Books by Harald Høffding

Harald Høffding var en af vores fremmeste filosoffer. Han har en lang produktion bag sig og ingen kan som han gå i dybden med Kierkegaard - dybt men ikke uforståeligt. Bogen indeholder mange ting som almindelige kendere af Kierkegaard måske ikke er klar over.

Vel har vi her med svært tilgængeligt stof at gøre, men Harald Høffding formår alligevel af og til at forklare tingene på et sprog som alle kan forstå. Det er ihvertfald umagen værd, at kigge denne bog igennem.Bemærk: denne bog er scannet på en sådan måde, at alle usikre ord og vendinger er erstattet af den originale bogtekst, hvilket i princippet gør den fejlfri. Disse ord kan forekomme lidt mørkere.

Den schweizisk-franske filosof, forfatter og komponist Jean-Jacques Rousseau har haft en afgørende betydning for moderne vestlig civilisation. Frihed er et nøgleord i Rousseaus tænkning. Han advokerede blandt andet for en fri børneopdragelse, hvor den voksne påvirker barnet mindst muligt, så det oplever at have herredømme over sig selv. Rousseauas tanker om opdragelse dannede mange steder grundlag for forandrede metoder i 1800-talles skolevæsen, og de blev for alvor taget op igen i 1960’erne, hvor børns medbestemmelse og selvudfoldelse kom på dagsordenen.I dette biografiske værk forholder en anden stor tænker, den danske filosof Harald Høffding, sig til Rousseaus nytænkende og kontroversielle filosofi. Men bogen beskriver også mennesket bag idéerne – en på mange måder mærkværdig karakter, der både nød anerkendelse i sin samtid, men også havde et stormfuldt forhold til nogle af oplysningstidens andre store tænkere. Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

"Hvad er et primitivt genis betydning? Det er ikke så meget at bringe noget absolut nyt frem; thi der er egentlig ikke noget nyt under solen; men det er at revidere det almenmenneskelige, de fundamentale spørgsmål."Søren Kierkegaard er nok Danmarks mest berømte filosof, og hans tanker har inspireret mennesker i hele verden. Harald Høffding gennemgår de forskellige aspekter af Søren Kierkegaards filosofi og fortæller endvidere, hvordan hans filosofiske anskuelser kan relateres til hans egen komplicerede personlighed. Alt i alt giver bogen et spændende og helstøbt billede af legenden.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

Mange mener, at "Psykologi i Omrids paa Grundlag af Erfaring" er et af den danske filosof Harald Høffdings hovedværker. Bogen vakte allerede stor interesse da den blev udgivet i 1882, og den var med til at gøre Høffding berømt. Den blev oversat til ti sprog og udkom alene på dansk i 11 oplag. Udover at introducere bevidsthedsproblemet, som optog Høffding stærkt i en årrække, giver bogen nutidens læser et interessant indblik i, hvordan akademikere gik til psykologi i slutningen af 1800-tallet, i en periode hvor fagområdet vandt frem og fik større anerkendelse blandt forskere og intellektuelle. Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

"Den menneskelige tanke" fra 1910 er et af Harald Høffdings hovedværker, og bogen rummer den mest systematiske fremstilling af hans filosofi. Et grundsyn i værket er, at erkendelse opstår, når der skabes sammenhænge mellem forskellige tanker og emner. Det handler med andre ord om at finde kohærens – man kan for eksempel skabe enhed i mangfoldighed med kategorier. Udover erkendelsesteorien udfoldes også Høffdings idé om psykologi, etik og religion. Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

"Det har været min opgave i denne bog at påvise, hvilke de etiske grundtanker er, hvorfra de udspringer, og hvorledes de finder anvendelse i de vigtigste livsforhold. Praktisk erfaring og teoretisk forskning har stedse mere fæstnet den overbevisning hos mig, at de etiske principper – grundlaget og målestokken for alle domme om godt og ondt – har et udspring i selve menneskets natur og vilkår, uafhængigt af alle autoriteter. Denne overbevisning har jeg her søgt at begrunde og gennemføre."Harald Høffdings filosofi udpeger og reflekterer over en håndfuld elementære problemer, hvoraf det ene er vurderingsproblemet eller det såkaldte etisk-religiøse problem. Det etisk-religiøse problem optog Høffding gennem hele livet, og i dette hovedværk knyttes det til samtidens aktuelle forhold. Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

Det, vi oplevelser, lader sig aldrig direkte forstå. Oplevelser er altid underlagt en form for tydning eller analyse, uanset om mennesket er bevidst om det eller ej. Det samme gælder de voldsomme sanseindtryk, nogle mennesker erfarer, og som igennem tiden er blevet forbundet med guddommelige kræfter. I denne essaysamling beskriver teolog og filosofihistoriker Harald Høffding, hvordan visse stærke oplevelser er blevet fortolket som noget religiøst i forskellige perioder. Fra totemisme, hekseprocesser og spiritisme til profetisme og middelalderens mystik samt den hellige Teresas religiøse ekstase bevæger Høffding sig frem til sociologien og religionsfilosofiens forklaringer på de fænomener og oplevelser, der gennem tiden er blevet tolket som overnaturlige og religiøse.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

"Den, der skal modvirke en tendens, må helst selv have erfaret dens indflydelse. Søren Kierkegaard betegner ganske vist en reaktion imod romantikken, men han står selv på romantikkens grund, og det tragiske i hans stilling ved slutningen af hans store livskamp bestemmes for en væsentlig del derved. En stor digterisk evne, et hang til at vugge sig i stemninger og til at lade erindring og fantasi brede sig som modsætning til virkelighedens prosa gjorde ham dybt modtagelig for den romantiske poesis værker, og hans utrættelige refleksion tumlede med tankerne og arbejdede i problemernes tjeneste med en lidenskab, der ingen grænser kendte."Søren Kierkegaard er en af de største skikkelser inden for dansk kulturhistorie, og hans filosofi og værker er kendt over hele verden. Professor i filosofi Harald Høffding tegner et kort og præcist portræt af denne store dansker og sætter hans filosofi og værker ind i en kultur- og filosofihistorisk sammenhæng.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

"Dansk filosofi begynder med selve vor litteraturs egentlige grundlægger. Han er den første herhjemme, der på selvstændig måde tager stilling til tankens problemer, samtidigt med, at han fører de tanker og løsningsforsøg, der var opstået i udlandet, ind i dansk åndsliv."Ludvig Holberg var måske en af Danmarks første filosoffer, men han blev på ingen måde den eneste. Harald Høffding gennemgår én for én de danske filosoffer, der har præget både dansk og udenlandsk kultur igennem århundreder. N.F.S. Grundtvig, H.C. Ørsted, F.C. Sibbern og ikke mindst Søren Kierkegaard er blot nogle af de filosoffer, Harald Høffding behandler i sin spændende gennemgang af dansk filosofihistorie.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

"Skønt den nyere tids store kampe imellem de forskellige religiøse, sociale og politiske retninger også angår etiske spørgsmål, tør man dog påstå, at der hvad etikkens indhold, selve pligtloven angår, hersker langt større ensartethed og overensstemmelse, end modstanderne i stridens hede er sig bevidste. På samme kulturtrin ville ifølge tingenes gang de almindelige grundsætninger og regler for den menneskelige handlen være de samme for alle. En fælles grund af humanitet udgør den arena, hvor kampen føres."Harald Høffding gennemgår filosofihistorien for at undersøge, hvad grundlaget for den humane etik og diskussionen om denne er. Bogen belyser både de psykologiske, sociale og filosofiske aspekter for at komme helt i dybden med det i enhver tid relevante emne.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

"Filosofiske ideer kunne, som filosofiens historie viser, have en dobbelt betydning. De kunne være forsøg på opstilling, behandling eller løsning af visse problemer, og de kunne stå som symptomer på visse tendenser i det menneskelige åndsliv. Der vil være en stadig vekselvirkning mellem disse to sider ved filosofien, idet det kan stå som symptom på en ejendommelig åndelig bevægelse, at et problem opstilles og behandles på en bestemt måde, og idet på den anden side problemernes brod kan udløse åndelige bevægelser, der ellers ikke ville blive til."Professor i filosofi Harald Høffding undersøger nogle af filosofiens mest omdiskuterede problemer. Høffding forholder sig blandt andet til den menneskelige bevidsthed, erkendelsesproblemet samt det religiøse problem. Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

I "Den nyere filosofis historie" foretager Harald Høffdings en omfattende gennemgang af filosofihistorien fra renæssancen til starten af det tyvende århundrede, hvor bogen er skrevet.Du kan blandt andet lære noget om René Descartes’ systemdannelser, John Lockes erfaringsfilosofi og Immanuel Kants etik og erkendelsesteori. Høffding introducerer også til romantikkens store tænkere Fichte, Hegel og Kierkegaard, til Darwins positivisme og de psykologiske problemstillinger, som optog filosofferne i slutningen af det nittende århundrede.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

I dette filosofihistoriske værk behandler Harald Høffding tankegodset fra en række af 1800-tallets største tænkere, heriblandt Søren Kierkegaard og Friedrich Nietzsche.Høffdings værk handler om moderne filosofi, men rummer også filosofihistoriske tilbageblik, der uddyber og eksemplificerer hans egne og andre samtidige filosofiske tænkeres standpunkter. Ved at forene og sammenligne tendenser fra forskellige perioder og videnskabelige strømninger, bliver han i stand til at skabe helhedsanskuelser.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

I denne religionsfilosofisk essaysamling introducerer Harald Høffding læseren for en række store tænkeres – heriblandt Platon, Kierkegaard og Spinoza – idéer om religion. Høffding beskæftigede sig også selv indgående med med religion, og han opstillede 'det etisk-religiøse problem' som et af sine filosofiske hovedproblemer. Noget af det, der ifølge Høffding kendetegner religion, er, at den er forbundet med en tro på "Værdiens Bestaaen" – en tro på at de kræfter, der styrer tilværelsen, ikke er indifferente over for det, der er værdifuldt for os. Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

Den menneskelige erkendelse opnås blandt andet via kategorisering af tanker, mente filosof Harald Høffding. Her kan du læse noget om totalitet som kategori. Teksten blev oprindeligt udgivet i et videnskabeligt tidskrift. Høffdings totalitetsbegreb fik både betydning i filosofisk og psykologisk forskning, men også indenfor jura. Det spillede blandt andet en vigtig rolle for den danske jurist Alf Ross' udvikling af retsbegreber.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

"Ved religionsfilosofi kunne man enten forstå en tænkning, der udspringer af religion og bygger på religion, eller en tænkning, der har religion til sin genstand. Det er i denne sidste betydning, ordet her skal tages. Den tænken, der udspringer af og bygger på religion, hører selv med til religionsfilosofiens genstand og bør ikke kaldes religionsfilosofi."Teolog og filosofiprofessor Harald Høffdings gør i værket "Religionsfilosofi" fra 1901 status over religionsfilosofiens position i starten af det tyvende århundrede. Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

Filosofihistoriker Harald Høffding skelnede gennem hele sit videnskabelige virke mellem fire hovedproblemer – bevidsthedsproblemet (det psykologiske problem), tilværelsesproblemet (det metafysiske problem), vurderingsproblemet (det etisk-religiøse problem) og erkendelsesproblemet (det logiske problem). Her tager han fat om det sidstnævnte, nemlig den menneskelige erkendelse og livsopfattelse. Harald Høffding var en højt anerkendt kulturpersonlighed i sin samtid, og hans erkendelsesteori trækker både tråde til filosoffer som Kant og Kierkegaard, men også til den danske fysiker Niels Bohr, som Høffding kendte personligt.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

I bogen "Den store humor" undersøger Harald Høffding humoren som livsanskuelse. "Den store humor" er ifølge Høffding en etisk livsholdning, som et menneske kan leve sit liv efter. Inspireret af filosoffen Søren Kierkegaards stadieteori karakteriserer Harald Høffding humoren som et etisk standpunkt, der nægter at anerkende den kristnes tragiske syn på livet. I stedet formår humoristen, at balancere livets lyse og skyggefulde sider. Humoristen lever sit liv med åbne øjne og har derfor blik for såvel verdens komik som tragik. Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

Professor i filosofi Harald Høffding ridser den nyere filosofis historie og store tænkere op. Værket beskæftiger sig blandt andet med René Descartes’ systemdannelser, John Lockes erfaringsfilosofi og Immanuel Kants etik og erkendelsesteori. Høffding introducerer også læseren for oplysningstiden banebrydende syn på mennesket og dets rettigheder, romantikkens filosoffer Fichte, Hegel, Kierkegaard og John Stuart Mill, Darwin positivisme og nyere tids psykologiske problemstillinger, som optog filosofferne i slutningen af det 19. århundrede op mod bogens udgivelse i 1898.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

Denne gennemgang af danske filosoffer kan glimrende læses af lægmand - selvfølgelig er der ting man må sætte sig nøjere ind i, men det går. Det særligt interessante ved denn bog er, at her figurerer navne (Holberg, Grunjtvig, Steffens, ørsted m. fl.) som man ikke umiddelbart vil regne blandt "filosoffer" - men Høffding griber ned i deres litterære værker netop der, hvor de optræder som sådanne.

Harald Høffding var en af vores allerfineste filosoffer. Beskedent kalder han denne bog "mindre arbejder" - ganske vist består den af en række artikler og foredrag, men indeholder desuden hele essensen af hvad Høffding fandt vigtigt.Selvom hans arbejde bygger på tidligere filosoffers tanker, kommer han til sin egen erkendelse på områder der er evigt gyldige som f. eks. human etik, sociologi og etik, Darwins teorier o. m. a.Vil man blive klogere, er det her man skal starte.

Harald Høffdings værk fra 1916 "Den store humor" handler om erkendelse. Erkendelsens opgave er at bearbejde de givne emner med kategorier som identitet, kausalitet, udvikling og værdi; det gælder om at finde enhed i mangfoldigheden, kontinuitet i diskontinuiteten. Sandhed er for Høffding kohærens, dvs. sammenhæng og indbyrdes harmoni mellem tankerne.