Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Offentlige styringsparadigmer tager afsæt i og søger at kvalificere den voksende debat om forvaltningspolitik og betydningen af skiftende styringsparadigmer. Bogen giver en forskningsbaseret fremstilling af en række styringsparadigmer, der har relevans i dag for den offentlige sektor. Derfor skal bogen følge med styringsudviklingen i forhold til både fremkomsten af nye paradigmer og øget vigtighed af flere dimensioner. Denne andenudgave er udbygget med en ekstra dimension i styringsdiamanten og med to nye kapitler, der henholdsvis opdeler kapitlet om bureaukrati og professionsstyre og introducerer et nyt kapitel om Public Value Management (PVM).Med styringsparadigmer menes et sammenhængende sæt af forestillinger om, hvordan den offentlige sektor kan og skal organiseres, styres og ledes. Selvom paradigmebetegnelsen ofte bruges om den dominerende måde at anskue et givet felt på, opereres der ikke med denne afgrænsning, da en af bogens hovedpointer er, at flere styringsparadigmer typisk er i spil samtidig. De kan hver især være dominerende i forskellige dele af den offentlige sektor og hos forskellige aktørgrupper. De vil ofte være i indbyrdes konkurrence om at levere legitimitet til reformtænkning og organisatorisk struktur og styringsmæssigt design. Det handler med andre ord om forståelsen af, hvad der er ønskværdig styring. Bogen giver et samlet og systematisk overblik over de mange konkurrerende og sameksisterende styringsparadigmer, som hver især rummer deres bud på organisering, styring og ledelse af politiske og administrative processer i den offentlige sektor.Offentlige styringsparadigmer er målrettet offentlige ledere og beslutningstagere samt til undervisning på diplom-, master- og kandidatuddannelserne inden for ledelse og offentlig forvaltning hvor bogen kan bidrage til at give et fælles ordforråd i diverse samfundsmæssige debatter om hensigtsmæssig styring og ledelse.
Hvordan kan samskabelse skabe mening og værdi i organisationer, og hvilket lederskab er nødvendigt i den samskabende organisation? Debatten om den offentlige sektor, og ikke mindst ledelsen af den, udfolder sig livligt i disse år – ikke bare i ledelseskredse, men også i diskussionen om fornyelse af velfærdsstatens og de offentlige ydelser til dens borgere. De samfundsmæssige udfordringer i dag er åbenlyse – der skal skabes mere velfærd for mindre. Det kræver grænsekrydsende og samskabte løsninger, hvor mange forskellige parter er med. Og det kræver et radikalt brud med den måde, vi tænker organisation og ledelse på. Ledere skal ikke længere bare kunne kigge op og ned, de skal også se til siden og ud af egen organisation. Samskabelsesdagsordenen rokker ved den traditionelle forestilling om ledelse og rejser spørgsmålet om, hvordan samarbejde mellem aktører på tværs af sektorer og organisationer kan styres og ledes, så det giver værdi. Et bredt korps af forfattere, byder i denne antologi ind med perspektiver fra blandt andet politologien, psykologien, antropologien og designtænkningen. Samlet giver bogen en nuanceret og dybere forståelse af, hvilken opgave der ligger i at arbejde samskabende, og hvilken form for ledelse der er nødvendig for at understøtte samskabelse i grænsefeltet mellem organisation og samfundet. Antologien rummer bidrag af: - Morten Kusk Fogsgaard, partner, UKON - Manon de Jongh, partner, UKON - Kenneth Albæk, seniorkonsulent, UKON - Christa Breum Amhøj, centerleder for Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse, Copenhagen Business School - Anne Kathrine Bebe, organisationskonsulent UKON - Tina Øllgaard Bentzen, adjunkt på institut for Samfund og Erhverv, Roskilde Universitet - Thomas Binder, professor, Kunstakademiets Designskole - Eva Brandt, professor Kunstakademiets Designskole - Claus Elmholdt, lektor, Aalborg Universitet, og partner, LEAD - Kirsten Mørch Hansen, personalechef, Varde Kommune - Joachim Meier, erhvervspsykolog, Clavis Erhvervspsykologi - Pernille Fiil Nybo, erhvervspsykolog, UKON - Eva Sørensen, professor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet - Jacob Torfing, professor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet - Anne Tortzen, grundlægger og leder af Center for Borgerdialog - Jens Ulrich, lektor og ledelseskonsulent, VIA University College - Martin Qwist, specialkonsulent, Københavns Kommune - Pernille Thorup, institutchef på Institut for Ledelse og Forvaltning, Professionshøjskolen Metropol.
Denne bog handler om, hvordan man kan fremme samarbejdsdrevet innovation i den præventive del af bandeindsatsen. Bogen giver et historisk rids af udviklingen i de kriminalpolitiske styringsrationaler, som efterfølges af en grundlæggende introduktion til ’samarbejdsdrevet innovation’, som er en ny og spændende innovationsmetode, der i stigende grad anvendes til at fremme offentlig innovation.Herefter præsenteres 14 forskellige innovationsfortællinger, der viser, hvordan samarbejdsdrevet innovation skabes og udfolder sig i praksis. Bogen afsluttes med en tværgående caseanalyse, som fokuserer på de centrale faktorer i skabelsen af samarbejdsdrevet innovation i bandeindsatsen, samt en række anbefalinger til, hvordan indsatsen kan styrkes og forbedres i fremtiden.Bogen henvender sig med sit fokus på innovation, samarbejde og kriminalpræventive indsatser til både forskere, studerende og praktikere.
Dette nr. af tidsskriftet 'Ledelse i morgen' indeholder følgende artikler: Dørene åbnes til den åbne skoleAf Sif Vincent Brunemark, Thilde Maria Christensen og Rikke RasmussenHvad skal der til for at facilitere et meningsfuldt samarbejde mellem skoler, foreninger, kulturaktører og professionelle? Denne artikel dykker ned i forskellige eksempler på samarbejde med eksterne aktører i Roskilde Kommune og belyser herigennem ledelsesmæssige greb og metoder til at skabe samarbejde på tværs.Ledelse og det ligeværdige samarbejdeAf Ulla Voss GjesingDer er mange former for eksterne samarbejder i både den åbne skole og det åbne dagtilbud. Denne artikel ser nærmere på, hvad der skal til for at skabe et succesfuldt længerevarende samarbejde inden for kunst og kultur, der kan blive til grundlæggende inspiration for den enkeltes arbejde i dagligdagen. Den åbne virksomhedAf Mathilde Hjerrild CarlsenPå baggrund af et forskningsprojekt om ledelse af samarbejdet mellem folkeskoler og virksomheder i Danmark diskuterer denne artikel de muligheder og krav, samarbejdet med virksomheder indebærer for skoleledere. Åben skole: Hvorfor er det så svært at samskabe læring?Af Jacob TorfingArtiklen beskriver med udgangspunkt i den nyeste forskning i offentlig administration og styring, hvad åben skole er udtryk for, hvad barriererne kan være, og hvordan åben skole kan fremmes til glæde for lærere, elever, eksterne parter og samfundet generelt.
Network-based collaboration between public and private stakeholders may bring about a renaissance in creative governance. The author draws on extensive research to analyze and promote the emerging field of collaborative innovation. His exploration of processes and the roles of specific systems combine the analytical and theoretical.
Kommunalreformen har gjort vejen til rådhuset længere. Især i de nye yderområder er afstanden mellem politikere og borgere blevet større. Frem for at være det naturlige omdrejningspunkt for borgerinddragelse og lokalt demokrati opfattes kommunerne i stigende grad som et ekspeditionskontor for statslige politikker. Som et modtræk til denne beklagelige udvikling er mange danske kommuner begyndt at skabe lokale demokratistrategier, der forsøger at bringe lokalpolitikken ud til borgerne og borgerne ind i lokalpolitikken. For eksempel gennem skabelsen af netværksbaserede arenaer for borgerinddragelse. Der er tale om et tredje generations lokaldemokrati , som går videre end brugerbestyrelser og lokaludvalg. De netværksbaserede arenaer tilbyder borgerne en åben og ubureaukratisk mulighed for at få indflydelse på lokalpolitikken. Samtidig kobler de partshaverdemokratiet tæt sammen med det repræsentative demokrati. Forfatterne giver tre forskellige empiriske eksempler på netværksbaserede deltagelsesarenaer og evaluerer deres bidrag til en mere effektiv og demokratisk styring.Nærdemokrati efter kommunalreformen er et vigtigt bidrag til debatten om, hvordan vi sikrer et lokalt demokrati baseret på aktiv deltagelse og folkeligt engagement. Der er desuden gode råd at hente om betydningen af institutionelt design og metastyring for en succesfuld borgerinddragelse.
Hvordan skabes der mere innovation i den offentlige sektor? Faglige ambitioner, komplekse problemer og knappe ressourcer har skabt en stigende interesse for besvarelsen af spørgsmålet.Denne bog præsenterer en række svar i form af resultaterne fra CLI PS-projektet, som siden 2010 har studeret betingelserne for at fremme offentlig innovation gennem tværgående samarbejde. Resultaterne dækker indledningsvist over argumentet for samarbejdsdrevet innovation, og giver derefter en oversigt over teoretiske og metodiske tilgange i studiet af samarbejdsdrevet innovation. I forlængelse heraf præsenteres en lang række empiriske casestudier fra forskellige policyområder i form af sundhed, uddannelse, planlægning og offentlig sikkerhed.
Den offentlige sektor er mere dynamisk og innovativ end sit rygte. Alligevel er der god grund til at fokusere på, hvordan offentlig innovation kan fremmes. Denne bog viser, hvordan offentlig innovation kan fremmes gennem samarbejde mellem forskellige offentlige og private parter. Samarbejde mobiliserer forskellige former for viden, muliggør gensidig læring og skaber fælles ejerskab til innovative løsninger. Bogen introducerer og undersøger konceptet 'samarbejdsdrevet innovation' - både teoretisk gennem en tværfaglig diskussion af samarbejdets innovationspotentiale og empirisk gennem en række casestudier. I bogen diskuteres desuden de udfordringer som forskellige sociale og politiske aktører møder, når de indgår i samarbejdsdrevne innovationsprocesser. Bogens ambition er at fremme samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor som en velforankret daglig praksis og et nyt og centralt forskningsområde.
"Staten siger altid: L'état, c'est moi", skriver Niklas Luhmann.Dermed antydes en opfattelse af staten som et selvrefererende og selv-reproducerende system. Spørgsmålet er imidlertid: hvor kommer påvirkningerne af staters udvikling fra? - fra staten selv, fra andre stater og eksterne relationer, fra det omgivende samfund og interne sociale relationer eller er det noget helt fjerde?Staten, det er ... viser i et bredt perspektiv tendenserne i stats- og politikforskningen inden for marxisme, neo-marxisme og diskursanalyse, funktionalisme, neo-funktionalisme og post-strukturalisme, historisk sociologi samt international politik.Bogen er en bred præsentation af såvel angelsaksiske som kontinentaleuropæiske traditioner inden for stats- og politikforskningen. De enkelte bidrag er skrevet af danske human- og samfundsvidenskabelige forskere samt de udenlandske sociologiprofessorer Michael Mann og Bob Jessop.Staten, det er ... henvender sig til historie-, politologi- og sociologistuderende samt studerende fra andre samfundsvidenskabelige fag.
Antologien introducerer, med afsæt i 70’ernes statsteoretiske debat, nogle af de mangfoldige strømninger indenfor den statsteoretiske debat i 1980’erne, som givetvis vil inspirere debatten i 90’erne.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.