Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Eventyret om Ole Lukøje der hver aften kommer for at fortælle historier for børn. Da han besøger Hjalmar opdager han at Hjalmar har sjusket med sine lektier. Han prøver at rette tingene og Hjalmar får ingen historie.Jørn Jensen, født 1946, børnebogsforfatter, uddannet guldsmed og lærer. Som ny lærer for de små klasser fandt han, at der var mangel på egnet læsemateriale til begynderlæsning, og det fik ham til selv at gå i gang med at skrive. Inspirationen henter han i sin egen barndom i 1950‘erne, men også fra oplevelser med hans tre drenge danner grundlag for historierne.Jørn Jensen har fortolket og omskrevet en række af H.C. Andersens mest kendte eventyr til letlæseligt sprog. Genfortællinger af store forfatteres værker vækker altid debat: Må de overhovedet omskrives? Går den oprindelige ånd tabt? På den anden side kan en omskrivning af det ellers noget kringlede, gammeldags sprog til et mere læsevenligt dansk netop være anledningen til, at børn og unge kommer i gang med at læse de klassiske fortællinger. Og måske senere får mod på at læse de originale fortællinger.
Stoppenålen var fin på den. Hun bildte sig ind, at hun var en fin synål. Hun knak, men kokkepigen brugte hende som brystnål. Nålen faldt i vasken og kom ud på en rejse. Nålen gjorde sig kostbar, men endte alligevel i rendestenen.Jørn Jensen, født 1946, børnebogsforfatter, uddannet guldsmed og lærer. Som ny lærer for de små klasser fandt han, at der var mangel på egnet læsemateriale til begynderlæsning, og det fik ham til selv at gå i gang med at skrive. Inspirationen henter han i sin egen barndom i 1950‘erne, men også fra oplevelser med hans tre drenge danner grundlag for historierne.Jørn Jensen har fortolket og omskrevet en række af H.C. Andersens mest kendte eventyr til letlæseligt sprog. Genfortællinger af store forfatteres værker vækker altid debat: Må de overhovedet omskrives? Går den oprindelige ånd tabt? På den anden side kan en omskrivning af det ellers noget kringlede, gammeldags sprog til et mere læsevenligt dansk netop være anledningen til, at børn og unge kommer i gang med at læse de klassiske fortællinger. Og måske senere får mod på at læse de originale fortællinger.
Eventyret om nissen, der havde svært ved at beslutte om han skulle høre til hos spækhøkeren, der gav grød, eller hos studenten på kvisten, der havde en bog fuld af visdom og poesi.Jørn Jensen, født 1946, børnebogsforfatter, uddannet guldsmed og lærer. Som ny lærer for de små klasser fandt han, at der var mangel på egnet læsemateriale til begynderlæsning, og det fik ham til selv at gå i gang med at skrive. Inspirationen henter han i sin egen barndom i 1950‘erne, men også fra oplevelser med hans tre drenge danner grundlag for historierne.Jørn Jensen har fortolket og omskrevet en række af H.C. Andersens mest kendte eventyr til letlæseligt sprog. Genfortællinger af store forfatteres værker vækker altid debat: Må de overhovedet omskrives? Går den oprindelige ånd tabt? På den anden side kan en omskrivning af det ellers noget kringlede, gammeldags sprog til et mere læsevenligt dansk netop være anledningen til, at børn og unge kommer i gang med at læse de klassiske fortællinger. Og måske senere får mod på at læse de originale fortællinger.
H.C. Andersen - Let læst I samarbejde med Forlaget Alinea, har vi fornøjelsen af at kunne udgive 10 af H.C. Andersens mest kendte eventyr – genfortalt af Jørn Jensen – som læsetræningsmateriale.Hvert eventyr er indlæst først i langsom hastighed, dernæst i moderat hastighed.Den lille pige med svovlstikkerne (15+10 min.)Indtalt af Dianna VangsaaDen standhaftige tinsoldat (13+10 min.)Indtalt af Per Lykke HansenDet er ganske vist (14+11 min.)Indtalt af Dianna VangsaaHvad fatter gør, det er altid det rigtige (12+9 min.)Indtalt af Per Lykke HansenKejserens nye klæder (12+9 min.)Indtalt af Per Lykke HansenKlods-Hans (12+9 min.)Indtalt af Per Lykke HansenKærestefolkene (9+7 min.)Indtalt af Per Lykke HansenOle Lukøje (13+10 min.)Indtalt af Dianna VangsaaPrinsessen på ærten (10+7 min.)Indtalt af Dianna VangsaaSvinedrengen (15+11 min.)Indtalt af Per Lykke HansenJørn Jensen, født 1946, børnebogsforfatter, uddannet guldsmed og lærer. Som ny lærer for de små klasser fandt han, at der var mangel på egnet læsemateriale til begynderlæsning, og det fik ham til selv at gå i gang med at skrive. Inspirationen henter han i sin egen barndom i 1950‘erne, men også fra oplevelser med hans tre drenge danner grundlag for historierne.Jørn Jensen har fortolket og omskrevet en række af H.C. Andersens mest kendte eventyr til letlæseligt sprog. Genfortællinger af store forfatteres værker vækker altid debat: Må de overhovedet omskrives? Går den oprindelige ånd tabt? På den anden side kan en omskrivning af det ellers noget kringlede, gammeldags sprog til et mere læsevenligt dansk netop være anledningen til, at børn og unge kommer i gang med at læse de klassiske fortællinger. Og måske senere får mod på at læse de originale fortællinger.
I samarbejde med Forlaget Alinea, har vi fornøjelsen afat kunne udgive 6 af H.C. Andersens mest kendte eventyr– genfortalt af Jørn Jensen – som læsetræningsmateriale.Hvert eventyr er indlæst først i langsom hastighed, dernæsti moderat hastighed. Den grimme ælling (18 + 13 min.)Den lille havfrue (17 + 14 min.)Fyrtøjet (17 + 13 min.)Hyrdinden og skorstensfejeren (13 + 10 min.)Nissen hos spækhøkeren (10 + 8 min.)Stoppenålen (10 + 7 min.)Jørn Jensen, født 1946, børnebogsforfatter, uddannet guldsmed og lærer. Som ny lærer for de små klasser fandt han, at der var mangel på egnet læsemateriale til begynderlæsning, og det fik ham til selv at gå i gang med at skrive. Inspirationen henter han i sin egen barndom i 1950‘erne, men også fra oplevelser med hans tre drenge danner grundlag for historierne.Jørn Jensen har fortolket og omskrevet en række af H.C. Andersens mest kendte eventyr til letlæseligt sprog. Genfortællinger af store forfatteres værker vækker altid debat: Må de overhovedet omskrives? Går den oprindelige ånd tabt? På den anden side kan en omskrivning af det ellers noget kringlede, gammeldags sprog til et mere læsevenligt dansk netop være anledningen til, at børn og unge kommer i gang med at læse de klassiske fortællinger. Og måske senere får mod på at læse de originale fortællinger.
GURRE af Henrik Rung arrangeret for blandet kor SAB af Bjarne Martin.Tekst af H.C. Andersen. Særtryk fra Bjarne Martin 'Korsammen': WH30906
For lige stemmer SSA. Særtryk fra:WH30605 Per Nørgård: TO H.C.ANDERSEN POESIER
Otte eventyr om prinser og prinsesser af H.C. Andersen:De vilde svaner: Om en prinsesse, der risikerer alt for sine brødre.Den flyvende kuffert: Om et møde med drømmeprinsessen.Det utroligste: Om prinsessen, der modtager en utrolig gave.Fyrtøjet: Om soldaten, der sniger sig til at møde en prinsesse.Klods-Hans: Om en prinsesse, der møder sin overmand.Loppen og Professoren: Om en prinsesse fra de vildes land.Prinsessen på ærten: Om en helt, ægte prinsesse.Svinedrengen: Om kejserens hovmodige datter.
H.C. Andersen udgav i årene 1835-1837 for første gang tre små hæfter med eventyr, EVENTYR FORTALT FOR BØRN. Denne bog indeholder alle eventyrene fra disse hæfter. Den lille havfrue Den lille Idas blomster Den uartige dreng Fyrtøjet Kejserens nye klæder Lille Claus og store Claus Prnsessen på ærten Rejsekammeraten Tommelise
Eventyret om toppen der forelsker sig i bolden, men hun vil ikke have ham. Hun vil giftes med en svale. Da de mange år senere mødes i affaldstønden, indser han hvordan målet for hans kærlighed virkelig var.Jørn Jensen, født 1946, børnebogsforfatter, uddannet guldsmed og lærer. Som ny lærer for de små klasser fandt han, at der var mangel på egnet læsemateriale til begynderlæsning, og det fik ham til selv at gå i gang med at skrive. Inspirationen henter han i sin egen barndom i 1950‘erne, men også fra oplevelser med hans tre drenge danner grundlag for historierne.Jørn Jensen har fortolket og omskrevet en række af H.C. Andersens mest kendte eventyr til letlæseligt sprog. Genfortællinger af store forfatteres værker vækker altid debat: Må de overhovedet omskrives? Går den oprindelige ånd tabt? På den anden side kan en omskrivning af det ellers noget kringlede, gammeldags sprog til et mere læsevenligt dansk netop være anledningen til, at børn og unge kommer i gang med at læse de klassiske fortællinger. Og måske senere får mod på at læse de originale fortællinger.
Eventyret om Fatter der tager på marked for at bytte en hest og kommer hjem med en pose rådne æbler. Alligevel får han kys af Mutter.Jørn Jensen, født 1946, børnebogsforfatter, uddannet guldsmed og lærer. Som ny lærer for de små klasser fandt han, at der var mangel på egnet læsemateriale til begynderlæsning, og det fik ham til selv at gå i gang med at skrive. Inspirationen henter han i sin egen barndom i 1950‘erne, men også fra oplevelser med hans tre drenge danner grundlag for historierne.Jørn Jensen har fortolket og omskrevet en række af H.C. Andersens mest kendte eventyr til letlæseligt sprog. Genfortællinger af store forfatteres værker vækker altid debat: Må de overhovedet omskrives? Går den oprindelige ånd tabt? På den anden side kan en omskrivning af det ellers noget kringlede, gammeldags sprog til et mere læsevenligt dansk netop være anledningen til, at børn og unge kommer i gang med at læse de klassiske fortællinger. Og måske senere får mod på at læse de originale fortællinger.
Eventyret om hønen der piller en enkelt fjer af sig, og inden længe bliver den lille fjer til fem døde høns.Jørn Jensen, født 1946, børnebogsforfatter, uddannet guldsmed og lærer. Som ny lærer for de små klasser fandt han, at der var mangel på egnet læsemateriale til begynderlæsning, og det fik ham til selv at gå i gang med at skrive. Inspirationen henter han i sin egen barndom i 1950‘erne, men også fra oplevelser med hans tre drenge danner grundlag for historierne.Jørn Jensen har fortolket og omskrevet en række af H.C. Andersens mest kendte eventyr til letlæseligt sprog. Genfortællinger af store forfatteres værker vækker altid debat: Må de overhovedet omskrives? Går den oprindelige ånd tabt? På den anden side kan en omskrivning af det ellers noget kringlede, gammeldags sprog til et mere læsevenligt dansk netop være anledningen til, at børn og unge kommer i gang med at læse de klassiske fortællinger. Og måske senere får mod på at læse de originale fortællinger.
INDHOLDTrack: 1 Den standhaftige Tinsoldat 10’26Track: 2 De vilde svaner 41’49Track: 3 Lille Tuk 10’03Track: 4 Den gamle gadeløgte 16’12Track: 5 Stoppenålen 7’28Track: 6 To jomfruer 4’38Track: 7 Et billede fra Castelvolden 2’33Track: 8 Det gamle hus 19’06Track: 9 Nissen hos spekhøkeren 9’01Track: 10 Fra et vindue i Vartov 3’59Track: 11 Det er ganske vist! 5’42Track: 12 Hvad gamle Johanne fortalte 36’35Track: 13 Hønse-Grethes familie 32’38Track: 14 Portnerens søn 44’28Track: 15 Noget 16’04Track: 16 Tolv med posten 9’36
INDHOLD Track: 1 Svinedrengen 10’41Track: 2 Lygtemændene er i byen 30’37Track: 3 Spørg amagermor 1’49Track: 4 Tårnvægteren Ole 13’06Track: 5 Kometen 10’07Track: 6 Den stumme bog 4’32Track: 7 Metalsvinet 30’05Track: 8 Venskabspagten 25’57Track: 9 Fugl Phønix 4’03Track: 10 Ole Lukøje 26’50Track: 11 Tante tandpine 26’51Track: 12 De vises steen 36’56Track: 13 Vinden fortæller om Valdemar Daae og hans døtre 26’55Track: 14 Den gamle kirkeklokke 11’59Track: 15 Den lille Havfrue 62’45
INDHOLDTrack: 1 Kejserens nye klæderTrack: 2 Gudfaders billedbogTrack: 3 Danse, danse, dukke minTrack: 4 A.B.C. BogenTrack: 5 UgedageneTrack: 6 Folkesangens fuglTrack: 7 Barnet i gravenTrack: 8 OldefaderTrack: 9 I børnestuenTrack: 10 En historie fra klitterneTrack: 11 Bispen på Børglum og hans frændeTrack: 12 Det utroligsteTrack: 13 Om AartusinderTrack: 14 Vejrmøllen Track: 15 Stormen flytter skiltTrack: 16 Historien om en moderTrack: 17 PsychenTrack: 18 SvaneredenIllustration Susanna Hartman
INDHOLDTrack: 1 Den Grimme ÆllingTrack: 2 Boghveden Track: 3 StorkeneTrack: 4 Den uartige drengTrack: 5 EngelenTrack: 6 Lykken kan ligge i en pindTrack: 7 SkarnbassenTrack: 8 Sneglen og rosenhækkenTrack: 9 De små grønneTrack: 10 Gårdhanen og vejrhanenTrack: 11 SkrubtudsenTrack: 12 ThepottenTrack: 13 LaserneTrack: 14 IsjomfruenTrack: 15 Hvad fatter gør, det er altid det rigtigeTrack: 16 PortnøglenTrack: 17 GuldskatTrack: 18 Et stykke perlesnor
INDHOLDTrack: 1 Hyrdinden og Skorstensfejeren 11’52Track: 2 De røde sko 15’40Track: 3 Børnesnak 5’06Track: 4 Ib og lille Christine 29’08Track: 5 Nabofamilierne 24’55Track: 6 Fem fra en ærtebælg 8’07Track: 7 Alt på sin rette plads 21’05Track: 8 Klokkedybet 9’27Track: 9 Den flyvende kuffert 13’42Track: 10 Den lykkelige familie 8’36Track: 11 Flaskehalsen 26’10Track: 12 Springfyrene 4’48Track: 13 Nattergalen 25’18Track: 14 Krøblingen 23’13Track: 15 Sølvskillingen 9’32Track: 16 Rejsekammeraten 49’16Track: 17 Holger Danske 12’12
Hidtil ukendt eventyr af H.C. Andersen fundet på Landsarkivet for Fyn i oktober 2012.
I 1926 fandt man på det kongelige Bibliotek en ukendt biografi af H. C. Andersen. Litteraturprofessor Hans Brix kaldte erindringerne for H. C. Andersens Levnedsbog. Ifølge Topsøe-Jensen er Erindringer en af de betydeligste og mærkeligste selvbiografier i dansk litteratur. Med historikeren Jens Jørgensens omfattende kommentarer til værket får Erindringer en ny dimension; med den ny viden underbygger Jens Jørgensen sin sensationelle teori om eventyrdigterens kongelige oprindelse og bidrager hermed til en nyvurdering af H. C. Andersens liv og forfatterskab.
Der var engang en fattig prins; han havde et kongerige, der var ganske lille, men det var da altid stort nok til at gifte sig på, og gifte sig det ville han.Nu var det jo rigtignok noget kækt af ham, at han turde sige til kejserens datter: “Vil du ha' mig?” men det turde han nok, for hans navn var vidt og bredt berømt, der var hundrede prinsesser, som ville have sagt tak til, men se om hun gjorde det.På prinsens faders grav voksede der et rosentræ, oh sådant et dejligt rosentræ; det bar kun hvert femte år blomst, og det kun en eneste, men det var en rose, der duftede så sødt, at man ved at lugte til den glemte alle sine sorger og bekymringer, og så havde han en nattergal, der kunne synge, som om alle dejlige melodier sad i dens lille strube. Den rose og den nattergal skulle prinsessen have; og derfor kom de begge to i store sølvfoderaler og blev så sendt til hende.
Det var så grueligt koldt, det sneede og det begyndte at blive mørk aften, det var også den sidste aften i året, nytårsaften.I denne kulde og i dette mørke gik på gaden en lille, fattig pige med bart hoved og nøgne fødder; ja hun havde jo rigtignok haft tøfler på, da hun kom hjemme fra, men hvad kunne det hjælpe!Det var meget store tøfler, hendes moder havde sidst brugt dem, så store var de, og dem tabte den lille, da hun skyndte sig over gaden, idet to vogne fór så grueligt stærkt forbi, den ene tøffel var ikke at finde og den anden løb en dreng med, han sagde, at den kunne han bruge til vugge, når han selv fik børn.
Tommelise Der var engang en kone, som så gerne ville have sig et lille bitte barn, men hun vidste slet ikke, hvor hun skulle få et fra; så gik hun hen til en gammel heks og sagde til hende: “Jeg ville så inderlig gerne have et lille barn, vil du ikke sige mig, hvor jeg dog skal få et fra?” “Jo, det skal vi nok komme ud af!” sagde heksen.“Dér har du et bygkorn, det er slet ikke af den slags, som gror på bondemandens mark, eller som hønsene får at spise, læg det i en urtepotte, så skal du få noget at se!”“Tak skal du have!” sagde konen og gav heksen tolv skilling, gik så hjem, plantede bygkornet, og straks voksede der en dejlig stor blomst op, den så ganske ud, som en tulipan, men bladene lukkede sig tæt sammen, ligesom om den endnu var i knop.“Det er en nydelig blomst!” sagde konen, og kyssede den på de smukke røde og gule blade, men lige i det hun kyssede, gav blomsten et stort knald, og åbnede sig. Det var en virkelig tulipan, kunne man nu se, men midt inde i blomsten, på den grønne stol, sad der en lille bitte pige, så fin og nydelig, hun var ikke uden en tomme lang, og derfor kaldtes hun Tommelise.
Nu skal jeg fortælle dig en historie, som jeg har hørt, da jeg var lille, og hver gang jeg siden har tænkt på den, synes jeg at den blev meget kønnere; for det går med historier ligesom med mange mennesker, de bliver kønnere og kønnere med alderen, og det er så fornøjeligt!Du har jo været ude på landet? Du har set et rigtigt gammelt bondehus med stråtag; mos og urter vokser der af sig selv; en storkerede er der på rygningen, storken kan man ikke undvære, væggene er skæve, vinduerne lave, ja, der er kun et eneste, der kan lukkes op; bageovnen strutter frem ligesom en lille tyk mave, og hyldebusken hælder hen over gærdet, hvor der er en lille pyt vand med en and eller ællinger, lige under det knudrede piletræ. Ja, og så er der en lænkehund, der gør af alle og enhver.Netop sådant et bondehus var der ude på landet, og i det boede et par folk, bondemand og bondekone. I hvor lidt de havde, kunne de dog undvære ét stykke, det var en hest, der gik og græssede på landevejsgrøften. Fader red på den til byen, naboerne lånte den, og han fik tjeneste for tjeneste, men det var nok mere tjensomt for dem at sælge hesten eller bytte den for et og andet, der endnu mere kunne være dem til gavn. Men hvad skulle det være.
En mils vej fra hovedstaden stod en gammel herregård med tykke mure, tårne og takkede gavle.Her boede, men dog kun i sommertiden, et rigt, højadeligt herskab; denne gård var den bedste og smukkeste af alle de gårde, det ejede; den stod som nystøbt udenpå, og med hygge og bekvemmelighed indeni. Slægtens våben var hugget i sten over porten, dejlige roser slyngede sig om våben og karnap, et helt græstæppe bredte sig ud foran gården; der var rødtjørn og hvidtjørn, der var sjældne blomster, selv uden for drivhuset.Herskabet havde også en dygtig gartner; det var en lyst at se blomsterhaven, frugt- og køkkenhaven. Op til denne var endnu en rest af gårdens oprindelige gamle have: nogle buksbomhække, beklippet så at de dannede kroner og pyramider. Bag disse stod to mægtige gamle træer; de var altid næsten bladløse, og man kunne let falde på at tro, at en stormvind eller en skypumpe havde strøet dem over med store klumper gødning, men hver klump var en fuglerede.
“Mine stakkels blomster er ganske døde!” sagde den lille Ida.“De var så smukke i aftes, og nu hænger alle bladene visne! Hvorfor gør de det?” spurgte hun studenten, der sad i sofaen; for ham holdt hun så meget af, han kunne de allerdejligste historier og klippede sådanne morsomme billeder: hjerter med små madammer i, der dansede; blomster og store slotte, hvor dørene kunne lukkes op; det var en lystig student!“Hvorfor ser blomsterne så dårlige ud i dag?” spurgte hun igen, og viste ham en hel buket, der var ganske vissen.“Ja ved du, hvad de fejler!” sagde studenten.“Blomsterne har været på bal i nat, og derfor hænger de med hovedet!”
For mange år siden levede en kejser, som holdt så uhyre meget af smukke nye klæder, at han gav alle sine penge ud for ret at blive pyntet. Han brød sig ikke om sine soldater, brød sig ej om komedie eller om at køre i skoven, uden alene for at vise sine nye klæder. Han havde en kjole for hver time på dagen, og ligesom man siger om en konge, han er i rådet, så sagde man altid her: “Kejseren er i garderoben!”I den store stad, hvor han boede, gik det meget fornøjeligt til, hver dag kom der mange fremmede, en dag kom der to bedragere; de gav sig ud for at være vævere og sagde, at de forstod at væve det dejligste tøj, man kunne tænke sig. Ikke alene farverne og mønstret var noget usædvanligt smukt, men de klæder, som blev syet af tøjet, havde den forunderlige egenskab at de blev usynlige for ethvert menneske, som ikke duede i sit embede, eller også var utilladelig dum.Kejserens nye klæder er indlæst af Troels Møller
"Barndom og Ungdom" er de første kapitler af "Mit Livs Eventyr". H.C.Andersen beskriver i "Mit Livs Eventyr" barndomstiden på en ofte idyllisk måde. Spørgsmålet er i dag om dette også er sandt. bl.a. har han i breve skrevet " O, naar jeg tænker paa min fattige Barndom , mine savn og Mangler, de tunge, mørke timer, da syntes jeg ofte det hele var en drøm og senere "Var min barndom mørk, nu kommer Solskin i riig Fylde".Familien levede under trange forhold og havde een eneste stue, der næsten var opfyldt af skomagerværkstedt, sengen og den slagbænk som H.C. Andersen sov i udgjorde barndomshjemmet. Han bedste beskæftigelse var at i gården ved den eneste stikkelsbærbusk der var og se ind i dens blade.Hans Christian var noget af en enspænder og han kom aldrig sammen med de andre drenge eller legede med dem, hverken ved hjemmet eller i skolen. HCA sad ofte hjemme med sit lille teater og legede og drømte. Han blev moppet af de andre drenge i gaden og fik bl.a. øgenavnet "Comedieskriveren". http://www.visithcandersen.dk/ba-barndommen-hca.htm
H.C. Andersen var en opmærksom og lydhør rejsende. Da han besøgte Tyrkiet, sugede han til sig af alle de fremmedartede indtryk. "I Orienten" er et uddrag af rejsebogen "En Digters Bazar" fra 1842 - afsnittet om mødet med Konstantinopel, Smyrna og Sortehavet.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.