Books by Henrik Nordbrandt

I Drømmebroer tager Nordbrandt os via drømme med tilbage til barndommens land, mens kærligheden og døden lurer i nutiden. Der reflekteres over drømme og deres evne til at slå bro mellem de daglige realiteter og sindets dybere lag. Der er sorgfulde og kynisk humoristiske kærlighedsdigte og anden sansetæt lyrik.

DIGTE er Henrik Nordbrandts stærke og anmelderroste debut fra 1966. Med rødder i Baudelaires dandyisme, surrealismen og modernismens billedfortætninger er dekadencen gjort til livsholdning og forfaldet til en af de bærende stemninger.

I Ruzname blander digteren Henrik Nordbrandt, bosat i Tyrkiet gennem mange år, private optegnelser og politiske kommentarer.

En række digte, som tager deres lyriske afsæt i det hus på den lille græske ø Simi, hvor forfatteren boede en periode i midten af 1970'erne. GUDS HUS, tæt af konkrete detaljer, er en digtsamling, hvor ydre og indre oplevelse samles i ét billede. Der er slægtskab med både zen-buddhisme, taoisme og sufi-mystik i adskillige af bogens digte, men først og fremmest er der stedets egne indsigter og strenge belæring.

PJALTEFISK er en samling af sikre, kloge og smukke digte fyldt med forfatterens indsigt i livets tilskikkelser – både de glædelige og de fortrædelige. En på én gang blufærdig og hudløst ærlig skildring af digterens oplevelse af tidens gang og altings forgængelighed.

UNDER MAUSOLÆET er tungsindige og lidt desperate digte, der skildrer digteren i en rastløs fart gennem verden uden evne til at fastholde og bruge den mangfoldighed af indtryk, som han får.

TIFANFAYA er en fortættet, barsk og poetisk fortælling om den forældreløse pige, Tifanfaya, som bliver leder af en drengebande, der bekæmper organiseret kriminalitet. Det er en historie om ensomhed og om familiens forbandelser.

Digte fra Middelhavsområdet, der skildrer den europæiske kulturs kurs mod "afgrunden". Anmelderne kalder værket for "et mesterværk", "en suveræn digtning" og Hans-Jørgen Nielsen betegner digtene som "tonende sprog-gitre, hvorfra der undertiden strømmer en hjerteskærende vellyd." I 1999 blev 84 digte i øvrigt nomineret af Politiken til Århundredets bog.

Det er en fortælling, som er lagt i munden på Long John Silvers papegøje, altså den, vi kender fra Robert Louis Stevensons Skatteøen, og den er både vildtvoksende, grov, grotesk morsom og grænseoverskridende respektløs. Papegøjen, der i denne sammenhæng kalder sig Duduk, fortæller om sin rejse gennem verden i løbet af nogle hundrede år, der aldrig rigtig lader sig tidsfæste. Den fortæller om sine møder med religion og tilhørende overtro og fanatisme hos både mennesker og dyr, der har talens brug - i en form, der har mindelser ikke bare om Skatteøen, men også om Robin Hood, Frændeløs og Alice i Eventyrland som Kafka, H.C. Andersens og Brødrene Grimms eventyr. Det er en fnysende, altomfattende religionskritik; den rammer alle religioner.

Ny udgave af digtsamlingen fra 1972. OMGIVELSER er digte om eksistensens fundamentale karakter, om det flygtige ved menneskelivet og det, der består. Om det egentlige, man ikke kan skrive, men kun nærme sig ved at skrive om det, der omgiver det.

Onkel Henrik bor i Tyrkiet og sender breve hjem til sine niecer Maja og Sasja. Da han skal flytte fra Ankara ud til havet, bliver han arresteret, men heldigvis får han hjælp af sin kat og en meget klog, elektrisk mus.

Ormene ved himlens port er en samling, hvis digte er ét langt sorgarbejde. Her er fraværet ikke en praktisk poetisk foranstaltning, men et smerteligt tab, forvoldt af en elsket venindes bratte, højst virkelige død. Den elskende, der er så fraværende som nogen kan blive, nemlig død, er nærværende hele vejen. Erindringen mødes med nuet, og fremtiden giver endnu ikke nogen mening.

Digte, som samler indtryk fra fjerne egne af verden og fra det ganske nære, og videregiver fundamentale erkendelser af stor skønhed og smerte. Nordbrandts foretrukne domæne er også i denne digtsamling forfaldssymptomerne, de dekadente fin-de-siècle-stemninger, det standsede og stivnede, forstadsvillaer og nedfaldsæbler, men SYVSOVERNE henter ligeledes sit stof i de sydlandske miljøer. I SYVSOVERNE er drømmen digtenes foretrukne tilstand.

Den to meter høje tyrkiske blondine og retsmediciner, Elif Kavak, kaldes til Møn af den undersætsige kriminalkommissær David Staub i en sag, hvor medlemmer af en gammel drengebande, Fluernes Herrer, begynder at dukke op som afpillede kranier, alt imens den søde højtid stunder til. Mange har lig i lasten på den multietniske klippeø, men hvem står bag de bestialske drab?