Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
En fri borger i et demokratisk samfund har en lang række rettigheder, men hvad sker der fra det øjeblik, man kommer i statens varetægt og bliver berøvet sin frihed i et fængsel? Berøves man også sine menneskerettigheder? I den vestlige verden har spørgsmålet været genstand for intensiv diskussion i de sidste mere end 200 år. Højesteret i staten Virginia i USA karakteriserede i 1871 ganske enkelt de indsatte som "statens slaver", men i tiden efter den anden verdenskrig er der opstået udbredt enighed om, at frihedsberøvede bør beholde de fleste af deres rettigheder. Ikke desto mindre er spørgsmålet stadig omtvistet og kontroversielt og indsattes rettigheder udfordres fra mange sider. Inden for de seneste årtier har en populistisk straffepolitik sat sit aftryk mange steder i verden, herunder også i Danmark, hvilket i nogen grad har hæmmet udviklingen i retning af fuld menneskeretlig ligestilling for de indsatte.Denne bog er blevet til i et samarbejde mellem to forfattere med forskellige faglige forudsætninger, men med en fælles interesse for bogens emne.
Grønland fik sin første kriminallov i 1954. Loven mindede på nogle punkter om den danske straffelov. Men hvad angik sanktionssystemet, vakte loven international opsigt ved at operere med »foranstaltninger« i stedet for »straf« og ved at udelukke indespærring, herunder fængsel, fra de foranstaltninger, som kredsretterne kunne anvende over for lovovertræderne. Kriminalloven er senere blevet ændret flere gange med klar inspiration fra det danske straffesystem, men fortsat uden brug af begreberne straf og fængsel.Foranstaltningerne indledes med et kapitel om foranstaltningssystemets historiske og retskulturelle baggrund, som er vigtig for forståelsen af gældende ret og dens terminologi. Bogens øvrige kapitler beskriver på traditionel retsdogmatisk vis de foranstaltninger, der indgår i det nuværende grønlandske kriminalretssystem. Desuden redegør den ud fra en analyse af de relevante retskilder for gældende ret angående foranstaltningernes anvendelse og fuldbyrdelse.Bogen bruges som lærebog for jurastuderende på Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet), men er tillige et godt værktøj for alle, der arbejder med det grønlandske foranstaltningssystem.Hans Jørgen Engbo er jurist og har i mange år arbejdet som fængselschef i danske fængsler. I perioden 2013-2016 var han direktør for Kriminalforsorgen i Grønland. Han har i en årrække været ansat som ekstern lektor i strafferet ved Københavns Universitet og medvirker nu ved undervisning i kriminalret på Ilisimatusarfik.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.