Books by Gottfried Keller

Den forældreløse Dietegen bliver uretfærdigt beskyldt for at stjæle en armbrøst og hængt - en beskæftigelse, man holder meget af i Seldwylas naboby Ruechenstein. Men da liget bliver kørt bort, opdager Küngolt, en pige fra Seldwyla, at drengen stadig er i live i sin kiste, og da han efter loven ikke kan blevet hængt to gange, bliver han sat fri og taget i huset hos Küngolts fader. Küngolt ser ham som sin kommende mand og behandler ham som sin ejendom, men efterhånden som de vokser til, bliver det Dietegen mere og mere uudholdeligt, og de to glider fra hinanden. Da Küngolt så en skønne dag bliver anklaget og dømt for hekseri efter at have brugt en elskovsdrik på nabobyens ynglinge og derved medført den enes død, føler Dietegen sig dog forpligtet til at bistå hende under hendes fornedrelse.Fortællingen bygger på retsakter fra 1400-tallet.

Da stenbrudsejeren Amrain i Seldwyla går fallit, flygter han over hals og hoved fra sin gæld, og efterlader konen Regula alene med tre børn. Den geskæftige kone ansætter en værkfører og får snart stenbruddet op igen og kan betale enhver sit, samtidig med at hun opdrager de tre børn. Især den yngste, Fritz, er hendes yndling, og man får gennem episoder af dennes opvækst et indblik i fru Regulas særegne opdragelsesmetoder.

Pankraz er en sur, selvglad og rethaverisk knægt, og da hans søster en dag for at drille ham har spist hans mad, løber han hjemmefra. Der skal femten års udlændighed, en smuk, men tåbelig kvinde og en snedig berberløve til for at gøre Pankraz til et omgængeligt og tilfreds menneske.

De to børn Sali og Vrenchen er venner og synes bestemt for hinanden, men da deres fædre rager uklar over en stump markjord, må de opgive deres venskab. De er adskilt i flere år, medens fædrenes fejde forarmer de to familier, men da fædrene en dag mødes i åbent slagsmål på en bro, ser de igen hinanden.

John Kabys hat bereits früh den ersten Meisterstreich als Schmied seines eigenen Glückes vollzogen und seinen Namen geändert. Doch das Glück lässt noch auf sich warten, also sucht er sich eine Frau mit einem besonders wohlklingenden Namen ... Hubertus Gertzen erzählt eine lustige Geschichte darüber, dem Glück auf die Sprünge zu helfen.

Da Jukundus Meyenthal som fanebærer for Seldwylas kor deltager i en sangerfest, forelsker han sig i den smukke prisuddelerske Justine Glor. På grund af afstand i både stand og indkomst er der dog ikke mange chancer for, at de nogensinde mødes igen, men det bliver sat i stand af Jukundus' snedige moder, og Jukundus og Justine bliver gift.Efter nogen tid viser dog forskellene på de to sig: Justine er overfladisk religiøs, Jukundus ikke, og han rager uklar med den præst, som Justine ser op til. Samtidig viser det sig, at Jukundus er en godtroende nar - hvilket formentlig skyldes hans Seldwyla-afstamning - som gang på gang lader sig snyde i både sine egne forretninger og dem, han som en slags redningsplanke bliver overladt i Justines families silkehandlerkoncern.I korthed: De to skilles, og smilet forsvinder fra deres tilværelse. Vil de finde hinanden og smilet igen?

Der gierige Hexenmeister Pinieß schließt einen teuflischen Pakt mit dem hungernden Kater Spiegel. Eine humorvolle Geschichte, die zeigt, wie Lebensklugheit über eine niedrige Gewinnsucht siegen kann.Gottfried Keller, geb. 1819 in Zürich, wuchs in bescheidenen Verhältnissen auf. Nachdem er wegen eines Streichs die Schule verlassen musste, lernte er das Zeichnen und begann zu schreiben. Im Jahr 1840 konnte er ein Studium an der Münchner Kunstakademie beginnen, welches er aber nicht abschloss. 1842 kam er zurück nach Zürich. Stipendien und die finanzielle Unterstützung der Mutter ermöglichten ihm Aufenthalte in Heidelberg und Berlin, wo einige seiner bedeutendsten Werke entstanden. 1855 kehrte er nach Zürich zurück und wurde hier im Jahr 1861 zum Stadtschreiber. Dieses Amt übte er aus bis 1876, danach beanspruchte sein literarisches Arbeiten seine ganze Zeit. Gottfried Keller starb im Jahr 1890 in seiner Heimatstadt Zürich.