Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Graceland er en roman om at være langt væk fra dem, man elsker. Om at være på vej og om at længes efter sin familie, efter kærlighed, ro og andre ting, som man ikke altid ved, hvad er. Og om frygten for alle de forskellige katastrofer, som hele tiden kan blive virkelige. Romanen udspiller sig over en eftermiddag i december og er fortalt af tre stemmer. Det er to dage før jul. Familien skal samles i villaen i København, men lige nu er der stille. Daisy er alene hjemme og bevæger sig rastløst rundt i huset, juleferien er begyndt, hun er 12 år, og tiden føles uendelig langstrakt, som et dirrende vakuum. Daisys tanker kredser om flykatastrofer og storebroren, Theo, der er på vej hjem fra New York. I en hotellobby løber Sylvia, deres mor, modvilligt ind i instruktøren, hans kone og skuespilkollegaer fra gårsdagens forestilling. Hun afslår selskab og kører mod København, ind i et begyndende uvejr, med en følelse af at være berøvet et frirum. I New York er det nat, og Theo bevæger sig gennem et landskab af juletableauer på taxaturen til JFK International Airport. Han forsøger at finde det rigtige at sige, inden de sætter hans elsker, Kamal, af på vejen. Det er uklart, om de skal ses igen, men Theo er fyldt af rejsens uro, og natten er oplyst af tusindvis af lyspærer. Pressen skriver: »Graceland er sætning for sætning en vild fornøjelse at læse.« – Information »Ida Holmegaards stemme er uimodståelig.« ***** – Politiken »En ny og stærk stemme, der er værd at lytte til og holde øje med.« ***** – Kristeligt Dagblad »En gennemgående helstøbt og fornem roman […] sproget, stemmerne får noget søvnigt eksploderende over sig, noget ubesværet, henslængt og smukt flyvende. At det lykkes er temmelig imponerende.« – Weekendavisen »Et virtuost afstemt kammermusikalsk spil for ventetid og bange anelser.« **** – Berlingske »Graceland ved, hvad den vil. Klar i spyttet fortæller Ida Holmegaard umanerligt skarpt om at føle, savne, være og blive.« **** – Nordjyske Stiftstidende
Forfatterskolens afgangsantologi 2013 - digte og tekster fra Forfatterskolens afgangselever.CECILIE LIND: Det er en vild skrift, der buldrer løs. Uden tegnsætning men med en associativ fremadskriden, der gør det svært at gennemskue, hvorfor de ti tekster starter, og måske særligt slutter, hvor de gør. Men det er sjovt at være med når teksterne med deres helt egen virtuositet, laver betydningsskift og –skred, som her: "varsomt øje søger øje at se pupil udvide sig i glæde over ansigt at tjekke ud og inde med månestråleskrål og fugt og pip pepper op den stemning naughty og nice tanke at fjer er fuglefnug."JOSEFINE GRAAKJÆR NIELSEN: Digt, kortfilm, monolog og skitse er titlerne på de fire tekststykker af Josefine Graakjær Nielsen. Der er noget bastant og solidt over hendes sprog, når hun fx skriver, `Spørgsmålet er, hvordan han dør ikke hvornår.´ Døden går igen, en farfar har hængt sig selv, måske i en fodboldtrøje, eller i en ledning i stedet for et reb. Der er så meget på spil, så meget ubehag og voldsomhed, det er svært at være til stede i hendes tekster, for der er også meget kærlighed. En kærlig henvendelse til en mistet person et sted ude for teksten, måske.SARAH ELISE BRUUN: Hele Mellemøsten mødes i forholdet mellem arabiske kvinde og den jødiske mand. Det fortættes i køkkenet, i spørgsmålet om koshersalt, og kompromisretten hirselåg, der ikke efterlader "resten af aftenen med en overhængende dårlig ånde af sult." Hun skriver åndeløst, Sarah Elise Bruun, på kanten af stolen. Man når næsten ikke at få det hele med, før hun er videre, men det er også stærkt, og man lader sig henførende i den feberagtige fortællerstemmeMARTIN BASTKJÆR CHRISTENSEN: Privatlivet blander sig med kunstkritikken. En ung kvinde flytter ind hos en ung mand, de nymalede vægge minder ham om Hammershøi, hans særlige lys og bortvendte kvindeskikkelser. Der tegner sig et billede af en ung mand, der helst bare vil være alene, selvom han elsker "hende". Det er ikke til at være der for den anden, for de hensyn man føler man skal tage. Martin Bastkjær Christensen prosa er sikker, grebene er tydelige, teksten har en stram økonomi, der står ikke mange sætninger for meget, og virkemidlerne er brugt med omhuHANNAH LUTZ: Teksterne er samlet under titlen, Linneryd, förste sommaran (romanutdrag), og starter med denne skønne sætning: "Jag har set dem, vildsvinen, de har kommit in i mina drömmar!" Som romanuddrag virker det her stærkt, det flyder næsten over med intimitet og nærvær, og teksten bevæger sig hjemmevant i alle sine rum, og blandt alle sine karakterer.LEA LØPPENTHIN: Med en sær humor fremskriver Lea Løppenthin sproglige systemer. Kroppen spejles i geografien, "jeg er vild med mine tarme, de giver form til mit affald og kan måle sig med
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.