Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Lærerens kommunikation er en studiebog til arbejdet med praktik i læreruddannelsen. Bogen anskuer kommunikation og kommunikativ kompetence som et omdrejningspunkt i praktikken, og med dette afsæt tilbyder den indsigt og analyseredskaber til arbejdet med den studerendes kommunikative funktioner i undervisningen, herunder arbejdet med videooptagelser af den studerendes undervisning. I Lærerens kommunikation integreres to former for kommunikationsteori: kommunikationspsykologi og retorik. Ved at sammenflette de to traditioner skabes der et nuanceret grundlag for at forstå og udvikle lærerens kommunikative funktioner, og samtidig udformes der et observations- og øvelsesrepertoire i studiet af praktikkens tre kompetenceområder, som man som studerende kan drage nytte af. Lærerens kommunikation henvender sig både til studerende, praktiklærere på skolerne og praktikvejledere i læreruddannelsen, og bogen kan tillige finde anvendelse i flere af læreruddannelsens fag, i undervisningsfagene og inden for moduler i Lærerens Grundfaglighed
I dette hæfte fremstiller Inger Maibom og Henrik Balle Nielsen dansklærerens kompetencer inden for området Læsning og læseundervisning i 1.-6. klasse. Forfatterne viser, hvordan teoretisk viden om læseprocesser og læseudvikling kan anvendes i den konkrete undervisning i læsning, herunder i krydsfelter mellem læringsmål, metoder og læremidler. Eksempelvis kan dansklæreren med fordel undervise i ordafkodning med nogle læremidler og undervise i sprog- og tekstforståelse med andre læremidler. Ordafkodning og tekstforståelse er hver for sig og i sammenhæng afgørende komponenter i læsning, som der skal undervises eksplicit i. Hæftet formulerer et tilbageblik på udviklingen i teorier om læsning og læseundervisning og fokuserer på formidling af ny, aktuel forskningsviden. Læseundervisningen skal skabe grundlag for, at eleven kan tilegne sig en lang række læsestrategier med udgangspunkt i sprog og kognition. Hæftet diskuterer i øvrigt en række evalueringsformer til brug for vurdering af elevernes læseudvikling, herunder løbende og summativ evaluering. Kapitlet afsluttes med en række studieopgaver inden for relevante områder i læsedidaktik. Hæftet er et særtryk af et kapitel fra serien Lærerprofiler i dansk. Serien, som omfatter tre bind, introducerer til det nye danskfag i læreruddannelsen (2013), herunder de i alt otte kompetenceområder for hhv. 1.-6. klassetrin og 4.-10. klassetrin.
Bogen introducerer til de fire studiekompetenceområder, der knytter sig til undervisningen i folkeskolen. Fokus ligger på 1.-6. klassetrin.Gennem fire eksemplariske nedslag sigter bogen mod at inspirere til fortsatte studier af faget på egen hånd, hvor den studerende selv skaber sin faglige profil med henblik på siden at kunne tilrettelægge, begrunde og udvikle egen danskundervisning i skolen.Hvert kapitel præsenterer central forskningsbaseret viden og der gives løbende eksempler på analytisk tekstarbejde, som på en gang er teoretisk forankrede og med et udblik på fagdidaktiske overvejelser. Endelig rummer hvert af de fire kapitler forslag til videre læsning samt studieopgaver med forslag til fx læremiddelanalyser, casestudier, udarbejdelse af studieprodukter, vejledninger, mm.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.