Books by Gyrithe Lemche

I romanform skildrer Gyrithe Lemche her hele den Nordsjællandske Mølleå's historie - helt fra den tidlige middelalder, til moderne tid, da dampmaskinerne tog over. Et meget underholdende og lærerigt værk. Alle fire bind samlet i eet.

Dette er et monumentalt værk om en gammel købmandsslægt. Handlingen strækker sig fra slutningen af 1700-tallet til hen mod slutningen af 1800-tallet. De to krige, der fandt sted i dette tidsrum, nemlig i 1848 og 1864 er centrale skæringspunkter i romanen. Romanen beskriver hvorledes disse to krige krøb helt indenfor huden på folk og så at sige styrede deres handlinger på godt og ondt.

Dansk Kvindesamfund har spillet en enestående rolle i kampen for ligestilling i Danmark, lige siden det blev stiftet i 1871. Gyrithe Lemche, der i en årrække var leder af Dansk Kvindesamfund, fortæller om de første 40 år af organisationens historie og om de mennesker, der var med til at forme den. Bogen omhandler endvidere Dansk Kvindesamfunds mærkesager, samt hvordan organisationen blev opfattet og behandlet af det samfund, den havde til hensigt at reformere.Gyrithe Lemche (1866-1945) huskes både som forfatter til en række slægtsromaner og som leder af Dansk Kvindesamfund. I sit virke som kvindesagsforkæmper såvel som forfatter lagde hun vægt på, at kvinden skulle blive "mandens lige uden at blive manden lig", hvilket ikke faldt i lige god jord hos andre feminister.

Gyrithe Lemche skrev i årene 1900 – 1912 den store, danske slægtsroman: Edwarsgave, som foregår omkring Furesø på Sjælland.Edwardsgave favner over ca. 150 begivenhedsrige år i Danmarks historie fra 1754 til omkring 1895.Den skildrer fra den blomstrende handelsperiode, hvor de store Ostindiafarere drog ud på langfart for at vende hjem fuldt lastede med Østens rigdomme.Den skildrer episoder fra Slaget på Reden i 1801 og Københavns bombardement i 1807, følger frihedsbevægelsen op til Grundloven af 1848, årene efter Treårskrigen, Nådsensårene, nederlaget i 1864 og fortsætter op i det 20. århundrede.Der indgår et spraglet persongalleri med familierne Valeur og Krüger som midtpunkt, og ind imellem spinder sig kærlighedshistorier og familietragedier. Indavl og manglende erotisk selvkontrol er begge familiers store svaghed, i takt med at de gifter sig ind i hinanden, skønt mændene har affærer til højre og venstre med dæmonisk forførende kvindeskikkelser.Rækkefølge i Edwardsgave:1: Købmænd2: Valeur og Krüger3: Dæmringstider4: Nådens år5: Nederlagets børn

Gyrithe Lemche skrev i årene 1900 – 1912 den store, danske slægtsroman: Edwardsgave, som foregår omkring Furesø på Sjælland.Edwardsgave favner over ca. 150 begivenhedsrige år i Danmarks historie fra 1754 til omkring 1895.Den skildrer fra den blomstrende handelsperiode, hvor de store Ostindiafarere drog ud på langfart for at vende hjem fuldt lastede med Østens rigdomme.Den skildrer episoder fra Slaget på Reden i 1801 og Københavns bombardement i 1807, følger frihedsbevægelsen op til Grundloven af 1848, årene efter Treårskrigen, Nådsensårene, nederlaget i 1864 og fortsætter op i det 20. århundrede.Der indgår et spraglet persongalleri med familierne Valeur og Krüger som midtpunkt, og ind imellem spinder sig kærlighedshistorier og familietragedier. Indavl og manglende erotisk selvkontrol er begge familiers store svaghed, i takt med at de gifter sig ind i hinanden, skønt mændene har affærer til højre og venstre med dæmonisk forførende kvindeskikkelser.Rækkefølge i Edwardsgave:1: Købmænd2: Valeur og Krüger3: Dæmringstider4: Nådens år5: Nederlagets børn

Gyrithe Lemche skrev i årene 1900 – 1912 den store, danske slægtsroman: Edwardsgave, som foregår omkring Furesø på Sjælland.Edwardsgave favner over ca. 150 begivenhedsrige år i Danmarks historie fra 1754 til omkring 1895.Den skildrer fra den blomstrende handelsperiode, hvor de store Ostindiafarere drog ud på langfart for at vende hjem fuldt lastede med Østens rigdomme.Den skildrer episoder fra Slaget på Reden i 1801 og Københavns bombardement i 1807, følger frihedsbevægelsen op til Grundloven af 1848, årene efter Treårskrigen, Nådsensårene, nederlaget i 1864 og fortsætter op i det 20. århundrede.Der indgår et spraglet persongalleri med familierne Valeur og Krüger som midtpunkt, og ind imellem spinder sig kærlighedshistorier og familietragedier. Indavl og manglende erotisk selvkontrol er begge familiers store svaghed, i takt med at de gifter sig ind i hinanden, skønt mændene har affærer til højre og venstre med dæmonisk forførende kvindeskikkelser.Rækkefølge i Edwardsgave:1: Købmænd2: Valeur og Krüger3: Dæmringstider4: Nådens år5: Nederlagets børn

Gyrithe Lemche skrev i årene 1900 – 1912 den store, danske slægtsroman: Edwardsgave, som foregår omkring Furesø på Sjælland.Edwardsgave favner over ca. 150 begivenhedsrige år i Danmarks historie fra 1754 til omkring 1895.Den skildrer fra den blomstrende handelsperiode, hvor de store Ostindiafarere drog ud på langfart for at vende hjem fuldt lastede med Østens rigdomme.Den skildrer episoder fra Slaget på Reden i 1801 og Københavns bombardement i 1807, følger frihedsbevægelsen op til Grundloven af 1848, årene efter Treårskrigen, Nådsensårene, nederlaget i 1864 og fortsætter op i det 20. århundrede.Der indgår et spraglet persongalleri med familierne Valeur og Krüger som midtpunkt, og ind imellem spinder sig kærlighedshistorier og familietragedier. Indavl og manglende erotisk selvkontrol er begge familiers store svaghed, i takt med at de gifter sig ind i hinanden, skønt mændene har affærer til højre og venstre med dæmonisk forførende kvindeskikkelser.Rækkefølge i Edwardsgave:1: Købmænd2: Valeur og Krüger3: Dæmringstider4: Nådens år5: Nederlagets børn

Gyrithe Lemche skrev i årene 1900 – 1912 den store, danske slægtsroman: Edwardsgave, som foregår omkring Furesø på Sjælland.Edwardsgave favner over ca. 150 begivenhedsrige år i Danmarks historie fra 1754 til omkring 1895.Den skildrer fra den blomstrende handelsperiode, hvor de store Ostindiafarere drog ud på langfart for at vende hjem fuldt lastede med Østens rigdomme.Den skildrer episoder fra Slaget på Reden i 1801 og Københavns bombardement i 1807, følger frihedsbevægelsen op til Grundloven af 1848, årene efter Treårskrigen, Nådsensårene, nederlaget i 1864 og fortsætter op i det 20. århundrede.Der indgår et spraglet persongalleri med familierne Valeur og Krüger som midtpunkt, og ind imellem spinder sig kærlighedshistorier og familietragedier. Indavl og manglende erotisk selvkontrol er begge familiers store svaghed, i takt med at de gifter sig ind i hinanden, skønt mændene har affærer til højre og venstre med dæmonisk forførende kvindeskikkelser.Rækkefølge i Edwardsgave1: Købmænd2: Valeur og Krüger3: Dæmringstider4: Nådens år5: Nederlagets børn

Tiden efter stavnsbåndets ophævelse var ikke lige nem allesteder. Vi følger her de forskellige gårde under grevskabet Fyrstenberg, og lærer indbyggerne at kende med alle deres skavanker og godheder. Handlingen udspiller sig fra begyndelsen af 1800-tallet til slutningen af dette.

I 1899 kommer Folkets Synder, der er et voldsomt angreb på tidens, lægernes og opdragelsens fortielse af konsekvenserne af den herskende dobbeltmoral, der gør mændene syfilitiske og dernæst ødelægger hustruer og børn. Romanen lægger sig i forlængelse af 1880'ernes sædelighedsfejde og naturalismens tradition for demaskering, men den rummer også en stor del af den ideologi, der kommer til at karakterisere Gyrithe Lemches litterære og kvindepolitiske virke. Bruddene på tavsheden kommer i romanen dels fra en mandlig læge, der selv er dødsmærket af tuberkulose, dels fra en kvindelig læge, der får selskab af en anden af romanens heltinder, der giver afkald på et kærlighedsliv, efter at hendes barn er død af syfilis og hun selv muligvis smittet. Deres projekt er oplysning, deres personlige baggrund afkaldet, men deres politiske mål er ægteskabet, hvor kvinders ønske om sunde børn kan indfris. Romanen slutter ikke kun i død og afkald, men i den syge læges anklageskrift mod en kollega, et manifest, hvormed bogen på én gang placerer sig inden for det moderne gennembruds problemlitteratur og ved sit oplysningsprojekt peger frem mod det kvindepolitiske virke, men også mod den høje prioritering af familien og mor-barn-forholdet, der følger hele forfatterskabet.(Dansk Litteraturs Historie)

Gyrithe Lemche debuterede i 1898 med "Soedtmanns Jomfruer", der er en række portrætter fra en stiftelse for gamle frøkener. Trods sygdom og svækkelse trives intriger og stridigheder, og hvis nutiden er grå og farveløs, kan frøkenerne synke hen i minderne om deres ungdom med forelskelser og stærke drifter.

"Hans Martin vendte hovedet bort. Han følte det lunkne vand trænge sig frem i munden og den kolde sved på sin pande."Leve kongen! Død over alle forrædere! Leve vort..."Råbene overdøvedes af trommehvirvler lige i nærheden. Folk veg tilbage fra bårerne, så der blev en smal passage. I ilmarch rykkede en række forstærkningsmænd iført hvide lærredskitler forbi ned imod indbindingsstedet."Gyrithe Lemches klassiske slægtsroman "Edwardsgave" fortæller om to danske slægters storhed og fald. Værket består af fem bind, der fortæller om slægternes udvikling og mangel på samme i årene 1754 til midt i 1890’erne. Indavl og manglende erotisk selvkontrol er begge familiers store svaghed, i takt med at de gifter sig ind i hinanden, skønt mændene har affærer til højre og venstre med dæmonisk forførende kvindeskikkelser.Gyrithe Lemche er en af de helt store hjemstavnsforfattere, og historien i "Edwardsgave" udspiller sig omkring Furesø på Sjælland. Værket skriver sig ind i samme tradition som Herman Bangs slægtsroman "Håbløse slægter" (1880), Émile Zolas romansuite "Le Rougon-Macquart" (1871-1893) samt Thomas Manns "Huset Buddenbrook. En families forfald" (190 – ca. 1903).Gyrithe Lemche (1866-1945) huskes både som forfatter til en række slægtsromaner og som leder af Dansk Kvindesamfund. I sit virke som kvinderettighedsforkæmper såvel som forfatter lagde hun vægt på, at kvinden skulle blive "mandens lige uden at blive manden lig", hvilket ikke faldt i lige god jord hos andre feminister.

"Templetjenere" er en delvist selvbiografisk roman, der skildrer den danske kvindesags opståen og vækst set indefra, idet forfatter Gyrithe Lemche i flere år var leder af Dansk Kvindesamfund.Serien udgøres af:Bind 1 : I Forgaarden (1926)Bind 2 : Forsamlingens Paulun (1927)Bind 3 : Forhænget (1928)Gyrithe Lemche, 1866-1945, var dansk forfatter og huskes især som leder af Dansk Kvindesamfund, hvis historie hun skrev i "Dansk Kvindesamfund gennem 40 Aar" (1912). Desuden redigerede hun bevægelsens blad "Kvinden og Samfundet" i årene omkring vedtagelsen af kvindernes valgret 1915. Men hun kom i modvind med sit syn på moderskabet som det ideelle sted at tjene kvindesagen fra, mens kvinder, ifølge hende betalte en høj pris for deres forsøg på erotisk eller kunstnerisk selvrealisering. Hun blev dog vidt anerkendt for sit arbejde for kvindesagen og var privat lykkelig gift og fødte ti børn. Hun forsvarede også kvinders ret til at få børn uden for ægteskab grundet sin store tiltro til moderskabet som kvindelivets største værdi og væsentligste mulighed for at opnå en selvstændig kvindeidentitet.

Novellesamlingen "Bedeslag" indeholder fortællingerne: To Gaarde; Lille Niels i Sandhullet; Paa halv Stang; Skibbrudne; Den sidste Historietime. Karakteristisk for Gyrithe Lemches skrivestil er en ofte glidende overgang mellem fakta og fiktion - opstået på baggrund af hendes kvindesaglige artikler, som ofte benytter sig af både allegori og metaforer.Gyrithe Lemche, 1866-1945, var dansk forfatter og huskes især som leder af Dansk Kvindesamfund, hvis historie hun skrev i "Dansk Kvindesamfund gennem 40 Aar" (1912). Hun redigerede bevægelsens blad "Kvinden og Samfundet" i årene omkring vedtagelsen af kvindernes valgret 1915, men kom i modvind med sit syn på moderskabet som det ideelle sted at tjene kvindesagen fra, mens kvinder, ifølge hende betalte en høj pris for deres forsøg på erotisk eller kunstnerisk selvrealisering. Hun blev dog vidt anerkendt for sit arbejde for kvindesagen og var privat lykkelig gift og fødte ti børn. Hun forsvarede også kvinders ret til at få børn uden for ægteskab grundet sin store tiltro til moderskabet som kvindelivets største værdi og væsentligste mulighed for at opnå en selvstændig kvindeidentitet.

"Templetjenere" er en delvist selvbiografisk roman, der skildrer den danske kvindesags opståen og vækst set indefra, idet forfatter Gyrithe Lemche i flere år var leder af Dansk Kvindesamfund.Gyrithe Lemche, 1866-1945, var dansk forfatter og huskes især som leder af Dansk Kvindesamfund, hvis historie hun skrev i "Dansk Kvindesamfund gennem 40 Aar" (1912). Desuden redigerede hun bevægelsens blad "Kvinden og Samfundet" i årene omkring vedtagelsen af kvindernes valgret 1915. Men hun kom i modvind med sit syn på moderskabet som det ideelle sted at tjene kvindesagen fra, mens kvinder, ifølge hende betalte en høj pris for deres forsøg på erotisk eller kunstnerisk selvrealisering. Hun blev dog vidt anerkendt for sit arbejde for kvindesagen og var privat lykkelig gift og fødte ti børn. Hun forsvarede også kvinders ret til at få børn uden for ægteskab grundet sin store tiltro til moderskabet som kvindelivets største værdi og væsentligste mulighed for at opnå en selvstændig kvindeidentitet.Serien udgøres af:Bind 1 : I Forgaarden (1926) Bind 2 : Forsamlingens Paulun (1927) Bind 3 : Forhænget (1928)

Overgangen mellem fiktion og sagprosa er glidende i Gyrithe Lemches forfatterskab. "Anadyomene og andre fortællinger" er en samling noveller, der for nogles vedkommende netop viser denne tendens, der udspringer af hendes meget metaforrige kvindesaglige artikler – tit og ofte med iboende allegoriske træk. Dette gør dem svære at skelne fra de fiktive værker, og fortællingen "Retfærdighedens By" fra denne samling er et udpræget eksempel herpå.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Gyrithe Lemche, 1866-1945, var dansk forfatter og huskes især som leder af Dansk Kvindesamfund, hvis historie hun skrev i "Dansk Kvindesamfund gennem 40 Aar" (1912). Desuden redigerede hun bevægelsens blad "Kvinden og Samfundet" i årene omkring vedtagelsen af kvindernes valgret 1915. Men hun kom i modvind med sit syn på moderskabet som det ideelle sted at tjene kvindesagen fra, mens kvinder, ifølge hende betalte en høj pris for deres forsøg på erotisk eller kunstnerisk selvrealisering. Hun blev dog vidt anerkendt for sit arbejde for kvindesagen og var privat lykkelig gift og fødte ti børn. Hun forsvarede også kvinders ret til at få børn uden for ægteskab grundet sin store tiltro til moderskabet som kvindelivets største værdi og væsentligste mulighed for at opnå en selvstændig kvindeidentitet.

"Bækkestrand" er en romantisk skildring af vandmølleindustrien, som den tager sig ud i starten af 1900-tallet ved Furesøstrømmen. Strømmen er på sin vis gjort til hovedpersonen. Skildringen tager udgangspunkt i, hvordan strømmen bedst bevarer sin frihed i forhold til menneskets ønske om dominans over den ...Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Gyrithe Lemche, 1866-1945, var dansk forfatter og huskes især som leder af Dansk Kvindesamfund, hvis historie hun skrev i "Dansk Kvindesamfund gennem 40 Aar" (1912). Desuden redigerede hun bevægelsens blad "Kvinden og Samfundet" i årene omkring vedtagelsen af kvindernes valgret 1915. Men hun kom i modvind med sit syn på moderskabet som det ideelle sted at tjene kvindesagen fra, mens kvinder, ifølge hende betalte en høj pris for deres forsøg på erotisk eller kunstnerisk selvrealisering. Hun blev dog vidt anerkendt for sit arbejde for kvindesagen og var privat lykkelig gift og fødte ti børn. Hun forsvarede også kvinders ret til at få børn uden for ægteskab grundet sin store tiltro til moderskabet som kvindelivets største værdi og væsentligste mulighed for at opnå en selvstændig kvindeidentitet.

"De må opsætte denne rejse, Valeur.""Det kan jeg ikke," svarede Adolf bestemt."Hvad skal det sige?" – Blodet steg Winther til hovedet. – "Går deres families anliggender forud for folkets sag?" Ordene kom snublende over hverandre, og han gjorde brat omkring for at vinde herredømme over sig selv."Gyrithe Lemches klassiske slægtsroman "Edwardsgave" fortæller om to danske slægters storhed og fald. Værket består af fem bind, der fortæller om slægternes udvikling og mangel på samme i årene 1754 til midt i 1890‘erne. Indavl og manglende erotisk selvkontrol er begge familiers store svaghed, i takt med at de gifter sig ind i hinanden, skønt mændene har affærer til højre og venstre med dæmonisk forførende kvindeskikkelser.Gyrithe Lemche er en af de helt store hjemstavnsforfattere, og historien i "Edwardsgave" udspiller sig omkring Furesø på Sjælland. Værket skriver sig ind i samme tradition som Herman Bangs slægtsroman "Håbløse slægter" (1880), Émile Zolas romansuite "Le Rougon-Macquart" (1871-1893) samt Thomas Manns "Huset Buddenbrook. En families forfald" (1900 – ca. 1903).Gyrithe Lemche (1866-1945) huskes både som forfatter til en række slægtsromaner og som leder af Dansk Kvindesamfund. I sit virke som kvinderettighedsforkæmper såvel som forfatter lagde hun vægt på, at kvinden skulle blive "mandens lige uden at blive manden lig", hvilket ikke faldt i lige god jord hos andre feminister.

"Hvorfor ville I da dræbe hende?" Valeur så sig trodsig forvirret omkring."Vi ville redde både hende og dit barn, om det er Guds vilje," sagde fru Tugendreich."Fanden i vold med barnet!" skreg Ritmesteren vildt, "hvad gør det mig, om det kommer dødt til verden? Jeg hader den unge, som volder hende al den pine, og jeg tåler ikke, I rører hende med en finger for barnets skyld."Gyrithe Lemches klassiske slægtsroman "Edwardsgave" fortæller om to danske slægters storhed og fald. Værket består af fem bind, der fortæller om slægternes udvikling og mangel på samme i årene 1754 til midt i 1890’erne. Indavl og manglende erotisk selvkontrol er begge familiers store svaghed, i takt med at de gifter sig ind i hinanden, skønt mændene har affærer til højre og venstre med dæmonisk forførende kvindeskikkelser...Gyrithe Lemche er en af de helt store hjemstavnsforfattere, og historien i "Edwardsgave" udspiller sig omkring Furesø på Sjælland. Værket skriver sig ind i samme tradition som Herman Bangs slægtsroman "Håbløse slægter" (1880), Émile Zolas romansuite "Le Rougon-Macquart" (1871-1893) samt Thomas Manns "Huset Buddenbrook. En families forfald" (190 – ca. 1903).

"Hun tav lidt, og Carl Edward syntes, han måtte sige noget."Jeg var jo selv et stort barn," sagde han."Det syntes jeg ikke," svarede Emmy, "jeg tror, ingen voksen kunne have givet mig et bedre råd, end du gav mig dengang. Det er dig, jeg på en måde kan takke for alt, hvad jeg har oplevet i sommer – og så i dag."Gyrithe Lemches klassiske slægtsroman "Edwardsgave" fortæller om to danske slægters storhed og fald. Værket består af fem bind, der fortæller om slægternes udvikling og mangel på samme i årene 1754 til midt i 1890‘erne. Indavl og manglende erotisk selvkontrol er begge familiers store svaghed, i takt med at de gifter sig ind i hinanden, skønt mændene har affærer til højre og venstre med dæmonisk forførende kvindeskikkelser.Gyrithe Lemche er en af de helt store hjemstavnsforfattere, og historien i "Edwardsgave" udspiller sig omkring Furesø på Sjælland. Værket skriver sig ind i samme tradition som Herman Bangs slægtsroman "Håbløse slægter" (1880), Émile Zolas romansuite "Le Rougon-Macquart" (1871-1893) samt Thomas Manns "Huset Buddenbrook. En families forfald" (1900 – ca. 1903).Gyrithe Lemche (1866-1945) huskes både som forfatter til en række slægtsromaner og som leder af Dansk Kvindesamfund. I sit virke som kvinderettighedsforkæmper såvel som forfatter lagde hun vægt på, at kvinden skulle blive "mandens lige uden at blive manden lig", hvilket ikke faldt i lige god jord hos andre feminister.

""Agter De Deres blomster så ringe, at De ville give dem til en mand, som forrådte sin egen ungdom, så beder jeg ikke om dem mere."Hun så forundret, skuffet på ham."Jeg troede, De selv ønskede en forsoning," sagde hun."Forsoning har intet med anger at gøre, svarede han kort. "Det er altid de dårligste mennesker, som føler anger.""Gyrithe Lemches klassiske slægtsroman "Edwardsgave" fortæller om to danske slægters storhed og fald. Værket består af fem bind, der fortæller om slægternes udvikling og mangel på samme i årene 1754 til midt i 1890‘erne. Indavl og manglende erotisk selvkontrol er begge familiers store svaghed, i takt med at de gifter sig ind i hinanden, skønt mændene har affærer til højre og venstre med dæmonisk forførende kvindeskikkelser.Gyrithe Lemche er en af de helt store hjemstavnsforfattere, og historien i "Edwardsgave" udspiller sig omkring Furesø på Sjælland. Værket skriver sig ind i samme tradition som Herman Bangs slægtsroman "Håbløse slægter" (1880), Émile Zolas romansuite "Le Rougon-Macquart" (1871-1893) samt Thomas Manns "Huset Buddenbrook. En families forfald" (1900 – ca. 1903).Gyrithe Lemche (1866-1945) huskes både som forfatter til en række slægtsromaner og som leder af Dansk Kvindesamfund. I sit virke som kvinderettighedsforkæmper såvel som forfatter lagde hun vægt på, at kvinden skulle blive "mandens lige uden at blive manden lig", hvilket ikke faldt i lige god jord hos andre feminister.

"Hans Martin vendte hovedet bort. Han følte det lunkne vand trænge sig frem i munden og den kolde sved på sin pande."Leve kongen! Død over alle forrædere! Leve vort…"Råbene overdøvedes af trommehvirvler lige i nærheden. Folk veg tilbage fra bårerne, så der blev en smal passage. I ilmarch rykkede en række forstærkningsmænd iført hvide lærredskitler forbi ned imod indbindingsstedet."Gyrithe Lemches klassiske slægtsroman "Edwardsgave" fortæller om to danske slægters storhed og fald. Værket består af fem bind, der fortæller om slægternes udvikling og mangel på samme i årene 1754 til midt i 1890’erne. Indavl og manglende erotisk selvkontrol er begge familiers store svaghed, i takt med at de gifter sig ind i hinanden, skønt mændene har affærer til højre og venstre med dæmonisk forførende kvindeskikkelser.Gyrithe Lemche er en af de helt store hjemstavnsforfattere, og historien i "Edwardsgave" udspiller sig omkring Furesø på Sjælland. Værket skriver sig ind i samme tradition som Herman Bangs slægtsroman "Håbløse slægter" (1880), Emile Zolas romansuite "Le Rougon-Macquart" (1871-1893) samt Thomas Manns "Huset Buddenbrook. En families forfald" (1900 – ca. 1903).Gyrithe Lemche (1866-1945) huskes både som forfatter til en række slægtsromaner og som leder af Dansk Kvindesamfund. I sit virke som kvinderettighedsforkæmper såvel som forfatter lagde hun vægt på, at kvinden skulle blive "mandens lige uden at blive manden lig", hvilket ikke faldt i lige god jord hos andre feminister.

I denne samling noveller møder læseren atter en gang Gyrithe Lemches elskede Lyngbyegn og hendes menneskeligt kloge tidsbilleder. Hendes syn på kvinde og mand går desuden igen i mange af novellerne - skildret med perspektiv og ofte ironi.Indeholder: Tyrannens Blod; Mellem Muser og Eroter; Dukkesengen; Hegnet; Jomfru Lucifer; Kapellanen; Forgjort; De fagre Riger; Kammerater.Gyrithe Lemche, 1866-1945, var dansk forfatter og huskes især som leder af Dansk Kvindesamfund, hvis historie hun skrev i "Dansk Kvindesamfund gennem 40 Aar" (1912). Desuden redigerede hun bevægelsens blad "Kvinden og Samfundet" i årene omkring vedtagelsen af kvindernes valgret 1915. Men hun kom i modvind med sit syn på moderskabet som det ideelle sted at tjene kvindesagen fra, mens kvinder, ifølge hende betalte en høj pris for deres forsøg på erotisk eller kunstnerisk selvrealisering. Hun blev dog vidt anerkendt for sit arbejde for kvindesagen og var privat lykkelig gift og fødte ti børn. Hun forsvarede også kvinders ret til at få børn uden for ægteskab grundet sin store tiltro til moderskabet som kvindelivets største værdi og væsentligste mulighed for at opnå en selvstændig kvindeidentitet.

"De Fyrstenberg bønder" skildrer bøndernes liv på det bernstorffske gods i Gentofte fra stavnsbåndets ophævelse i 1788 og videre op gennem 1800-tallet.Gyrithe Lemche, 1866-1945, var dansk forfatter og huskes især som leder af Dansk Kvindesamfund, hvis historie hun skrev i "Dansk Kvindesamfund gennem 40 Aar" (1912). Desuden redigerede hun bevægelsens blad "Kvinden og Samfundet" i årene omkring vedtagelsen af kvindernes valgret 1915. Men hun kom i modvind med sit syn på moderskabet som det ideelle sted at tjene kvindesagen fra, mens kvinder, ifølge hende betalte en høj pris for deres forsøg på erotisk eller kunstnerisk selvrealisering. Hun blev dog vidt anerkendt for sit arbejde for kvindesagen og var privat lykkelig gift og fødte ti børn. Hun forsvarede også kvinders ret til at få børn uden for ægteskab grundet sin store tiltro til moderskabet som kvindelivets største værdi og væsentligste mulighed for at opnå en selvstændig kvindeidentitet.

Gyrithe Lemche var kendt for at blande saglige samfundsdebatterende elementer ind i sine fiktive værker, hvilket "Vuggen går" er et fint eksempel på. Da den kommer i 1935 er det som udvidet et indlæg i debatten om børnetilskud, men også som et forsvar for kvinders ret til at få børn uden for ægteskab.Gyrithe Lemche, 1866-1945, var dansk forfatter og huskes især som leder af Dansk Kvindesamfund, hvis historie hun skrev i "Dansk Kvindesamfund gennem 40 Aar" (1912). Desuden redigerede hun bevægelsens blad "Kvinden og Samfundet" i årene omkring vedtagelsen af kvindernes valgret 1915. Men hun kom i modvind med sit syn på moderskabet som det ideelle sted at tjene kvindesagen fra, mens kvinder, ifølge hende betalte en høj pris for deres forsøg på erotisk eller kunstnerisk selvrealisering. Hun blev dog vidt anerkendt for sit arbejde for kvindesagen og var privat lykkelig gift og fødte ti børn. Hun forsvarede også kvinders ret til at få børn uden for ægteskab grundet sin store tiltro til moderskabet som kvindelivets største værdi og væsentligste mulighed for at opnå en selvstændig kvindeidentitet.

"Farvergården" er et menneskeklogt tidsbillede af livet i familien, som det tog sig ud i starten af 1900-tallet. Den første kærlighed, familiens forventinger og løsrivelse eller underlæggelse er blot nogle af de tematikker, der gør romanen til et interessant historisk nedslag i den danske selvforståelse.Gyrithe Lemche, 1866-1945, var dansk forfatter og huskes især som leder af Dansk Kvindesamfund, hvis historie hun skrev i "Dansk Kvindesamfund gennem 40 Aar" (1912). Desuden redigerede hun bevægelsens blad "Kvinden og Samfundet" i årene omkring vedtagelsen af kvindernes valgret 1915. Men hun kom i modvind med sit syn på moderskabet som det ideelle sted at tjene kvindesagen fra, mens kvinder, ifølge hende betalte en høj pris for deres forsøg på erotisk eller kunstnerisk selvrealisering. Hun blev dog vidt anerkendt for sit arbejde for kvindesagen og var privat lykkelig gift og fødte ti børn. Hun forsvarede også kvinders ret til at få børn uden for ægteskab grundet sin store tiltro til moderskabet som kvindelivets største værdi og væsentligste mulighed for at opnå en selvstændig kvindeidentitet.

"Jeg så mig tilbage" er en samling noveller med selvbiografisk udspring. Med inspiration fra sit eget liv, hvor især kvinders historie var i fokus, fortæller tidligere leder af Dansk Kvindesamfund Gyrithe Lemche en række historier fra krigstidens Danmark med kvinderollen, og især moderskabet, i centrum.

Et tiår efter udgivelsen af Tempeltjenere breder Gyrithe Lemche det østsjællandske perspektiv endnu længere ud og tilbage i de kulturhistoriske fortællinger om Strømmen (1-4, 1929-1932), fra Roskilde Fjord til Øresund, hvor vandmøllebyggeriet havde sin storhedstid, fra munkene byggede de første i 1200-tallet og frem til industrialiseringen. Som i Edwardsgave er der tale om virksomhedshistorie, i de sidste bind til dels om familiehistorie. Men det er også billeddigtning over en sjællandsk natur, hvor det voldsomt strømmende vand får symbolsk betydning som en livskraft, der som anden drift hos Lemche altid er voldsomt truende.Fortællingerne omkring strømmen er som den selv bestemt af hævn, som om det strømmende vand stadig truer med at vende sig mod alle de virksomme mennesker, der flittige og bjergsomme dæmmer op for den med møller og sluser. I hævnen og hadet er lidenskaben fordrejet og viser sit mest destruktive ansigt, og dette ansigt kommer ofte til syne som den mørke fremmede, hittebarnet, den prostituerede taterkvinde. Både vandet og seksualitetens strømmende kraft skal omgås varsomt, og det er et dårligt varsel for ægteskabet, når kvinden ingen skam føler ved at have hengivet sig til sin forlovede inden giftermålet: „Dit Brudekammer være Dig et helligt Sted, min Søn, og naar Du favner Din Brud, da kom i Hu, at det sker for Herrens Aasyn“, lyder faderens manende og næsten truende formaning til sin søn i sidste bind, Bækkestrand (1932), hvor sønnen er faldet for en sanselig og forlystelsessyg kvinde; men er det sønnens skam eller hans hustrus skamløshed, der underminerer forholdet? Igen taler fortællingen for arbejdet og afsavnet mod nydelse og forbrug, men de negative kræfter er samtidig dem, der skaber plottet, og de store lidenskaber følges med fascination, som strømmen, der også er den potentielle giver af liv og brød. Den protestantiske moral og den vitalistiske hyldest til strømmen, der går fra hav til hav, indgår i et særpræget samarbejde i den ofte melodramatiske fortælling om møllebyggeri, kobbersmedning og papirudvinding tæt på den mest frådende galskab.(Dansk Litteraturs Historie)

Udgivelsen af den første af hendes tre romanserier, hovedværkerne i forfatterskabet, falder før, under og efter hendes aktive kvindepolitiske virke. Edwardsgave (1900-1912) understreger også Gyrithe Lemches placering blandt hjemstavnsforfatterne. Det er egnene omkring Kongens Lyngby, søerne og ålandskabet, der danner det ofte symbolske og mytologiske grundlag under fortællingerne, og godset Edwardsgave er inspireret af slægten de Conincks Næsseslot på Dronninggaard ved Furesøen, som Gyrithe Lemche kendte fra sin barndom. Genren er slægtsromanen, og bøgerne fortæller om to familiers storhed og delvise fald i perioden 1754 til midt i 1890'erne, hvor godset med en stor sum penge til restaurering går i arv til en kvinde, der har giftet sig uden for familierne. Pengene kommer fra hendes brors hustru, der også er hans kusine, og dette indgiftede, barnløse par er fælles om en psykisk deroute og fortidsbinding som sidste generation i en slægt, der degenererer under mændenes erotiske og politiske splittelser, indtil sønnerne efter 1864 for alvor går i opløsning, mens kvinderne redder sig med sundere blod. Fortællingen om slægtens forfald gennem 100 år genkender man fra Herman Bangs Haabløse Slægter (1880), men også fra Émile Zolas romansuite Les Rougon-Macquart (1871-93) og Thomas Manns Huset Buddenbrook. En families forfald (1901, da. 1903). Lemches slægt er som Bangs mærket af det fatale driftsmotiv, der er centralt i hele forfatterskabet. Seksualiteten har sit Skylla og Charybdis, der vanskeligt finder en balance, og den introduceres i første bind af Edwardsgave i skikkelse af en sydlandsk varmblodet forførerske, født uden for ægteskab og det første i rækken af forfatterskabets familieløse børn. Den unge søns splittelse mellem den erotiske og den afdæmpede kærlighed kompliceres af far-søn-relationen, der per definition synes disharmonisk.De protestantiske dyder arbejde og afkald og fornuftsprægede ægteskaber værdsættes gennem bindene, men ikke uden indsigt i omkostningerne. De vokser til det tragiske i fortællingen om den unge Esther, der i 1864 taber sin egen kærlighedskamp, da familien hindrer hendes ægteskab med en holstener, der er uenig i helstatspolitikken. Hun gifter sig resigneret ind i familien, føder fire børn, men tager sit liv, da hun hører om sin elskedes død. Det politiske opgør influerer her på fortællingens holdning til kærligheden og dens ret. Efterhånden som slægtens og godset Edwardsgaves forfald skrider frem, vinder også det gotiske indpas i historien om de bogstavelige og sjælelige ruiner og deres magt over sindene. Over for de dæmonisk forførende kvindeskikkelser står dels de engleagtige, dels en række stærke damer, gifte eller ugifte som valkyrieskikkelsen Dorthea, der vankelmodigt afviser den legemlige kærlighed. Hvad hun vinder, er en stærk position i dynastiet, hvor hun ikke vakler i sin patriotisme. Men den indgiftede familie går under, mens den helliger sig fortiden og planlægger restaureringen af det spøgelsesagtige gods Edwardsgave.(Store Danske Encyklopædi)