Books by Ingeborg Vagt

Mona løber på den sensuelle og fascinerende pige Fei, der omgående griber hende om hjerterødderne. Fei lærer Mona at leve og elske spontant, at være lykkelig i øjeblikkets nærhed og at miste angsten for at blive ledt ind på fremmed terræn. Mona lader sig forføre og opdager hidtil ukendte sider af sig selv. Fei arbejder for et tvivlsomt marketingsfirma, hvis obskure salgsstrategier mere end én gang ender i mord, og som Mona snart bliver viklet ind i, og som sender hende til Barcelona og Hamburg. Efter en kort, stormende lykke følger erkendelsen af, at venskaber nogle gange bygges op på tynde ben, at de kan være ensidige og meget hurtigt vendes til skuffelse. Feis fristelser er fortsættelsen af Gelébarnet med den livslystne og rejseglade alenepige Mona, der egentlig har det bedst derhjemme i det vestjyske, hvorom man kunne påstå, at intet andet end vejret og generationerne ændrer sig. Uddrag af bogen Mona betragtede Feis brune krop og kunne ikke lade være med at beundre den og brysterne, der vippede under de voldsomme armbevægelser. Nu begyndte Fei at danse gennem stuen foran Mona, der ikke kunne holde op med at se. ”Respeto!” udbrød Mona ved synet. ”Kom,” sagde Fei og strakte en hånd ud efter hende, da MTV på tv i det samme præsenterede klassikeren ”Over my shoulder”, ”lad os danse!” Mona rejste sig. ”Jeg elsker den mand!” skrålede Fei og trak Mona ind til sig. De dansede de fem minutter og tre sekunder klippet varede. Fei nøgen og Mona i trusser og BH. Indimellem klaskede de en hånd på deres baller og sang. Om forfatteren Ingeborg Vagt blev født på den vestjyske sandjord i 1966, hvor hun nød en ubesværet barndom på gaderne og markerne omkring Næsbjerg. Ordet spillede tidligt en stor rolle i hendes liv, hvor hun snart opdagede, at inspiration hænger på træerne, dirrer i luften og kører med bussen. Hun er nu bosat som freelancer i Hamburg med sin familie, men har aldrig sluppet det vestjyske miljø, der altid finder en plads i fiktive sammenhænge. Således har hun givet karakteren Mona liv her. Udgivelser: sangtekster, teaterstykket Jagten på julefreden, romanen Gelébarnet (tysk udgave: Das Geleekind), tidserindringerne Der var engang en barndom og Der var engang – 80’erne samt guiden Wie du nicht Dänisch lernen solltest.

Der var engang – i 80’erne begynder, hvor Der var engang en barndom stoppede. Barnet af 70’erne vinkede i bakspejlet. En uhyggelig anmassende selvoptagethed lod 80’ernes teenager prøve kræfter med sminke, provokerende, men trendy permanentet hår og en lige så provokerende ny musiksmag. Senere veg eskapaderne for en praktisk hestehale, børnesange og et svulmende moderhjerte til en lille ny verdensborger i Danmark og senere i Tyskland. Verden var grå og kulørt, horisonten bred og snæver, fremtiden truende og fuld af muligheder, musikken tung og energiladet. Den teknologiske udvikling tog pusten fra den ældre generation, men begejstrede de nyudsprungne unge på arbejdsmarkedet. Den tid, der virkede så moderne, at en videre udvikling næsten var utænkelig, fik skæg og stempel på med min yngste søns kommentar: ”80’erne – det var da de gamle dage.”Uddrag af bogenI en svindende gruppe af husmødre, der endnu ikke havde taget job, mødtes stadig omkring køkkenbordet, men billedet var forandret, kitlen forsvundet med støvkluden. Vaskemaskinen vaskede og centrifugerede uden at udløse nogen nævneværdig fryd, fryseren gemte sommerens bær og gjorde dem holdbare vinteren igennem, og ingen brød ud i et lykkesskrig af den grund. I stedet brugte de den indvundne tid til at gætte ord i Lykkehjulet, der blev introduceret som et helt nyt TV-format, eller trak i strømpebukser, matchende benvarmere og string-body i et forsøg på at kopiere Jane Fondas work-out på videoen.Telefonen, for længst uden omstilling, blev flittigt brugt. Dens spiralsnor blev nu også af teenie-børnene trukket om dørkarme, hvis ingen skulle lytte med, eller vaskemaskinens høje centrifugeren overdøvede stemmen i røret. På kontorer og i fremskridelige hjem blev de første telefoner tilsluttet en fax, der fyldte på kommoden og var udstyret med to kassettebånd, der gemte på ejerens meddelelse om sit beklagelige fravær på det ene og fremmede stemmer, der bad om snarest opkald, på det andet.Om forfatterenIngeborg Vagt (f. 1966) blev født i Esbjerg og voksede op på gaderne og markerne omkring lille Næsbjerg i Vestjylland. Siden 1989 har hun boet i Hamburg, hvor hun ved siden af sit forfatterskab og tolkejob underviser i dansk på den tyske folkehøjskole. Der var engang – 80’erne er en fortsættelse af Der var engang en barndom.

Hvad havde vores barndom været uden de små skove, hvor vi med bankende hjerte byggede hemmelige huler af kviste og bundgrønt? Hvor vi boede, i hvert fald for en tid, hvis vi ikke var hjemme på grønsværen eller udfoldede os på den lune asfalt med sjippetovet, elastikker, hinkesten eller malede med kridt. Vi tilbragte timer, dage, år på at vandre rundt og sniffe forårsdufte. Hvert hjørne i den lille by karakteriseredes ved sin specielle og helt personlige lugt. Hvert hjem havde sin lugt: Skolens gymnastiksal og materialerummet, der altid var mørkt og uhyggeligt. Biblioteket, posthuset, Brugsen, naboens forgang. Og vi opslugte dem alle. Vore ekkoer buldrede gennem gaderne og mødtes i modtakt mellem husene.Tag vare på din barndom; dit mest værdifulde eje! - Ingeborg VagtUddrag af bogen:"Med få midler viste Jørgen Clevin os, hvordan vi kunne lave vore egne både af korkpropper og en stump papir og en klat modelervoks. Ib Spang Olsen hilste på os med en pen i hånden, hvormed han hurtigt forvandlede det ark papir, som hang bag ham, til en kæmpebilledbog (.)""Det var før travlheden og hvem-kan-nå-mest-på-mindst-mulig tid-alderen. Ingen opfordrede os til at ringe ind til Tv-byen og røbe vore mest intime hemmeligheder. Ingen spurgte os, om vi allerede havde en kæreste. Det hed LEGESTUEN og var en legestue, hvori der blev bagt og sunget sange, klippet i papir og mælkekartoner, hvor der blev spillet mester Jakel-teater og leget skyggespil. Ingen sagde: "Stil endelig ikke om på et andet program. Ikke zappe! Vi kommer lige om lidt igen efter reklamepausen." Der var ingen grund til at holde på børnene, for der var kun et program, og det var godt nok, og vi lærte en masse på tyve minutter - uden reklame og glædede os til i morgen, når der blev sagt farvel og tak for i dag."129 sider.Om forfatteren:Ingeborg Vagt blev født på den vestjydske sandjord i 1966, hvor hun nød en ubesværet barndom på gaderne og markerne omkring Næsbjerg. Ordet spillede tidligt en stor rolle i hendes liv. Hun opdagede snart, at inspiration er noget, der hænger på træerne, dirrer i luften og ligger spredt omkring de huller, hendes hund graver oppe på marken.Siden 1989 bor hun i Hamburg med sin familie, men det vestjydske miljø finder altid en plads i fiktive sammenhænge.Ingeborg har fået udgivet diverse danske og tyske tekster. Bl.a. et teaterstykke, klummer, sangtekster, digte, og f.eks.:- guiden Wie du nicht Dänisch lernen solltest, Bollerup forlag- romanen Gelébarnet Prudentia / Das Geleekind Tredition