Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Denne bog handler om legen, om legeuniverser, legeanstrengelser, legematerialer, legedrømme og legemodet. Ønsket med denne bog er at vise dimensioner ved legen, der muliggør, at de bedste betingelser kan etableres for legen, så alle mennesker kan få mulighed for at skabe, eller blive ved med at skabe, legeuniverser. Hvad enten du er pædagog, lærer, forælder, museumsformidler eller engageret i at planlægge foreningslivsaktiviteter, kan du bruge bogen til at skabe gode rammer for et legende liv.
Magasinet I børnehøjde er uafhængigt og udgives af Dafolo. Magasinet formidler praksisnær pædagogisk viden til alle de pædagoger, dagplejere, ledere og faglige fyrtårne, som hver dag arbejder for at styrke kvaliteten af vores dagtilbud til gavn for alle børn.Vi vil gerne sammen med andre bidrage og inspirere, så børn, unge og voksne har lige muligheder for at lære, trives og være, og derfor er artiklerne i øjenhøjde med de professionelles daglige praksis og omhandler den nyeste viden og udvikling på det pædagogiske område.Bag magasinet står både en redaktionsgruppe og en baggrundsgruppe bestående af fagpersoner fra det pædagogiske videns- og praksisfelt. Sammen sikrer vi, at magasinet altid omhandler de mest aktuelle temaer og emner i den pædagogiske virkelighed, for eksempel den styrkede pædagogiske læreplan, kvalitet i dagtilbud, stærke læringsmiljøer, en øget evalueringskultur, et styrket børneperspektiv, øget fokus på leg og udviklingen af professionelle læringsmiljøer, hvor faglig refleksion og videndeling er i højsædet.Redaktionen består af:Anne Merethe Løvmose, Børne- og ungechef i Aarhus KommuneTrine Venbjerg Hansen, Afdelingsleder i Afdeling for Dagtilbud og Skoler hos Vordingborg KommuneDafolos dagtilbudsredaktion (forlagsredaktørerne Esben Klange, Mette Johnsen Elbeck, Astrid Hjorth Balle)Sophie Ellgaard Soneff, redaktionschef og ansvarshavende redaktørMagasinet udkommer digitalt fire gange om året i marts, juni, september og december. Som medlem af vores pædagogiske klub I børnehøjde får du magasinet tilsendt gratis hver gang, det udkommer. Du kan læse mere om medlemskab her. Magasinet sælges også i løssalg som e-magasin. Dette nummer af magasinet "I børnehøjde" indeholder følgende artikler:Redaktionel indledningPå sporet af en legefaglighedAf Mathias PoulsenLegen er livets generalprøveAf Nanett BorreInterview: Leg, kreativitet og læring - pædagogers oprør med institutionslogikker og forsigtighedskulturForslag til vilde legeLegeværdi - nu of for fremtidenAf Helle Marie SkovbjergAnmeldelse af "Børns hjerner"
Denne bog sætter fokus på digital produktion som en stærk læringsform, der faciliterer og kvalificerer elevernes læring. Eleverne producerer digitale produkter med den hensigt at tilegne sig en fag- og/eller tværfaglighed. Begrebet produktion omfatter både processen og selve artefaktet, der bliver produceret. I digitale produktionsprocesser arbejder eleverne iterativt, de udvikler ejerskab til produktionen og fastholder selv deres læreprocesser.Bogen viser, hvordan eleverne anvender it til at strukturere og organisere deres arbejde, og hvordan it eksternaliserer elevernes viden og refleksioner i flere modaliteter. I bogen fremhæves, hvordan elevernes kollaborative tilgange, videndeling med hinanden og uformelle lege- og læringstilgange kan understøtte læring og kreativitet. Bogens kobling mellem digital produktion og didaktiske tilgange er også brugbar i et inklusionsperspektiv.Bogen præsenterer en række modeller for didaktisk rammedesign og evalueringspraksisser, som lægger op til, at læreren tilrettelægger og agerer, så eleverne lærer at tænke og handle didaktisk og arbejde selvstændigt. Det betyder, at eleverne organiserer og planlægger egne læreprocesser, og de inddrages i målsætning, evaluering og valg af digitale ressourcer. Modellerne for didaktisk rammedesign og evalueringspraksisser er baseret på et omfattende forsknings- og udviklingsprojekt, som er gennemført på fem skoler og med ca. 800 elever.Bogen henvender sig til forskere, lærere i folkeskolen, undervisere på læreruddannelsen, lærerstuderende, skolepædagoger, pædagogiske konsulenter og fagkonsulenter.Omtale af bogen'Kapitlerne indeholder gode beskrivelser af elevers (sam-)arbejdsprocesser og fremstillinger, som ledsages af vedkommende refleksioner elevernes samarbejde, arbejdsformer og læringsudbytte. (...) For en tidligere dansklærer er kapitler som Kollaborative online skriveprocesser og Nye deltagelsesformer - et fagligt inklusionspotentiale særlig inspirerende at læse, og de giver idéer til fornyelse af skrivedidaktikken. I disse afsnit giver bogens forfattere konkrete bud på inddragelse af it-programmer (jeg kendte fx ikke inkle-writer), skriveopgaver (grenfortællinger) og analyseredskaber i forhold til elevernes deltagelsesgrad (elevdeltagelsesprofiler).' - Læsepædagogen
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.