Books by Herman Bang

Herman Bangs essaysamling "Teatret" præsenterer os for nogle af hans samtids største skikkelser på teatrets skrå brædder. Herman Bang havde før sit gennembrud som forfatter forsøgt sig som skuespiller, og hans forståelse og beskrivelse af de succesrige skuespillere giver genlyd af noget, han selv kendte godt: Et forsøg på at udtrykke en stor indre smerte bag maskens skjul.Herman Bang (1857-1912) var en dansk kritiker, forfatter og journalist. I 1880 brød han igennem med romanen "Håbløse slægter", og siden blev det til en lang række værker inden for forskellige genrer. Herman Bang er kendt for sin impressionistiske skrivestil og var en af hovedkræfterne bag det moderne gennembrud i dansk litteratur.

Akrobaten Fritz er en del af Les Quatre Diables – på dansk De Fire Djævle, en trup af cirkusakrobater, der aften efter aften tryllebinder publikum. Begyndelsen til enden bliver, da Fritz indleder et forhold til en gådefuld overklassekvinde, der hver aften dukker op til forestillingen. Men kvindens kærlighed forpestes af jalousi, for hun er ikke den eneste, der er forelsket i den unge akrobat.Herman Bang (1857-1912) var en dansk kritiker, forfatter og journalist. I 1880 brød han igennem med romanen "Håbløse slægter", og siden blev det til en lang række værker inden for forskellige genrer. Herman Bang er kendt for sin impressionistiske skrivestil og var en af hovedkræfterne bag det moderne gennembrud i dansk litteratur.

"Frøken Alice bandede undertiden, når hun var glad. "Åh," sagde hun: "Det er græsseligt, når præstefrøkenen hører det – så hævner hun sig straks ved at melde mig ind i en ny forening.""Skål, kammerjunker," sagde hun.Og med en helt anden stemme, seende ham lige ind i øjnene, sagde hun sagte: "De – De er dog den eneste, kammerjunker, som ikke er latterlig.""Novellerne i "Liv og død" fortæller om ulykkelig kærlighed hos de mennesker, der vælger blindt at følge deres drifter. Samlingen består af:En fortælling om lykkenEn fortælling om elskovEn fortælling om dem der skal døBogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Herman Bang (1857-1912) var en dansk kritiker, forfatter og journalist. I 1880 brød han igennem med romanen "Håbløse slægter", og siden blev det til en lang række værker inden for forskellige genrer. Herman Bang er kendt for sin impressionistiske skrivestil og var en af hovedkræfterne bag det moderne gennembrud i dansk litteratur.

Udvalget omfatter væsentlige, på et par undtagelser nær, hidtil uoptrykte stykker fra Herman Bangs journalistiske virksomhed 1879 til døden 1912. Hovedvægten er lagt på Bang som social reporter og det betyder især på hans journalistik i årene omkring 1880, da han - en ung ukendt mand først i tyverne - grundlagde en helt ny journalistisk form: den opsøgende, personligt farvede sociale reportage.Selv siger han: Journalistikken stillede mig ansigt til ansigt med livets realiteter. Jeg så livsforholdene i deres mangfoldighed, og jeg lærte at kende sværmen af mennesker. Journalistikken udleverede mig stoffet. Hvis dette ikke havde været tilfældet, kunne »Stuk« og »De uden Fædreland« aldrig være blevet til.

Erindringsbogen "Ti år" er blevet kaldt Herman Bangs morsomste bog. Med selvironi og humor fortæller Herman Bang om sit liv som omrejsende skuespiller, forfatter og foredragsholder. Bogen fokuserer på perioden mellem 1877, hvor Herman Bangs forfatterkarriere går i gang, og fortsætter ti år frem til hans "vandreår" i Centraleuropa, som han vender hjem fra i 1887.Herman Bang (1857-1912) var en dansk kritiker, forfatter og journalist. I 1880 brød han igennem med romanen "Håbløse slægter", og siden blev det til en lang række værker inden for forskellige genrer. Herman Bang er kendt for sin impressionistiske skrivestil og var en af hovedkræfterne bag det moderne gennembrud i dansk litteratur.

De 11 noveller i "Tunge melodier" er nogle af Herman Bangs tidligste prosaforsøg. Nogle søger tilbage til barndommens uskyldighed, andre udtrykker sentimentalitet og nervøsitet, og endnu andre udforske det erotiske.Herman Bang (1857-1912) var en dansk kritiker, forfatter og journalist. I 1880 brød han igennem med romanen "Håbløse slægter", og siden blev det til en lang række værker inden for forskellige genrer. Herman Bang er kendt for sin impressionistiske skrivestil og var en af hovedkræfterne bag det moderne gennembrud i dansk litteratur.

I "Det grå hus" fortæller Herman Bang i romanform om sine studieår i sin bedstefars fornemme hjem i Amaliegade i København. Tonen er en ganske anden end den nostalgiske og varme stemme i "Det hvide hus", der skildrede Herman Bangs barndom i præstegården på Als. Livet i storbyen er noget ganske andet, og det snobberi og den overfladiskhed, der herskede i det fine hjem, kom til at spille en stor rolle for Herman Bangs fremtidige liv og virke som forfatter.Herman Bang (1857-1912) var en dansk kritiker, forfatter og journalist. I 1880 brød han igennem med romanen "Håbløse slægter", og siden blev det til en lang række værker inden for forskellige genrer. Herman Bang er kendt for sin impressionistiske skrivestil og var en af hovedkræfterne bag det moderne gennembrud i dansk litteratur.

"Barndomsdage, jeg vil kalde jer tilbage, tider uden nid, venlige tider, jer vil jeg gerne mindes.Min moders fine trin vil lyde gennem lyse stuer, og mennesker, som nu er grå under livets byrde, vil le som de, der ikke kendte deres skæbne. Lad dem, som døde, tale igen med milde stemmer, og gamle sange vil slynge sig gennem mindernes kor."I "Det hvide hus" fortæller Herman Bang i romanform om sin barndom som præstesøn på Als, inden han flyttede til sin bedstefars fornemme hjem i København for at studere. Herman Bangs beskrivelse af sin barndom rummer nogle af hans forfatterskabs med bevægende lyriske partier og viser den ældre indadvendte og desillusionerede forfatter, der lyser op ved mindet om den tid, inden verden – og han selv – gik af lave."Det hvide hus" efterfølges af erindringsbogen "Det grå hus" om Herman Bangs liv i København. Begge bøger kan læses uafhængigt af hinanden.Herman Bang (1857-1912) var en dansk kritiker, forfatter og journalist. I 1880 brød han igennem med romanen "Håbløse slægter", og siden blev det til en lang række værker inden for forskellige genrer. Herman Bang er kendt for sin impressionistiske skrivestil og var en af hovedkræfterne bag det moderne gennembrud i dansk litteratur.

"Fra sjælens ukendte egne tilhviskes der os undertiden sælsomme og gådefulde historier.De er hemmelighedsfulde og uhyggelige og de fører os hen, hvor der er halvmørkt, og der hvor vi, med tøvende skridt, kun famler os frem, med udstrakte hænder.Men de tænder tillige usikre og flakkende lys over dybder, som vi ellers aldrig skimter – vore egne sjæles hemmelighedssvangre dyb.Derfor har jeg nedskrevet disse fortællinger."Novellerne i Herman Bangs "Sælsomme fortællinger" drager tankerne hen på Edgar Allan Poes gysere og Fjodor Dostojevskijs psykologiske digtning. Samtidig er novellerne et vittigt, men ondskabsfuldt portræt af den danske provinsmentalitet, der var en yndlingsmålskive for Herman Bang og hans litterære sammensvornes dartpile.Herman Bang (1857-1912) var en dansk kritiker, forfatter og journalist. I 1880 brød han igennem med romanen "Håbløse slægter", og siden blev det til en lang række værker inden for forskellige genrer. Herman Bang er kendt for sin impressionistiske skrivestil og var en af hovedkræfterne bag det moderne gennembrud i dansk litteratur.

"Under åget" består af tre noveller, der beskriver hver sin tragikomiske skæbne. Den midaldrende danselærerinde Irene Holm har for længst opgivet drømmen om at blive solodanserinde på Det Kgl. Teater. Til børnenes afdansningsbal et sted i provinsen overtaler de taktløse forældre hende til at give en soloforestilling, og Irene lader sig lokke uden at forestille sig, hvilke hånlige grin disse mennesker er i stand til at regne ned over dem, der tør tro, de er noget...Herman Bang (1857-1912) var en dansk kritiker, forfatter og journalist. I 1880 brød han igennem med romanen "Håbløse slægter", og siden blev det til en lang række værker inden for forskellige genrer. Herman Bang er kendt for sin impressionistiske skrivestil og var en af hovedkræfterne bag det moderne gennembrud i dansk litteratur.

Som altid i Bangs produktioner er der en umuskendelig lugt af død over det hele - også når det drejer sig om elskov. Døden og elskoven!

Novellesamlingen indeholder nogle af Herman Bangs mest kendte fortællinger. Ligesom i dele af sit øvrige forfatterskab skrildrer han nogle af samfundets stille eksistenser, og alle novellerne tematiserer på forskellig vis forholdet mellem kønnene samt kvinders muligheder for at have et kunstnerisk virke. Herman Bang (1857-1912) er én af de vigtigste moderne danske forfattere. Han er især kendt for sin impressionistiske skrivestil samt sin skildring af kvindelig seksualitet og kærlighed uden for ægteskabet. Hans forfatterskab tæller store romanklassikere som" Stuk" (1887) og "Haabløse Slægter" (1880) samt novellen "Ved Vejen" (1886).

Et kærligheds- og jalousidrama der udspilles mellem de fire artister Adolphe og Louise og Fritz og Aimée og en begærlig overklassekvinde.Med sin filmiske stil får Bang læseren (og lytteren) med ind under cirkuskuplen, man ser, hører og føler.Historien er blevet filmatiseret fire gange, senest som ”De flyvende djævle” af Anders Refn i 1985.

Herman Bangs roman "Stuk" beskriver København i 1880'erne, hvor alt, som titlen antyder, er overflade, humbug og forfald.

Herregården ”Ludvigsbakke” og Kommunehospitalet i København er kulisser for den unge sygeplejerske Ida Brandts forelskelse i Karl Von Eicbaum. I knivskarpe replikker, toneleje og bevægelser skildres borgerskabets diskrete charme, samfundets sociale lag og enlige kvinders vilkår i 1890’erne.

Bang var 47 år, da han skrev disse 21 artikler, hvoraf kun to tidligere har været udgivet i bogform. Artikelserien, som han skrev til avisen København i 1904, giver et bredt billede af Danmark i begyndelsen af 1900-tallet. Det gennemgående tema er forholdet mellem København og provinsen, og ad den vej får vi Bangs refleksioner over den mentale tilstand og det daglige liv i byer som Århus, Vejle, Silkeborg, Ribe, Svendborg og Odense. Udgivet af Ulrik Lehrmann. Illustreret.

Hvem kender ikke Herman Bangs Tine, Ved vejen, Stuk og andre berømte romaner? Hvem har ikke glædet sig over Irene Holm og En dejlig dag? Måske kan man hævde at Herman Bang har ydet sit allerbedste i sin fornemme novellekunst. I alt fald er det fornem fortællekunst, der fylder denne omnibusbogs mange blade. Den har sit særpræg ved at disse fortællinger ikke har været at opdrive gennem mange år. De store berømte noveller af Herman Bang, de har været udgivet mange gange, men det har været formålet med denne bog at samle de mange fortællinger, som et større publikum ikke har haft mulighed for at få på deres reol gennem flere årtier - hvor mange morsomme, bevægende, opofrende og stille eksistenser, hvor mange rigt detaljerede, skarpt opfattede og livfuldt gengivne situationer oplever man ikke her! HERMAN BANG FORTÆLLERrummer historier fra forfatterens ungdom til hans tidlige død og giver et glimrende billede af forfatterens udvikling, af Herman Bangs syn på livet og sine medmennesker svingende mellem foragt og medfølelse, satire og yndefuld humor. At Herman Bang besad megen humor og munter selvironi fremgår tydeligt af de meget morsomme selvbiografiske skildringer af ham selv som skuespiller og oplæser. Man kan med denne omnibusbog få et værdifuldt supplement til sit Herman Bang kendskab, og man vil komme i selskab med en af dansk litteraturs ypperste stilister og menneskekendere. Herman Bang fortæller er indlæst af Sonja Bjørn Bentzen i 2016 for Lytteratur hos AV Forlaget / Swann studio

Det er år 1864 og Danmark er i krig med Tyskland. En ung skovrider skal deltage i krigen. Han har sendt sin kone og lille søn væk, og skovridergården er blevet et militærkvarter. Her kommer de sultne og trætte soldater for at spise og hvile. Tine, som arbejder på gården, er en ung pige. Hun forelsker sig i skovrideren, og den forfærdelige krig fører dem sammen.Herman Bang skrev Tine i 1889. Det er en meget realistisk roman. Bang ville vise, hvordan krigen var, og hvad krigens kaos gør ved gode og respekterede mennesker som Tine og skovrideren.

Ytringsfrihed? Herman Bangs debutroman fra 1880 blev beslaglagt som usædelig kort efter sin fremkomst pga. ’dristige scener’, og denne udgave er indlæst efter den beslaglagte originaludgave. Herman Bang omformulerede Håbløse slægter flere gange efter den blev beslaglagt. Håbløse slægter har baggrund nedgangstiden og undergangsstemningen efter 1864 og bygger på den 22-årige forfattersegne smertelige oplevelser og erfaringer i kampen for at finde sig til rette i tilværelsen, efter at barnedrømmen om at blive en stor skuespiller er bristet. Anmeldelse af Håbløse slægter” Håbløse slægter rummer vor litteraturs mest indtrængende analyse af Oedipus-komplekset, dets forudsætninger og virkninger, og giver man Herman Bangs jævnaldrende, Sigmund Freud, ret i at dette kompleks, bindingen til moderen og angsten for faderen, ligefrem er grundstrukturen i følelseslivet, kan man også give Bang ret i at hans helt er en repræsentativ skikkelse.” – Villy Sørensen. ”Håbløse slægter ”er indlæst af Agnethe Bjørn i 1985

Herman Bangs følelse af hjemløshed ligger bag den sidste roman, De uden Fædreland- (1906): Joán, fra øen i Donau, hvor hans danske mor døde i hans barndom, kommer som violinvirtuos til sin mors fædreland, hvor han tror at møde forståelse som kunstner og kærlighed som menneske og skuffes i begge henseender.

Delvis selvbiografisk roman om en ung mand, der føler, at han er det sidste skud på en degenereret slægts stamme. Første bind i en række nye udgaver af Herman Bangs romanhovedværker i anledning af 150-året for forfatterens fødsel.

"Kritiske studier og udkast", der udkom i 1880, da Herman Bang var 23 år, rummer litteraturkritiske analyser af franske forfattere og skildringer af teatrets skikkelser. Af særlig interesse er Herman Bangs lange og indgående artikel om Ibsens "Et dukkehjem".**Georg Brandes var i de år i Berlin, og før han vendte hjem i 1883, havde Bang etableret sig som den førende litteraturkritiker. Han havde udsendt to vægtige litteraturkritiske artikelsamlinger, Realisme og Realister (1879) og Kritiske Studier og Udkast (1880), som foregreb Brandes' Det moderne Gjennembruds Mænd (1883) og Den romantiske Skole i Frankrig (1882) ved at portrættere de moderne realistiske danske forfattere samlet og introducere de tilsvarende franske. Kritiske Studier og Udkast indeholder også en afdeling „Dramaturgiske Pennetegninger“, som konkurrerede med Edv. Brandes' nyligt udkomne Dansk Skuespilkunst (1880).(Dansk Litteraturs Historie)

Når man vil læse en god gyser eller spøgelseshistorie, så griber man ud efter Edgar Allan Poe, Bram Stokers Dracula, Frankenstein, noget Stephen King eller en bog af Anne Rice. Skal det være dansk, kan man kaste sig over Dennis Jürgensen eller Kenneth Bøgh Andersen. Men Herman Bang? Det ligger ikke lige for, vel?.. Og alligevel udgav han i 1907 en lille samling med tre overnaturlige noveller – Sælsomme Fortællinger. ..de tre historier er ikke uefne, og Herman Bang er ikke bange for at kaste sig over en ny genre, hvor han ‘udforsker vore egne Sjæles hemmelighedssvangre Dyb’ eller det der stiger op af ‘vor Bevidstheds forgiftede Sumpe’..( Sonny Ankjær Sahl, Vangsgaards blog)

Ti Aar’ er essays i krydsfeltet mellem erindringsskitser og fiktion. De skildrer Bangs ”vandreår”, hvor han rejste rundt og i perioder bosatte sig i Centraleuropa. Udgangspunktet er 1877, hvor farfaderen døde, arven slap op og unge Herman måtte skaffe sig et levebrød. Som en sidste desperat udvej forsøgte han sig med at skrive – og således begyndte et af dansk litteraturs mest geniale forfatterskaber!Bogens morsomste indslag er fra Norge og Bornholm. Bang fortæller her med herligt lune og underspillet selvironi om at rejse rundt og forsøge at skabe sig en næringsvej med skuespil, oplæsninger eller foredrag. Det var bestemt ikke nemt og giver anledning til skæve, humoristiske og groteske skildringer. Nyd dem.(Litteratursiden)

Herman Bang udgav kun én digtsamling, og det er ikke som lyriker, han vil blive husket. Men der kan være grund til at læse hans digte, dels fordi de viser, hvilke tanker han gjorde sig, og dels fordi de i deres rimfri, besværgende form kan minde om JP Jacobsen og vise frem til senere digtere som Bodil Bech og Gustaf Munch-Petersen.

Romanen Fædra (1883) behandler motivet med den modne, erotisk krævende kvinde og hendes incestuøse forhold til en stedsøn. En dramatiseret version, Ellen Urne (1885), blev opført på Aarhus Teater.(Dansk Litteraturs Historie)

Liv og Død (1899) rummer et par lykkelige kærlighedshistorier om dem, der hensynsløst følger deres drifter.

Herman Bangs skildring af barndomsårene på Asserballe Præstegård.***"Den skønneste lyriske prosa, Herman Bang har frembragt, findes ikke i hans digte, men derimod i prosabogen Det hvide Hus. Han har i denne mindebog sat sin mor et uforgængeligt monument, bogens lyrik er gennemtrængt af sjæl og har erindringens lange, sukkende og sugende åndedræt. Selv om sproget ikke synger, så hvisker, mumler og stundom nynner det på en egen indtrængende og hemmelighedsfuld vis, og pludselig møder man sætninger der ligesom stønner dumpt og uendeligt sagte af længsel og hjælpeløs hjemve. Ved følelsernes dybde, ved diktionens inderlighed, ved stemningssuggestionens åndeagtige karakter kroner denne sarte, men vægtige bog Herman Bangs produktion i kraft af sin poesis renhed og ømhed. Nægtes kan det ikke at Herman Bangs prosa, som flere slægtled forelskede sig i, gør et udansk indtryk og ofte synes direkte at være overført fra fransk, uden hensyntagen til det danske sprogs ånd og hævdvundne karakter. Man kan heller ikke sige at Herman Bangs stil har stiftet skole. Selv de forfattere der gennem læsningen af hans romaner og fortællinger har indset betydningen af de minutiøse iagttagelser i gengivelsen af virkeligheden, har ikke ladet sig påvirke af hans stil."(Dansk Biografisk Leksikon)

Novellesamlingen "Under åget" fra 1890 indeholder de tre noveller "En dejlig dag", "Irene Holm" og "Frøken Caja"."Irene Holm" regnes for et af Herman Bangs mesterstykker:"Irene Holm ankommer til en lille landsby, og tilbyder der de lokale at gå til danseundervisning. Når Irene Holm ikke underviser, holder hun sig meget for sig selv. Det eneste, der kan få hende til at live lidt op, er nyheder fra Det Kongelige Teater. Når der kommer nyheder fra København, drømmer hun sig tilbage til den tid, hvor hun selv gik på danseskolen. Da det bliver forår I den lille landsby, afholdes der et afdansningsbal, hvor Irene Holm, godt hjulpet af alkohol, optræder med en soloforestilling. Den ender i en katastrofe, som Irene måske, måske ikke forstår. Til sidst rejser hun videre til den næste by." (Novelleforlaget)