Books by Helle Bjerg

Der er stor usikkerhed om, hvad der skal læres i skolen, og hvilke normer der skal gælde for socialt samvær. Der tales om disciplinkrise, og det frygtes, at børnene ikke lærer nok i skolen. Klasseledelse er derfor kommet på dagsordenen – i praksis, pædagogik og politik. På alle niveauer er der fokus på, hvordan der kan skabes ro og orden som baggrund for et læringsorienteret miljø i klasseværelset, samt hvilke midler læreren må have til rådighed og kunne mestre for at håndtere denne opgave.Klasseledelsens dilemmaer bidrager med viden om klassens praksis og forudsætningerne for udviklingen af læringsmiljøet, således at begrebet klasseledelse bedre kan forstås og praktiseres med reference til nordiske pædagogiske traditioner og værdier.Formålet med bogen er således at udvide diskussionen om klasseledelse, så den dækker bredere end lærerens adfærds- og læringsledelse.I bogen belyses klasseledelsens betingethed af:skolens organisering og ressourcer; politiske krav; sociale teknologier (elevplan, test); betydningen af skolens arkitektur og møblering; styringen af følelser og sanser;dynamik i lærerteam; dynamik mellem lærere og elever; betydningen af elevinteresser og ungdomskulturer; elevernes sociale baggrund;evidens og didaktik som ledelsesinstrument; nye krav til inklusion og differentiering;den særlige danske version af skoleklassen som familieagtigt fænomen; udblik til USA og Finland;og der redegøres for klasseledelsens historie fra tugt over disciplin og skældud til nutidens klasseledelse med fokus på såvel evidensinformeret ”viden om, hvad der virker” som på elevens selvledelse.Klasseledelsens dilemmaer er en grundbog i klasseledelse, der sætter klassen og dens ledelse under lup som det strategiske spillerum, lærere og elever må handle indenfor i en kompleks skolekontekst. Bogen henvender sig til alle med interesse for undervisning, læring og ledelse, særligt folkeskolelærere, ledere og studerende på alle niveauer.Besøg bogens hjemmeside på www.dafolo.dk/undervisning

Skolereformen fra 2014 kaldes ofte en læringsreform, fordi den hviler på en ambition og målsætning om mere synlig og målbar læring for alle elever. Men læring er ikke det eneste, skolen skal producere mere af. Eleverne skal også bevæge sig, fordybe sig og trives mere. Og vejen dertil går gennem, at skolens professionelle skal undervise, inkludere og samarbejde mere, ligesom ledere og politikere skal lede mere og styre mindre, men bedre. Alle gode kræfter er med andre ord kaldt ind for at lede efter læring. I antologien At lede efter læring giver en række forskere og fagpersoner deres bud på, hvordan denne læringsdagsorden aktuelt kommer til udtryk i de måder, hvorpå skolen ledes, organiseres og styres. Bogen henvender sig til skoleledelsesteam, skoleledere på efter- og videreuddannelse, studerende på professionshøjskolerne, samt til de mange lokale aktører i kommunerne, der dagligt beskæftiger sig med styring, ledelse og organisering i og af skolen .

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Pædagogisk skoleledelse version 2.0Af Helle Bjerg og Dorthe StaunæsSkoleledelsesforskning har tidligere fokuseret på tre forskellige typer af ledelse: instruerende ledelse, transformativ ledelse og distribueret ledelse. Denne artikel undersøger, hvordan skoleledelsesforskning med fokus på skoleledelsens effekt for elevernes læringsudbytte kan bidrage med at inspirere og informere skoleledelser om, hvilke mål de vil sætte, og hvordan de vil arbejde med at lede og organisere.Elevernes læring i centrum for alle beslutningsprocesserInterview med Viviane RobinsonElevcentreret skoleledelse prioriterer elevernes læring over alle andre faktorer i alle beslutninger. I interviewet anbefales danske skoleledere at samtale med lærerne om årsager samt løsninger til de aspekter ved elevpræstationer, som ikke er tilfredsstillende.Evidensbaseret viden i skolen – kalder på vidensledelse og implementeringsfaglighedAf Jens LundOmverdenstolkning skaber virkelighed. Artiklen argumenterer for, at det eksterne pres, skolerne oplever, kan føre til en drift mod rutinisering i skolens organisation og en afkobling af skolens formål, hvorfor der er brug for implementeringsfaglighed og vidensledelse på skolerne.Alt begynder og ender med spørgsmålet ”På hvilken måde kan det her gavnebørns læring?”Interview med Eik MøllerSkoleledelserne er vigtige for gennemførslen af folkeskolereformen, men såvel politikere som forvaltninger må også forstå og arbejde i dybden og rækkevidden af reformens krav og potentiale. I dette interview tales også ombehovet for kapacitetsopbygning på skoleledelses- og forvaltningsniveau, samt hvordan evidensforskningen bør præge den danske praksis.

I denne udgave af Ledelse i Morgen kan du læse om:• hvordan et ledelsesgrundlag kan bidrage til bedre ledelse• hvad skolevægring egentlig er for en størrelse, og hvilket ansvar man som skoleleder har i den sammenhæng• hvordan man konkret kan arbejde med at begrænse præstationskulturen på skoler og ungdomsuddannelser• hvad man som skoleleder skal være opmærksom på for at få arbejdet med co-teaching til at udfolde sig i skolens praksis• hvordan man som skoleledelse kan bruge data i ledelsespraksissen til at blive klogere på de udfordringer, skolen står i• hvordan man opnår velfungerende professionelle læringsfællesskaber med en høj grad af psykologisk tryghed.

Denne nummer af tidsskriftet "Ledelse i Morgen" indeholder følgende artikler:Dataarbejde som led i en bæredygtig forbedringsstrategiAf Anne Krøger og Karen Schmidt PoulsenI denne artikel beskrives det strategiske arbejde med data i kollaborative fællesskaber i skoler og dagtilbud i Horsens Kommune. Dataarbejdet er et gennemgående element i udviklingen af de fagprofessionelles kompetencer og praksis og gør, at alle arbejder sammen om at styrke elevernes læring og trivsel. Artiklen ser derudover nærmere på, hvad det er vigtigt at være opmærksom på i dataarbejdet, og hvordan data bliver en naturlig del af det daglige arbejde.Redskaber til datainformeret læringsledelse til kvalitetsudvikling i dagtilbudAf Mai-Britt Herløv PetersenDenne artikel sætter fokus på, hvordan man via analyse og refleksion over indsamlet data kan arbejde systematisk med at udvikle den pædagogiske praksis i dagtilbud. I artiklen beskrives forskellige metoder til dataindsamling, og forfatteren præsenterer en model for, hvordan man kan arbejde med en datainformeret læringssamtale med analyse af data og på baggrund heraf udarbejde en handleplan til at styrke kvalitetsudviklingen.Data vi værdsætter – om brug af data i skoleledelseAf Lise Ammitzbøll la Cour og Helle BjergDenne artikel beskriver, hvordan ledelsesteamet fra en skole på Frederiksberg har anvendt data i ledelsespraksissen til at blive klogere på de udfordringer, skolen stod i. Ledelsen har identificeret skolens største udfordringer og har på baggrund af dette tegnet et systematisk billede af de igangværende indsatser, set på, hvor der var behov for nye indsatser, og arbejdet med at skærpe den strategiske retning, den ønsker at bevæge skolen i.At lære at mestre livet: Er det også relevant på videregående uddannelser?Af Susanne Østergaard Olsen og Mette Risgaard OlsenDenne artikel giver et indblik i nogle af de første erfaringer fra et projekt på Erhvervsakademi Aarhus omkring et konkret undervisningsforløb, der har haft til henblik at fremme de studerendes dannelse og karakteregenskaber. Ideen har været at undersøge, om man ved at arbejde med de studerendes personlige dannelse og karakteregenskaber kan booste potentialet hos de studerende og derigennem ruste dem til det arbejdsmarked, de skal fungere i efter endt uddannelse.Anmeldelse af ViljestyrkeAf Grethe Andersen

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Brug af data til kompetenceudvikling af lærereAf Frans Hjort Hammer og Henrik Stockfleth OlsenMed udgangspunkt i deres masterspeciale i Læreprocesser giver denne artikel et bud på, hvordan man kan bruge data til at skabe kompetenceudviklende samtaler i professionelle læringsfællesskaber på skolerne. Artiklen diskuterer desuden databegrebet som andet og mere end tal og testresultater.Kan lederen være en fl ue på væggen?Af Anita MonnerupDenne artikel fremlægger resultater fra et casestudie fra 2014 af, hvad der sker når ledelsen observerer lærerens undervisning og efterfølgende taler med lærerne om disse observationer. I artiklen diskuteres det, hvad undervisningsobservation kan betyde for relationen mellem lærer og leder oghvad det betyder for fokus på elevernes læring.At smage sin egen medicin. Skolelederes arbejde med feedback på egen ledelsespraksisAf Pernille Hansen, Camilla Nørgaard og Helle BjergEvalueringsredskabet CALL-DK har i efteråret 2015 været afprøvet i Odense Kommune, og denne artikel fremlægger nogle af erfaringerne derfra. Desuden diskuteres det i artiklen, hvilken ledelsesforståelse redskabet advokerer for, og at man som ledelse skal være indstillet på, at blive evalueret ud fra denne forståelse.Få blik for elevernes læring og trivselAf Poul NissenI denne artikel beskrives lærings- og trivselsskala, hvordan de bruges, hvordan resultaterne afl æses og ikke mindst hvordan lærere hurtigt og nemt kan ”tage temperaturen” i klasseværelset, både hvad angår læring og trivsel. Artiklen gennemgår desuden hvilke teoretiske overvejelser der ligger til grund for de to skalaredskaber.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Nye organiseringer af ledelse i skolen – fra selvledelse til medledelseAf Tue Sanderhage og Camilla WangSkolen er midt i en forandringsproces, og det giver forandringer i relationen mellem organisation, leder og medarbejder. Artiklen går tæt på disse relationer og ser på, hvordan de gensidigt påvirker hinanden. En gensidig påvirkning der kalder på, at ledelse bliver et fælles anliggende for alle skolens aktører.Tænketeknologier. Når forandringer består – projekter forgårAf Helle Bjerg og Dorte StaunæsNye arbejdstidsaftaler og en skolereform har ændret dagsordenen på skoleledelsesområdet. Det gør det mere relevant end nogensinde at tale om forandringsledelse i folkeskolen. Forandringsledelse handler nemlig ikke omat forandre et felt, som ellers ville stå stille. At lede på forandring handler også om at lede i forandring.Oplyst enevælde – eller dialogisk ledelseAf Claus MadsenFremover skal skolelederen i langt højere grad tilpasse tildelingen af arbejdsopgaver ud fra konkrete og differentierede vurderinger med afsæt i den enkelte lærers kompetencer og formåen. Artiklen giver et bud på, hvordander konkret kan arbejdes med skolens samlede kompetencebehov med henblik på strategisk kompetenceudvikling i organisationens interesse.Ledelse af styrkebaserede fællesskaber – hvor lærerne har det godt og gør det godtAf Anne LinderDenne artikel argumenterer for, at et betydningsfuldt pædagogisk centrum er autenticitets- begrebet og det, forfatteren kalder ”styrkesproget”, fordi det rummer et potentiale, der kan medvirke til at optimere læringen, trivslen og udviklingen – til gavn for både individ og fællesskab.Tydelige og faste rammer gavner alle eleverAf Søren C. WinterSFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har netop udgivet rapporten Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen. Tydelige faglige rammer, konsekvent klasserumsledelse og et godt klassemiljø er nøgleord i rapportens konklusioner, men rapporten byder også på overraskelser.

Denne bog bringer den nyeste forskningsviden indenfor skoleledelse i spil i relation til de aktuelle udfordringer og forandringsambitioner på skolens vegne, som skoleledelser står overfor at skulle håndtere.Bogen præsenterer to konkrete tænketeknologier, hvor-igennem denne forskningsviden kan oversættes med henblik på at lede udvikling af en forskningsinformeret professionel ledelsespraksis: Læringslakmusprøven og ledelseskompasset.Læringslakmusprøven tager afsæt i den new zealandske skoleledelsesforsker Viviane Robinsons model for 'elevcentreret ledelse'. I sin model sigter Robinson på 'at bringe uddannelse tilbage ind i uddannelsesledelse', hvilket vil sige at sikre, at ledelse og ledelsesinitiativer foretages med elevernes læringsudbytte for øje. Her kan læringslakmusprøven hjælpe med at sætte og fastholde skoleledelsers fokus på, hvordan udviklingstiltag og daglige praksisser i skolen skal tilrettelægges og ledes, så de fører til udvikling af undervisning og øget læringsudbytte.Ledelseskompasset er en videreudvikling af den canadiske skoleledelsesforsker Michael Fullans model for forandringsledelse med særligt fokus på skoleudvikling. Ledelseskompasset bygger videre på Fullans devise om, at 'forandring af uddannelse er teknisk simpel, men socialt kompleks'. Ledelseskompasset kan således bruges til mere specifikt at adressere de relationelle, organisatoriske og affektive processer, som følger med, når man som ledelse vil lede og udvikle skolen som organisation mod et øget fokus på elevernes læringsudbytte.Igennem bogen illustreres pointerne gennem konkrete eksempler på brugen af disse tænketeknologier, ligesom der præsenteres konkrete spørgsmål til arbejdet med læringslakmusprøven og ledelseskompasset.Bogen henvender sig primært til skoleledelser, men andre med interesse for ledelse på skoleområdet kan med fordel læse med.