Books by Helge Kragh

Tiden er et af de virkelig store mysterier. Mennesket har op gennem hele tænkningens historie forsøgt at bestemme tidens natur. Moderne filosofi og videskab har indset, at tiden ikke kan løsrives fra enkeltmenneskets oplevelse af verden. Derfor har et af formålene med vor tids filosofi og videnskab været at bestemme, hvad der adskiller den virkelige tid fra den tid, mennesket oplever - grænsen mellem den objektive og den subjektive tid, hvor den objektive tid forudsættes at være den virkelige tid. Moderne fysik behøver tiden i alle sine teorier; i beskrivelsen af de mindste partikler, til beregninger af de ubegribelige afstande i verdensrummet. Fysikken efterstræber et rent objektivt tidsbegreb. Men hvad er det? Hvordan adskiller det sig fra den tid, vi oplever? Er den tid, vi oplever, ikke virkelig? Selv i fysikken er det fortsat et uafklaret spørgsmål. Uenigheden i fysikken og filosofien om, hvad der er den virkelige tid, bunder i, at forskellige tidsbegreber indebærer forskellige verdensanskuelser.Tid - fysiske, filosofiske og videnskabsteoretiske perspektiver diskuterer både de forskellige tidsbegreber og de forskellige verdensanskuelser.Bidragyderne er både danske og norske, og bogens tekst fremstår derfor på både dansk og norsk.Forordet er skrevet af professor i videnskabsfilosofi Stig Andur Pedersen.

Opdagelsen af atomet, jordens alder, det periodiske system og Venus? måne. Naturvidenskabens historie er fyldt med opdagelser, der har vendt op og ned på vores forestillinger om verden. Videnskabshistoriker Helge Kragh fortæller om nogle af de vigtigste opdagelser inden for de fysiske videnskaber - kemi, fysik og astronomi - som har været med til at danne vores teorier om, hvordan verden hænger sammen. Det er også historien om berømte videnskabsmænd som Galileo, Newton, Darwin, Bohr og Einstein, ligesom Helge Kragh giver eksempler på, hvordan naturvidenskabens opdagelser er blevet til bredere strømninger inden for kultur- og idéhistorien.

Indførelsen af det heliocentriske verdensbillede var et vigtigt skridt i astronomiens historie. Denne bog rummer uddrag af tre af de væsentligste kilder til den kopernikanske kosmologi fra første halvdel af 1500-tallet. Ingen af dem har tidligere været udgivet på dansk. Kilderne er i indledningsafsnittet sat ind i en historisk ramme, der bl.a. indeholder oplysninger om tilblivelseshistorien for Kopernikus' hovedværk "De revolutionibus". Indhold Forord Om Kopernikus og hans værk Skitse af hans Hypotese om de Himmelske Bevægelser, Commentariolus, af Nicolaus Kopernikus Første fortælling, Narratio prima, af Georg Joachim Rheticus Om Himmelsfærernes Omløb i Seks Bøger, De revolutionibus orbium coelestium, libri sex, af Nicolaus Kopernikus Navneliste Litteraturliste

Den kan være ilde hørt, hel og halv, og den hele får du fra børn og fulde folk. Der er sandt at sige tale om sandheden. Eller måske sandheder, for der er flere udgaver. Astronomer mener ikke længere, Pluto er en planet, men det gjorde de engang. Nogle tror, Jesus er sandheden, andre Koranen. Uanset hvad vil en ungkarl altid være ugift. Alt er nemlig ikke relativt. Din løgnedetektor styres heldigvis hverken af børn eller berusede, men af Helge Kragh, professor i videnskabshistorie ved Aarhus Universitet, og han har sandt for dyden tænkt sig at sige dig et par sandheder.

The main focus of this book is on the interconnection of two unorthodox scientific ideas, the varying-gravity hypothesis and the expanding-earth hypothesis.

The story of superheavy elements - those at the very end of the periodic table - is not well known outside the community of heavy-ion physicists and nuclear chemists. It tells the story or rather parts of the story, of how physicists and chemists created elements heavier than uranium or searched for them in nature.

Presenting the history of twentieth-century physics, this book takes us from the discovery of X rays in the mid-1890s to superstring theory in the 1990s. It also shows how the revolutionary discoveries of scientists ranging from Einstein, Planck, and Bohr to Stephen Hawking have been built on the great traditions of earlier centuries.

Presents the development of scientific cosmology as a historical event, one that embroiled many scientists in a controversy over the very notion of an evolving universe with a beginning in time. This work examines how the big-bang theory drew inspiration from and eventually triumphed over rival views.

Naturvidenskabens største erkendelser og opdagelser har været med til at skabe vores moderne verdensbillede og forståelse af naturen. Men hvilken betydning har fx Einsteins relativitetsteori, Daltons teori om atomet, den kopernikanske revolution og opdagelsen af radioaktiviteten fået? Hvad var den historiske baggrund for erkendelserne - og hvad gør dem egentlig så unikke? I bogen "50 opdagelser. Højdepunkter i naturvidenskaben" præsenteres de 50 mest markante gennembrud inden for naturvidenskaben - fra de gamle grækeres erkendelse af Jordens form og størrelse, over den biologiske udviklingstanke i 1900-tallet og til opdagelsen i det 21. århundrede af planeter i omløb omkring andre stjerner end Solen.De 50 fortællinger dykker ned i de små detaljer, men bibeholder det store perspektiv. Skrevet i et letforståeligt sprog og rigt illustreret kan de læses efter lystprincippet enkeltvis eller i sammenhæng. Tilsammen giver de læseren et enestående indblik i videnskabens forunderlige verden.

Den danske videnskabs guldalder. Således betegnes perioden 1880-1950 i denne bog. Og med god ret. Ikke alene er tiden kendetegnet ved et stort antal usædvanlige begavelser, som fx Niels Bohr, August Krogh, Louis Hjelmslev, Harald Høffding og Jørgen Jørgensenen, men også ved en sjælden evne til dialog og syntese videnskaberne imellem - foruden en hel del opmærksomhed fra udlandet.  Ved at analysere samspillet imellem København og dets universitetet, samt videnskaberne indbyrdes, afdækker forfatterne bag denne antologi hermed et forsømt kapitel af Københavns historie, samtidig med de skriver et nyt af den danske videnskabshistorie. Antologien er dog ikke en afsluttet historie, men er i høj grad ment som en invitation til et nyt forskningsområde.

"Jeg vil vide, hvordan Gud skabte verden. Jeg ønsker at kende hans tanker - resten er detaljer." Sådan sagde Albert Einstein (1879-1955), og han stod ved sit ord. Mere end nogen anden var Einstein arkitekten bag det 20. århundredes nye verdensbillede, hvor begreber som tid og rum fik en radikalt anden betydning end tidligere.I Einsteins univers redegøres for den berømte fysikers placering i videnskabshistorien, og hovedtrækkene i hans vigtige bidrag til relativitetsteori, kvantefysik og kosmologi forklares. Bogen gennemgår også Einsteins filosofiske og religiøse standpunkter, ligesom den beskriver hans samfundsmæssige engagement og politiske holdninger. For selv om fysikken var det vigtigste i Einsteins liv, så følte han en stærk moralsk pligt til at engagere sig i verden uden for videnskaben.