Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
I moderne politik inddrages grundloven i mange sammenhænge, og forholdet til grundloven kan skabe problemer i forhold til politiske initiativer. Det kan eksempelvis dreje sig om politiske overvejelser om fastsættelse af en skat, at gå i krig, ændringer i pensionsydelser eller spørgsmål om ministeransvar. Der stilles derfor i forhold til ansatte i ministerier mv. krav om, at de kender til de begrænsninger, som grundloven indebærer med henblik på at undgå grundlovsmæssige problemer. Nødvendigheden af et kendskab til statsret er imidlertid ikke begrænset til at gælde alene for ansatte i centraladministrationen. Også i forhold til øvrige offentlige ansatte og advokater er et sådant kendskab vigtigt.Statsret formår gennem en caseorienteret tilgang at formidle dette kendskab og bidrage til løsningen af konkrete statsretlige problemer i ministerier og Folketinget, ved domstolene og andre steder, hvor forfatningsret praktiseres. Herudover kan fremstillingen give et overblik over den praktiske forfatningsret, som såvel jurister som andre faggrupper kan have nytte af. Endelig kan fremstillingen benyttes som lærebog på universiteter og gymnasier, hvor bogen giver en praktisk indføring i arbejdsformen i et ministerium i en politisk styret verden samt sætter fokus på en række centrale forfatningsretlige emner og sætter dem ind i deres rette kontekst historisk og nutidigt.
Grundlovens bestemmelser, som tildeler kongen beføjelser såsom den udenrigspolitiske kompetence, adgangen til at fremsætte og stadfæste lovforslag, retten til at benåde og give amnesti, muligheden for at udskrive valg m.fl., omtales typisk som ”regeringsprærogativerne”, og er knyttet til tanker om enevældige konger, herunder kongelovens majestætsrettigheder.Ud fra en retlig analyse af grundloven og lovgivningen i øvrigt, praksis, den juridiske litteratur, fremmed ret samt politologien besvarer denne afhandling bl.a. følgende spørgsmål:• Udgør prærogativerne regeringsmagten, eller er de et levn fra enevælden?• Gælder der en prærogativlære i dansk ret?• Er regeringsprærogativerne immune i forhold til styring og kontrol?
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.