Books by Henrik Bang

Michel Foucault (1926-1984) analyserer enheden af suverænitet, disciplin og normalisering for at styre 'input-politikken' samt enheden af statsræson, 'governmentality' og praktisering af frihed i 'output-politikken'.Michel Foucault diskuteres i reglen altid som filosof, sociolog, historiker, diskursteoretiker, mv. Mærkeligt nok eksisterer der ikke et billede af Foucault som politolog, selv om begreber om magt og styring spiller en afgørende rolle i hans forfatterskab. En væsentlig forklaring er nok den snævre mainstream-politologiske opfattelse af politik som studiet af formelle institutioner. Foucault har altid hævdet, at politisk praksis og politisk autoritet rækker langt videre end til lovens legitime herredømme. I sine sidste leveår fokuserede Foucault stadig mere på betydningen og relevansen af 'det politiske' for strukturering og eksistensen af et samfund. Denne udmøntes i en analyse, der centreres omkring enheden af suverænitet, disciplin og normalisering for at styre 'input-politikken' samt enheden af statsræson, 'governmentality' og praktisering af frihed i 'output-politikken'.

David Easton (1917 - ) er amerikansk-canadisk politolog. Takket være Erik Rasmussens 'Komparativ Politik I+II har David Easton fået status som dansk politologis gudfar. Den politiske systemmodel har siden 1960erne fået karakter af børnelæredom og mange politologer, der benytter sig af Eastons politiske systemsprog, er nok ikke klar over, at Easton er ophavsmanden til deres sondringer imellem krav og dagsordener, ledvogtere (gate-keepers) og beslutningstagere, outputs og outcomes, diffus opbakning og specifik støtte mv. Alligevel er Eastons politiske teori så godt som ukendt, fordi den allerede i de tidligere 1960'ere fik prædikatet parsoniansk, elitær og med fokus på, hvordan centrale politiske aktører skaber opbakning omkring det politiske system med henblik på at opretholde den sociale orden.