Books by Gudmund Rask Pedersen

I 'Noget om nåde' bevæger vi os med teolog og forfatter, Gudmund Rask Pedersen, gennem en række litterære mesterværker og enkelte film på jagt efter fortællinger og beskrivelser, der spiller sammen med det evangeliske begreb ’nåde’. Vi træder med ind i litterære virkeligheder, hvor den enkeltes afmagt eller ’alles kamp mod alle’ ikke får lov at stå uimodsagt, og forfatteren demonstrerer herudfra en bagvendt forbindelse til tekster fra de fire evangelier i Det nye Testamente.Blandt de værker, der tages under behandling, er: 'Frihed' (Jonathan Franzen), 'Alt hvad jeg har, bærer jeg hos mig' (Herta Müller), 'Alting har en tid' (Karl Ove Knausgård), 'Skrabelodder' (Kerstin Ekman), 'Hjertet slår og slår' (Jens Smærup Sørensen), 'Kvinden ved 1000 grader' (Hallgrímur Helgason), 'Ekstremt højt og utrolig tæt på' (Jonathan Safran Foer), 'Jagten' (Thomas Vinterberg), 'Melancholia' (Lars von Trier). Og mange flere.'Noget om nåde' er femte bind i serien Litteratur & Kristendom af Gudmund Rask Pedersen. Tidligere er udkommet: 'Jeg har ladet mig fortælle…' (2011), 'Glæden på trods' (2005), 'At tænke stort' (2002) og 'Forladthed og nærvær' (2000).

Den skeptiske journalist Peter Kjelstrup og den folkekirkeforelskede sognepræst Gudmund Rask Pedersen diskuterer kirke og tro. Hvordan skal et moderne menneske forstå jomfrufødsler, helvede, evigheden og undere? Har folkekirken et image-problem? Og hvorfor er den gamle bygning stadig rammen om danskernes mærkedage? I en ærlig og munter samtale udfordrer journalisten og folkekirkepræsten hinanden. Det sker ud fra deres respektive antagelser om, at journalister stiller dumme spørgsmål, og at præster er forstenede i deres tro på en to tusind år gammel fortælling om en mand, der kunne gå på vandet. Pressen skriver:Små præstelige foredrag krydret med litterære citater og journalistiske underfundigheder.- Kristeligt Dagblad

Teolog og forfatter Gudmund Rask Pedersen tager læseren med på en rejse gennem livets stadier – barndom, ungdom, voksenliv og alderdom – hvortil han knytter brudstykker fra verdenslitteraturen, egne livshistorier og bibelske fortællinger. Forfatteren peger på de - nogle gange helt åbenlyse - forbindelseslinjer mellem litteraturen og teologien, sat i relation til menneskets livsforløb.

Mødet med mennesker hører for mig at se til som det allerførste og største og væsentligste her i livet. Fra barndommens land og hele vejen op gennem historien: At have nogle at mødes med og ses med og dele liv med. Måske blot en aftenstund. Eller en søndag formiddag i kirken.

Film er først og fremmest skabt til øjet. Billeder på skærmen (eller på lærredet) er ledsaget af ord, men det er billederne, der skal fortælle historien. Klip for klip skabes fortællingen, og i løbet af halvanden til to timer har vi været gæster i og vidner til en anden virkelighed.De levende billeder fortæller historier, der griber os og måske kaster lys in over vores eget levede liv. Film kan være øjenåbnere. Vi får øje på os selv og den anden i filmens univers. Vi får øje på nye måder at gribe tilværelsen an på. Vi får øje på nye lykker og ulykker. Vi får øje på tilværelsens mangfoldighed. Og vi får øje på mønstre, strukturer, miljøer og perspektiver, der sætter gang i tankevirksomheden.I 10 kapitler tages læseren med rundt i filmens verden i dialog med salmer, Bibelen og kristendommen. Hvert kapitel følges op af en række spørgsmål til samtale og eftertanke.