Books by Iben Danielsen

Runa Havs sommer bliver mere dramatisk end den plejer. Hendes hjælpere er, som et resultatet af kommunens spareøvelser, et par nyslåede studenter, stadig med mærkerne efter studenterhuen i panden og sugemærker ned ad halsen, men de er gode til deres arbejde, Stella og Edith, og spændende at følge for en hoveddame, der ellers bare sidder i sin stol, lammet fra halsen og ned, i en velfungerende verden af velfærdsteknologi.Men så sker der et mord i nærheden og en af Runas kontakter forsvinder for evigt ud af hendes liv. Det vækker Runas nysgerrighed og efterforskningslyst. For hvad laver man kl. 21 i udkanten af skoven, og hvem har rodet under hendes hindbærbusk?Om forfatterenIben Danielsen er spændende og utraditionel. Hendes krimier med hoveddamen er, som Politiken skrev, en fornyelse af den danske hyggekrimi.

Røverhistorier fortæller om dem, der ikke kan modstå fristelsen for hurtige penge, eller som går alt for langt for at hjælpe en ven. Dem, der besidder Olsen-bandens optimisme, men som mangler planlægningen og fornuften, og derfor bliver snuppet lige så ofte som Egon Olsen selv.• P forsøgte at røve en DSB-kiosk, men nåede aldrig at gennemføre forbrydelsen, før han blev anholdt for en anden forbrydelse – som han heller ikke havde begået.• Jesper blev spærret inde i den sportsbutik, han forsøgte at bestjæle.• Henrik stjal en bunke designermøbler, men kom til at bruge sit eget pas, da han skulle opbevare dem hos Shurgard.• Morten fuskede med flaskeautomaten, så han kunne indkassere penge for de samme flasker igen og igen – men han var ikke helt så usynlig, som han selv troede.• Lasse begik et bankrøveri, men glemte, at der findes farvepatroner. Og det er svært at komme af med helt røde pengesedler.Røverhistorier er humoristisk læsning om forbrydere, der er dummere, end politiet tillader. Her er ingen løftede pegefingre, historierne står, som de er oplevet af hovedpersonerne selv. Men midt i smilet bliver læseren også mindet om, at selv om en forbrydelse er fjollet og ender galt for forbryderen, så er der stadig ofre undervejs.Bogen henvender sig til både mænd og kvinder, der vil have et godt grin med på vejen. Det er den oplagte gave til vært(ind)en eller til 30-årsfødselsdagen, når en flaske vin bliver for kedelig.Iben Danielsen er journalist. Bogens historier er baseret på tv-serien Røverhistorier skabt af produktionsselskabet Freeport.

Nogle gange må vi reagere når der sker noget mærkeligt, noget alarmerende, inde hos naboen. Det er baggrunden og temaet i Hoveddamens nabohjælp Runa Hav er ikke politibetjent, hun er ikke journalist eller detektiv. Hun er bare nabodamen, men helt speciel derved, at hun er ganske og aldeles handicappet og afhængig af andres hjælp. Men hendes hoved fungerer. Godt, endda!Iben Danielsen har skrevet en helt anderledes hverdagskrimi. Hun er journalist, og har i mange år skrevet om velfærdsteknologi, og herigennem truffet mange mennesker med handicap og imponerende ressourcer... Runa Hav lever i et himmerige af teknologiske hjælpemidler. Hun kan klare hverdagene med sin total lammede krop med øjen- og stemmestyring i eget hus – og uden dørtrin. Hun kalder sig selv Hoveddamen eller 18 % kvinden efter en opgørelse fra forsikringsselskabet. Den flinke søn er netop rejst til Australien, og der er lidt stille i huset. Men så sker der noget underligt inde i nabohuset, hvor håndværkere regerer. Det larmer og banker. Vinduerne dækkes til. Pludselig er der også et barn? En pige, forsømt og med eksem ved håndled og ankler. Hun og Runa bliver venner. En insisterende kontakt. Men en dag er hun væk, og der er kun en lille irriterende hund … Det bliver en sag for Runa assisteret af kommunens konformt klædte socialarbejder og politimanden, og fysioterapeuten og de sosu’er som mere eller mindre frivilligt bliver del af opklaringsarbejdet? Hvad blev der af barnet? og kan den lille hund eller den sensor formet som en smuk broche, som Hoveddamen forærede barnet, hjælpe med at finde hende?

Nogle gange må vi reagere når der sker noget mærkeligt, noget alarmerende, inde hos naboen. Det er baggrunden og temaet i Hoveddamens nabohjælp Runa Hav er ikke politibetjent, hun er ikke journalist eller detektiv. Hun er bare nabodamen, men helt speciel derved, at hun er ganske og aldeles handicappet og afhængig af andres hjælp. Men hendes hoved fungerer. Godt, endda! Iben Danielsen har skrevet en helt anderledes hverdagskrimi. Hun er journalist, og har i mange år skrevet om velfærdsteknologi, og herigennem truffet mange mennesker med handicap og imponerende ressourcer. .. Runa Hav lever i et himmerige af teknologiske hjælpemidler. Hun kan klare hverdagene med sin total lammede krop med øjen- og stemmestyring i eget hus – og uden dørtrin. Hun kalder sig selv Hoveddamen eller 18 % kvinden efter en opgørelse fra forsikringsselskabet. Den flinke søn er netop rejst til Australien, og der er lidt stille i huset. Men så sker der noget underligt inde i nabohuset, hvor håndværkere regerer. Det larmer og banker. Vinduerne dækkes til. Pludselig er der også et barn? En pige, forsømt og med eksem ved håndled og ankler. Hun og Runa bliver venner. En insisterende kontakt. Men en dag er hun væk, og der er kun en lille irriterende hund … Det bliver en sag for Runa assisteret af kommunens konformt klædte socialarbejder og politimanden, og fysioterapeuten og de sosu’er som mere eller mindre frivilligt bliver del af opklaringsarbejdet? Hvad blev der af barnet? og kan den lille hund eller den sensor formet som en smuk broche, som Hoveddamen forærede barnet, hjælpe med at finde hende?

At litteraturen lever viser sig ved, at den er i stand til at sætte problemer under debat. Det gør Iben Danielsen. Efter Bea er en smuk roman om, hvad der sker med de to tilbageværende – far og datter – da kvinden i deres liv, da Bea bliver slået ihjel ved en banal cykelpåkørsel i København.I forordet skriver Iben Danielsen bl.a. ”faktum er, at hvis det ikke havde været for en christianiacykel med en længde på 2,38 meter og et tungt gearskifte, en vidunderlig blød rævepelshue, et par nedslidte bremseklodser på en Opel Zaphira og et typisk november vejrlig med fedtede veje, ja, så var det måske slet ikke sket.”Døden …. er ikke til at bære, og trangen til at fortrænge er stærk.Efter Bea handler især om, hvad der sker med de efterladte.Iben Danielsen skildrer med kærlig realisme og stor indfølelse, hvorledes de sammen søger at overvinde skæbnen og lægger sig og os det meget svære budskab på sinde, at der er et liv, også Efter Bea.

Voldsmænd og ofre giver sammen med mennesker, som arbejder aktivt mod volden, deres bud på, hvad det er, der får unge til at gribe til vold, og hvad man kan gøre for at forhindre det. De unge fortæller om deres egne barske erfaringer og om ønsket om at lægge volden bag sig, som indimellem må vige for nødvendigheden af at slå først for ikke selv at ende som offer. Bogen er velegnet som undervisningsmateriale for unge over 13 år.Den danske freelancejournalist Iben Danielsen har skrevet om både kultur, helse, samfund og rejser. Sammen med den danske forfatter Birgitte Kaltoft har hun skrevet bogen "Vold og afmagt – om vold blandt unge".

”Det var fuldstændigt ligesom at se mig selv, som jeg havde haft det, da jeg var 16 år og ulykkeligt forelsket: Det med bare at være så fascineret og optaget af en person og ikke kunne koncentrere sig om noget som helst. At vide, at det aldrig bliver til noget, fordi hun ikke er til ens eget køn.””Hver gang jeg har været åben over for nogen, har jeg oplevet, at vi har fået et meget bedre forhold bagefter.”Ni piger og kvinder fortæller om deres erfaringer med det at være tiltrukket af sit eget køn. Hvornår ved man, om man er til piger eller drenge? Hvordan kan man bryde med venners og families forventninger til en? Kan man og vil man have børn, hvis man har en pigekæreste? Disse spørgsmål og meget mere taler pigerne og kvinderne om i interviewbogen ”Pigekærester”.Iben Danielsen er en dansk freelancejournalist, der har skrevet om både kultur, helse, samfund og rejser. Sammen med den danske forfatter Birgitte Kaltoft Lolck har hun skrevet bogen ”Vold og afmagt – om vold blandt unge” og ”Pigekærester”.

I "Mor som pige" fortæller skuespiller Jytte Abildstrøm om sit liv på de skrå brædder såvel som bag kulisserne. Karrieren begyndte i Studenterrevyen og efterhånden er det svært at finde et teater, som Jytte Abildstrøm ikke har spillet på. Humøret er højt, når hun beretter om sine mange spændende oplevelser som skuespiller og teaterdirektør og alle de mennesker, der har været en del af dem.Den danske skuespiller Jytte Abildstrøm (f. 1934) har spillet med i adskillige revyer, børneteater og tv-serier og har været teaterdirektør for Riddersalen siden 1970.

Hvad vil det sige at have girl power? Det spørgsmål undersøger journalist Iben Danielsen i "Pippis døtre", hvor hun interviewer 21 piger mellem 12 og 21 år. Pigerne har kastet sig over så forskellige ting som sport, politik, miljø, digte, musik og meget andet. De har prøvet at tage chancer, og de har oplevet både sejre og nederlag. Fælles for dem er, at de er vokset op med fortællingen om Pippi Langstrømpe, verdens stærkeste pige, som godnathistorie.Iben Danielsen (f. 1956) er freelancejournalist og forfatter. Hun har hovedsageligt skrevet ungdomsbøger om journalistiske emner, som "Fremmed – og li‘som dig?" om indvandrere og indvandrerkultur i Danmark og "Pippis døtre. Girl power på dansk" om den generation af piger, der har været børn og unge i 1990‘erne.