Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Ove Sprogøe var gennem sin 50 år lange karriere en af Danmarks absolut mest populære skuespillere. Han blev folkeeje i rollen som Egon Olsen i Olsen-Banden og som dr. Hansen i Matador, men han er kendt for meget mere end det. Ove Sprogøe mestrede alt fra det lette og muntre rollefag på film som i Ved Kongelunden til det mere alvorlige i Scherfigs Den forsvundne fuldmægtig. På teatret spændte hans repertoire fra Nøddebo Præstegård over klassiske stykker af Holberg og Molière til Becketts absurde teater, foruden oplæsning, revy, tv-satire og alt det andet. I alt nåede han at medvirke i 159 film og mere end 130 teaterstykker. Ove Sprogøe var samtidig et af branchens mest private mennesker. Han værnede om sit familieliv og åbnede så godt som aldrig sit hjem for offentligheden. For første gang kommer nu den samlede historie om den folkekære skuespillers liv på film og teater og bag hjemmets fire vægge, baseret på et omfattende kildemateriale og mere end 90 nye interviews med den nære familie, private venner samt en perlerække af dansk film og teaters største navne.
Den ultimative historie om Gasolin'.Medlemmer fra Gasolin’ og kredsen omkring dem fortæller med egne ord nye detaljer om det, der formede bandet og skabte de ikoniske sange. Også Kim Larsen kommer til orde takket være blandt andet ikke tidligere offentliggjorte interviews lavet i forbindelse med dokumentarfilmen Gasolin’ fra 2006.I november 2021 er det 50 år siden, at Gasolin’ udgav deres debutalbum, som siden har fået os til at synge med på linjer som ’Hvis du tør, så tag med mig’. ’Langebro’ er blot en af mange Gasolin’-sange, der viste sig at være eviggyldige, fordi de var med til at sætte ord på og melodi til den danske folkesjæl.Men hvad var det, der skabte Gasolin’? Hvilke hemmelige ingredienser gjorde sangene så langtidsholdbare? I Gasolin' – Gudernes vilje kommer guitarist Franz Beckerlee selv med dette bud: ”Der var noget uforklarligt magisk i det øjeblik Wili, Kim og jeg mødtes. Det var, som om guderne smed en tændstik i krudttønden. Gasolin’ – det var Gudernes vilje.” I en kronologisk mosaik på mere end 1.000 citater fra nye og klassiske interviews med bandmedlemmer og folk, der var tæt på Franz Beckerlee, Søren Berlev, Wili Jønsson og Kim Larsen i Gasolin’s levetid fra 1969 til 1978, udfoldes historien om det, der var med til at forme sangene.De fire venners forskellige opvækst og temperamenter, bydelen Christianshavn, vokseværket fra amatører til superstjerner, deres kuldsejlede drømme om udenlandsk succes. Og ikke mindst deres interne kampe, der skabte spændvidden i musikken.Bogen er rigt illustreret og giver et unikt kig ind bag kulissen fortalt af mere end 40 mennesker i kredsen omkring Gasolin’, som var der, da begivenhederne fandt sted. Derudover kommer alle de fire medlemmer til orde takket være hidtil ikke offentliggjorte interviews, som instruktør Anders Østergaard lavede i forbindelse med sin dokumentarfilm Gasolin’ fra 2006. Alt sammen bidrager til en bog fyldt med humoristiske, ærlige og hidtil ukendte anekdoter om et af Danmarks største rockbands.
Biografien Lise Nørgaard – De første 100 år tegner et portræt af en kvinde, der er født med en ukuelig og insisterende livsglæde – en fremragende journalist, en engageret debattør, en sprudlende, klog og humoristisk forfatter til bøger og tv-serier – ikke mindst Matador. Lise Nørgaard har levet et kvindeliv ud over det sædvanlige. Journalist og forfatter Jacob Wendt Jensen har skrevet den store biografi med og om Lise Nørgaard. Hun har generøst medvirket i en lang række samtaler og er med sin skarpe hukommelse taget på en nysgerrig rundtur i sit eget lange liv. Flere end 50 personer blandt venner, tidligere kollegaer og familie har ligeledes bidraget med interview og dermed været med til at fremkalde et billede af Lise Nørgaard, der byder på et væld af nye historier. Både når det gælder journalisten og privatpersonen Lise Nørgaard som ven, hustru, mor, mormor og oldemor. Derudover har Lise Nørgaard åbnet sit privatarkiv og givet forfatteren lov til at citere fra en omfattende og særdeles åbenhjertig dagbogslignende brevveksling med en nær veninde gennem seks årtier. Intet liv kan fortælles alene i muntre toner. Heller ikke Lise Nørgaards. Biografien favner både en hyldest, det kritiske blik og Lise Nørgaards bramfri opfordring til forfatteren om, at ”det ikke må blive for rosenrødt”.
Han voksede op i et hjem med flygel og en far i Det Kongelige Kapel. Men allerede som ung mand brød vidunderbarnet Børge med sin skæbne som klassisk pianist. Op gennem 1930’erne blev han et kendt ansigt i Stig Lommers revyer og på film med Osvald Helmuth og Liva Weel. Og efter krigen gik han solo på Broadway under sit nye navn: Victor Borge.I den første store biografi om Victor Borge åbner Jacob Wendt Jensen op for den ufortalte historie om den store danske entertainer og hans livslange kamp for at komme til tops i en branche, hvor der ikke er plads til folk uden talent og tårnhøje ambitioner. Komikerens drift efter at være midtpunkt satte både andre optrædende, venner og familien i skyggen og havde store omkostninger. Ikke mindst for mennesket bag smilet.På baggrund af 70 nye interviews med venner, kolleger og ansatte samt adgang til hidtil uudforskede arkiver afdækker Jacob Wendt Jensen nye sider af fortællingen om Victor Borge. Biografien er fyldt med anekdoter og billeder fra en enestående dansk karriere i showbusiness. Men det er også et portræt af en stor kunstner, for hvem ensomheden og rastløsheden var faste ledsagere, på scenen og i livet.
I 1980’erne boede Jane Aamund i Spanien og blev ven med Aage Stentoft. Stentoft ville gerne have, at hun skrev hans erindringer. Men Stentoft døde, før bogen blev færdig. Nu er den dukket frem af glemslen og indgår som grundstenen i Jacob Wendt Jensens portræt af revymanden, der med sin entusiasme kunne rive folk med, men som samtidig med sin hårde og kontante stil skilte vandene.Aage Stentoft var en af dansk revyteaters mest succesrige skikkelser med i alt 700 melodier - heriblandt en perlerække af revyslagere. Han havde sans for penge og magt og var direktør for blandt andre Frederiksberg Teater, Apollo Teatret, Det Ny Scala og Tivoli revyen frem til Dirch Passers død i 1980.Revykongen Aage Stentoft bygger på Jane Aamunds farverige beretning fra en tid, hvor revyen var livsnerven i dansk underholdning. Suppleret med knap 30 nye interviews og revyhistoriske fund i blandt andet Aage Stentofts eget arkiv, der har ligget uåbnet hen siden hans død i 1990.
I oktober 2022 kunne Poul Bundgaard fylde 100 år. I den anledning udkommer en ny stor biografi om skuespilleren, der stadig er kendt af alle danskere. Især som Kjeld fra Olsen Banden.Men han var langt mere end Kjeld. Han var et menneske, der levede i krydsfeltet mellem at være generøs og kærlig hjemme og hårdt ramt af sceneskræk ude. En mand hvis hemmelige drøm om at blive operasanger led et knæk. En mand der som skuespiller kunne langt mere, end han blev bedt om. Og som døde med støvlerne og Kjelds kostume på. Nu kommer historien bag de store succeser, linedansen som menneske og de mere skjulte sider af Poul Bundgaard for en dag i en nuanceret og rigt illustreret biografi.
Hun er skarp. Hun er rå. Hun er morsom. Lise Nørgaard har ment noget i godt og vel 100 år, og hun har givet sine meninger til kende offentligt i mindst 85 af dem. Hun har været klog, skarp, rapkæftet, dannet, fyndig, munter, ramsaltet… hun har ramt plet, og hun har nok også en gang imellem ramt ved siden af.I Livet ifølge Lise Nørgaard har forfatter og journalist Jacob Wendt Jensen i samarbejde med Lise Nørgaard samlet de morsomste og mest rammende pletskud i en frejdig, fyndig og fritænkende bouillonterning af en citat-parade.
Niels Olsen har levet sit skuespillerliv i humorens verden. Det er her, han trives. Fuldt og helt – med stærke musikalske og sanglige strejf. Og for de fleste danskere rager han på alle tænkelige måder op i det danske humorlandskab. Biografien handler om liv og karriere, om familie og skuespil, om at vælge det, som nogle kalder den lettere del af kunsten – humoren og underholdningen – men som fuldt og helt har Niels Olsens hjerte. Han kan sit komikerkram – og har aldrig fortrudt. Vi kender ham blandt andet som Niller i Susanne Biers kæmpesucces ”Den eneste ene”, adskillige år i Cirkusrevyen og som Far i seks ”Far til Fire”-film. For ikke at tale om logens mester Khamel Ull-Zuut i Ørkenens sønner. Og fra meget mere – i et skuespillerliv, der foldes ud i biografien, hvor også flere end 30 familiemedlemmer, kolleger og venner er med til at tegne et nuanceret portræt.
Kirsten Lehfeldt er en af landets store skuespillere. Vi kender hende fra en lang og bred kunstnerisk karriere, der spænder fra teater, revy, film, reklamefilm og tv-serier til at sætte en helt ny dagsorden for humor og satire. Hendes univers af skæve figurer er elsket af de fleste danskere, og de har underholdt høj som lav, rørt os, fået os til at grine, men også fået os til at tænke over, at der var en mening med grinet. I biografien fortæller Kirsten Lehfeldt generøst om sit arbejde og sit privatliv, og mere end 50 personer blandt familie, venner og kolleger bidrager, når Jacob Wendt Jensen tegner et portræt af en af landets dygtigste og morsomste skuespillere.
Hollywood har altid haft en enorm tiltrækningskraft på filmfolk fra hele verden. Også mange danske skuespillere og instruktører har taget turen over Atlanten for at prøve kræfter med den amerikanske filmindustri."Drømmen om Hollywood" er en beretning om 126 danskere, der har forsøgt at nå til tops i filmens hovedstad. Bogen byder på portrætter af blandt andre Betty Nansen, Jean Hersholt, Susanne Bier og Mads Mikkelsen.Jacob Wendt Jensen (f. 1966) har i mange år arbejdet som filmanmelder for Berlingske og har endvidere skrevet artikler og anmeldelser for Euroman, Eurowoman, Femina, IN og Costume. Jacob Wendt Jensen er bachelor i Film- og Medievidenskab og uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og er desuden formand for Danske Filmkritikere.Christian Monggaard (f. 1972) er filmjournalist og –anmelder på Information. Han har desuden udgivet flere bøger, blandt andet om Wikke & Rasmussen, Erik Balling og Ib Tardini.
Jack Nicholson er Hollywoods rebel nummer ét. Han har ikke kun haft glansroller i film som Easy Rider, Gøgereden og Et spørgsmål om ære, men også taget alle de stoffer, der er værd at nævne, og lagt i hundredvis af kvinder ned på sin vej. Jack har kun været gift én gang men har (mindst) otte børn og hans opvækst gemmer på dystre hemmeligheder, der havde stoppet de fleste andre.Historien om hans liv er fyldt med mesterværker fra filmkunstens bedste hylder, romantik, sex, humor og stribevis af stjernemøder.Alt det fortælles nu første gang nogensinde på dansk af filmanmelder ogforfatter Jacob Wendt Jensen, der de senere år skrevet bøger om blandt andre Ove Sprogøe, Agent 007 og Victor Borge.Bogen er rigt illustreret med billeder fra hele Nicholsons lange karriere.
Filmkritikeren Jacob Wendt Jensens bog "Cut" beskriver i ord og billeder årene fra 1998 til 2007, hvor strømmen af nytænkning og kreativitet i dansk film gik over sine bredder og skabte en ny guldalder i dansk filmhistorie. Dansk films guldalder begyndte med Thomas Vinterbergs Festen og Lars von Triers Idioterne i 1998, og i de næste mange år holdt hele verden et vågent øje med de danske film, der blomstrede op ikke mindst i den nye genre dogmefilm.I "Cut" fortæller Jacob Wendt Jensen om de mennesker og begivenheder, der satte gang i dansk films guldalder. Bogen er en godtepose af sigende billeder og anekdoter om for eksempel Nicole Kidmans stjernenykker på Dogville, da Per Fly brød sammen og græd på Bænken, og da Björk ville have final cut på Dancer in the Dark.Jacob Wendt Jensen har i mange år arbejdet som filmanmelder for Berlingske og har endvidere skrevet artikler og anmeldelser for Euroman, Eurowoman, Femina, IN og Costume. Jacob Wendt Jensen er bachelor i Film- og Medievidenskab og uddannet journalist fra Danmarks Journalist Højskole og er desuden formand for Danske Filmkritikere.
Momolydbog skuespiller Jon Lange læser denne gribende biografi om mennesket Jack Nicholson.Hollywoods rebel nummer ét.Han har ikke kun haft glansroller i film som Easy Rider,Gøgereden og Et spørgsmål om ære,men også taget alle de stoffer, der er værd at nævne,og lagt i hundredvis af kvinder ned på sin vej.Jack har kun været gift én gang men har (mindst) otte børn og hans opvækst gemmer på dystre hemmeligheder,der havde stoppet de fleste andre.Historien om hans liv er fyldt med mesterværker fra filmkunstens bedste hylder,romantik,sex,humor og stribevis af stjernemøder.Alt det fortælles nu første gang nogensinde på dansk af filmanmelder og forfatter Jacob Wendt Jensen,der de senere år skrevet bøger om blandt andre Ove Sprogøe,Agent 007 og Victor Borge.
Agent 007 eller James Bond er verdens mest kendte agent. På film. Gennem mere end 60 år i bogform og i mere end 50 år på film har agenten med kvindetække og licens til at dræbe kæmpet mod forskellige kriminelle organisationer og superskurke. Læs i denne bog om de største Bond-skuespillere Sean Connery, Roger Moore, Pierce Brosnan og Daniel Craig. Mød også de mest fascinerende skurke gennem tiderne som Blofeld, Scaramanga, Goldfinger samt danske Mads Mikkelsen, Ulrich Thomsen og Jesper Christensen. Bonusmateriale: Kom med forfatter Jacob Wendt Jensen bag kulisserne på Bond-filmen "Spectre" i legendariske Pinewood Studios og kom med til en snak med producent Barbara Broccoli.
Historien om Nina er både gribende og grum. Sammen med baron Frederik van Pallandt bragede hun i 1957 ind på scenen med en stribe calypso-hits, og for første gang nogensinde blev en dansk popsucces verdensomspændende. Frederik blev Ninas store kærlighed, men også hendes livs mareridt. Efter 12 år på toppen stak han af med pengene og elskerinden og lod Nina alene tilbage med tre børn. Jacob Wendt Jensens biografi om Nina van Pallandt er det hidtil ufortalte livsdrama om en kvinde, der blev ladt i stikken af både sin mand, Frederik, sin elsker Clifford Irving og sin grådige manager, men som kæmpede sig tilbage på sine egne præmisser, da hun havde ramt bunden af showbusiness. ”Hellere tro på det gode en gang for meget”, lød Ninas motto. Selv når man er blevet bedraget for alt.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.