Books by Grethe Andersen

Personlige og organisatoriske ledelsesgrundlag: Erfaringer og potentialerAf Lotte Bøgh Andersen, Christian Bøtcher Jacobsen og Anne Mette KjeldsenDenne artikel beskriver, hvad et personligt ledelsesgrundlag er, og hvordan det kan bruges inden for de organisatoriske målsætninger, samt hvilke potentialer og faldgruber der ligger i arbejdet med et ledelsesgrundlag. Artiklen skitserer tre mekanismer, hvorigennem et ledelsesgrundlag kan bidrage til bedre ledelse: ledelsesudvikling,ledelseskommunikation og selvbinding.Skoleleder – hvem er du?Af Henrik Stokfleth OlsenDenne artikel præsenterer to forhold, der er med til at gøre ledelsesopgaven i skolen kompleks – styring og mennesker. En måde at håndtere det på kan være bevidsthed om egen ledelse og egne værdier belyst i et såkaldt ledelsescredo. Igennem en praksiscase belyses kompleksiteten i skoleledelse, og redskaber til at navigere i feltet præsenteres.Det personlige ledelsesgrundlag:Hvad står du egentlig for som leder?Af Henrik Jungersen, Susanne Folsach Klessen, Jacob Falkner Larsen, Katja Kjær Rask og Carsten SøndergaardDenne artikel handler om, hvordan alle skoleledere i Aalborg Kommune har arbejdet systematisk med at udfærdige et personligt ledelsesgrundlag. Hvad kom der ud af processen, og hvordan kan det bruges til at komme tættere på, hvad ens skole kalder på, og hvor man selv er i livet som leder?Pas på med identitets-styring af offentlige ledereAf Joachim MeierDenne artikel stiller det relevante spørgsmål, om en masseproduktion af personlige ledelsesgrundlag ude i kommunerne ikke nemt bliver til en formmæssig metervare? Bør vi ikke i stedet fokusere på at styrke opmærksomheden på de værdier, der løbende er til stede i ens praksis?Hvad er dit ledelsesgrundlag?Sidder du selv med tanker om at udforme dit personlige ledelsesgrundlag? Her får du et håndgribeligt redskab, der gør det let for dig at komme i gang med arbejdet med dit eget ledelsesgrundlag.af Skolens fraværende børn – årsager og indsigterAf Grethe Andersen

Dette nummer af tidsskriftet Ledelse i morgen indeholder følgende artikler:Ledelse i mediekrisens skyggeAf Rasmus Anker RysgaardDenne artikel beskriver, hvordan en uheldig sag lynhurtigt kan få ben at gå på i dagens medielandskab, og som leder bliver man derfor nødt til at reagere hurtigt. Artiklen giver seks konkrete redskaber til at håndtere en evt. krise i medierne eller på de sociale medier. Heriblandt at forholde sig konkret til krisen på de sociale medier, når den opstår, og som leder lade medarbejderne vide, at det, der foregår, håndteres på betryggende vis. En væsentlig pointe er åbenhed i ledelseskommunikationen.Hvad sker der med kommunikationen, når mediestormen raser over de kommunale organisationer?Af Caroline Howard Grøn og Heidi Houlberg SalomonsenI denne artikel er fokus på omdømme- og krisehåndtering i offentlige organisationer. En vigtig pointe er, at den offentlige organisation taler med én stemme, både i medgang og modgang. Men det kan være svært, da et centralt kendetegn for den offentlige organisation er, at den er politisk ledet, og for politiske organisationer er uenighed en del af det at være demokratisk styret. Og hvad stiller man op, når den politiske uenighed går ind og udfordrer krisekommunikationen.Skolelederens stemme og lærerne: Less is moreAf Russell J. QuagliaDenne artikel har fokus på skolelederens stemme som det vigtigste redskab til at influere og lede forandringer på skolen. Men i for mange tilfælde bruger lederen sin stemme til at instruere i stedet for at lede gennem samarbejde, og uden en velformuleret, stærk og tillidsfuld stemme kan man ikke forvente, at skolen gør fremskridt. Artiklen beskriver, hvordan man som leder kan udvikle sin egen stemme i kommunikationen med skolens lærere, og giver klare strategier til at implementere og udnytte stemmen til at skabe positive forandringer i skolefællesskabet.Anmeldelse af Arbejd dybtAf Grethe AndersenAnmeldelse af Fire strategier til en bæredygtig skoleAf Grethe Andersen

Dette nummer af tidsskriftet Ledelse i morgen indeholder følgende artikler:”Godmorgen chef, det er Kris. Jeg kan ikke komme på Teams!” Om digital distanceledelseAf Mathilde Winsløw Albertsen og Caroline Howard GrønDenne artikel ser nærmere på, hvad vi ved om digital distanceledelse, og hvordan man som leder kan arbejde effektivt med det. Det digitale kan både føre løsninger og problemer med sig, og her kræver det en særskilt digital ledelsesmæssig kompetence at vurdere, hvordan man bedst kommunikerer med sine medarbejdere, når man ikke ses. Artiklen giver fem gode råd til dette.Essentielle værktøjer til distanceledelse – i undtagelsestilstand såvel som i den daglige ledelseAf Jane Søgård Hansen og Rikke LindekildeDenne artikel tager udgangspunkt i praksiserfaringer med distanceledelse og giver et konkret bud på, hvordan vi kan bruge erfaringen til at bedrive bedre distanceledelse. Artiklen præsenterer to konkrete værktøjer til den gode distanceledelse: Samarbejdskontrakten, der hjælper til at skabe retning, koordinering og engagement på afstand, og Netværksunderstøttelse, der understøtter særlige behov som fx work-life-balance eller hjemmearbejde med børn.Folkeskole i coronaens tid – om ledelse gennem kriseAf Lise Ammitzbøll la CourDenne artikel handler om de konsekvenser, det har, at man som folkeskoleleder skal være nærværende på afstand, synlig bag skærmen og stadig formå at skabe relationer uden samvær. Artiklen beskriver, hvordan skoleleder og ledelsesteam på Skolen på Grundtvigsvej er gået til den nye virkelighed med fjernundervisning, nye kommunikationsveje og redefinerede ledelsesroller.Fire veje til bæredygtig ledelse i kriser – og under genåbningAf Stephen Holst, Louise Dinesen og Ann-Christina MatzenDenne artikel giver gode råd til kriseledelse og til, hvordan man som leder forholder sig åbent, samtidig med at man styrer mod noget. Artiklen præsenterer Krisekompasset som en model, der skal hjælpe organisationen og ledelsen til at navigere i en krisesituation og i tiden efter den og sikre, at fokus holdes på både det menneskelige og på kerneopgaven.

Dette nummer af tidsskriftet Ledelse i morgen indeholder følgende artikler:Faglig ledelse i skolenAf Malene RingvadHvad indebærer faglig ledelse i skolen? Denne artikel argumenterer for, at kvaliteten af de pædagogiske ydelser på en almindelig dansk skole langt fra er så høj, som der er ressourcer til – grundet fraværet af en direkte faglig og elevcentret ledelse.Faglig ledelse: Hvad er det?Og hvordan ser det ud i praksis?Af Caroline Howard Grøn ogAnne Mette MøllerI denne artikel er fokus på, hvordan man forskningsmæssigt arbejder med begrebet faglig ledelse, og hvad det kræver at bedrive faglig ledelse. Hvorforer begrebet i fokus netop nu, og hvad skal man være opmærksom på for at udøve faglig ledelse?God skoleudvikling kræver dialog,prioritering og vedholdenhedAf Anne Grosen og Caspar TheutDenne artikel har fokus på de forskellige skoleindsatser, der igangsættes af det politiske niveau eller skolerne selv for at styrke elevernes læring og trivsel. Artiklen peger på tre elementer, der kan hjælpe med at skabe en bedre balance i indsatsarbejdet.Turnaround-ledelse:Når der er behov for en ny retningAf Thomas Johansen, Søren Kjær Jensen ogMicki Sonne Kaa SunesenDenne artikel handler om turnaround-ledelse i pædagogiske organisationer og beskriver seks temaer, som hjælper lederen til at ændre kursen i organisationer, hvor arbejdsklimaet er i bund, og har særligt fokus på samarbejdet med medarbejderne.Få det til at ske – adfærdsledelse og implementering i den lærende organisationAf Henrik DresbøllDenne artikel – den første i en serie på fire artikler – handler om adfærdsledelse og implementering af dette. Hvordan får vi ønsket adfærd til at ske i hverdagen, og hvorfor udfordres vi, når vi skal gå fra strategi til handling?Anmeldelse af Gør en forskel med distribueret ledelseAf Grethe Andersen

Denne nummer af tidsskriftet "Ledelse i Morgen" indeholder følgende artikler:Dataarbejde som led i en bæredygtig forbedringsstrategiAf Anne Krøger og Karen Schmidt PoulsenI denne artikel beskrives det strategiske arbejde med data i kollaborative fællesskaber i skoler og dagtilbud i Horsens Kommune. Dataarbejdet er et gennemgående element i udviklingen af de fagprofessionelles kompetencer og praksis og gør, at alle arbejder sammen om at styrke elevernes læring og trivsel. Artiklen ser derudover nærmere på, hvad det er vigtigt at være opmærksom på i dataarbejdet, og hvordan data bliver en naturlig del af det daglige arbejde.Redskaber til datainformeret læringsledelse til kvalitetsudvikling i dagtilbudAf Mai-Britt Herløv PetersenDenne artikel sætter fokus på, hvordan man via analyse og refleksion over indsamlet data kan arbejde systematisk med at udvikle den pædagogiske praksis i dagtilbud. I artiklen beskrives forskellige metoder til dataindsamling, og forfatteren præsenterer en model for, hvordan man kan arbejde med en datainformeret læringssamtale med analyse af data og på baggrund heraf udarbejde en handleplan til at styrke kvalitetsudviklingen.Data vi værdsætter – om brug af data i skoleledelseAf Lise Ammitzbøll la Cour og Helle BjergDenne artikel beskriver, hvordan ledelsesteamet fra en skole på Frederiksberg har anvendt data i ledelsespraksissen til at blive klogere på de udfordringer, skolen stod i. Ledelsen har identificeret skolens største udfordringer og har på baggrund af dette tegnet et systematisk billede af de igangværende indsatser, set på, hvor der var behov for nye indsatser, og arbejdet med at skærpe den strategiske retning, den ønsker at bevæge skolen i.At lære at mestre livet: Er det også relevant på videregående uddannelser?Af Susanne Østergaard Olsen og Mette Risgaard OlsenDenne artikel giver et indblik i nogle af de første erfaringer fra et projekt på Erhvervsakademi Aarhus omkring et konkret undervisningsforløb, der har haft til henblik at fremme de studerendes dannelse og karakteregenskaber. Ideen har været at undersøge, om man ved at arbejde med de studerendes personlige dannelse og karakteregenskaber kan booste potentialet hos de studerende og derigennem ruste dem til det arbejdsmarked, de skal fungere i efter endt uddannelse.Anmeldelse af ViljestyrkeAf Grethe Andersen

Dette nummer af tidsskriftet i morgen indeholder følgende artikler:Mere tilstedeværelse, ja tak!Af Lasse Reichstein, skoleleder på Hellerup SkoleTænk i tilhørsforhold for børn med skolevægringAf Frederikke Skaaning KnageVi har brug for mere viden om, hvordan man kan tilgå problematikken med skolevægring på de enkelte skoler og for de enkelte børn. Ligeledes mangler vi viden om, hvordan man som skoleleder forholder sig til skolens ansvar i sager med skolevægring. Denne artikel konkretiserer, hvad skolevægring egentlig er for en størrelse, og hvilket ansvar man som skoleleder har i den sammenhæng.Sammen kan vi gøre noget ved skolefraværAf Tilde Kirstine Kok og Gurli Bjelskou JensenDenne artikel beskriver, hvordan man i PPR i Aarhus Kommune har gjort sig forskellige erfaringer med at arbejde løsningsorienteret i forhold til en fraværsproblematik for den enkelte elev, samtidig med at man også har arbejdet med en mere systematisk forebyggende indsats. Bl.a. har systematisk fraværsregistrering og etableringen af et fraværsteam været blandt tiltagene.Indsats i praksis: Aalborg Kommunes handlevejledning mod bekymrende fraværI dette interview fortæller Kari Rune Jacobsen, chef for PPR i Aalborg Kommune, og Kate Kudahl Østergaard Jørgensen, viceskoleleder på Sønderbroskolen i Aalborg, om Aalborg Kommunes tværprofessionelle fraværsindsats og om, hvordan den konkret har udmøntet sig på kommunens skoler.Hvordan hjælper vi børn med problematisk skolefravær?Af Johanne Jeppesen Lomholt, Daniel Bach Johnsen, og Mikael ThastumI denne artikel præsenteres den århusianske fraværsindsats Back2School, og vi får indblik i nogle af de første resultater af effekten af denne indsats. Derudover går artiklen tæt på de forskellige typer af fravær, der findes, og hvordan man spotter et mønster i elevernes fravær og ved, hvornår fraværet har nået et niveau, som skønnes at være problematisk.Anmeldelse af Den modige lederAf Grethe Andersen

Dette nummer af tidsskriftet 'Ledelse i Morgen' indeholder følgende artikler:Formålsdrevet ledelse i en kompleks verdenAf Anders-Peter Djernes ØstergaardI denne artikel beskriver Anders-Peter Djernes Østergaard, direktør for børne- og familieområdet i Hillerød Kommune, hvordan han som leder udstikker retning og bedriver formålsdrevet ledelse. Det kræver først og fremmest, at man bliver bevidst om, hvem man er, og hvad man brænder for, men også at man som leder tør udvise mod og stå fast.Faglig ledelse er det nye sortAf Dorthe FiltenborgDenne artikel har fokus på, hvordan indførelsen af den styrkede pædagogiske læreplan fordrer en gentænkning af dagtilbudslederens rolle. Lederen skal sætte faglig retning og lede det pædagogiske personale i didaktiske og målrettede arbejdsprocesser mod løsning af kerneopgaven. Men hvad er det for et formål, den faglige leder skal drive sin ledelse henimod, og hvordan kan det gribes an?Formålsdrevet ledelse – er det noget nyt?Af Anette JensenI denne artikel undersøges det, hvad begrebet ”formålsdrevet ledelse” egentlig vil sige. Derudover kommer forfatteren med eksempler på, hvordan arbejdet med formålsdrevet ledelse kan se ud i praksis, lige fra det politiske udvalg i kommunen til yderste led i mødet mellem lærer og elev.Hvorfor MUS’en ikke må blive en samtale om meningen med livetAf Stine Reintoft og Asbjørn MollyDenne artikel har fokus på, hvordan den gode MUS-samtale er en meningsfuld samtale, der bidrager til udvikling ind i den større sammenhæng, og ikke et selvrealiseringsprojekt for den enkelte medarbejder. Lederens opgave er at lede, og han/ hun skal som sådan have visioner og gejst på organisationens vegne og fokus på helheden – hvilket er til medarbejderens fordel.Anmeldelse af New Public Management – baggrund, erfaringer og fremtidAf Grethe Andersen