Books by Hanne Holck

... At der var grund til at høre efter,er der efterhånden en del, der bekræfterTrods gode intentionerflyttes der ikke mange grønne millionerHvad venter vi på? Eller på hvem?Måske demmed absolut gehør?Virtuoserne, der ved, hvordan man gør?En eller nogensom magter og tørændre på en uholdbar situation ..?Dem, der i sin tid fik stemmerne,men stadig sidder på hænderneDe sparer energi,og hvis ikke det var, fordidet er en parodi på forsømmelse,ville resultatet være fordømmelseSnart må de stemple udefter idelige aftalebrudTonearten kan være i dur eller mol- når bare det spiller sammenmed den globale klimaprotokol

HERBARIUM er en samling digte med afsæt i naturen. Digtene er underfundige og temaerne dybsindige - Vibeæg En forårsbebuder, er klokkeblomsten med de skakternede ruder Naturens spirende smil åbenbares undertiden allerede i april Forgængeligt forår går sommeren i møde, vibeæg dør, bliver billers føde Og sådan i kæde fra vinter og væde til forår igen Yndefuldt vajende i vinden året forinden, men ikke mer' Hvem kan vide, hvornår afskedens time er nær?

Lysten driver værket, siger man. Men fra et læsersynspunkt er det værket, der driver lysten - til at læse videre. Som en læser i bekendtskabskredsen skrev: -Jeg har læst - og læst igen. Dybt grebet af evnen til at forbinde og formulere det, der sker udenfor (naturen, samfundet, eksistensen) med det, der sker indenfor (tanker, erfaringer, anskuelser, følelser). Og jeg bliver ved med at læse igen. "Pilgrim" hander om væren og forvandling. - Den indre rejse mod nye steder på vejen, man betræder - Sproget i "Pilgrim" er smukt, knapt og præcist på en neddæmpet måde, så man virkelig mærker digtene trænge ind i sindet. De skal læses langsomt og nogen gange højt. Nydes på samme måde som smagen af en meget god vin eller en udsøgt dessert. Langsomt, smagende hver en bid! Sådan skal disse digte læses. Vibeæg En forårsbebuder, er klokkeblomsten med de skakternede ruder Naturens spirende smil åbenbares undertiden allerede i april Forgængeligt forår går sommeren i møde, vibeæg dør, bliver billers føde Og sådan i kæde fra vinter og væde til forår igen Yndefuldt vajende i vinden året forinden, men ikke mer' Hvem kan vide, hvornår afskedens time er nær?