Books by Henrik Pontoppidan

Nobelpristageren Henrik Pontoppidans berømte udviklingsroman om den jyske præstesøn Per Sidenius' søgen efter det lykkelige liv.Efter en svær opvækst i det religiøse hjem vælger Per i protest at studere til ingeniør i København og kappe enhver forbindelse til familien. I hovedstaden kaster han sig derefter ud i livet, som åbner sig i alle dets afskygninger. Men er dette lykken for Per?Lykke-Per er en klassisk samtidsroman om det moderne menneskes jagt på meningen med tilværelsen, og et hovedværk i dansk litteratur. I denne nye udgave indledes bogen med et forord af Ida Jessen. 

En gribende beretning om Torben og Jyttes ulykkelige kærlighed. Men også nogle kapitler af Søren Smeds mægtige ættesaga: om den sidste af Sørens sønner, politikeren Tyge Enslev og hans kamp mod et nyt præstevælde. En roman om opgøret med den moderne teknisk-videnskabelige kultur.Med forord ved Jens Smærup Sørensen

Det forjættede land er en rystende beretning om en mand og hans skæbne, om hans kamp for sin lykke og om hans nederlag i denne kamp. Den unge præst Emanuel Hansted er i kulturlede flygtet fra sin barndoms københavnske overklassemiljø ud til et par små afsidesliggende landsogne. Han er opfyldt af sværmeri for den fri natur og det jævne folk, hvis åndelige vækker og lærer han ønsker at være. Syv lykkelige år oplever han i dette sit ”forjættede land”, men så begynder uheld og ulykke at undergrave hans tilværelse …Romanen danner sammen De dødes rige og Lykke-Per en tematisk trilogi. Pontoppidan – som han selv udtrykte det – søgte at give et sammenhængende billede af datidens Danmark fra slutningen af 1870’erne og frem til Første Verdenskrig ”gennem skildringer af menneskesind og menneskeskæbner, hvori tidens sociale, religiøse og politiske brydninger afspejler sig”.Her med nyt forord af Kristian Bang Foss.

Nobelpristageren Henrik Pontoppidans berømte udviklingsroman om præstesønnen Per Sidenius, der gør oprør mod det traditionsbundne og livsforsagende, religiøse miljø, han vokser op i. Han kapper familiebåndene og drager til København og kaster sig over det naturvidenskabelige studium for at realisere sine store projekter og drømme. Per tror på sig selv og får via sin forlovelse med Jacobe indpas i indflydelsesrige kredse med mulighed for at realisere de store ambitioner. Men så melder fortiden sig, og Per kastes ud i en eksistentiel krise.Pontoppidans sprog er både smukt og bramfrit, den grumme humor sprudler, og ironien ætser. Den eksistentielle søgen efter mening er stadig lige aktuel. Hans psykologiske personskildringer er nuancerede og fascinerende. Samtidig får vi et fremragende tidsbillede af Danmark i slutningen af 1800-tallet.Lykke-Per er medtaget som et af de 12 mest betydningsfulde litterære værker i den danske Kultur-kanon med begrundelsen, at den er en milepæl i den europæiske realistiske romans historie."… det, der griber mig, er det, der minder mig om, hvad det vil sige at være menneske, og hvor komplekst det er. At intet er sort eller hvidt, men findes i utallige nuancer … Bogen er så fremragende, at jeg vil tro, at enhver, der bliver grebet af den, vil kunne se noget i den, fordi den er så menneskelig ... Pontoppidan har energi, ambivalens og mod nok til i den grad at leve sig ind i hver enkelt person i bogen og stille spørgsmål, som er drevet af hans egen frugtbare nysgerrighed, som han godt ved, han aldrig får besvaret. Og netop den ambivalens og tvivl bærer hele værket." – Ida Jessen"Henrik Pontoppidan er Danmarks største romandigter. Intet mindre og intet mere." – Hakon Stangerup

Isbjørnen er et humoristisk og grotesk portræt af den umulige teolog Thorkild Müller. Som præst i det nordligste Grønland får han frihed til at udfolde sin virkelige natur, men vender senere hjem til den jævne danske provins, hvor der venter ham et uundgåeligt opgør med det præsteskab, han i sin tid forlod.En af Henrik Pontoppidans mest kendte korte romaner. Denne udgave er baseret på 3. udgave fra 1984.

Undervejs til mig selv fra 1943 blev Henrik Pontoppidans sidste bog. Den er en sammenskrevet og revideret udgave af de tidligere udgivne erindringer Drengeår, Hamskifte, Arv og Gæld samt Familjeliv.

Efter en svær opvækst i et religiøst hjem i en lille kystby vælger Per i protest at studere til ingeniør i København og kappe enhver forbindelse til familien. I hovedstaden kaster han sig ud i livet, som åbner sig i alle dets afskygninger, mens han stræber efter lykken og frigørelsen fra barndomshjemmets snævre religiøse rammer. "Lykke-Per" er en udviklings- og samtidsroman og er bredt anerkendt som en af de bedste danske romaner nogensinde. Romanen udkom i otte bind fra 1898 til 1904.

De dødes Rige var med til at give Henrik Pontoppidan Nobelprisen i 1917. Det er en stor kollektivroman, hvor de fleste hovedpersoner økonomisk set befinder sig på livets solside. Forfatteren forstår på en fin måde at lade dem mødes på forskellig vis, selv om de fleste egentlig ikke har ret meget med hinanden at gøre. Samlet set giver romanen et fantastisk kulturhistorisk billede af det danske samfund omkring 1910. Selve bogens handling er fiktion, men flere af tidens store personligheder har tjent som model for i alt fald en del af personerne. Nærværende udgave af bogen holder sig strengt til udgaven fra 1922, men den er redigeret med nænsom hånd for at hjælpe nutidens læsere. Retskrivningen er moderniseret, ordstilling og tegnsætning er undertiden ændret en smule, og så er en lang række gammeldags ord erstattet af nye. Derfor kan denne bog læses af alle.

Henrik Pontoppidan giver i seks noveller et trøstesløst billede af husmandsklassens elendige sociale forhold i 1880'ernes Danmark. Druk, fattigdom og håbløshed er den daglige følgesvend. Vi hører om det fattige barn, der begraves uden større dikkedarer, og vi møder den gamle kone, som brutalt bliver kastet på fattiggården. For andre går det egentlig den rigtige vej, men så kommer den brutale død, en uønsket graviditet eller bristede håb og ødelægger det hele. Novellerne i denne samling er blevet betegnet som Pontoppidans bedste husmandshistorier.

Henrik Pontoppidan giver i fem forunderlige noveller et skarpt billede af en lang række sociale forhold i Danmark omkring 1880. Vi møder de fattige husmænd, de rige gårdejere, og præsterne som er noget for sig. Mest forunderlig er måske historien om to forskellige strandinger. De sker med mange års mellemrum, men ligheden er i grunden ganske forfærdelig. Ved den sidste stranding befinder vi os endda i det, som Pontoppidan et andet sted kalder for fremskridtets og humanitetens århundrede.

Henrik Pontoppidan (Author) Henrik Pontoppidan (1857¿1943) was a Danish novelist who won the Nobel Prize for Literature in 1917 for his 'authentic descriptions of present-day life in Denmark'. The son of a rural minister, he moved to Copenhagen as a young man and eventually earned his living as a journalist and writer. He is best known for the sweeping social novels he wrote between 1890 and the 1920s, which 'reflect the social, religious and political struggles of the time.'Naomi Lebowitz (Translator) Naomi Lebowitz is Professor Emerita of English and Comparative Literature at Washington University in St Louis and the author of books on Ibsen, Kierkegaard and Svevo.

Denne version af Lykke-Per er opdateret til moderne dansk retskrivning af Victoria Jensen, mens Henrik Pontoppidans originale sprog i øvrigt er bibeholdt.Per vokser op i en lille dansk provinsby i en stærkt religiøs familie med en altdominerende præstefar, hvor der ikke levnes plads til børns selvstændige udvikling. Som 16-årig flytter Per derfor til København for at udleve drømmen om at blive berømt ingeniør. I København prøver han storbylivet på godt og ondt med mærkværdige bekendte fra kunstnerverdenen, religiøse overvejelser, sult og kvinder som vidne til hans søgen efter hans helt egen lykkelige identitet. Han vil frigøres af hjemmets religiøse lænker, og bevise familien, at han godt kan selv! Undervejs betegner Per sig ofte som en lykkelig person, der ledes på vej af en skæbne, som altid bringer ham lykke – derfor Lykke-Per. Undervejs præsenteres læseren blandt andet for samtidens diskussioner om rigdom, kultur, fremskridt og industriel udvikling på bekostning af mennesker, naturens betydning og meget andet.Henrik Pontoppidan viser i Lykke-Per, hvordan samtiden ser vidt forskelligt på, hvordan udvikling skal foregå, hvor der skal satses og hvordan man som menneske skal finde sin egen identitet i et virvar af muligheder, for at blive helt lykkelig.God fornøjelse.

Samtids- og udviklingsromanen over dem alle; romanen om Per, som stræber efter lykken og frigørelsen fra barndomshjemmets snævre religiøse rammer. Peter Andreas Sidenius er Pers fulde navn, barn af præst Johannes Sidenius, bosat i en afsidesliggende østjysk kystby. Efter en svær opvækst i det religiøse hjem vælger Per i protest at studere til ingeniør i København og kappe enhver forbindelse til familien. I hovedstaden kaster Per sig derefter ud i livet, som åbner sig i alle dets afskygninger.

En gammel mand ser tilbage på sin tid som hjælpelærer i en jysk landsby. Han husker tilbage på Kren Kromand, der først til sidst ville være sin tyske afstamning bekendt og på kromandens datter, der, skønt hun som det eneste tyende måtte varte krogæsterne op, aldrig vovede at sige et ord til en fremmed gæst, og dog stjal hun fortællerens hjerte.Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

I "Minder" tager Henrik Pontoppidan os med til sin barndoms hjemegn, Randers, hvor en ulykkelig kærlighedshistorie udspiller sig blandt borgerskabet. Den unge og lettere enfoldige Leonora Ankersen er forlovet med den gustne bogorm adjunkt Hammer, men skønt hun ønsker at være ham tro, bliver hun bejlet til fra anden side. Den smukke og kække ritmester Mohrhof har ry for at være udsvævende og letsindig, og nu kaster han sin kærlighed – eller i hvert fald sin opmærksomhed – på den simple Leonora.Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

"Det ideale hjem" handler om den unge dr.phil. Adam Malling, der har boet hos sin mor hele sit liv, efter forældrene blev skilt, da han var helt lille. Når han ser sin far i byen, kan han knap kende ham, og den far, der har spillet så ubetydelig en rolle i hans liv, kommer ved sit fravær til at definere Adam Malling som menneske."Det ideale hjem" var en provokerende udgivelse på sin tid, fordi den lagde op til diskussion af familieliv, matriarkat og kønsroller.Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

Husmandsdatteren Grethes liv som tjenestepige i præstegården er ærligt og ordentligt, men i sit stille sind håber den grimme pige at kunne få den kønne Niels som kæreste. Mod al forventning besvarer Gud hendes bønner, men en nat efter et uskyldigt stævnemøde går det hele galt. Da Grethe skal til at snige sig ind ad sit vindue, opdager hun, at det er lukket indefra – præsten og hans kone sidder oppe og venter på hende! Grethe er rædselsslagen for at miste sin plads, og hun tør heller ikke går hjem til sine forældre. Det tyder ikke godt for den stakkels unge pige.Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

Henrik Pontoppidans lille roman "Den gamle Adam" foregår på et af borgerskabets badehoteller, hvor fortælleren iagttager og tager del i de kærlighedsaffærer, der udspiller sig i løbet af et ferieophold. Fortælleren kommenterer ivrigt på, hvad han ser omkring sig, men måske evner han slet ikke at bevare sit overblik i de mange hede kærlighedsforviklinger?"Den gamle Adam" er en af Henrik Pontoppidans mest muntre romaner, men den bibeholder ikke desto mindre forfatterens karakteristiske realisme der revser borgerskabet.Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

I "Vildt" følger vi med en syttenårig dreng, der rejser fra sit beskyttede liv i København på ferie på en færgekro, hvor han oplever landlivet fra dets bedste og i særdeleshed fra dets værste side. De idylliske omgivelser bliver bagtæppe for en række mærkværdige oplevelser, der efterhånden fører til hjemve efter storbyens genkendelige larm.Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

"I novellesamlingen fra 1887 gav Pontoppidan naturalistiske billeder af fattigfolks hårde og forkuede tilværelse, aldeles blottet for de idylliske toner og den romantiske dyrkelse af landlivet, som kendes fra ældre bondeskildringer."Sven Møller Kristensen

Estrups statskup, hvor Højreregeringen styrede landet gennem provisoriske love uden at tage hensyn til Folketinget, fremkalde en hidtil uhørt politisk spænding i samfundet. Venstrebønder dannede riffelklubber for at forsvare folkestyret, og stemningen var på bristepunktet. Det er denne urolige tid, Pontoppidan beskriver i novellerne i samlingen "Skyer". En gammel revolutonær udråber et "Leve Krapylet" - men Pontoppidan ved, at ophidselsen er kortvarig, og at de oprørske hurtigt vil falde ned igen. For sådan er det jo i det lille Danmark.

Dette er den sidste bog, Pontoppidan udgav. Det er en sammenskrivning og revidering af erindringerne med den sigende titel Undervejs til mig selv (1943). Om denne sammenskrivning af erindringerne, som bl. a. indeholder store dele af Drengeår er vellykket, er en smags sag - det er ikke altid heldigt, at revidere i det man een gang har skrevet - ganske simpelt fordi man er blevet til en anden i mellemtiden. Nevermind - læseværdig er den!

Denne novellesamling indeholder novellerne: Illum galgebakke, To venner, To gange mødt, Tro til døden, Et offer, I kongens kjole og Nattevagt

Emanuel Hansted får arbejde som kapellan i en sjællandsk landsby i protest imod sin far og bylivets kultur. Han forsøger forgæves at leve for og med folket, alt imens hans mor falder dybere og dybere ned i en religiøs psykose, som driver hende til afgrundens rand. Bogen skildrer de politiske og religiøse brydninger, der fandt sted i 1880’ernes Danmark.Romankredsen "Det forjættede land" består af tre sammenhængende romaner: "Muld" (1891), "Det forjættede land" (1892) og "Dommens dag" (1895). Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et udsædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

To søstre genser hinanden efter lang tids adskillelse - den ene er syg og den anden bærer også på forskellige ting. Det hele foregår i en lille by hvor alle kender hinanden.

Um den Bevormundungen und strengen Regeln seiner christlichen Familie zu entkommen, zieht der junge Dane Per Sidenius im spaten 19. Jahrhundert nach Kopenhagen, um dort zu studieren. Er traumt davon, mithilfe eines groen Wasserprojektes das Land zu revolutionieren. Doch die Finanzierung ist schwierig, kaum jemand glaubt an Pers revolutionare Idee. Doch dann lernt Per die hubsche Jakobe, Tochter einer wohlhabenden judischen Familie kennen, und verliebt sich in sie. Wird sich das Blatt fur Per wenden?-

I første del af Henrik Pontoppidans mesterværk "De dødes rige" møder vi godsejeren Torben Dihmer, da han ligger dødssyg på sit gods, Fausingholm, med en præst og en læge omkring sig. Lægen præsterer at redde Torbens liv, men om præsten kan redde hans sjæl, står mere uklart hen. Døden har muligvis sluppet legemet, men Torbens sind er endnu fanget i dødsstemningen. I en lille by ved Rivieraen møder han Jytte Abildgaard, og dette møde bringer ham tilbage til livet, men bliver også starten på en hård kamp for lykken og kærligheden.I "De dødes rige" følger vi et væld af personer fra alle samfundslag, mens Henrik Pontoppidan på mesterlig vis tegner os et billede af det danske samfund op til og under 1. verdenskrig. Bogen kredser både om kærlighed, politik og samfundsånden, alt sammen set gennem realismens ubarmhjertige forstørrelsesglas.Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.