Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
I 2022 kan dronning Margrethe fejre sit 50-års regentjubilæum. I sit virke som regent har hun mødt et hav af mennesker og haft stor indflydelse på Danmark såvel som på den enkelte dansker. I Skal man neje? gives ordet til nogle af de mennesker, som har haft dronning Margrethe inde på livet. Til sammen tegner historierne et kærligt portræt af Danmarks dronning.Læs blandt andet om, hvordan det var for Søren Thomassen at stå i livgarden den iskolde januardag, da Kronprinsesse Margrethe blev udnævnt til dronning. Eller hvordan den unge gymnasieelev Johanne Juul Olsen fra Sydslesvig inspirerede dronningen til at bruge et nyt ord i sin nytårstale. Læs også om Lis Christensen, der kan kalde sig kongelig hofleverandør af gravhunde og find ud af om det lykkedes Knud Romer endelig at få Ingahild Grathmers autograf.
De danske sygeplejersker på Jutlandia gjorde en kolossal forskel for tusindvis af krigsofre under Koreakrigen. Alligevel er deres rolle i krigen og på skibet endnu ikke blevet beskrevet."Jutlandia – krig, kald & kærlighed" giver stemme til de sygeplejersker, som gik forrest og var med til at sætte en ny standard for nødhjælp i krigsramte lande. Gennem dagbogsnotater og private fotos får vi et unikt indblik i, hvordan det var at være ombord på Jutlandia under ekspeditionen til Koreakrigen i 1951-53. Og hvordan flere af sygeplejerskerne fandt kærligheden i det fjerne.Helle Juhl (f. 1957) er journalist, forfatter og foredragsholder og har siden 2008 udgivet en lang række kulturhistoriske bøger og biografier med fokus på især kvindehistoriske emner og landbokulturen. Blandt hendes seneste udgivelser er de to anmelderroste bøger "Kvindernes verden. Hjemmene på Hjerl Hede" (2020) og "Barndom på landet. Erindringer fra efterkrigstidens Danmark" (2020).
Jutlandia - Krig, kald og kærlighed beretter om de danske sygeplejersker, der ydede humanitær bistand under Korea-krigen på hospitalsskibet Jutlandia fra 1951-53. Sygeplejerskerne gjorde en kolossal forskel for tusindvis af krigsofre, men deres rolle i krigen og på skibet er ikke tidligere blevet beskrevet. Jutlandia - Krig, kald og kærlighed giver stemme til de sygeplejersker, der gik forrest og var med til at sætte en ny standard for nødhjælp i krigsramte lande.Jutlandia - Krig, kald og kærlighed giver et unikt indblik i livet ombord på det flydende hospital, både hvad angår krigens rædsler, kaldet til sygeplejegerningen, men også kærligheden. Der kom nemlig hele 16 ægteskaber ud af Jutlandia-ekspeditionen.Bogen indeholder private fotos og dagbogsnotater fra sygeplejerskerne, som ikke tidligere har været publiceret.Udsnit fra sygeplejerske Gyde Rudbecks dagbog:Søndag d. 30/11-52Stille søndag. 1. søndag i advent. Der kom kun et par helikopterpatienter, hvoraf den ene var en dreng på syv med polio. Der var åndedrætsparese, og der blev straks gjort en trachteotomi, men kl. 1 om natten døde drengen. Måske var det også det bedste.
I Barndom på landet tager Helle Juhl i selskab med ti repræsentanter for de første efterkrigsgenerationer - alle født og opvokset på landet - på tur i et univers uden daginstitutioner, Aula og børnekonvention. Men med så meget andet.Helle Juhl har interviewet de medvirkende om deres opvækst på landet og tegner med deres anekdoter og historier et smukt tidsbillede af, hvad det indebar at vokse op på landet i de første årtier efter krigen. De fleste af dem kan berette om endeløse timer med roehakning og jordbærplukning og avisudbringning i al slags vejr. At vokse op på landet betød frisk luft, højt til himlen og et liv i tæt kontakt med naturen. Men som fortællingerne viser, var der også barske forhold på landet, hvor dødsfald og traumatiserende oplevelser skulle ties ihjel. Krisehjælp og sorggrupper fandtes hverken i praksis eller i Den danske Ordbog.Bogen kommer i flot udstyr og er rigt illustreret med billeder fra 1950?erne og 1960?erne. Bogens medvirkende er: Arne Rolighed, Nina Smith, Bente Scavenius, Johannes Værge, Connie Kruckow, Carsten Knudsen, Bodil Glistrup Thomsen, Erik Haldan, Bente Svensson og Arne Jeppesen.Helle Juhl, f. 1957, journalist, cand. public., foredragsholder og forfatter til flere historiske bøger om kvinde- og familieliv. Hun er desuden mor og mormor og bor med sin mand på en gård i Sdr. Bjert ved Kolding.
Ingen af bygningerne på Hjerl Hedes Frilandsmuseum havde eksisteret uden kvinders medvirken. Alligevel har deres kulturhistorie fortonet sig bag mændenes mere aktive og udadvendte historie, og landbrug, håndværk og tidlig industrialisering har trumfet husholdning og hjemlige sysler.Det råder KVINDERNES VERDEN - HJEMMENE PÅ HJERL HEDE bod på ved at levendegøre kvindernes verden i en række af museets hjem, der tilsammen repræsenterer 300 års historie. I bogen møder man Vinkelgårdens herredsfogedkone i 1600-årenes dyrkningsfællesskab, bondekonen på udflyttergården Hedegården efter 1700-årenes landboreformer, lærerkonen fra Hinge Skole i årene efter skoleloven fra 1814, Klitgårdens bonde- og fiskerkone i enevældens sidste år før Junigrundloven fra 1849, krokonen på Skovsgårde Kro i årene efter tabet af Sønderjylland i 1864, præstefruen i Nørre Årslev Præstegård i vækkelsernes og de folkelige bevægelsers storhedstid op mod århundredskiftet, husmandskonen på Skovgården under de tidlige mellemkrigsårs husmands- og husmorbevægelse og købmandskonen fra Svinsager i kriseårene op mod Besættelsen.Bogen er rigt illustreret med fotografier fra hjemmene på Hjerl Hede.
At være husbestyrerinde var førhen en udbredt, levevej for enlige kvinder. Men i takt med kvindernes forbedrede adgang til uddannelses- og arbejdsmarkedet var et kapitel i kvindehistorien ved sin ende. I bogen fortæller ni forskellige kvinder om deres liv og skæbne som husbestyrerinde.
FRØKEN KRISTINE MARIE JENSEN (1858-1923) var ugift husbestyrerinde. Bag disse nøgterne data om et tilsyneladende anonymt kvindeliv gemmer sig intet mindre end et begreb og et ikon: Frøken Jensen. Forfatteren til Danmarks mest kendte kogebog, madskribent i datidens aviser og ugeblade og trofast husbestyrerinde og reservemor i den københavnske borgerskabsfamilie, Melchior, hvis yngste søn, Lauritz, hun understøttede økonomisk i hans tidlige karriere som operasanger. DA FRØKEN JENSEN BLEV MODERNE er et portræt af en tid og en epoke, som på mange måder varslede den moderne, danske madkultur. Og samtidig en fortælling om en fremsynet og kreativ kvinde, der formåede at forene de forskellige roller i sin tilværelse. Som trådte ud af klunkegardinernes skygge og ind i Københavns forlags-, medie- og erhvervsliv og fik skabt sig en livslang karriere som madskribent. HELLE JUHL er freelancejournalist, foredragsholder og forfatter til flere bøger om husbestyrerinder, husmødre og livet på landet.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.