Books by Helle Broberg Nielsen

Uden kapital og med meget lidt formel uddannelse rejste Charlotte Jorst i slutningen af 80’erne til New York for at være sammen med sin kæreste – og for at blive millionær, som hun kækt fortalte veninderne.Som mønsterbryder par excellence fra en nordsjællandsk, akademisk overklassefamilie levede hun i starten af brød dyppet i ketchup. Alle kræfter gik på at skabe grundlaget for ægteparret Jorsts spirende urfirma.I 2011 solgte firmaet Skagen Designs 2,8 mio. ure på verdensplan, og i januar 2012 underskrev parret Jorst en salgskontrakt på 1,3 mia. kroner til det amerikanske urfirma Fossil.Man kan jo altid skabe sig et nyt livsværk, hvis det skal være. Nu er det Charlotte Jorsts næste mål at komme til OL i dressurridning i Rio de Janeiro.Her i bogen fortæller Charlotte Jorst sin og Skagen Designs historie, og hun giver sine bud på, hvad der skal til for at blive en succesfuld kvindelig iværksætter i en mandeverden.Opskriften lyder på masser af hårdt arbejde – og et helt bestemt pink miniskirt … Charlotte Jorst har nemlig aldrig stræbt efter at blive accepteret på mændenes vilkår. Hun vil meget hellere sidde i baghånd. Og så ende med at tage stikket hjem.

Med debatbogen Tænk vildt – det er guddommeligt at fejle gjorde Rane Willerslev sig til talerør for en mere nysgerrig tidsånd; ud med 0-fejlskultur og rigide styringssystemer overalt i den offentlige sektor. Giv plads til det vilde, det skæve, det skøre – dét, ingen tør tænke frem, når de bliver målt, vejet og evalueret i ét væk. I Rygrad og rummelighed – et oplæg til et mere modigt dannelsesbegreb slår den kendte socialantropolog og direktør for Nationalmuseet endnu engang takterne an til nytænkning. Denne gang af det diffuse dannelsesideal, som mange har en mening om og næsten ligeså mange har deres helt egen definition af. I bogens intro-kapitel hedder det blandt andet: ”Jeg vil (derfor) inderligt plædere for, at vi får genindført noget risikovillighed og vovemod i vores samfund. Der skal være en pointe i, at vi – ind imellem, eller som livprincip, afhængig af temperament – bevæger os derud, hvor vi vitterlig ikke ved, om vi kan bunde. For Fanden, det er jo for enden af badebroen, det sker. Vejen derud er vigtig, men bare optakten. Med andre ord: lad os kollektivt få mobiliseret det kæmpe potentiale, der ligger i at turde turde. At vi gør det til et ideal at have rygrad til at kunne være rummelig i mødet med det endnu ukendte. Rummelig og kreativ. Det er mit bud på et moderne dannelsesbegreb.”

Hvad leder du efter? henvender sig til dig, der står i spidsen for en institution: en vuggestue, et medicinsk sygehusafsnit, et miljøkontor, en kirkegård eller andre steder, hvor du har tæt kontakt med borgerne.Ofte bruger en leder alt for meget energi på at lede medarbejderne, men tilfredse medarbejdere må aldrig være et mål i sig selv. De er derimod et middel til at nå målet, som er en effektiv og nytænkende enhed, der kommer borgerne i møde. Det indebærer, at du som leder og medarbejder ved, hvad du er ansat til, og hvordan institutionens kerneopgave bedst kan defineres og bruges som afsæt for ledelse.Ti ledetråde er grundlaget for Hvad leder du efter? – ved hjælp af disse udfordres du som leder til at agere strategisk, løse kerneopgaven, gøre service til en oplevelse og udvide det ledelsesmæssige spillerum.· Led efter borgeren · Find dig selv · Kend kerneopgaven · Kys krisen · Skrot lederskabet – gå ombord på lederskibet · Forløs ”forskelskraften” · Inviter til innovation · Kram kværulanten · Gør service til en oplevelse · Tilfredse medarbejdere er midlet, ikke målet

»For mig er verden ét land, der huser ét folk, menneskeheden. De universelle menneskerettigheder bør være vores udgangspunkt. Ligestilling og kvindefrigørelse burde ikke kun være forbeholdt kristne eller blonde mennesker. Hvis kvinderne skal være frie, skal alverdens kvinder have den samme mulighed. Menneskerettighederne skal gælde for alle jordens befolkninger og ikke kun et fåtal.« Sådan indleder skuespilleren, skribenten og foredragsholderen Farshad Kholghi sin underholdende, polemiske og debatskabende beretning om sin iranske barndom, sin danske ungdom og ikke mindst om sit syn på vores samfund lige nu. Vi hører om Farshads opvækst i Iran og flugten til Danmark, vi er med ham til audition som ung Elvis-wannabe og senere, da han overfaldes af unge indvandrere på Blågårdsgade i København. De muntre og barske minder danner en baggrund, der gør hans ofte krasse kritik af vores samfund personlig og troværdig. Farshad Kholghi (født 1971) er en flittigt benyttet skuespiller, foredragsholder, klummeskribent, forfatter m.m. Han er bl.a. kendt fra filmene Pizza King og Nordkraft samt tv-serierne Nikolaj og Julie og senest Forbrydelsen.

Disney-koncernen kigger jævnligt forbi. En verdenspremiere i samarbejde med filmselskabet Universal/Dreamworks er lige på trapperne. Og snart vil musicalentusiaster vælte ind til den nyudviklede danske produktion "Seebach". Og historien om det ydmyge egnsteater, der egentlig bare var et nedslidt scenerum for turnerende forestillinger, er langt fra fortalt færdig.Fredericia Teater opstod i sin nuværende inkarnation som værkstedsscene for en vild vision om at skabe en dansk eliteuddannelse for musicalperformere, der kan synge, danse og spille skuespil på topniveau. Ikke i København. Ikke i Aarhus. Ikke i Odense. Men i den østjyske garnisonsby, hvor teater-veteranen Helge Reinhardt i slutningen af 1990´erne præsenterede sin ambitiøse plan for kommunalbestyrelsen. Der lyttede og ikke siden har rystet på hånden.Under den nuværende direktør Søren Møller har Fredericia Teater skærpet sit brand og sin forretningsmodel, som en scene, der udelukkende udvikler eller sætter produktioner op, der ikke tidligere er set på en dansk teaterscene. Såvel små intime som mega-store med hele det scenografiske udstyr for fuld LED-udblæsning. Med Disney´s "Klokkeren fra Notre Dame", der både har været sat op i Fredericia og på Det Kongelige Teater, scorede Fredericia Teater 25 anmeldelser til seks stjerner og tre Reumert-priser.Målet er at gøre Danmark til en musicaleksporterende nation. Hvorfor ikke?

Hele 1478 gange spillede Stig Rossen hovedrollen som den tidligere straffefange Jean Valjean i succesmusicalen Les Misérables. Undervejs kedede han sig bravt. Endda i en sådan grad, at han under en turné i Hong Kong faldt i søvn på scenen midt i en forestilling. Heldigvis ganske kortvarigt, men dog længe nok til, at Stig indså, at forholdet til rutinen måtte tages op til revision. Stig Rossen fortæller i Livet skal ikke leves på automatpilot om sit liv som sanger, skuespiller og foredragsholder, men også om livet uden for rampelyset. Bogen er en eftertænksom beretning fra et allerede begivenhedsrigt liv og en guide til alle, der tør tage livtag med rutinen.