Books by Helene Høyrup

Jubilæumsnummeret rummer artikler om nogle af de emner og synsvinkler, som præger børnelitteraturforskningen i dag. Der er plads til generelle studier af eksempelvis billedbogens, poesiens og literacy-begrebets historie, og der er rum for mere analytiske og polemiske studier af historie- og kristendomsformidlingen i børnelitteratur.Forskningen i børnelitteratur viser sig i høj grad at være et tværfagligt anliggende, idet elementer fra fx historie- og medievidenskab, kunsthistorie, pædagogik og litteraturvidenskab bliver sat i spil.Nedslag i Børnelitteraturforskningen 10 er udkommet i en skriftserie, som Center for Børnelitteratur udgiver i samarbejde med Roskilde Universitetsforlag.

Det er et almindeligt synspunkt i dag, at forskningsbiblioteker er stærkt udfordret af det digitale paradigme.Bibliotekerne har dog stadig handlemuligheder i relation til at bevare en række funktioner og udvikle nye, der er nødvendige i det digitale vidensamfund.I takt med den digitale medieudvikling er der brug for, at informationsformidling udvikler sig fra en identitet som adgangsgiver til information til også at have en selvforståelse som aktiv med-skaber af viden.En bærende tanke i denne bog er, at der kræves et tættere samspil mellem teori og praksis for at kunne udvikle de nye funktioner for forskningsbiblioteker i det digitale vidensamfund.Antologien rummer baggrundsanalyser af de radikale udfordringer, som forskningsbiblioteker aktuelt befinder sig i. Desuden bringer bogen en række eksempler på fremadrettede funktioner for informationsformidlingen - i spektret mellem forskningssupport og forskningsanalyse, digital formidling, højere informationskompetencer og modeller for integration af information og læring.

Kapitel 5 fra bogen Nye Vidensmedier. Kultur, læring, kommunikation. Bogen omhandler mediers anvendelse i tilegnelse af viden. Digitale og sociale medier skaber nye muligheder for læring og formidling, men signalerer også, at selve vidensbegrebet er blevet mere dynamisk. Undervisere og formidlere må erkende, at de ikke længere har monopol på den viden, der formidles. På internettet er viden til stede i overflod, og elever, studerende og kulturforbrugere finder, deler og producerer selv viden i de dialogiske netværksmedier.

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 er den anden artikelsamling udgivet i Center for Børnelitteraturs skriftserie.  Anna Skyggebjerg: Den fantastiske fortælling i børnelitteraturteoretisk belysning  Niels Dalgaard: Afgrunde og grønne pletter - dystopi og modutopi i science fiction for unge  Anette Steffensen: Astrid Lindgrens eventyrform  Helene Høyrup: Hvem var den lille havfrue? Billedet, barnet og kulturen mellem H.C. Andersen og Disney  Torben Weinreich: Den fortællende læser - i bidrag til udviklingen af en teori om mødet mellem tekst og læser  Bodil Kampp: Komplekse narrationer - andre fortællinger  Hans-Heino Ewers: Børne- og ungdomslitteratur - litteratur i pædagogikkens tjeneste eller selvstændig digtekunst?

Mediers anvendelse i tilegnelse af viden er i stigende grad genstand for interesse. Digitale og sociale medier skaber nye muligheder for læring og formidling, men signalerer også, at selve vidensbegrebet er blevet mere dynamisk. Undervisere og formidlere må erkende, at de ikke længere har monopol på den viden, der formidles. På internettet er viden til stede i overflod, og elever, studerende og kulturforbrugere finder, deler og producerer selv viden i de dialogiske netværksmedier.For professionelle formidlere er det en udfordring. I denne antologi anvendes begrebet vidensmedier om mediers brug i formidling og tilegnelse af viden. Ligesom man taler om nyhedsmedier og underholdningsmedier, kan man tale om vidensmedier. Med forskellige indfaldsvinkler og cases undersøger antologien vidensmediering.Nogle af artiklerne giver generel teoretisk baggrund for forståelsen af viden og medier, andre analyserer specifikke typer af vidensmedier: fx billedmedier, sociale medier, websteder, webtutorials, encyklopædier og fiktionsmedier. Artiklerne har fokus forskellige steder i de formelle og uformelle former for læring og videnstilegnelse – bl.a. undervisningssektoren, biblioteket og museet.Forfatterne repræsenterer forskellige videnskabelige felter, bl.a. medievidenskab, kunst- og litteraturvidenskab samt biblioteks- og informationsvidenskab.Redaktionen kommer fra Det Informationsvidenskabelige Akademi.

Nedslag i børnelitteraturforskningen 4 er fjerde artikelsamling udgivet i Center for Børnelitteraturs skriftserie.  Bogen indeholder følgende artikler:Torben Weinreich: Litteraturens kanon - og børnelitteraturens  Tom Jørgensen: Skolebibliotekets kanon  Helene Høyrup: Børnelitteratur og kanon. Nogle teoretiske problemstillinger i forbindelse med 1800-tallets børnelitteratur  Kimberley Reynolds: Synsvinkler på barndommen - børnelitteraturforskningens betydning for konstruktionen af forskellige versioner af barndommen  David Rudd: Betingelser for børnelitteraturens mulighed  Maria Lassén-Seger: Vem vill bli vuxen? Metamorfosmotivet i barn- och ungdomslitteraturen  Anette Øster Steffensen: Den samme fortælling i to versioner - Om Astrid Lindgrens Mio, min Mio på svensk og dansk  Formålet med udgivelsen af årbogen Nedslag i børnelitteraturforskningen er at præsentere en større, fagligt funderet og interesseret offentlighed for den nyeste nationale og internationale børnelitteraturforskning. Det er således hensigten at vise udviklingen og bredden i den danske børnelitteraturforskning, men også gennem oversættelser at introducere markante udenlandske forskere.