Books by Harald Voetmann

”Da min far døde, kom jeg i tanke om tiden efter min mors død, at han tog mig på en rejse til Ægypten dengang. Jeg tænkte, okay, når du også skal dø nu, og hvis jeg ikke kan gøre andet, så må jeg tage dig til Ægypten” siger Harald Voetmann. Amduat. En iltmaskine er en sammenskrivning af to fortællinger. Den ene handler om den ægyptiske solguds rejse gennem dødsriget om natten. Den fortælling er malet på gravvægge i Kongernes Dal og kaldes Amduat, “det, som findes i underverdenen”. Den anden fortælling er om en mand, som dør af en lungebetændelse på Holbæk Sygehus. Bogen er skrevet i hånden af Harald Voetmann.

Kødet letter er en folkekomedie. Vi følger Kühleborn og Huldbrand, der er kontoransatte på et talgsmelteri i København. De plages af uklare længsler. Vi kommer til terapi hos dr. Ove Grub Jensen. For en kort bemærkning træder vi endda ind i køkkenet i en velrenommeret smørrebrødsrestaurant. Og hele tiden: denne hørm af smeltet indvoldsfedt.Læs mere om forfattere, Harald Voetmann.

På Louvre findes en terrakottafigur fra 2. årh., der skal forestille en prostitueret kvindes sko. En hetæresko, inventarnummer MNB 468. På sålen står et græsk ord, hamret ind med sålnagler, så det kunne læses i fodaftrykket:  AKOLOUTHI – "Følg mig".I digtsamlingen Hetærebreve får MNB 468 plads til at uddybe sit budskab. Harald Voetmanns "Hetærebreve" er en del af en serie om overlevelsesstrategier.

PARASITBREVE af Harald Voetmann er en samling noveller om snylteri.Her møder man bl.a.: Et snyltedyr i en tudseblære. En sumerisk sagnkonge. Formanden for en tysk krematorieforening. Kaptajn Knas. En sangerinde i guldalderens København. En rekonvalescent på et afholdshjem i Faarevejle. En nervespecialist i Sofia. En plasticdinosaur. Rengøringskonen i en parasitsamling i 1930'ernes Rom. Udbrud af almen nekrofagisk jubel. PARASITBREVE er del af en serie om overlevelsesstrategier

“Den Fidus er der dog ved Galskaben, at Galskab holde man sin Afstand til! I Quarantaine-Dage burde alle lege Gale.”I Aaret 2020 er H.C. Andersen som alle i Kongeriget gaaet i Quarantaine, men paa sit Kammer i Nyhavn savner han saavel Adsprædelse som aldehaande Fornødenheder. Han holder Aanden rank ved at gjøre Papirèsclip til Prindserne og Prindsesserne, men en dag bliver hans Trang til at se Verden ham for stor, og han beslutter at gaae til Amalienborg og bede om Audiens.I H.C. Andersens Quarantaine-Dagbog faar Danmark sin høiest elskede Digtersøn tilbage for en kort Bemærkning i Nødens Stund.

Sulpicia er den eneste romerske kvindelige digter fra klassisk tid, der er bevaret hele digte af. Hendes digte er kærlighedselegier fra sidste tredjedel af 1. årh. f.v.t., kejser Augustus’ tid. Måske. Man kender kun til Sulpicias mulige eksistens igennem digtene, og de er bevaret i et appendiks til den mandlige digter Tibuls værk. Ifølge den gængse teori, var Sulpicia en ung kvinde fra en rig patricierslægt med nære forbindelser til kejseren og til alle den romerske guldalders berømte digtere. I SULPICIA – EN ROMERSK DIGTER oversætter Harald Voetmann de bevarede digte, der tilskrives Sulpicia, og forsøger i sine kommentarer at åbne veje for læsningen, bl.a. at se hendes digte som udtryk for forskellige tilgange til at give plads i kærlighedselegien til en særegen kvindelig stemme. Mange af vejene er blindgyder, for Sulpicias digte fører nemt læseren ud i et vildnis af gætværk og spekulationer. Men alt i alt giver digtene og læsningerne en tilgang til de måder, man kunne - og ikke kunne - være kvinde på i et mandsdomineret samfund som det romerske.

Syner og fristelser er tredje og sidste del i Harald Voetmanns serie af historiske romaner. Vågen (2010) og Alt under månen (2014) tog udgangspunkt i historiske skikkelser, der forsøgte at forstå og kortlægge natur og kosmos. Fortælleren i Syner og fristelser, benediktinermunken Othlo af St. Emmeram, søger en sandere verden hinsides og regner den kødelige eksistens for et blændværk. Romanen følger Othlo på hans sygeleje i Regensburg i midten af 1000-tallet og på en rejse gennem Himmel og Helvede efter Dommedag. Romanen er baseret på middelalderlig visionslitteratur og på Othlo af St. Emmerams egne skrifter.

Syv af landets bedste skønlitterære forfattere fortolker og gendigter hver en af påskens tekster i ny smuk udgivelse."Gennem den kulsorte sky" er en verselinje fra  Kingos store påskesalme "Som den gyldne sol  frembryder". Om lyset, der – måske – baner sig vej gennem mørket. Påsken er den vigtigste højtid i den kristne kirke. For det moderne menneske kan det imidlertid være svært at nærme sig de gådefulde begivenheder og det stærkt ladede symbolsprog i de bibelske tekster. Hvorfor skal Jesus først indtage Jerusalem som en sejrherre for siden at pines til døde og endelig genopstå? GENNEM DEN KULSORTE SKY indeholder frie fortolkninger og gendigtninger af påskens tekster  dag for dag. Syv af landets bedst skrivende forfattere  forholder sig med egen stil og stemme til  de dramatiske begivenheder, som levendegøres i  sanselige detaljer. Forfatterne viser nye veje ind i  påskens tekster, så de taler direkte ind i vores tid uden at miste perspektivet til det evige og almene.Med tekster af DY PLAMBECK, BJARNE REUTER, PIA JUUL, ANNE LISE MARSTRAND-JØRGENSEN, HARALD VOETMANN, LARS HUSUM og JENS SMÆRUP SØRENSEN.ANMELDERNE SKREV"Flere højdepunkter i ny litterær antologi med syv forsøg på fortolkning af påsken"

Syv af landets stærkeste forfatterstemmer fortolker og gendigter hver en af påskens tekster i ny smuk udgivelse.”Gennem den kulsorte sky” er en verselinje fra Kingos store påskesalme ”Som den gyldne sol frembryder”. Om lyset, der – måske – baner sig vej gennem mørket. Påsken er den vigtigste højtid i den kristne kirke. For det moderne menneske kan det imidlertid være svært at nærme sig de gådefulde begivenheder og det stærkt ladede symbolsprog i de bibelske tekster. Hvorfor skal Jesus først indtage Jerusalem som en sejrherre for siden at pines til døde og endelig genopstå? GENNEM DEN KULSORTE SKY indeholder frie fortolkninger og gendigtninger af påskens tekster dag for dag. Syv af landets bedst skrivende forfattere forholder sig med egen stil og stemme til de dramatiske begivenheder, som levendegøres i sanselige detaljer. Forfatterne viser nye veje ind i påskens tekster, så de taler direkte ind i vores tid uden at miste perspektivet til det evige og almene.Med tekster af DY PLAMBECK, BJARNE REUTER, PIA JUUL, ANNE LISE MARSTRAND-JØRGENSEN, HARALD VOETMANN, LARS HUSUM og JENS SMÆRUP SØRENSEN.

Alt under månen  følger tre danske mystikere fra 1500-tallet, tre adelsmænd, der vil udgrunde universets gåder.Den ene er Tycho Brahe, de to andre er på vildspor. Der er et portræt af årets gang på Tycho Brahes ø, et glimt af Dommedag fra en kro i Midtjylland og fortællingen om en skuffet alkymist, hvis mystiske rejse ender som sexturisme i Bayern. 

I Harald Voetmanns novelle vender fortælleren tilbage til en fødeby lagt øde af pest. Hans mor, far og små søskende er døde. Det samme er den pige, hans far havde tænkt, at han skulle giftes med. Den hjemvendte søn indkvarterer sig i sine forældres hus og går omkring i den mennesketomme by.<br><br>Vi kommer alle et sted fra. 12 yngre danske forfattere, herunder Harald Voetmann, har skrevet et bud på en hjemstavnsnovelle anno 2008. Novellen 'Den lærdes hjemkomst' er en del af serien 'Moderne hjemstavnsnoveller', der blev trykt første gang i DSB's magasin Ud & Se i 2008. E-novellen er udgivet i samarbejde mellem forfatteren, Lindhardt og Ringhof og Ud & SeVi kommer alle et sted fra. 12 yngre danske forfattere har skrevet et bud på en moderne hjemstavnsnovelle. Novelleserien blev trykt første gang i DSB's magasin Ud & Se i 2008. E-bogen er udgivet i samarbejde mellem forfatteren, Lindhardt og Ringhof og Ud & Se.Noveller: Christina Hagen: Hjemstavn, fuglekvarteret, Kristian Bang Foss: Om Olsen, Julia Butschkow: Solskin på den høje himmerlandske himmel, Majse Aymo-Boot: Karakteristik af eleven, Katrine Buchhave Andersen: Fjellerad, Kasper Nørgaard Thomsen: Bonny von Bøjden, Jesper Wamsler: e, Anne-Louise Bosmans: Bruxelles - Fredensborg, Marius Nørup-Nielsen: Ritualer, Lene Asp Frederiksen: Jeg ville helst aldrig have mødt min frisør, Mikkel Thykier: I stedet for en dagbog, Harald Voetmann: Den lærdes hjemkomst, Novellerne er både udgivet samlet og separat.>Harald Voetmann (f. 1978) har siden debuten 'Kapricer' fra 2000 skrevet i et præcist og detaljefølsomt sprog. Dette sprog og det, at Voetmann ofte benytter flere genrer i samme tekst, giver adgang til sammensatte og vidt forskellige steder, stemmer og liv. Flere steder i Voetmanns bøger finder man en forkærlighed for førmoderne kulturer, særlig senantik og renæssance.