Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Det offentlige Danmark indsamler og bruger personoplysninger fra danskerne i et omfang som aldrig før. Vores data bliver brugt til at hindre snyd med de offentlige kasser, til at give os ordentlig behandling i sundhedsvæsenet og sikre bedre efterforskning hos politiet. Samtidig er beslutningsprocesserne i stigende grad baseret på algoritmer med minimal gennemsigtighed. Men hvad betyder det for demokratiet, når staten og kommunerne ved alt om os, og forvaltningen bliver mere uigennemskuelig? Og kan vi leve med, at staten også får indsigt i, hvor vi opholder os, og hvem vi mødes med?Også de private virksomheder ved mere og mere om den enkelte, for deres økonomi er i stigende grad baseret på at indsamle og kortlægge så meget data som muligt om os. Men hvordan undgår vi, at vores data – som vi villigt stiller til rådighed på sociale platforme – bliver brugt til at forudsige vores adfærd, profilere os og sælge oplysninger om os? Kan vi opretholde tilliden til offentlige og private institutioners brug af data, hvis vi ikke har nogen indsigt i eller kontrol med dem? Kort sagt: Hvordan sikrer vi vores privatliv i en digital tid?Disse spørgsmål og mange flere bliver undersøgt i Eksponeret, som er skrevet af førende danske eksperter.
Denne bog er skrevet for at efterkomme behovet for en ny lærebog i faget databeskyttelsesret(tidligere persondataret) på Det Juridiske Fakultet, KøbenhavnsUniversitet. Sigtet er, at bogen skal give en overordnet og generel introduktiontil de grundlæggende elementer i den almindelige databeskyttelsesret,dvs. reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.En række specielle temaer, der indgår som et led i de studerendes selvstændigearbejde i undervisningsforløbet, er ikke medtaget i bogen. Det drejer sigf.eks. om behandling af personoplysninger i retshåndhævelses- og markedsføringsøjemed,i ansættelsesforhold og reglerne i tv-overvågningsloven.I bogen er omvendt indeholdt afsnit, som for en umiddelbar betragtningkan forekomme at være unødvendige. Tak sendes her – og i mange andresammenhænge – til de mange studerende på både jurauddannelsen ogcand.soc.-uddannelsen, der ikke kun har udbedt sig et alignet lærebogsmateriale,men også har givet mig hundredvis af små, farvede post-its med beskederom, hvad I fandt henholdsvis svært og let at tilgå. Jeres ærlighed om,hvad der var svært tilgængeligt stof – og hvad der ikke var – vil forhåbentligføre til, at bogen imødekommer det faktiske læringsbehov, når jeres medstuderendeskal stifte bekendtskab med databeskyttelsesretten.
Erhvervsforvaltningsret behandler fremstillingen af forvaltningsretten i Danmark og dens betydning for erhvervslivet. Antologien er skrevet med fokus på erhvervslivets møde med forvaltningen. Erhvervsforvaltningsret er ofte et væsentligt retsområde for erhvervslivet, uanset om den enkelte virksomhed har erkendt det eller ej. Bogen kan blandt andet anvendes som pensum på videregående erhvervsrettede uddannelser. Den indgår endvidere som et led i et undervisningsudviklingsprojekt. Bogen er desuden velegnet for praktikere, der ønsker et hurtigt overblik over erhvervsforvaltningsretten. Om forfatterne Bent Ole Gram Mortensen er professor i erhvervsreguleringsret ved SDU med speciale i retsområderne energiret, forsyningsret, miljøret og markedsføringsret. Læs mere om forfatter, professor (og meget mere) Bent Ole Gram Mortensen. Rikke Gottrup.Carina Risvig Hamer er lektor, associate professsor ved juridisk institut, SDU. Læs mere om forfatter og lektor Carina Risvig Hamer.Bassah Khalaf.Hanne Marie Motzfeldt.
Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist er en ny og tværfaglig fremstilling, hvis formål er at sikre, at de juridiske professioner både fagligt og kommunikativt kan bidrage til, at offentlige digitaliseringsprocesser munder ud i en kombination af digitale og analoge arbejdsgange, der understøtter overholdelse af lovgivningen samt fremmer god forvaltningsskik. Bogens fokus er de almindelige forvaltningsretlige krav til tilrettelæggelse af myndighedsudøvelse, men store dele af gennemgangene kan også have betydning for f.eks. brug af velfærdsteknologier.Perspektivet i Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist er på en gang nyskabende og traditionelt, idet forfatterne med deres udviklings- og kommunikationsperspektiv på sæt og vis vender tilbage til forvaltningsjuristernes fortid, hvor store teoretikere som Bent Christensen ”vendte tingene på hovedet” og anvendte et såkaldt førsteinstansperspektiv frem for et prøvelsesperspektiv. Det skyldes, at bogens hovedinteresse er, hvordan udvikling og drift proaktivt tilrettelægges på en sådan måde, at myndighederne bedst muligt kan udføre deres centrale samfundsmæssige opgave med at realisere lovgivningen.
Forvaltningsmyndighedernes sagsbehandling undergår i disse år væsentlige forandringer som følge af øget digitalisering. Vi kender allerede mange eksempler på dette: Digital selvbetjening, dataanalyse eller registersamkøring, automatiseret afgørelsesvirksomhed og brug af forskellige former for kunstig intelligens. Bogen beskæftiger sig med det, der af hensyn til en mundret sprogbrug kaldes almindelig digital forvaltningsret. Bogen er det første bind i en række af flere fremstillinger, der er planlagt til at følge ”it-løsningens gang”, dvs. udvikling, ibrugtagning, anvendelse, afvikling og prøvelse af sagsbehandlende teknologier. I dette bind er fokus på de retlige rammer for udvikling af sagsbehandlende teknologier.
Mod og mening er en hyldest til Frederik Harhoff og hans betydning for sin omverden.Frederik har som underviser en særlig evne til at inspirere og løfte blikket mod de blå horisonter; videre end læringsmålet, den næste eksamenskarakter og den efterstræbte mulighed for fremtidig ansættelse i en prestigefyldt organisation. Denne ikke-målbare del af Frederiks virke er baggrunden for, at en gruppe af Frederiks studerende har udarbejdet et bidrag til dette værk.I en tid, hvor kombinationen af besparelser og new public management har nået universiteterne, har Frederik Harhoff italesat, at kvalitet ikke kan måles i point, men i den relevans og ordentlighed, vores arbejde har. Det vi arbejder med, skal have og give mening. Det er derfor en fornøjelse at både tidligere og nuværende kollegaer har bidraget til at hylde Frederiks virke som forsker.Bogen er udgivet med støtte fra Margot og Thorvald Dreyers Fond
Bogen behandler persondatalovens regulering af forvaltningsmyndigheders videregivelse af personoplysninger til andre nationale myndigheder eller til private. Bogens fokus på videregivelse skyldes dels at persondataloven markant ændrede det retlige miljø for netop denne forvaltningsaktivitet, og dels at reglernes betydning stiger i takt med den digitale forvaltnings gennembrud og udvikling. Denne udgivelse er en let revideret version af forfatterens ph.d.-afhandling, som blev forsvaret i april 2009. Forfatteren, Hanne Marie Motzfeldt, er adjunkt i offentlig ret og har siden januar 2009 været fagansvarlig for statsforfatningsret på Aalborg Universitets nye jurauddannelse kombineret med undervisning som ekstern lektor i forvaltningsret på Aarhus Universitet. Endvidere er Hanne Marie Motzfeldt tilknyttet Københavns Universitets Juridiske Fakultet som underviser.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.