Books by Hans-Jørgen Schanz

Vesten er vild med frihed: ytringsfrihed, valgfrihed, friskoler, frihandel, forsamlingsfrihed og ikke mindst fri sex. Der er frihed overalt - selv reklamerne lover os frihed til at være den, vi drømmer om. Et af problemerne er, at vi bruger ordet frihed så meget, at vi næsten har glemt, hvad det egentlig betyder. Friheden kunne med andre ord trænge til en god omgang sprogvask, så vi igen kan skelne de forskellige betydninger af begrebet klart. Hans-Jørgen Schanz påtager sig i Frihed at skure mudderet af de værste misforståelser af frihedsbegrebet og rense det, så vi forstår, hvordan Vestens moderne politiske frihed opstod. Undervejs i fortællingen mister friheden sin uskyld og sin naturlige sammenhæng med demokrati, lighed, kristendom, modernitet, frigørelse og liberalisme, som begrebet så ofte udsmykkes med i dag. Ideen om frihed opstod nemlig et helt andet sted, i et samfund for flere tusinde år siden, hvor filosoffer og andre meningsdannere med stor selvfølge holdt slaver og undertrykte kvinder og barbarer. Så nok var antikken både Vestens og frihedens vugge, men den knirker temmelig fælt.Frihed er del af serien 'Tænkepauser', der lanceres i samarbejde med DR, Jyllands-Posten, Litteratursiden.dk og bibliotekerne.

Hvad er ondskab- og hvordan kan man beskrive det handlende menneske? Det var centrale spørgsmål for den tysk-amerikanske tænker Hannah Arendt (1906-1975), der er blevet en af det 20. århundredes største samfundstænkere.I denne bog udsætter professor Hans-Jørgen Schanz begreberne handling og ondskab for en indgående, kritisk analyse - og beskriver, hvordan de hænger sammen med en række andre temaer i forfatterskabet.Arendt oplever i disse år en sand international renæssance, ikke mindst i kølvandet på terrorangrebet d. 11. september 2001; hendes refleksion over ondskaben er blevet uomgængelig.

I essayet "Nogle problemer om forholdet mellem væsenslogik og omfangslogik" spørger professor i idehistorie Hans-Jørgen Schanz blandt andet, hvad der egentlig er Karl Marx’ hovedværk, "Das Kapitals", objekt, og på hvilken måde økonomikritikken forholder sig til dette specielle objekt. Bogen dykker ned i "Das Kapital" for at finde frem til Marx’ tanker om logik.Hans-Jørgen Schanz (f. 1948) er en dansk forfatter og professor i idehistorie. Han har udgivet en lang række bøger om filosofi og idehistorie samt kapitalisme og marxisme. Hans-Jørgen Schanz tidligere forfatterskab bærer præg af hans stærke marxistiske holdninger, som han senere bevægede sig væk fra for i stedet at flytte sit forskningsmæssige fokus til relationen mellem modernitet og metafysik.

“Engang var der trøst at hente i, at selv om man blev bundet på mund og hånd, så kunne man ikke binde ånd. I dag er vi ved at blive bundet på en anden måde, hverken på mund eller hånd, men på dette at sproget endimensionaliseres, og der ikke længere synes plads til særsprogene, dersom de ikke er videnskabelige. Det poetiske sprog og det religiøse sprog er trængt som aldrig før. Her i disse særsprog var der en selvfølgelig plads til ånd. Det har blandt andet den konsekvens, at en række fænomener og livsytringer, hvor videnskabelige vokabularer passer som en sko på en hånd, savner sprog. Ikke mindst gælder det menneskenes følelser og sansning samt i højeste grad menneskenes eksistentielle forhold.”

Essaysamling i anledning af Wilhelm Friedrich Hegels 250 års fødselsdag.Den tyske filosof Georg Wilhelm Friedrich Hegel har betydet så meget for vores forestillinger om modernitet, historie og fremskridt, at vi alle er hegelianere – de fleste af os ved det bare ikke. Hegel ville udvikle et filosofisk system, som skulle begribe hele hans tid i tanker – men det er også med Hegel, at vi kan få greb om vores egen samtid. I denne bog forklarer en række filosoffer de vigtigste temaer i hans filosofi, så du får chancen for at forstå Hegel helt forfra.Bogen har essays af: Judith Butler, Rune Lykkeberg, Hans-Jørgen Schanz, Lotte List, Christian Dahl, Niels Grønkjær, Anna Cornelia Ploug og Isak Winkel Holm.

Professor i idehistorie Hans-Jørgen Schanz skriver i sin nye bog ’Menneskene og alt andet’ om præcis alt det … fra antikken til i dag! Hvordan står mennesket i verden – i sit forhold til naturen, i forholdet til de andre og i forhold til sig selv. Der er tre momenter: 1) Mennesket som artsvæsen, 2) menneskenes individuering og så 3) det hele spændt ud mellem natur og historie. Schanz behandler de store temaer på en eksistentielt vedkommende måde og i et sprog, der kan tilgås af andre end blot fagfilosoffer.

"Elementer" består af en lang række foredrag, artikler og andre tekster fra professor i idehistorie Hans-Jørgen Schanz over en fireårig periode. De belyser på hver sin måde aspekter af og problemer inden for marxismen. Læses de i forlængelse af hinanden, viser de desuden en udvikling i forfatterens egne holdninger til de forskellige problemstillinger inden for marxismen og marxismekritikkens historie i sig selv.Hans-Jørgen Schanz (f. 1948) er en dansk forfatter og professor i idehistorie. Han har udgivet en lang række bøger om filosofi og idehistorie samt kapitalisme og marxisme. Hans-Jørgen Schanz tidligere forfatterskab bærer præg af hans stærke marxistiske holdninger, som han senere bevægede sig væk fra for i stedet at flytte sit forskningsmæssige fokus til relationen mellem modernitet og metafysik.

"De følgende fire bidrag behandler på forskellig vis temaer i relation til en socialismeforestilling. Nærmere bestemt drejer det sig om en række overvejelser, der har det til fælles – og til formål – teoretisk at demonstrere, at uden at socialismeideen bevidst tænkes civilisationskritisk, da vil den næppe være på højde med de faktiske frigørelsesmuligheder, som findes i dag. Dette ikke alene, hvad angår radikaliteten, men også hvad angår bredden."I de fire essays i "Civilisationskritik og socialisme" kaster professor i idehistorie Hans-Jørgen Schanz et kritisk blik på civilisationen generelt. Han mener, at man for at kunne udvikle socialismen i den rigtige retning er nødt til at se kritisk på den civilisation, man forsøger at ændre. Bogen giver et spændende indblik i den socialistiske sag i Danmark i starten af 1980’erne.Hans-Jørgen Schanz (f. 1948) er en dansk forfatter og professor i idehistorie. Han har udgivet en lang række bøger om filosofi og idehistorie samt kapitalisme og marxisme. Hans-Jørgen Schanz tidligere forfatterskab bærer præg af hans stærke marxistiske holdninger, som han senere bevægede sig væk fra for i stedet at flytte sit forskningsmæssige fokus til relationen mellem modernitet og metafysik.

Professor i idehistorie Hans-Jørgen Schanz’ forsøger i denne bog at bevise sin tese om, at postmarxismen generelt fremviser en katastrofal mangel på og interesse i at reflektere det specifikke videnskabsbegreb, som Marx tydeligt fremstiller i sin kritik af den politiske økonomi. Bogen er et vigtigt værktøj for enhver, der er interesseret i at forstå Marx’ tanker og undgå de typiske misforståelser, der er opstået i den postmarxistiske debat.Hans-Jørgen Schanz (f. 1948) er en dansk forfatter og professor i idehistorie. Han har udgivet en lang række bøger om filosofi og idehistorie samt kapitalisme og marxisme. Hans-Jørgen Schanz tidligere forfatterskab bærer præg af hans stærke marxistiske holdninger, som han senere bevægede sig væk fra for i stedet at flytte sit forskningsmæssige fokus til relationen mellem modernitet og metafysik.

I "Antikritik" stiller professor i idehistorie Hans-Jørgen Schanz sig blandt andet denne opgave:"At præcisere de grundlæggende gyldighedsteoretiske problemer i og for kapitallogikken, således som denne blev udviklet i "Til rekonstruktionen af kritikken af den politiske økonomis omfangslogiske status". Når præciseringen er nødvendig, skyldes det ikke mindst en ret udbredt misforståelse af, hvad problemstillingerne egentlig drejer sig om."Bogen er spændende læsning for alle, der interesserer sig indgående for marxisme.Hans-Jørgen Schanz (f. 1948) er en dansk forfatter og professor i idehistorie. Han har udgivet en lang række bøger om filosofi og idehistorie samt kapitalisme og marxisme. Hans-Jørgen Schanz tidligere forfatterskab bærer præg af hans stærke marxistiske holdninger, som han senere bevægede sig væk fra for i stedet at flytte sit forskningsmæssige fokus til relationen mellem modernitet og metafysik.

Hans-Jørgens Schanz‘ plan for læsning af Das Kapital er skrevet for at udfylde et tomrum i den socialistiske litteratur. Marx‘ "Das Kapital" er en kompliceret tekst, og mange vil have stort udbytte ud af at blive peget i den rigtige retning, når de læser den. Hans-Jørgen Schanz‘ mål er at muliggøre en systematisk og teoretisk forsvarlig tilegnelse af den marxistiske økonomikritik samt at give læseren en køreplan for læsningen af de tre Kapital-bind.Hans-Jørgen Schanz (f. 1948) er en dansk forfatter og professor i idehistorie. Han har udgivet en lang række bøger om filosofi og idehistorie samt kapitalisme og marxisme. Hans-Jørgen Schanz tidligere forfatterskab bærer præg af hans stærke marxistiske holdninger, som han senere bevægede sig væk fra for i stedet at flytte sit forskningsmæssige fokus til relationen mellem modernitet og metafysik.

"At alle mennesker er skabt lige er ikke selvindlysende, og det kan heller ikke bevises... Det er et spørgsmål om holdning, ikke sandhed." – Hannah ArendtUd fra et idehistorisk perspektiv diskuterer Hans-Jørgen Schanz ikke blot, hvad menneskerettigheder er, men også hvad den generelle opfattelse er af det, de fleste – i hvert fald i den vestlige verden – mener, bør være grundstenen i ethvert civiliseret samfund. Men der er intet enkelt ved spørgsmålet om menneskerettigheder. De skal diskuteres, fortolkes, respekteres og aldrig nogensinde tages for givet.Hans-Jørgen Schanz (f. 1948) er en dansk forfatter og professor i idehistorie. Han har udgivet en lang række bøger om filosofi og idehistorie samt kapitalisme og marxisme. Hans-Jørgen Schanz tidligere forfatterskab bærer præg af hans stærke marxistiske holdninger, som han senere bevægede sig væk fra for i stedet at flytte sit forskningsmæssige fokus til relationen mellem modernitet og metafysik.

Professor i idehistorie Hans-Jørgens Schanz fører os igennem andet bind af Karl Marx‘ klassiske værk "Kapitalen". Af de andre forskere, der har bidraget til Hans-Jørgen Schanz‘ noter kan nævnes Inger Rasmussen, Peer E. Sørensen og Bent Mikkelsen. Til sammen dannes der et mere overskueligt og fyldestgivende billede af "Kapitalen".Hans-Jørgen Schanz (f. 1948) er en dansk forfatter og professor i idehistorie. Han har udgivet en lang række bøger om filosofi og idehistorie samt kapitalisme og marxisme. Hans-Jørgen Schanz tidligere forfatterskab bærer præg af hans stærke marxistiske holdninger, som han senere bevægede sig væk fra for i stedet at flytte sit forskningsmæssige fokus til relationen mellem modernitet og metafysik.

Hvad dækker ordet postmodernisme over? Hvad er status på filosofien i 1980‘erne? Hvordan kan filosofi og kunst hjælpe med at beskrive samtidsånden og samfundets tilstand?Med udgangspunkt i blandt andre Adorno og Wittgenstein forsøger Hans-Jørgen Schanz i fire essays at besvare disse spørgsmål. Bogen kaster et spændende lys på kunst, æstetik, samfund, rationalitet og postmodernisme i det 20. århundrede, der også er relevante på denne side af årtusindskiftet.Hans-Jørgen Schanz (f. 1948) er en dansk forfatter og professor i idehistorie. Han har udgivet en lang række bøger om filosofi og idehistorie samt kapitalisme og marxisme. Hans-Jørgen Schanz tidligere forfatterskab bærer præg af hans stærke marxistiske holdninger, som han senere bevægede sig væk fra for i stedet at flytte sit forskningsmæssige fokus til relationen mellem modernitet og metafysik.

Professor i idehistorie Hans-Jørgens Schanz kigger nærmere på historien som begreb og dens forhold til metafysikken. I den forbindelse fortæller han både om historiefilosofi og filosofihistorie, om Karl Popper og hans syn på det historiske samt Adorno som modernismens historiefilosofiske mentor.Hans-Jørgen Schanz (f. 1948) er en dansk forfatter og professor i idehistorie. Han har udgivet en lang række bøger om filosofi og idehistorie samt kapitalisme og marxisme. Hans-Jørgen Schanz tidligere forfatterskab bærer præg af hans stærke marxistiske holdninger, som han senere bevægede sig væk fra for i stedet at flytte sit forskningsmæssige fokus til relationen mellem modernitet og metafysik.

"Og om lidt er kaffen klar" består af syv vidt forskellige tekster skrevet omkring 1990 af Hans-Jørgen Schanz. De fortæller om vidt forskellige emner og viser professorens store interessefelt. Religion, Golfkrigen, filosofi, amerikansk bilkørsel og –design, PH og kulturradikalismen er blot nogle af de emner, Hans-Jørgen Schanz behandler i sine tekster.Hans-Jørgen Schanz (f. 1948) er en dansk forfatter og professor i idehistorie. Han har udgivet en lang række bøger om filosofi og idehistorie samt kapitalisme og marxisme. Hans-Jørgen Schanz tidligere forfatterskab bærer præg af hans stærke marxistiske holdninger, som han senere bevægede sig væk fra for i stedet at flytte sit forskningsmæssige fokus til relationen mellem modernitet og metafysik.

Hans-Jørgen Schanz beskriver den forbindelse mellem metafysik og modernitet, der er blevet mere og mere tydelig i løbet af det 20. århundrede. Han slår ned på nogle af det 20. århundredes mest indflydelsesrige filosoffer, der hver på sin måde bidrager til forståelsen af metafysik og modernitet. Læs om Horkheimer, Wittgenstein, Adorno, Heidegger og Løgstrup.Hans-Jørgen Schanz (f. 1948) er en dansk forfatter og professor i idehistorie. Han har udgivet en lang række bøger om filosofi og idehistorie samt kapitalisme og marxisme. Hans-Jørgen Schanz tidligere forfatterskab bærer præg af hans stærke marxistiske holdninger, som han senere bevægede sig væk fra for i stedet at flytte sit forskningsmæssige fokus til relationen mellem modernitet og metafysik.

Er det moderne menneske blevet voksent? Det spørger Hans-Jørgen Schanz om et par år efter Sovjetunionens sammenbrud, hvor verden endnu er ved at finde sig til rette efter den enorme omvæltning. Bogen spørger, hvilke udfordringer den vestlige kultur nu står over for, og hvordan det moderne menneske skal navigere i den nye verdensorden.Hans-Jørgen Schanz (f. 1948) er en dansk forfatter og professor i idehistorie. Han har udgivet en lang række bøger om filosofi og idehistorie samt kapitalisme og marxisme. Hans-Jørgen Schanz tidligere forfatterskab bærer præg af hans stærke marxistiske holdninger, som han senere bevægede sig væk fra for i stedet at flytte sit forskningsmæssige fokus til relationen mellem modernitet og metafysik.

"Et stort folk uden metafysik er som et rigt udsmykket tempel uden helligdom."Med det citat af Hegel indleder Hans-Jørgen Schanz sin bog om modernitet og metafysik og de to begrebers indbyrdes forhold. Hvordan definerer man modernitet og metafysik? Metafysikken betragtes ofte som modernitetens ståsted, men Hans-Jørgen Schanz argumenterer for, at forholdet mellem de to er langt mere kompliceret. Det er blot én af de selvfølgeligheder, han gør op med i denne spændende bog.Hans-Jørgen Schanz (f. 1948) er en dansk forfatter og professor i idehistorie. Han har udgivet en lang række bøger om filosofi og idehistorie samt kapitalisme og marxisme. Hans-Jørgen Schanz tidligere forfatterskab bærer præg af hans stærke marxistiske holdninger, som han senere bevægede sig væk fra for i stedet at flytte sit forskningsmæssige fokus til relationen mellem modernitet og metafysik.

Er det meningsfyldt at diskutere naturlige behov, før man har stillet spørgsmålet, om det er naturligt, at menneskene har behov? Sådan spørger Hans-Jørgen Schanz i sin afhandling om behovsproblematikkens idehistorie. Bogen fokuserer både på Rousseau og Hegels syn på de menneskelige behov og på Marx og Engels ideer om menneskenes behov i de forskellige samfundsstrukturer.Hans-Jørgen Schanz (f. 1948) er en dansk forfatter og professor i idehistorie. Han har udgivet en lang række bøger om filosofi og idehistorie samt kapitalisme og marxisme. Hans-Jørgen Schanz tidligere forfatterskab bærer præg af hans stærke marxistiske holdninger, som han senere bevægede sig væk fra for i stedet at flytte sit forskningsmæssige fokus til relationen mellem modernitet og metafysik.

Karl Marx har haft enorm indflydelse på det tyvende århundredes politiske ideologier både for hans tilhængere og dem, der har brugt marxismen som skræmmebillede. Da Berlinmuren faldt, måtte mange ideer og vedtagne sandheder tages op til genovervejelse, da man pludselig kunne se fortiden i et nyt og skarpere lys.Hans-Jørgen Schanz‘ bog om Karl Marx er skrevet lige efter murens fald og giver en kort oversigt over den marxske tænknings historie samt en gennemgang af Marx‘ forfatterskab. Bogen afsluttes med en refleksion over marxismens skæbne efter murens fald.Hans-Jørgen Schanz (f. 1948) er en dansk forfatter og professor i idehistorie. Han har udgivet en lang række bøger om filosofi og idehistorie samt kapitalisme og marxisme. Hans-Jørgen Schanz tidligere forfatterskab bærer præg af hans stærke marxistiske holdninger, som han senere bevægede sig væk fra for i stedet at flytte sit forskningsmæssige fokus til relationen mellem modernitet og metafysik.

Moderniteten truer det muslimske samfund. Perversion, respektløshed, materialisme og ugudelighed vælter ind fra det moderne Vesten - hvis man skal tro den fundamentalistiske muslim. Men han kæmper mod et fantom. Det moderne og det sekulære er ikke identiske. Religion er nok amoderne, men behøver ikke at være antimoderne. Og det moderne ligner ikke sig selv længere.Denne bog leverer en idéhistorisk analyse af forholdet mellem religion og modernitet og påpeger, at den senere tids blodige konflikt mellem islamisme og vestlig modernitet ikke blot er ulykkelig, men også paradoksal. For netop inden for de sidste to årtier har det moderne antaget en selvindskrænket form, der principielt er fuldt forenelig med religion: Vor tids modernitet giver plads til, at det moderne ikke skal og ikke kan dække alt.Modernitet og religion definerer kernebegreberne og fortæller, hvorfor totalitarismer som nazisme, stalinisme og fascisme er en del af moderniseringen, men ikke er moderne. Den gør det desuden klart, hvorfor menneskerettighederne ikke kan have et religiøst grundlag - og hvorfor Karl Marx' religionskritik må revurderes.