Books by Henrik Hertz

Den vege plantageejersøn Georg kommer for skade at forelske sig i Marguerite Hoqueville, en "frifarvet" - dvs. et barn af en hvid fader og en farvet moder, som efter datidens lovgivning var fri, men i øvrigt havde ret begrænsede rettigheder, og var foragtet af den hvide danske overklasse på de vestindiske øer - til hans dominerende og stærkt klasse- og racebevidste moders store misfornøjelse. Da samme gennem flere år har arbejdet hen mod et ægteskab mellem sønnen og en kølig løjtnantsdatter, Heloïse Carstens, benytter hun ethvert til rådighed stående middel - lige indtil mordforsøg! - for at tvinge Georg til at rette ind.Det gør han da også, efter at moderen har fået ham væk fra St. Croix og Marguerite - men så viser sig, at forholdet til den frifarvede har haft følger.

Mange år efter Henrik Hertz’ død samlede Det Hertz’ske Bogtrykkeri en lang række af forfatterens bedste og mest repræsentative tekster for at hylde ham og hans samtid. I bogen møder vi blandt andre hr. Thomsen, der en dag ser en ung pige, som han bliver overbevist om er hans ungdomskærligheds datter. Han følger efter hende, og da han øjner en mulighed for at blive en del af hendes kreds, kan han ikke lade være med at slå til.Henrik Hertz (1797 el. 1798-1870) var en dansk digter, dramatiker og tidsskriftsredaktør. Han var en nær ven af to af datidens største teaterpersonligheder, ægteparret Johan Ludvig og Johanne Luise Heiberg. Henrik Hertz er mest kendt for komedien "Sparekassen" og den romantiske tragedie "Svend Dyrings Huus".

De tre lystspil i Henrik Hertz‘ samling er udgivet på hundredeåret for forfatterens fødsel af Poul Hertz. Samlingen består af et af Henrik Hertz‘ mest kendte skuespil "Sparekassen eller Når enden er god, er alting godt", "De fattiges dyrehave" og "Amors Geniestreger", der er skrevet på vers.Henrik Hertz (1797 el. 1798-1870) var en dansk digter, dramatiker og tidsskriftsredaktør. Han var en nær ven af to af datidens største teaterpersonligheder, ægteparret Johan Ludvig og Johanne Luise Heiberg. Henrik Hertz er mest kendt for komedien "Sparekassen" og den romantiske tragedie "Svend Dyrings Huus".

Henrik Hertz‘ "Romantiske skuespil" består blandt andet af et af hans mest kendte værker "Svend Dyrings huus" om jordejeren af samme navn, der har spillet en stor rolle i at forsvare riget, da det så allermest sort ud. Herudover indeholder samlingen skuespillene "Svanehammen" og "Kong Renés datter", der fører beskueren med til en smuk dal i Provence i Frankrig.Henrik Hertz (1797 el. 1798-1870) var en dansk digter, dramatiker og tidsskriftsredaktør. Han var en nær ven af to af datidens største teaterpersonligheder, ægteparret Johan Ludvig og Johanne Luise Heiberg. Henrik Hertz er mest kendt for komedien "Sparekassen" og den romantiske tragedie "Svend Dyrings Huus".

Hermione er malerinde og har udviklet et betydeligt talent. Da hendes kæreste, Frederik, som er arkitekt, vender hjem fra en længere udlandsrejse, kan de umiddelbart ikke mere finde hinanden. Han ser overhovedet ikke hendes talent, er utilfreds med hendes påklædning, og er en overgang mere interesseret i naboens kæreste, og et rygte spreder sig. Dette rygte får tilsidst yderst alvorlige konsekvenser.

At læse en vaudeville er vildt!"Politivennen" er den tids Facebook.”I denne vinter ligger mellem isbunkerne halm, aske, fejeskarn og på et par steder menneskelige ekskrementer. … Man skulle tro, denne gade havde privilegium på svineri, ikke adel.”Det er en beskrivelse af Adelgade, som en af byens borgere her kommer med i Politivennen i 1845. Politi­vennen er et københavnsk ugeblad, der udkom i årene 1798 til 1846 og rummer kommentarer og klager fra det voksende borgerskab over den uorden, der hersker i det københavnske byrum. Det kan som her være klager over uhumske forhold i gader og stræder, eller det kan være klager over stinkende rendestene, dårlig brolægning og gadebelysning. Det kan også være klager over omkringfarende hunde, der skræmmer børn og voksne, nærgående prostituerede og frække drenge, der generer byens borgere.Lettere omformet til nutidig skrive/stavemåde.

Kong Renes datter er blevet blind efter at hun som barn har oplevet en chokerende ildebrand. Da hun bliver voksen og skal giftes vil kongen forsøge at helbrede hende, og har i den anledning engageret en dygtig arabisk læge. Men i alle disse år hvor datteren har været blind, har hun dannet sig sin egen verden inde i hovedet, hvor alt er godt og smukt; hun ved slet ikke at hun er blind - er det derfor ikke farligt, at gøre hende seende og dermed delagtiggøre hende i verden som den virkelig ser ud? Vi ved alle, at det ikke mere er moderne at læse skuespil - (måske fordi skuespil slet ikke udgives mere?) og detteher er ovenikøbet ret gammeldags i sin sprogbrug - men prøv nu alligevel, tro mig, det kan betale sig at gøre forsøget!

Andet bind af Henrik Hertz‘ udvalgte skuespil indeholder blandt andet det populære lystspil "Amors genistreger", hvor vi møder en gammel oberst, der har lovet sin datter væk til sin gode vens søn. Hans datter er derimod ikke med på at blive giftet bort på den måde, og sammen med sin søster og en god ven giver hun sig til at lægge en plan for at forpurre tvangsægteskabet. Udover "Amors genistreger" indeholder samlingen skuespillet "Den yngste".Henrik Hertz (1797 el. 1798-1870) var en dansk digter, dramatiker og tidsskriftsredaktør. Han var en nær ven af to af datidens største teaterpersonligheder, ægteparret Johan Ludvig og Johanne Luise Heiberg. Henrik Hertz er mest kendt for komedien "Sparekassen" og den romantiske tragedie "Svend Dyrings Huus".

Det fjerde bind af Henrik Hertz‘ udvalgte skuespil indeholder blandt andet lystspillet "De Fattiges Dyrehave", hvor vi møder kasketmager Conradsen, der forsøger at forhindre sin unge datter Elisa i at mødes med ambassadesekretær Frederik Chatelet, som han ikke mener har reelle hensigter over for datteren. De to unge skal mødes i Dyrehaven, men Conradsen tager i stedet sin datter med til "De Fattiges Dyrehave", som er et billigt og lurvet forlystelsessted på Østerbro. Men farens ihærdige forsøg på at skille de to ad, kan ikke hamle op med skæbnens insisteren på at føre dem sammen. Udover "De Fattiges Dyrehave" indeholder samlingen skuespillene "Fristelsen", "Tonietta" og "Besøget i København".Henrik Hertz (1797 el. 1798-1870) var en dansk digter, dramatiker og tidsskriftsredaktør. Han var en nær ven af to af datidens største teaterpersonligheder, ægteparret Johan Ludvig og Johanne Luise Heiberg. Henrik Hertz er mest kendt for komedien "Sparekassen" og den romantiske tragedie "Svend Dyrings Huus".

Det tredje bind af Henrik Hertz‘ udvalgte skuespil indeholder blandt andet et af hans mest kendte lystspil "Sparekassen". Her møder vi den godmodige og sympatiske købmand Skaarup, hvis forretninger kun går ned ad bakke. Da han ved et lykketræf vinder den største gevinst i Klasselotteriet, tror han, at alle hans families problemer med dette trylleslag er overstået – men der tager han fejl.Udover "Sparekassen" indeholder samlingen "Audiensen", "Indkvarteringen" og "Kong Renés datter".Henrik Hertz (1797 el. 1798-1870) var en dansk digter, dramatiker og tidsskriftsredaktør. Han var en nær ven af to af datidens største teaterpersonligheder, ægteparret Johan Ludvig og Johanne Luise Heiberg. Henrik Hertz er mest kendt for komedien "Sparekassen" og den romantiske tragedie "Svend Dyrings Huus".

Ninon de Lenclos er en berømt og ombejlet fransk kurtisane. Da hun som ganske ung føder en søn, kan hun ikke vedkende ham som sin egen, og han vokser op blandt fremmede uden at kende sin sande herkomst. Hverken mor eller søn er derfor klar over slægtskabet, da den unge mand bliver Ninons allermest hengivne og renhjertede tilbeder."Ninon" er Henrik Hertz mest rendyrkede tragedie. Bind 1 af Henrik Hertz‘ "Udvalgte skuespil" indeholder desuden den romantiske tragedie "Svend Dyrings Huus".Henrik Hertz (1797 el. 1798-1870) var en dansk digter, dramatiker og tidsskriftsredaktør. Han var en nær ven af to af datidens største teaterpersonligheder, ægteparret Johan Ludvig og Johanne Luise Heiberg. Henrik Hertz er mest kendt for komedien "Sparekassen" og den romantiske tragedie "Svend Dyrings Huus".

Ninon de Lenclos er en berømt og ombejlet fransk kurtisane. Da hun som ganske ung føder en søn, kan hun ikke vedkende ham som sin egen, og han vokser op blandt fremmede uden at kende sin sande herkomst. Hverken mor eller søn er derfor klar over slægtskabet, da den unge mand bliver Ninons allermest hengivne og renhjertede tilbeder."Ninon" er Henrik Hertz’ mest rendyrkede tragedie.Henrik Hertz (1797 el. 1798-1870) var en dansk digter, dramatiker og tidsskriftsredaktør. Han var en nær ven af to af datidens største teaterpersonligheder, ægteparret Johan Ludvig og Johanne Luise Heiberg. Henrik Hertz er mest kendt for komedien "Sparekassen" og den romantiske tragedie "Svend Dyrings Huus".

"Et og andet om skuespillerens kunst" er en samling af den store teaterkender og dramatiker Henrik Hertz‘ artikler og anmeldelser, der ellers kun har været offentliggjort i hans eget tidsskrift. Som titlen antyder, fortæller teksterne om forskellige sider af skuespillerens arbejde og den danske teaterverden i 1800-tallet.Henrik Hertz (1797 el. 1798-1870) var en dansk digter, dramatiker og tidsskriftsredaktør. Han var en nær ven af to af datidens største teaterpersonligheder, ægteparret Johan Ludvig og Johanne Luise Heiberg. Henrik Hertz er mest kendt for komedien "Sparekassen" og den romantiske tragedie "Svend Dyrings Huus".

WORK IS IN FRENCH This book is a reproduction of a work published before 1920 and is part of a collection of books reprinted and edited by Hachette Livre, in the framework of a partnership with the National Library of France, providing the opportunity to access old and often rare books from the BnF's heritage funds.

Henrik Hertz var og er mest kendt for sine mange skuespil, men mellem år og dag udsendte han også et par romaner og et - ret beskedent - antal noveller, hvoraf vi tidligere har udgivet den De frifarvede og fire fortællinger fra hans kortlivede ugeskrift "Ugentlige Blade" (1859-60). Endnu en række titler fremgår af forfatterens egne optegnelser og andetsteds. Dem har vi samlet her:Den påtrængende: Det er sommer 1809 og Danmark og Sverige ligger til en afveksling i krig. Det forhindrer dog ikke den pæne, borgerlige familie Neermann i at tage på skovtur til Charlottenlund medsamt døtrenes forloveder og anhang. Men pludselig forøges selskabet med en vis Ernest, som man først tror er en bekendt af en af selskabet. Da det viser sig, at han egentlig ikke er bekendt med nogen, og pludselig er forsvundet med den yngste datter, så er fanden løs. Men ingen kan rigtig bekvemme sig til at bede den påtrængende unge mand om at forsvinde. Hvem er han, og hvad vil han egentlig?Købmandsbetjenten: En lille historie om, hvordan rigdom opnået ved bedrag fordærver bedrageren.Den gerrige i Balsora: En fortælling i arabiske omgivelser om en fattig mand og en nærig mand, og om hvordan den nærige mand beværter den fattige med det bedste han kan skaffe.Frants Mandius: Historisk novelle om præstesønnen Frants Mandius fra Ærøskøbing, der drog til København for at studere teologi, men ved skæbnens ugunst blev inddraget i Den Skånske Krig 1675-1679 som svensk soldat.Et blad af en ung digters debut: Den unge, nylig debuterede poet Julius Vestmann har store forventninger til sin omverdens reaktioner på hans nye digtsamling. Den øjeblikkelige berømmelse lader dog vente på sig.De forlorne krøller: Da enken fru Holm og hendes børn kommer fra provinsen på et længere besøg i København, lader fruen sig overtale af den veninde, de bor hos, til at lade sig "forynge" ved at anlægge forlorne krøller mm. Hun bliver imidlertid så forynget af krøllerne, at hun bliver rival for både husets datter og husets frue.Grynmøllen: Da den lille Antons fader dør og ikke efterlader sig andet end gæld, kommer han ved et tilfælde i pleje hos den venlige og veldædige fru Martini, som senere, da han når skelsår og alder, får ham skaffet ansættelse hos en rig, omend noget excentrisk grynmøller. Mølleren tilbyder en løn af én pose gryn årlig, hvad Anton finder noget i underkanten. Men det er ikke helt almindelige "gryn", der males i møllen.Plejedatteren: Godsejer Lindaa har - af grunde, han ikke helt selv kan gøre sig rede for - forskaffet sig en plejedatter, Judithe, det voldsomt charmerende afkom af en fordrukken københavnermadamme. Judithe er egentlig en skarnsunge, løgnagtig og hævngerrig, men bliver alligevel altid tilgivet, og da hun vokser til, får hun uden nogen særlig indsats alle og enhver - fra forpagtersønnen på nabogården til den halvgamle baron Løvenhjelm - til at forelske sig i sig.Den adelige: Arthur Armand er søn af en fabriksbestyrer et sted i Bretagne omkring 1770. Faderen virker indesluttet og tilbageholdende, men har tilsyneladende kendt bedre dage, og sørger for, at Arthur kommer på en skole, der også frekventeres af den lokale adels sønner. Skoletiden præges af konflikter med de adelige, og da Arthur tilmed forelsker sig i en adelig pige, der er bestemt for hans ærkefjende Victor, går det helt galt.Margrethes friere: Den kønne og intelligente Margrethe har mange bejlere, og afviser dem alle. Da endelig rektoren ved universitetet, en distræt, pedantisk og let pukkelrygget herre, lægger billet ind, mener Margrethes søster dog, at nu må det være nok - sådan en mand afviser man ikke. Margrethes begejstring kan dog være på et ret lille sted - især da hun finder ud af, at den gode rektor end ikke skriver sine kærlighedsbreve selv, men lader sin unge famulus om den side af sagen.Redouten: En fortælling om, hvordan den små Clara kommer til teatret - men egentlig nok så meget et polemisk indlæg for skuespilkunstens fortræffeligheder frem for andre af teatrets kunstarter.Tevandsknægten: Under et besøg i det jyske træffer fortælleren proprietær Vestervig, som bebor en hyggelig, velholdt og veldrevet gård. Nogle år senere kommer han atter til den samme egn, og opsøger Vestervig, men finder gården og bedriften i forfald og Vestervig ødelagt af druk og kortspil. Han forlader hurtigt stedet i væmmelse. Hvad er historien bag dette hastige forfald?

Henrik Hertz’ eneste roman. ”Stemninger og tilstande”, udkom i 1839. Det er en meget omfangsrig bog, og dens mange forviklinger og afsluttende række af lykkelige bryllupper vil næppe kunne interessere så mange læsere i dag.Men der er en anden grund til at beskæftige sig med bogen. Den er en nøgleroman. I bogen optræder Søren Kierkegaard, HC Andersen og kritikeren PL Møller, som Hertz så dem på et tidspunkt, hvor de endnu ikke var blevet så berømte, som de senere blev

"De frifarvede" var i Dansk Vestindien de mennesker af blandet europæisk-afrikansk afstamning, der ikke var slaver, men i mange tilfælde selv slaveejere, men som på grund af deres afstamning alligevel var udsat for de hvides fordomme. Henrik Hertz har en fin forståelse for forholdet mellem forskellige folkegrupper og skildrer i "De frifarvede" en ung hvid mand, der elsker en "frifarvet" kvinde, selv om hans mor gør alt, hvad hun kan, for at forhindre forbindelsen.Den lange novelle "De frifarvede" udkom i 1836 som del af "nytårsgaven" "Kærligheds veje". Den er i 1998 genudgivet af Dansk Vestindisk Selskab og præsenteres hermed i forbindelse med 100 års dagen for Danmarks salg af De vestindiske Øer.

Spændvidden i Hertz' lyriske produktion stor. Hertz' digtekunst omfatter rene lyriske stykker, selvbiografiske og bekendende digte, skæmtende rimbreve, rolledigte, satirer og fortællende digte, hvoraf flere er nordisk-mytologiske af karakter. Også i hans lyrik fornemmer man dramatikerens Hertz' sans for absurde situationer og besynderlige figurer. Det ser man fx i showstykket „Skriftemaalet“, hvor den ærværdige pater Joseph er villig til at lade enhver synd passere, blot der bedes lidt bønner og foræres stadig større mængder vokslys til klosteret. Men da det afsløres, at alle skriftebarnets synder er begyndt med, at han af nød og sult har stjålet en kapun fra den ærværdige pater selv, er det slut med syndsforladelsen.Blandt de "kendteste af Hertz' poetiske arbejder den korte digtkreds „Erindringer fra Hirschholm“ (1832), der består af „Posthuset i Hirschholm“, „Billardet i Hirschholm“ og „Hyacintherne“. Digtenes baggrund er det førnævnte ferieophold med ægteparret Heiberg, hvor bl.a. deres fælles Bellman-interesse udgjorde en del af underholdningen, og digtkredsens to første digte er da også skrevet på strofeformer hentet i Fredmans Epistler. Bellmans erotiske frimodighed er stærkt dæmpet hos Hertz, men blandingen af vemod og letsind, den stilistiske elegance og sansen for antydningen og detaljen deler Hertz med Bellman. Centralt i digtene står Johanne Luise Heiberg, der opfattes i et idyllisk skær med strejf af en kun halvt udtalt erotik. "(Dansk Litteraturs Historie)

Højdepunktet af Hertz' komediedigtning er Sparekassen, der blev opført første gang 26. maj 1836. I begyndelsen var hverken skuespillerne eller publikum videre begejstrede for stykket, men efterhånden opnåede det stor popularitet og var gennem mange år et af de hyppigst opførte stykker i Danmark.Sparekassen udspiller sig i biedermeierstuens nære og fortrolige rum og åbnes med et familieskænderi hos den fallerede købmand Skaarup om anvendelsen af en mindre arv på 300 rigsdaler. Skaarup selv ønsker at sætte dem i banken, men han kan ikke sætte sin vilje igennem. Hvert af familiemedlemmerne vil bruge pengene på sig selv, og forvirringen er så total, at Skaarup, da støvet har lagt sig, er blevet overtalt til at købe et lod i klasselotteriet. Den tåbelige investering synes i første omgang at bære frugt, da det pludselig forlyder, at de har vundet den svimlende sum af 50.000 rigsdaler. Uden sikkerhed giver de sig til at gøre store indhug i pengene og bliver pludselig populære i borgermiljøet.I mellemtiden er plejesønnen Nicolai vendt velhavende hjem fra Amerika for at hjælpe familien ud af dens økonomiske trængsler og for at fri til familiens eneste fornuftige medlem, datteren Antonie (en af fru Heibergs glansroller). Han har dog hemmeligholdt sin rigdom for at blive modtaget som sig selv. Antonie møder ham med kærlighed, men midt i opstandelsen lykkes det kun akkurat resten af familien at lægge mærke til ham. Da det viser sig, at loddet alligevel er værdiløst, kan Nicolai imidlertid træde til som familiens sande ven – i modsætning til de falske, der kun viste interesse på grund af den pludselige rigdom. Nicolai og Antonie kan da forenes, og stykkets undertitel „Naar Enden er god, er Alting godt“, kan også blive stykkets konklusion.(Dansk Litteraturs Historie)Stykket er et stilrent eksempel på den poetisk-realistiske satire. Selvom tonen er mild, er den bestemt ikke tandløs. Kun det centrale elskerpar er ikke betragtet med ironi: Borgermiljøets forlorenhed udstilles tydeligt, og skønt Skaarup-familiens medlemmer er elskelige, er defleste også tåbelige og egoistiske. Overladt til sig selv kan de ingenting, og kun en venlig indgriben af skæbnen i Nicolais skikkelse sikrer, at enden faktisk bliver god. Tonen er dog så venlig, at tilskueren aldrig lades i tvivl om den lykkelige slutning, men kun om, ad hvilken vej Sparekassen vil nå frem til den.

I 1837 kom Hertz' dramatiske hovedværk, folkevisepastichen Svend Dyrings Huus. "Romantisk Tragoedie i 4 Acter, hvis handling er henlagt til Valdemar Atterdags regeringstid omkring 1340. Som i Sparekassen er udgangspunktet den problematiske situation, der opstår, når husherren ikke er sin opgave voksen. Den centrale handling udspilles uden om husherren, som gennem hele stykket holdes i uvidenhed af sin anden kone, den intrigante fru Guldborg. Først da krisen i sidste øjeblik løses, går det op for ham, at den overhovedet har eksisteret.Guldborg styrer huset med hård hånd og mishandler hans børn fra første ægteskab, de to små sønner Alf og Ovelille og datteren Regisse. Guldborgs egen datter fra et tidligere ægteskab, Ragnhild, er blevet trolovet med Tage Bolt, som løsning på en strid om et stykke jord, hvad der dog strider imod en spådom over Ragnhild: at en voldsom forelskelse vil afgøre hendes skæbne. Ragnhild og Tage Bolt er bestemt ikke forelskede, men de accepterer begge ved historiens begyndelse fornuften i det arrangerede ægteskab.I Svend Dyrings hus skal der være gilde i anledning af Ridder Stig Hvides besøg. Ridder Stig har længe bejlet til Svend Dyrings datter Regisse, der indtil videre ikke har vist tegn på at gengælde hans følelser. Ved gildet forsøger han endnu en gang uden held at overtale Regisse til at gifte sig med ham. Tragediens centrale psykologiske konflikt opstår, da han efterfølgende forsøger at vinde hende ved at kaste hende et æble beskrevet med elskovsruner. Ved en fejl rammer han Ragnhild, der herfra er i sine følelsers vold:Ragnhild vil forgive Regisse, og Tage Bolt er i jalousi imod ridder Stig ved at overfalde Svend Dyrings hjem. (Dansk Litteraturs Historie)

- bærer undertitlen "Løse blade af nogle samtidiges liv", men hovedpersonen er dog kun én, nemlig titlens Johannes, søn af en pensioneret skolelærer, og hans problemer med at finde et ståsted i livet, der kan berettige ham til at få sin elskede Maria Falkmann.Handlingen udspiller sig i hovedsagen i årene 1847-1850, med afstikkere gennem Johannes' dagbog tilbage til begyndelsen af 1840'erne, og han kommer således også med i Treårskrigen med Slesvig-Holsten og Tyskland.I bogens begyndelse er han imidlertid forsvundet, og hans fader og dennes husfælle Crepp planlægger at drage til Jylland for at søge efter ham. Undervejs i handlingen møder vi også Johannes' plejebroder Fritz, som vi følger på hans forskellige kærlighedseventyr, og midterdelen af romanen udgøres af en række fortællinger af forskellige bipersoner under en forsinket overfart pr. skib mellem København og Vejle - fortællinger, der ligesom i Bergsøes Piazza del Popolo flettes ind i hovedhandlingen.

Henrik Hertz udgav i nogle år et lille skrift, "Ugentlige Blade", som han redigerede og til dels selv forfattede indholdet af. I den skønlitterære ende indeholdt bladet bl.a. de fire, meget forskellige fortællinger, der her præsenteres:Pigen fra Georgien- et eventyr. Theobald kommer i lære hos den mærkværdige doktor Beireis, hvor han en dag opdager et hemmeligt rum, som indeholder en lille skål, hvori der svømmer et øjenpar. En stemme, der tilhører øjnenes ejerinde, fortæller ham sin historieSvigersønnen- en novelle. En ung mand bliver indblandet i en duel. Den duellant, han sekunderer, bliver dræbt, og han tager sig for at underrette den familie, hvis datter han skulle have været gift med. Han forveksles imidlertid med datterens døde forlovede, og familien tror senere at have set et spøgelse. Hvordan skal han redde sig ud af den misere?Ernestine Beaucaire- en kriminalhistorie. Ernestine er selskabsdame hos en fru Brémont, der en dag findes myrdet. Alle indicier peger på Ernestine, og hun bliver dømt til døden. En gammel bekendt, advokaten Dormeuil, påtager sig imidlertid hendes forsvar, men får det svært, da hun af en eller anden årsag ikke fortæller hele sin historie.Den irske major- en novelle. Da Napoleonskrigene slutter i 1814, drager major Patrick O'Brian til Spanien for at gifte sig med Manuela, en ung pige, han har mødt, medens han kæmpede i Spanien. De gifter sig, men Manuela er ikke lykkelig - han tager sig for meget af sit gods og for lidt af hende. En intrigant kammerpige puster til ilden og foreslår en elsker - men majoren har overhørt en samtale mellem de to, og beslutter at gøre noget ved sagen.

Lystspil i rimede vers - blev utroligt populært allerede ved første opførsel i 1830. En gammel oberst har lovet sin datter væk til en god vens søn - altså et tvangsægteskab - men datteren og hendes søster samt en god ven lægger en snedig plan for at forpurre dette.

Sparekassen er et af Henrik Hertz' mest kendte lystspil. Hovedpersonen er den elskelige og godmodige købmand Skaarup, hvis forretninger går dårligt, hvorfor det er en stor lykke, da han pludselig vinder den store gevinst i Klasselotteriet. Men hermed er den stakkels families genvordigeheder ikke slut.

King Rene's daughter has been blind since she as a child has experienced a shocking fire. When she grows up and is getting married the king will try to cure her, and on that occasion committed a skilled Arab physician. But in all these years where his daughter was blind, she formed her own world inside the head, where everything is good and beautiful, she do not even know that she is blind - it is not dangerous, making her vision and thus put to her the world as it really looks like?We all know that it is no longer fashionable to read plays - (maybe because theater does not publish more?) And this here's even quite old-fashioned in his language - but try anyway, believe me, it pays to make the attempt !The play was translated into English by Theodore Martin and published in 1850 in London, where it was performed on stage.This release is scanned after the original English edition from 1850 in such a way that all uncertain words are replaced by the original book text.