning ud i livet og gøre mindst mulig skade? Det er den slags vanskelige moralske spørgsmål, ledere og organisationskonsulenter i stigende grad er optaget af, hvad enten det gælder håndtering af dagligdagens moralske udfordringer, som skal fremme resultater på bundlinjen eller anvendelsen af metoder, koncepter og HR-aktiviteter, der skal udvikle organisationen.Forfatterne, der begge er erhvervspsykologer, møder i deres arbejde organisationsmedlemmer, der lammes af de mange etiske og moralske spørgsmål, som arbejdsdagen udfordres af.Bogen demonstrerer helt konkret, med udgangspunkt i socialkonstruktionistisk erkendelsesteori, hvordan det sprog, vi bruger, er med til at skabe den sociale virkelighed, der bliver vores hverdag i organisationer.

En bog om, hvordan man styrker organisationens mulighed for at skabe energi, fælles bevægelse og gode resultater. Forfatterne, som alle er psykologer og erfarne konsulenter, beskriver, hvordan systemiske begreber og metoder kan bruges til at skabe selvværd, gensidig anerkendelse og tro på fremtiden i situationer, som når samarbejdet knirker, lederen er overbelastet, kvalifikationerne forældes, lederopgaverne ændres, eller fusionen rammer. Bogen giver konkrete eksempler på, hvordan man kan intervenere i forbindelse med fusioner, kompetenceudvikling, individuel coaching osv.

Der findes mange forskellige definitioner på selvledelse; Wikipedia har således ikke mindre end 10 forskellige definitioner på selvledelse. "Det er tankevækkende, at flere af definitionerne på selvledelse fokuserer på medarbejderens vilje og evne. Derimod nævnes organisering, ledelse, fællesskab, konteringssystemer, præstationsmål, arbejdstilrettelæggelse, kompetenceudvikling, samskabelse, relationer, rammer og branchemæssige vilkår ikke".- Sanina Kürstein, bogens forord. Selvledelse og fællesskaber – nye perspektiver på det moderne arbejdsliv er en antologi, der med udgangspunkt i forskellige faglige perspektiver giver læseren inspiration og mulighed for at reflektere over udfordringerne ved selvledelse. Bogen kan samtidig bruges som inspirationsværktøj til nye måder at nærme sig selvledelse på i læserens egen virkelighed uanset udgangspunkt. Selvledelse og fællesskaber – nye perspektiver på det moderne arbejdsliv henvender sig til alle, der enten selv arbejder selvledet, rådgiver virksomheder, der fungerer med selvledelse eller som leder selvledede medarbejdere.

Kulturudvikling i skolen – hvordan? er den første bog på dansk om virksomme drivkræfter i skoleudvikling - og de drivkræfter, der IKKE virker. Bogen viser, hvilke indsatser der skaber kulturændringer, sammenhæng og holder udviklingen på sporet, samt hvordan. Forfatterne formidler internationale erfaringer med at udvikle begejstrende skolekulturer og opnå fremragende forbedringer af læringsresultater. Et kendetegn ved begejstrende skolekulturer er, at der her udvikles en stærkere fælles forpligtelse over for skolens formål blandt alle: elever, lærere, pædagoger, ledere, forældre og forvaltning. Bogen indeholder en skatkiste af konkrete indsatser fra skoler i Danmark, Norge og Ontario, som kan inspirere alle skolens aktører med store perspektiver for den videre skoledrift og skoleudvikling i Danmark.Bogens bidragydere er:Trine Damgaard Bjerg, skoleleder, DanmarkClaus Hougaard Christiansen, skoleleder, DanmarkChristian Handberg Clift, viceskoleleder, DanmarkMartin Brint Hansen, udviklingskonsulent, DanmarkGitte Haslebo, direktør og konsulent, DanmarkBjørn Hauger, konsulent og ph.d. studerende, NorgeCamilla Hoffmann, skoleleder, DanmarkMarit Eikaas Haavimb, underviser og udviklingskonsulent, NorgeOle Lerke, skoleleder, DanmarkGro Emmertsen Lund, konsulent og ph.d. studerende, DanmarkGreg McLeod, skoleleder, CanadaUlrik Bak Nielsen, udviklingschef, DanmarkEllen Sjong, lærer, NorgeBogen henvender sig til alle, der interesserer sig for og ønsker at bidrage til en videreudvikling af det danske uddannelsessystem. Det kan være lærere, pædagoger og skoleledelser på de enkelte skoler, chefer og konsulenter i de kommunale forvaltninger, politikere, ministerielle embedsmænd, forældre, ledelser, undervisere og studerende på lærer- og pædagoguddannelserne og på efteruddannelser samt forskningsinstitutioner.Norske kapitler er oversat til dansk af Tom Havemann.Kulturudvikling i skolen - hvordan? er den anden bog i serien Relationel pædagogik. Bøgerne i denne serie handler om det professionelle arbejde i skoler, dagtilbud, fritidstilbud, forvaltning, uddannelsesinstitutioner m.m. Bøgerne baserer sig på erfaringer fra den daglige praksis og er handlingsorienterede og nyskabende. Serien tager udgangspunkt i en socialkonstruktionistisk erkendelsesteori, og metoderne bygger på systemiske, anerkendende, narrative, restorative og relationelle tilgange til det daglige arbejde. Bøgerne i Relationel pædagogik-serien redigeres af Gitte Haslebo og Gro Emmertsen Lund.