Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Mange dagplejere, sundhedsplejersker, pædagoger og børnehaveklasseledere er i tvivl om, hvad et barn sprogligt forventes at kunne på et givent alderstrin.I denne bog præsenteres derfor en række forskningsbaserede, sproglige milepæle, der kan anvendes som målestok for at vurdere, om et barn har behov for støtte til den sproglige udvikling.Bogen tilbyder blandt andet et redskab, der er hurtigt og præcist at anvende, når pædagoger skal tage stilling til, om der er grund til at screene et barns sprog med henblik på en egentlig sprogvurdering.På bogens hjemmeside www.dafolo.dk/sprogetsmilepæle kan man blandt andet downloade prævurderingsredskabet og et samtaleark til forældresamtaler.
Sproget udvikles i interaktion med relationskompetente voksne.Denne bog udgør et praksisnært, forskningsbaseret og interaktivt studiemateriale til praktikere og studerende. Den giver mulighed for, at læseren kan gøre sig praktiske erfaringer med sprogarbejde i en tryg ramme.I samarbejde med pædagoger er der til bogen produceret en række film, som – sammen med relevante klip fra YouTube og internetbaserede artikler – ligger på den tilhørende hjemmeside. Læseren afprøver således sin viden via bogens mange øvelser og refleksionsspørgsmål, der tager udgangspunkt i hjemmesidens materiale.På den måde gives der mulighed for at beskrive, vurdere og reflektere over sprogudvikling med udgangspunkt i autentiske børn og autentiske situationer.Udgangspunktet er et grundlæggende, inkluderende sprogsyn med fokus på interaktion og relation som drivkraft for sproglig udvikling og som udgangspunkt for forældreinddragelse.Med bogen i hånden bliver læseren i stand til at planlægge, udføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer, der fremmer mundtlig og skriftlig sprogtilegnelse hos børn, unge og voksne med særlige behov.Hjemmesiden findes på adressen: www.dafolo.dk/sprogtilegnelse.
Har du nogensinde spekuleret på, hvad koblingen er mellem sprog og intelligens - og om det fx styrker dit barns læring at se fjernsyn? Tænker du på, hvordan det skal gå for dit barn, når det kommer i skole? Og på, hvad du kan gøre for at støtte dit barn i at udvikle sprog og gode forudsætninger for læsning og skrivning?Forældre er de mest betydningsfulde mennesker i børns liv, og det gælder også i forhold til den sproglige udvikling. De seneste års forskning viser, at der er en tæt sammenhæng mellem børns meget tidlige sproglige udvikling og deres udvikling af ordforråd og tilegnelse af læsning og skrivning i skolen. Sproget kommer ikke af sig selv, og med denne bog får du en praktisk guide til at støtte dit barn efter principperne i den nyeste forskning fra ind- og udland i sprogstimulering, leg og læring i hjemmet.For det skal være sjovt at bruge sproget – også når det driller!Dit barns sprog er skrevet til forældre til børn på 0-6 år og alle voksne, der er optaget af børns sproglige udvikling, og som ønsker viden om sprog, leg og læring.
Denne bog introducerer og diskuterer literacybegrebet generelt og i forhold til undervisningen i børnehaveklasse, 1. og 2. klasse. I bogens kapitler giver forskere og praktikere bud på, hvordan literacy kan forstås, praktiseres og kobles med læringsmål. Her er eksempler på pædagogisk praksis, som kan inspirere til egen praksis i forskellige fag og på tværs af fag, idet der er fokus på, at eleverne er aktive og meningsskabende i deres læring.Se indholdsfortegnelse og indledning til bogen'Samlet set giver Literacy og læringsmål i indskolingen et inspirerende dynamisk billede af, hvordan man kan forstå literacy i indskolingen i disse år på en måde, der gør en klogere på de fleste fag i skolen, samtidig med at der bliver knyttet an til de spændinger, der er i den nuværende målforståelse.' - Søren Eefsen, lektor i dansk ved professionshøjskolen UCC'Literacy og læringsmål i indskolingen er en fantastisk bog (...) Dette er en bog, der inspirerer på hver eneste side med teori og ikke mindst konkrete og let håndgribelige praksiseksempler.' - Nina R. Kledal, læsekonsulent'Spændende og inspirerende bog. Vigtig pointering af at literacybegrebet hører til i alle fag, så eleverne bliver dygtige til sprog i alle afskygninger. God blanding af teori og praksiseksempler.' - lektørudtalelse fra Dansk BiblioteksCenter'Bogens 11 kapitler indkredser de to centrale begreber literacy og læringsmål, og det er en indsigtsfuld bog for alle' - Folkeskolen- Læs resten af anmeldelsen her'Det er fra ende til anden en meget inspirerende bog set ud fra såvel den teoretiske som den praktiske synsvinkel.' – Børnehaveklasselederforeningen - Læs resten af anmeldelsen her
Grib et barn i sproglig knibe tidligt - og vær med til at ændre et liv!Tænk på barnets sprogudvikling som en kurv, der skal fyldes op med sprogbolde hver eneste dag. Lydlege er én bold, dialogisk læsning er en anden bold. Kurven er stor og skal fyldes helt - og de bolde, der skal være flest af, er samtalebolde.Husker du at smide bolde i alle børns kurv - hver dag?Denne bog handler netop om, hvordan man som pædagogisk personale i vuggestue eller børnehave dagligt kan have fokus på at fylde barnets sprogkurv op gennem et stærkt sprogarbejde, der fører til kvalitet i sprogmiljøet. Den er ment som en hjælpende hånd til pædagoger, ledere, pædagogiske konsulenter og kommunale ledere, der med udgangspunkt i bogen kan overveje, om sprogarbejdet i deres lokale virkelighed er stærkt nok, eller om der skal justeringer til.Bogen er skrevet af et stærkt makkerpar. Helle Iben Bylander og Trine Kjær Krogh har i en årrække arbejdet inden for børnesprogsområdet med blandt andet undervisning, kurser og konferencer for pædagoger, lærere, sprogvejledere og logopæder. Sammen har de oversat og skrevet flere bøger og artikler inden for sprog og pædagogik.
Den tidlige sprogudvikling får ofte betydning for, hvordan både tale- og skriftsproget udvikler sig hos barnet senere i livet, og den kan endda indvirke på barnets udvikling af sociale kompetencer. Pædagoger og andre fagpersoner spiller en central rolle i denne sammenhæng, da de ofte er de første, der får øje på forsinkelser eller andre afvigelser i sprogudviklingen. I denne bog har forfatterne valgt at sætte fokus på 2-årsalderen, fordi man allerede fra dette tidspunkt har et ret solidt grundlag for at vurdere, om barnets sprog er alderssvarende. De gennemgår, hvordan en typisk sprogudvikling ser ud i denne alder, hvad der er typiske tegn på et forsinket sprog samt hvilke materialer, som pædagoger, sprogpædagoger, konsulenter og logopæder har til rådighed, når de skal udrede en 2-årig. Herudover kigger de på væsentlige miljømæssige faktorer, som kan styrke det sprogpædagogiske arbejde i vuggestuen, bl.a. hvordan leg kan understøtte sprogudviklingen. Endelig beskæftiger de sig med, hvordan man kan udvikle handleplaner og et produktivt samarbejde med forældre.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.